Læsetid: 2 min.

Mærsk: Madolie som brændstof har gjort os grønnere. Men det er langtfra nok

Brugt madolie i skibstanken har reduceret det enorme CO2-udslip fra Mærsks containerskibe. Men biobrændsler kan ikke alene gøre rederiet CO2-neutral i 2050. Der er brug for vedvarende energiformer som sol og vind, lyder det fra Mærsk. Eksperter roser ambitionen
Da Mærsk i december erklærede, at selskabet vil reducere sine udledninger med 60 procent inden 2030 i forhold til 2008 og som det første rederi i verden forpligte sig på at blive CO2-neutral i 2050, vakte det opsigt. 98 procent af Mærsks samlede udledninger stammer fra containerskibe.

Da Mærsk i december erklærede, at selskabet vil reducere sine udledninger med 60 procent inden 2030 i forhold til 2008 og som det første rederi i verden forpligte sig på at blive CO2-neutral i 2050, vakte det opsigt. 98 procent af Mærsks samlede udledninger stammer fra containerskibe.

Ritzau Scanpix

30. juli 2019

Hvis Mærsk skal nå sit mål om at blive CO2-neutral i 2050, er det ikke tilstrækkeligt at udskifte containerskibenes udskældte bunkerolie med biobrændsel, der er lavet på eksempelvis rapsolie eller træflis.

Det er også nødvendigt at anvende vedvarende energiformer som vind- og solenergi til at lave grøn elektricitet til skibsfarten, siger Ole Graa Jakobsen, der er chef for flådeteknologi hos Maersk Line.

»Der er ikke nok biofuel i verden til, at vi kan lave de her ting. Det kan være en del af løsningen fremover, men ikke hele løsningen,« siger han i et interview med Information tirsdag.

Siden juni har Mærsk ellers hældt madolie i tanken på sine enorme containerskibe for at gøre dem mere klimavenlige. Det CO2-neutrale pilotprojekt er det første af sin slags i industrien, og det bliver i øjeblikket testet i samarbejde med H&M, der er villige til at betale en merpris for at få tøj fragtet CO2-neutralt.

Men selv om madolie er et grønt gennembrud for Mærsk, er det altså ikke fremtiden.

»Vi kunne måske dække vores eget behov med biofuel, men så vil der ikke være noget tilbage til andre i verden,« siger Ole Graa Jakobsen. For også i eksempelvis flybranchen er biobrændsel i høj kurs.

Ambitionen om at kombinere biologisk brændstof med vedvarende energi møder ros fra Henrik Sornn-Friese, der lektor og centerleder for CBS Maritime, og Harilaos Psaraftis, som er professor ved DTU og bl.a. forsker i grøn shipping.

»Biobrændsel er ikke en ubegrænset ressource. Derfor er det fornuftigt og helt nødvendigt, at Mærsk også tænker i andre bæredygtige løsninger,« siger Henrik Sornn-Friese.

Pris kan være begrænsning

Shipping er en klimatung industri. Mærsk alene udledte i 2018 36 millioner ton CO2, omtrent svarende til Danmarks tilsvarende udledning samme år. Nulemission bliver hverken nemt eller billigt, erkender rederiet, som over fem år har investeret knap syv milliarder kroner i innovationspuljer og grøn omstilling.

Men det er ikke kun udviklingen af klimavenlige løsninger, som er kostbare, påpeger Harilaos Psaraftis.

»Umiddelbart er det teknologisk realistisk at bruge vedvarende energi til skibstransport. Mange af udfordringerne her er løst. Men de bæredygtige alternativer skal også være økonomisk levedygtige. Ellers vil ingen store firmaer gøre brug af dem.«

Ifølge Henrik Sornn-Friese vil netop prisen blive en »begrænsende faktor« i forhold til, hvor langt Mærsk kan nå med sin ambition.

Ole Graa Jakobsen understreger, at Mærsks grønne omstilling også er nødt til at være »en god forretning«, men forventer villighed blandt kunder til at betale ekstra for at reducere CO2-udslippet ved skibstransporten.

Uanset udfordringerne er det essentielt, at shippingbranchen bliver CO2-neutral, mener Henrik Sornn-Friese.

»Der er ingen alternativer til at reducere udledningerne. Hvis skibsfarten ikke kan løse problemet selv, vil de miste terræn. Og så vil vi måske se udviklingen af nye produktionskæder, hvor firmaer producerer tættere på kunden, så varerne ikke skal fragtes.«

Serie

Erhvervslivets rolle i klimakampen

Danmarks nye regering har store ambitioner på det grønne område. Men regeringen ved samtidig ikke, hvordan den vil komme i mål med ambitionen om at reducere Danmarks drivhusgasser med 70 procent i 2030. Hvis det skal lykkes, skal erhvervslivet med.

I denne serie spørger Information en række af landets største virksomheder, hvordan de kan hjælpe regeringen med at nå i mål – og ikke mindst hvordan regeringen kan hjælpe virksomhederne med den grønne omstilling.

Seneste artikler

  • LEGOs træer er grønne, men 98 procent af klodserne er lavet af olie. I 2030 skal de være CO2-neutrale

    4. september 2019
    I 2017 steg LEGOs CO2-udledning. Men klodser lavet af sukkerrør og genbrugt plastik kan være løsninger på, hvordan LEGO kan reducere sit CO2-aftryk over de næste 11 år. Men i første omgang løser det kun en lille del af LEGOs udledning, så virksomheden skal også finde helt nye metoder, for at den kan producere klimavenlige klodser, der er sikre for børn, har de rette farver og laver den helt rigtige lyd, når man ryster æsken
  • Mærsk udleder lige så meget CO2 som Danmark. Nyt brændstof skal gøre rederiet neutralt i 2050

    30. juli 2019
    Mærsk vil over de næste ti år udvikle CO2-neutrale skibe, der skal være med til at gøre virksomheden helt CO2-neutral i 2050. I juni søsatte rederiet de første skibstransporter, der delvist sejler på biofuel og dermed er mere klimavenlige. Det er en god begyndelse, men ikke den endelige løsning, siger Mærsks chef for flådeteknologi Ole Graa Jakobsen
  • Grundfos skar 31% af sit CO2-udslip på ti år. Nye pumper skal gøre virksomheden klimapositiv i 2030

    20. juli 2019
    Grundfos vil halvere sin CO2-udledning i 2025 og efterlade et positivt aftryk på kloden fra 2030. Bæredygtighed er gjort til selve kernen i virksomhedens forretning. Men der mangler udenlandsk arbejdskraft og incitamenter til at investere i forskning og innovation, siger Grundfos-direktør Peter Trillingsgaard i denne serie om erhvervslivets rolle i klimakampen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Lindholm

Så engang en udsendelse, hvor rejer blev kørt på lastbiler fra Danmark til Marokko for at blive pillet og så kørt tilbage til Danmark. Det var billigere end at få dem pillet i Danmark...

Skibstrafiken med enorme container skibe, som sejer vare jorden rundt bare fordi det kan betale sig økonomisk skal stoppes. Det er komplet vanvittigt og medvirker til at sende en ubetalelig regning videre til de kommende generationer. Det skal være slut med billige dimser fra østen.

Niels Duus Nielsen, Carsten Wienholtz, Hanne Pedersen, Sus johnsen, Susanne Kaspersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Rosa Maluna Dahl

@Henrik Brøndum
Den slags resonnementer kan veksles til en ansættelse i Cepos.

John Hansen, Liselotte Paulsen, Flemming Berger, Torben Skov, Hanne Pedersen, Peter Knap og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar

Biobrændsel er en løsning fra helvede. Det bruger enorme resourcer på land.

John Hansen, Kim Houmøller, Carsten Wienholtz, Torben Skov og Hanne Pedersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Shipping globalt svare svare alene til verdens ‘sjette største lands’ CO2 udledning.

Denne såkalte frihandel der bygger på shipping, denne shipping, der årligt udleder 800 millioner tons CO2 og tallet er ikke engang medregnet i de 1,5 graders målet i Parisaftalen, det er et mørketal.

Shipping er derfor en slags skattespekulation, skattesvindel og skatteunddragelse, frihandel skaber de ekstreme menneskeskabte
klimaforandringer, som forbliver et mørketal.

“International maritime shipping accounts for approximately 800 million tonnes of CO2 emissions a year, but it is not regulated by the Paris Agreement.”
Link: http://www.unepdtu.org/-/media/Sites/Uneprisoe/Working-Papers/2017/Worki...

De multinationale offshore selvskaber, finanssektoren og den politiske magtelite vil lærer vores børn om vigtigheden af liberalisering af finanssektoren, et Laissez-faire systemet udenfor demokratisk kontrol, den politiske magtelite beskytter lovgivning der sikre de riges skattefusk.
Offshore advokatfirmaer, offshore banker og offshore spekulation, det værende enten skattespekulation, skattesvindel eller skatteunddragelse.

Lovligt eller ulovligt!

Uanset hvilken type er denne politiske beskyttelse lig med stigende globale økonomiske ulighed, manglende investeringer i globale og lokale udfordringer, som de menneskeskabte klimaforandringer, bekæmpe fattigdom, sikring af vital infrastruktur for alle, sygehuse, strøm, vand, sanitet og undervisning mm.

Henrik Brøndum

@Rosa Maluna Dahl

Jeg har desvaerre ikke raad til at arbejde for dem, og er som uorganiseret Socialdemokrat oftest uenig med dem. Men tak for tipset.

Erik Kall, Rosa Maluna Dahl, Flemming Berger og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar

Havene og miljøet bataler shippingfirmaernes og redernes fortjenester! Hvad mener Mærsk med "madolie"? Jeg mener, at det er ren og bevidst vildledning!
Hvis Mærsk vil, kan de gøre noget omgående. Det er bare at bruge ren dieselolie istedet for det sorte asfaltlignende stads de sejler på.

DR -TV hviser stadig filmen:"Prisen for shipping"! Hvis man vil se den inden DR tvinges til at fjerne den(Mærsk oligarkerne læser også med her):
https://www.dr.dk/tv/se/freightened-the-real-price-of-shipping/prisen-fo...

Kim Houmøller, Liselotte Paulsen, Bent Gregersen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Ja.
Men konklussionen må være, at biobrændsler ikke har gjort Mærsk grønnere, men tværtimod har gjort dem sortere, da vi nu ved, at biobrændsler er gennemsnitligt dobbelt så forurenende som almindelig dieselolie. Som jeg skrev et andet sted, så kan Mærsk gøre en voldsom forskel ved blot at skifte til almindelig dieselolie, i stedet for bunkerfuel. Det kan de begynde med den dag imorgen, men det fordobler brændstofudgifterne. Det kunne de sikkert leve med, men der bliver nok mindre til aktionærerne.
Artiklen er blot at putte blår i øjnene på os. Et forsøg på at bilde os ind, at Mærsk gør noget, men at de er oppe mod en slags naturkraft, der tvinger dem til at svine planeten til. Men det er altså ved at svine naturen til og ødelægge havet, at de tjener deres enorme overskud.

For kort tid siden fik høje temperatuer en masse indlandsis til at smelte på grønland. Det efterlod en isoverflade der er kulsort. Det skyldes bl.a. også skibsfartens brug af bunkerfuel. Albedoforurening.!