Læsetid: 12 min.

Med Martin Rossen fik embedsværket en socialdemokratisk værdikriger

Martin Rossen stopper som magtfuld stabschef i den socialdemokratiske regering. Genlæs Informations portræt af manden, der ikke blot er strateg, men også en indigneret holdningsperson. Siden sin tid i DSU har han gjort sig tanker om, hvor samfundet og hans parti skulle hen. Nu skal han være Senior Vice President i Danfoss
Socialdemokratiets hidtidige stabschef, den i dag 43-årige Martin Rossen (midten), er blevet en kendt skikkelse i dansk politik. Kort efter regeringsdannelsen udnævnte statsminister Mette Frederiksen ham som leder af et nyt politisk sekretariat i Statsministeriet.

Socialdemokratiets hidtidige stabschef, den i dag 43-årige Martin Rossen (midten), er blevet en kendt skikkelse i dansk politik. Kort efter regeringsdannelsen udnævnte statsminister Mette Frederiksen ham som leder af et nyt politisk sekretariat i Statsministeriet.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

19. juli 2019

Opdateret 16. juni 2020: I anledning af Martin Rossens fratrædelse af posten som stabschef genudgiver vi dette portræt, som blev udgivet første gang den 19. juli 2019.

I 2002 skrev en ung Martin Rossen en kronik i Berlingske med titlen ’Socialdemokratisk Drøm’.

Anledningen var Socialdemokratiets valgnederlag til Anders Fogh Rasmussen (V) nogle måneder forinden. I kronikken formulerede han en opskrift på tre grundlæggende overvejelser, som skulle »forhindre et nyt tiår på ørkenvandring« for Socialdemokratiet:

Den »udlændingepolitiske troværdighed« skulle genskabes, partiapparatet »hovedrenoveres« og partiets kloge hoveder udforme en ny »socialdemokratisk drøm«.

Rossens kronik virker nærmest som en profeti om det socialdemokrati, der genvandt regeringsmagten i år, 17 år senere: stram udlændingepolitik, et topstyret parti og en ny socialdemokratisk linje, der har vundet mange vælgere tilbage, især fra Dansk Folkeparti.

Det er dog ikke spådomme eller tilfældigheder, der er årsag til, at Martin Rossens opskrift på partiets genrejsning er blevet fulgt. Det skyldes et benhårdt, kompromisløst arbejde, som han har spillet en stor rolle i.

Socialdemokratiets hidtidige stabschef, den i dag 43-årige Martin Rossen, er blevet en kendt skikkelse i dansk politik. Kort efter regeringsdannelsen udnævnte statsminister Mette Frederiksen (S) ham som leder af et nyt politisk sekretariat i Statsministeriet. Herudover skal han sidde med i de to magtfulde regeringsudvalg, Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget. Og så skal han fortsat være rådgiver for Mette Frederiksen.

Flere iagttagere har konkluderet, at han bliver den mest magtfulde person i dansk politik, som ikke er valgt af folket. Det har affødt kritik, fordi han ikke er underlagt parlamentarisk ansvar. Derfor vil De Radikale tage Rossens udnævnelse op i Folketingets præsidium. Konstruktionen er dog godkendt af Folketingets jurister i et notat til præsidiet. 

Martin Rossen er ikke blot strateg og spindoktor. Det ses allerede i kronikken fra 2002, hvor han fremlagde sit eget bud på en socialdemokratisk drøm. Drømmen handlede om, at det gode liv er mere end arbejde. Derfor argumenterede han blandt andet for, at det burde være lettere at gå på deltid.

Også dem, som kender Martin Rossen, beskriver ham som et engageret politisk menneske, der går op i dagsordener som ulighed og socialt udsatte. Rossen er altså ikke kun i sin position, fordi han er kommunikationsrådgiver. Han er der også, fordi han er socialdemokratisk værdikriger.

Selv vil Martin Rossen ikke stille op til interview, men han understreger i en sms, at hans holdninger er sekundære, og at han arbejder for Mette Frederiksen.

Optaget af international politik

Som 17-årig meldte Martin Rossen sig ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU). På det tidspunkt var Henrik Sass Larsen formand for ungdomspartiet, mens Nicolai Wammen, Morten Bødskov og Mette Frederiksen var medlemmer.

Det var især international politik, som optog Martin Rossen i DSU-tiden, fortæller Morten Høyer, der lærte ham at kende i ungdomspartiet. De to er stadig gode venner.

»Det var den udenrigspolitiske bane, Martin gjorde sig meget i. Israel/Palæstina-konflikten og USA optog ham meget,« siger Morten Høyer, der tidligere har arbejdet som særlig rådgiver for Karen Hækkerup og i dag er direktør i Landbrug & Fødevarer.

I adskillige kronikker i arbejderbevægelsens dagblad Aktuelt udfoldede Rossen sine holdninger til international politik omkring årtusindskiftet. Her beskrev han blandt andet, at fredsprocessen i Mellemøsten ikke blot krævede en palæstinensisk stat, men også demokrati og menneskerettigheder i selvstyreområderne. Og han argumenterede for mere føderalisme i EU, hvor de folkevalgte parlamentarikere fik reel lovgivende kompetence.

Martin Rossen blev senere international sekretær i DSU. Det var meget naturligt, mener Morten Høyer.

»Men han var ikke en ledertype som Morten Bødskov eller Henrik Sass. Henrik var den bestemte type, som kunne irettesætte en, så man ikke glemte det. Martin var mere inkluderende og fik folk til at føle sig som en del af fællesskabet. En naturlig leder på sin egen stille måde.«

Efter studentereksamen læste Martin Rossen statskundskab på Aarhus Universitet. Herefter gjorde han lynkarriere, blandt andet som rådgiver for TDC’s ledelse og som kommunikationsdirektør i Microsoft Danmark.

Men da Mette Frederiksen i 2011 blev beskæftigelsesminister, forlod Martin Rossen det private erhvervsliv og blev hendes særlige rådgiver. Siden har de sammen stået for en udvikling af Socialdemokratiet, som trækker tråde tilbage til Rossens kronik i 2002, men også til tidligere socialdemokratiske koryfæer såsom Hans Hedtoft Hansen og H.C. Hansen.

»Martin Rossen og Mette Frederiksens politiske linje er jo ikke en, de har opfundet. De gør meget ud af, at de trækker på store, gamle socialdemokrater,« siger Henrik Kjerrumgaard, der var særlig rådgiver for Margrethe Vestager 2011-2014 og har siddet i flere forhandlinger med Martin Rossen.

En ny socialdemokratisk drøm

Da den 26-årige Martin Rossen i Berlingske opfordrede partiets »kloge og visionære hoveder« til at tale sammen og udforme »en ny socialdemokratisk drøm«, fremlagde han som nævnt også sin egen.

»For mig forudsætter det gode liv blandt meget andet et opgør med vor tids mantra: Mere arbejde er lig med mere lykke,« skrev han eksempelvis.

Tre år senere forfattede han en ny kronik i Berlingske med overskriften »S skal tilbage til folks virkelighed«. Denne gang i forbindelse med formandsopgøret mellem Helle Thorning-Schmidt og Frank Jensen. Her uddybede han sine strategiske og politiske visioner for Socialdemokratiet.

Hovedpointen denne gang var, at Socialdemokratiet skulle vinde tabte og nye vælgergrupper med »hjertet solidt placeret i venstre side«. »Partiet har tabt sit mest betydningsfulde kerneløfte – nemlig den sociale indignation,« lød det.

For eksempel var en af hans pointer, at ikke alle vinder på globaliseringen: »(...) hvad med Gerda på 51 år, der blev tilovers, da Flextronic flyttede over grænsen? At blive ingeniør er næppe svaret for hende.«

Når det kommer til fordelingspolitik og arbejdsmarkedspolitik er Martin Rossen klassisk socialdemokrat. Ifølge flere kilder har det været helt afgørende for ham at gøre op med Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydons økonomiske politik og genskabe Socialdemokratiet som et arbejderparti.

Det hænger sammen med en dyb social indignation, der er rodfæstet i Rossens opvækst. Han er vokset op i et almennyttigt boligbyggeri i Nordborg på Als sammen med sin mor, lillesøster og en stedfar, som ifølge et portræt på Altinget.dk var en prøvelse at bo med. Det har været med til at forme Rossens politiske holdninger, lyder det fra flere kilder.

En af dem er partikollegaen Peter Hummelgaard. De blev gode venner, da de mødtes på en tur til USA i 2008 i forbindelse med Barack Obamas præsidentvalgkamp.

»Martin er meget præget af at have haft en opvækst i et hjem med lave lønninger og korte uddannelser, og en omgang med voksne, som står uden for arbejdsmarkedet,« siger Peter Hummelgaard, der i dag er beskæftigelsesminister.

Michael Kristiansen, der er tidligere spindoktor for Anders Fogh Rasmussen og ven af Martin Rossen, oplever også, at han er optaget af at varetage det arbejdende folk og de socialt udsattes interesser.

»Det kunne også ses i denne valgkamp, næsten ned på det absurde plan, hvor Socialdemokratiet var nervøs for, om cigaretter blev for dyre. Man kan virkelig mærke den sociale indignation, når man snakker politik med Martin,« siger Michael Kristiansen, der i dag er partner og rådgiver i kommunikationsvirksomheden Kristiansen+Partners.

Hans forargelse over social uretfærdighed viste sig også, da skandalerne i Danske Bank rullede, fortæller Peter Hummelgaard.

»De der tillidsbrister til de bærende samfundskonstruktioner, tror jeg, at han bliver enormt indigneret over. Ligesom han bliver provokeret over folk med lange uddannelser og høje lønninger, som ikke under folk med korte uddannelser, lave lønninger og hårde jobs at træde tilbage tidligere,« siger Peter Hummelgaard.

Martin Rossen var også en af dem, der var imod, at man ikke opblødte dagpengereformen under Thorning-regeringen, påpeger Margrethe Vestagers tidligere rådgiver, Henrik Kjerrumgaard. 

»Det havde jeg mange diskussioner med Martin om,« siger han.

Mens Martin Rossen tilhører en generation af socialdemokrater, hvor mange tilsluttede sig ’den tredje vej’ – som forsøger at forene højreorienteret økonomisk politik med venstreorienteret socialpolitik – så har han ønsket at udfordre denne mellemvej.

Men Rossen kan også blive »dybt provokeret«, hvis en kollega i Socialdemokratiet eksempelvis ikke udviser respekt for erhvervslivet, fortæller Peter Hummelgaard.

»Hvis der er nogen på et gruppemøde, som lige synes, at man bare kan finansiere alt godt i verden ved at pålægge ekstra afgifter eller hæve selskabsskatten – så er han optaget af de enormt skrøbelige balancer, der er,« siger han.

Da forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne blev fremlagt, hæftede Henrik Kjerrumgaard sig ved, at det hedder ’En retfærdig retning for Danmark’. Ifølge ham har Martin Rossen altid været optaget af retfærdighed. Men som en tosidet ting.

»Selvfølgelig skal flest muligt arbejde, men det skal foregå på en retfærdig måde. Det samme gælder i forhold til udlændinge- og beskæftigelsespolitik. Politikken skal være fast og fair, men også human. Rimelig retfærdighed er, som jeg ser det, et omdrejningspunkt for mange af hans politiske holdninger og ideer.«

En stram udlændingepolitik

Når man skal beskrive Martin Rossens holdninger, er udlændingepolitikken ikke til at komme udenom, påpeger flere kilder. Den spiller en stor rolle i Rossens politiske univers, som Michael Kristiansen udtrykker det.

»Den kurs, Socialdemokratiet i dag står for på udlændingeområdet, er ikke taktisk. De mener det. Det er i høj grad Martin Rossen og Mette Frederiksens fortjeneste, at det er blevet sådan,« siger Michael Kristiansen.

Udlændinge var da også det første punkt, Martin Rossen listede op i sin formel på, hvordan Socialdemokratiet skulle genvinde regeringsmagten efter nederlaget i 2001.

»Den udlændingepolitiske troværdighed, der for øjeblikket er ikkeeksisterende grundet mange års slingrekurs, skal genskabes,« skrev han i kronikken fra 2002.

Hans Engell, politisk kommentator og tidligere konservativ minister, er ikke i tvivl om, at Martin Rossen har været med til at føre den stramme udlændingepolitik frem i nutidens socialdemokrati. Engell har fulgt hans arbejde og har haft flere samtaler med ham gennem tiden.

»Han var om nogen den, der så mulighederne for Socialdemokratiet, efter de havde tabt valg på valg til DF,« siger han.

Martin Rossens ønske om en stram flygtninge- og indvandrerpolitik handler ifølge Peter Hummelgaard om, at han er optaget af at sikre, at den socialdemokratiske model »overlever 100 år mere«.

»Det vil nogen mene er meget højrefløjsagtigt, men i de diskussioner, jeg har med Martin, oplever jeg ham ikke som særligt højreorienteret. Mere som ursocialdemokratisk,« siger Hummelgaard.

Strømlinet socialdemokrati

Det er åbenlyst, at Martin Rossens politiske visioner og holdninger er meget lig hans chef, Mette Frederiksens. Hvem, der påvirker hvem, er svært at vurdere, lyder det fra flere kilder.

De to har nærmere et politisk symbioseforhold. Der er ikke nogen på Christiansborg, som Mette Frederiksen bruger mere tid med end Martin Rossen, og ofte foregår det bag lukkede døre.

Martin Rossen er »dybt vævet ind i ’projekt Frederiksen’«, som Kasper Fogh, der er politik- og kommunikationschef i tænketanken Cevea, udtrykker det. Han lærte Martin Rossen at kende i socialdemokratiet, og de er stadig gode venner.

»Det kan godt være, at Martin Rossen nogle gange mener noget andet end sin chef – men så kan du i hvert fald ikke mærke det på ham. Han er fuldstændig loyal,« siger Kasper Fogh.

De seneste år er Socialdemokratiet blevet langt mere strømlinet end tidligere. Fuldstændig som Rossen formulerede det i sin kronik tilbage i 2002, hvor han skrev:

»Kræfterne skal samles og anvendes mere systematisk og velovervejet. Der skal skabes en sammenhæng mellem indhold, form og markedsføring.«

Det er i høj grad Martin Rossens ære, at Socialdemokratiet i dag er så ensrettet, vurderer Hans Engell.

»Man må bare sige, at Socialdemokratiet i dag arbejder mere professionelt. Det skyldes også, at Martin Rossen ikke bare har haft fokus på Mette Frederiksen, men også partiet og fagbevægelsen. Men det har også haft en pris. Dem, der i gruppen har haft nogle afvigende synspunkter, har hurtigt fået at vide, at sådan spiller klaveret ikke,« siger han.

Man skal ikke stille sig i vejen for Martin Rossens socialdemokratiske drøm. Hans rasende sms’er på alle tider af døgnet, kontrollerende ledelsesstil og iltre temperament er velbeskrevet i samtlige portrætter af ham.

Da Martin Rossen og Mette Frederiksen i 2011 indtog Beskæftigelsesministeriet, fulgte et anspændt og stressende arbejdsmiljø. Det fremgår af bogen »Mette F.« af journalisterne Bent Winther og Peter Burhøi, at »flere ansatte frygtede decideret Martin Rossen«.

I Berlingskes portræt fortæller flere anonyme kilder, at Martin Rossens facon også har givet anledning til konflikter internt i Socialdemokratiet. En ansat beskriver eksempelvis en dagligdag, hvor meget afhænger af den tidligere stabschefs humør: »På de dårlige dage skal man undgå at præsentere ting for ham. Så ved man, at det bliver fejet væk.«

Sammen med Henrik Sass har Martin Rossen ifølge TV 2’s portræt af ham også spillet en hovedrolle i den topstyring og mundkurvspolitik, Socialdemokratiet er blevet kritiseret for. Under forårets valgkamp kunne Politiken afsløre en mail fra Socialdemokratiets ledelse, som beordrede, at »man ikke udtaler sig – heller ikke på eget ordførerområde – medmindre det er aftalt med Christiansborg forinden«.

Martin Rossen har temperament, bekræfter flere kilder. Ingen af dem har dog noget decideret dårligt at sige om Rossens ledelsesstil.

»Han tackler igennem, når han vurderer, det er nødvendigt. Det kan måske overraske nogle gange,« som Henrik Kjerrumgaard udtrykker det. Men Martin Rossen er også meget ærlig, åben og ligetil – nogle gange på en hård, direkte måde. Og han bærer ikke nag, fortæller han.

Da Morten Høyer var særlig rådgiver for Karen Hækkerup og altså kollega med Martin Rossen, oplevede han også at modtage Martin Rossens famøse sms’er.

»Martin farer i flint nogle gange, men han er god dagen efter. Det er lidt en stil. Som hans rigtig gode ven har jeg lært at leve med det,« siger han.

Martin Rossen er ikke behagesyg, mener Hans Engell. »Indimellem kan han være meget kontant i sine meldinger. Og han kan også have en utålmodighed over for dem, der ikke forstår projektet.«

Mere magt end en minister

Med skarpe politiske holdninger og ambitioner for sit parti havde det ikke været overraskende, hvis Martin Rossen var endt som minister, da Mette Frederiksen fik regeringskabalen til at gå op.

Hans Engell har da også ofte drillet Martin Rossen med, at hun ville tilbyde ham en magtfuld ministerpost. Men han har altid afvist Hans Engells drillerier, og sagt, at det aldrig har været hans ambition at blive minister.

»Det er lige præcis den rolle, han har nu, han godt kan lide, hvor han spiller en stor rolle for det projekt, regeringen har startet. På nogle måder er han en ny type politisk embedsmand,« siger Hans Engell, der hæfter sig ved, at Martin Rossen sad med ved bordet til langt de fleste møder under regeringsforhandlingerne.

Selv om Martin Rossen sagtens kunne have fået en ministerpost, er han endt lige der, hvor Mette Frederiksen har mest brug for ham, mener Michael Kristiansen.

»Der er mere brug for en tæt politisk og strategisk allieret lige uden for døren, i stedet for i eksempelvis Beskæftigelsesministeriet, som kunne være et oplagt sted at placere Martin. Lidt frækt sagt har han mere magt, hvor han sidder nu, end hvis han var beskæftigelsesminister,« siger han. 

Martin Rossen er blevet kritiseret for ikke at ville stille op til interview trods sin magtfulde position i S-regeringen. Han ønsker heller ikke at bidrage til dette portræt, hverken om sine politiske holdninger eller sin nye rolle i Socialdemokratiet. Men i en sms skriver han:

»Jeg er drevet af samme indignation som Mette og andre socialdemokrater, men det er Mette og politikerne, der står forrest, formulerer visionerne og udstikker retningen – så er min rolle en anden, nemlig at være en af dem, der hjælper med at føre visionerne og politikken ud i livet.«

Han adskiller sig »givetvis fra nogle rådgivere«, fortsætter Rossen.

»Fordi jeg både har en del faglig erfaring i bagagen blandt andet fra erhvervslivet, men samtidig også altid har været politisk engageret. For mig er det grundlæggende et stort privilegium i nogle år at kunne arbejde med noget, jeg brænder for, og som forhåbentlig kan være med til at gøre en forskel.«

Ligesom Anders Fogh Rasmussen gjorde det i 2001, forsøger Mette Frederiksen at rykke ved magtbalancen mellem Statsministeriet og Finansministeriet, vurderer ekspert. Men måden, det sker på, er kontroversiel, for statsministerens nærmeste rådgiver får en magtfuld position uden at være underlagt samme kontrolmekanismer som ministre
Læs også
Martin Rossen-ballonen på Kongens Nytorv bør være en påmindelse til alle om den politiske satires berettigelse, skriver Rasmus Bo Sørensen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Niels Duus Nielsen
  • Steffen Gliese
  • Eva Schwanenflügel
  • Kurt Nielsen
  • Anders Fjordbak-Trier
  • Steen K Petersen
David Zennaro, Peter Beck-Lauritzen, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Anders Fjordbak-Trier og Steen K Petersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Men jeg forstår stadig ikke, at de kan have den tåbelige indstilling til vore få indvandrere og flygtninge. Det burde være til at løse uden videre, hvis man ellers sikrede en retfærdigere beskatning.
Dvs. en beskatning af erhvervsliv, boliger og forbrug.

peter juhl petersen, David Breuer, Arne Albatros Olsen, Carsten Mortensen, Alvin Jensen, Carsten Wienholtz, Arne Thomsen, Anders Skot-Hansen, Thomas Tanghus, Peter Beck-Lauritzen, Jan Weber Fritsbøger, Jesper Sano Højdal, Poul Simonsen, Hans Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Mogens Holme og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Nu vil S have flyafgift. Rundt regnet 80% af flypassager er skatteborger med almindelige indkomster. Så at sige, at det ikke skal ramme de fattige er Socialdemokratisk løfter som blafrer i vinden. SF siger, vi regulerer og betaler over skatten, altså hvor langt ud skal vi Jeg har 120.000 i årlig indkomst og fatter ikke min skattebillet.. Bare bruge løse på på F35, siger Trine Bramsen, som er et nyt Concorde projekt. Den ny regering har ingen politik.

John Andersen, birgitte andersen og John Drage Thomsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er altså ikke 50-60 kr. på en flybillet, der afgør, om man flyver eller ej. Men det er måske nok så meget indlysende, at tog skal gøres langt mere økonomisk attraktivt, sammen med eldrevne busser.

peter juhl petersen, Jane Doe, Søren Cramer Nielsen, Henning Kjær, Sus johnsen, Arne Albatros Olsen, Ulla Søgaard, Michael Mansdotter, Jane Jensen, Alvin Jensen, Minna Rasmussen, Arne Thomsen, Rolf Andersen, Marie Jensen, Lisbeth Glud, John Andersen, Thomas Tanghus, P.G. Olsen, Peter Beck-Lauritzen, Maj-Britt Kent Hansen, Jan Weber Fritsbøger, Jesper Sano Højdal, Torben K L Jensen, Hans Larsen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Med Martin Rossen har embedsværket fået en socialdemokratisk værdikriger"

Og det er lige præcist problemer. Hvis han var minister havde han pligter og ansvar. Hvis hav var embedsmand havde han pligter og ansvar. Nu er han politisk rådgiver og har ene og alene instruktionsbeføjelser men hverken pligter eller ansvar. Hvis dette var sket under en borgerlig regering havde den samlede venstrefløj skreget "Magtfordrejning" så højt at ruder på tinge var blæst ud. Nu er de alle mundlamme.

Karina Rosing Lynge, Mads Aagaard, Søren Cramer Nielsen, Arne Albatros Olsen, Mikael Benzon, Thomas Andersen, Anders Skot-Hansen, birgitte andersen, John Drage Thomsen, Søren Knudsen, Peter Knap, Jens Winther og arne tørsleff anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Jeg synes det er fint at tage toget. Jeg har rejst med Nord Express til Paris mindst 15 gange, men det var i en anden tid. Desværre har det i 40 år ikke lykkedes i Danmark at udvikle hurtigere tog. De kører på diesel og er forældede. De samme politikere som har forhalet udviklingen skal nu have ny penge til at modernisere egne fejl. Velfærd er, at den slags er jorden, så vi lever ret beset ikke i et velfærdssamfund, men befinder os på linje med en forældet teknologi i Afrika. Karsten Hønge, som jo lever fedt af sine valg, har ikke problemerne inde på livet med foreslår udi det blå at det skal løsesover skatten. Hvormange problemer i Danmark løse vi over skatten? Den ny regering sejler videre på fortidens fejltagelser.

John Andersen, birgitte andersen og John Drage Thomsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Da Martin Rossen og Mette Frederiksen i 2011 indtog Beskæftigelsesministeriet, fulgte et anspændt og stressende arbejdsmiljø. Det fremgår af bogen »Mette F.« af journalisterne Bent Winther og Peter Burhøi, at »flere ansatte frygtede decideret Martin Rossen".

Man spekulerer så lidt, hvorfor var det så ubehageligt at arbejde i beskæftigelsesministeriet i den periode?

Var det mon fordi Mette F blev pålagt at lave de uværdige og retsløse reformer af kontanthjælp, fleksjob og førtidspension af Thorning/Vestager?
Og at embedsværket protesterede over at der ikke blev lyttet til alle advarslerne?
Er det bare smadder ubehageligt at være underlagt Frederiksen/Rossen som chefer?
Eller er det noget helt tredje?

Hvad end det var, lyder det ildevarslende..

Karina Rosing Lynge, Estermarie Mandelquist, Christel Gruner-Olesen, Martin Rønnow Klarlund, Mads Aagaard, Arne Albatros Olsen, Carsten Mortensen, Alvin Jensen, ingemaje lange, Hans Larsen, Carsten Wienholtz, Minna Rasmussen, Rolf Andersen, Christian Mondrup, Thomas Tanghus, Anders Skot-Hansen, David Zennaro, Peter Beck-Lauritzen, birgitte andersen, Ervin Lazar, John Drage Thomsen, Poul Simonsen, Torben Skov, Erik Fuglsang og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Flybilletter koster i forvejen ufatteligt lidt og så hyler man op over en lille afgift på måske 60 kr. og kalder det social slagside. Det er jo til at dø af grin over. Hos min lokale bager koster en stikkelsbærtærte 109 kr. (Jeg lyver ikke!)

peter juhl petersen, Jane Doe, Henning Kjær, Bent Gregersen, Alvin Jensen, Anders Reinholdt, Troels Brøgger, Carsten Wienholtz, Jens Kofoed, Bjarne Bisgaard Jensen, Lars Løfgren, Thomas Tanghus, Peter Beck-Lauritzen, Torben K L Jensen, Henrik Hesselholdt, Helle Walther, Hans Larsen, Steffen Gliese og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Skal vi holde os til fakta. S overvejer flyafgift som en af flere muligheder for at begrænse CO 2 og hvad det ender med ved vi mere om efter sommerferien. Og det er fint for mig med en flyafgift på mellem 50 og 400 kr alt efter hvor turen går hen, OG det svarer til en pakke cigaretter for at flyve til London.. Mens lange ture vil være dyrere. De har det i Sverige.

peter juhl petersen, Henning Kjær, Alvin Jensen, Marie Jensen, Lisbeth Glud, Thomas Tanghus og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Skal vi holde os til fakta. S overvejer flyafgift som en af flere muligheder for at begrænse CO 2 og hvad det ender med ved vi mere om efter sommerferien. Og det er fint for mig med en flyafgift på mellem 50 og 400 kr alt efter hvor turen går hen, OG det svarer til en pakke cigaretter for at flyve til London.. Mens lange ture vil være dyrere. De har det i Sverige.

Alvin Jensen, Tom Schmidt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Bent Winther fra Berlingske er vist så blå og borgerlig og modstander af alt rødt, så det ikke kan skjules. Uvildig journalist er han ikke, og hans skriverier både i bog og aviser, taler deres tydelige sprog om hans holdninger. Og det er fint nok, så ved man hvor man har folk.

Poul Simonsen

Jeg har svært ved, at se det som en sejr, at man 1) overtager et andet partis udlændinge-og racepolitik og 2) afvikler den sidste rest af partidemokratiet.
Det er en ren Henrik Sass Larsen!

Christel Gruner-Olesen, Erik Pedersen, Erik Winberg, Alvin Jensen, Flemming Berger, Hans Larsen, Jens Winther og Anders Skot-Hansen anbefalede denne kommentar
birgitte andersen

Søren Kristensen

En stikkelsbærtærte 109 kr. skriver du, Ja sådan en har jeg ikke råd til at købe og at flyve har jeg heller ikke råd til.....
Så for min skyld kunne de tage 1000 kr i co2 afgift pr billet! Hvis afgiften på flybilletterne så bare gik direkte til co2 nedsættelsen så ville det også være fint, men jeg tvivler på at det vil gå sådan.

birgitte andersen

Ole Rasmussen

" At det ikke skal ramme de fattige er Socialdemokratisk løfter "
Men det gør det jo heller ikke Ole, altså rammer os fattige, for vi har ikke råd til ferie og da slet ikke at flyve.......Så endelig et løfte vi kan stole på!

peter juhl petersen, Carsten Munk, Susanne Kaspersen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Jeg er temmelig meget i tvivl om, hvad socialdemokratiske værdier i realiteten er og det har jeg været siden Poul Nyrup Rasmussen blev statsminister.
Et fly udleder nøjagtig ligeså meget co2 med en billetpris på 1000kr, som med en billetpris på 500kr.

Christel Gruner-Olesen, Niels K. Nielsen, Jens Erik Starup og birgitte andersen anbefalede denne kommentar
Chris Ru Brix

Hmm. Kald mig imponeret. Hvis 'den tredje vej' virkelig er død i det danske Socialdemokrati, er det lige før man igen kan begynde at overveje om man skulle melde sig ind.

Det gælder om at holde øjnene på bolden.

Martin Rossens placering og funktion handler om at flytte magt fra Finansministeriet til Statsministeriet.

Er det et demokratisk problem? Nok snarere det modsatte.

peter juhl petersen, Henning Kjær, Chris Ru Brix, Anders Reinholdt, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Arne Thomsen, Rolf Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lisbeth Glud og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Hvad er problemet med Rossen, juridisk er det ok, tidligere V regering har haft det, bare mindre officielt. Jeg forstår ikke aversionerne.

peter juhl petersen, Bent Gregersen, Carsten Mortensen, Werner Gass og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nemlig, Helle Walther, han står til ansvar for domstolene uden den beskyttelse, politikere og embedsmænd har i visse tilfælde

peter juhl petersen, Bent Gregersen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Nemlig, Helle Walther, han står til ansvar for domstolene uden den beskyttelse, politikere og embedsmænd har i visse tilfælde"

Det vil kræve at der er en beskrivelse af hans pligter og ansvar. Det findes ikke. Der derfor intet forvaltningsmæssigt han kan stilles til ansvar for.

"Samtidig skal Rossen have fast plads i regeringens to mest magtfulde udvalg, koordinationsudvalget og økonomiudvalget, hvor de vigtigste beslutninger om regeringens politik og retning bliver truffet."

https://www.altinget.dk/artikel/ekspert-om-mette-frederiksens-raadgiver-...

Så han har ansvar for regeringsførelsen men kan ikke retsforfølges da han ikke er minister. Det er helt galt.

"”Men hvis man skal have flere politikere i ministerierne, skal man også sørge for, at de kan stilles til ansvar. Derfor er vi mere varme på idéen om juniorministre, der fungerer ligesom almindelige ministre, end politiske embedsmænd. Med den nye konstruktion tager Mette Frederiksen den et skridt op i forhold til at nærme sig politiske embedsmænd,” siger Pernille Boye Koch."

Nils Bøjden

"Martin Rossens placering og funktion handler om at flytte magt fra Finansministeriet til Statsministeriet."

Nej. Rossens placering handler om at flytte informationer ud af det offentlige rum, til steder hvor der intet ansvar findes og hvor offentlighedsloven ikke kan forfølges.

Mads Aagaard, Søren Cramer Nielsen, Jørgen Dahlgaard, Erik Winberg, Niels K. Nielsen og Anders Skot-Hansen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Nej men det vil komme. Det er jo utrolig, hvordan nogle debattører vil have skindet fra bjørnen, før den er skudt endsige har været i landet. Det er jo helt på månen at kræve en arbejds beskrivelse før sommerferien og manden reelt er tiltrådt. Og nogle her er så kloge, at de ved mere om den sag end Rossen selv. Mig bekendt skal MR stå til ansvar overfor departementchefen og Mette F, og hun er ansvarlig for alt, hvad han gør. Da Mikael Kristiansen under Foghs 2. periode havde samme funktion lød der ikke skrig og skrål, som nu.

Henning Kjær, Egon Stich, Bent Gregersen, Eva Schwanenflügel, Troels Brøgger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Mig bekendt skal MR stå til ansvar overfor departementchefen o"

Nej. Dette er ukorrekt. Det ville have krævet at stillingen havde været slået op som en embedsmandsstilling. Han er ikke ansat af departements chefen men af statsministeren. Dermed har departementschefen ikke instruktions beføjelser over for den politiske rådgiver. Naturligvis

Anders Skot-Hansen og Niels K. Nielsen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Bøjden@ Jamen så ved du mere end juristerne i justitsministeriet, og de faktuelle oplysninger desangående. Han er stabschef, og særlig rådgiver for MF og vil deltage i vigtige udvalg, nøjagtig som andre rådgivere har gjort det før ham og departementchefen deltager også i de særlige udvalg. Men lad det nu ligge til efter ferien, så kommer alt sikkert på bordet. Og MF ved hvad hun gør, og er da ikke så dum at gøre noget der er ulovligt fra starten af, det er da undersøgt på kryds og tværs.

Carsten Mortensen

Parlamentarisk ansvar......sikke noget sludder...
Vi har haft den ene skandale efter den anden med ministre som bevidst har fordrejet og forløjet ...ikke én af dem er dømt.
De bliver aldrig stillet for en dommer.

arne tørsleff, Olav Bo Hessellund og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

" Han er stabschef, og særlig rådgiver for MF og vil deltage i vigtige udvalg, nøjagtig som andre rådgivere har gjort det før ham og departementchefen deltager også i de særlige udvalg."

https://www.altinget.dk/embedsvaerk/artikel/s-slaar-fast-at-kettel-er-ch...

Så læs interview med Jesper Petersen

"Hvad er han så? Embedsmand?

Her tænker Jesper Petersen sig om i nogle sekunder, før han svarer:

"Nej, han er ikke embedsmand."

Hvis han ikke er embedsmand er han ikke under Kettel.

Nils Bøjden

". Han er stabschef, og særlig rådgiver for MF og vil deltage i vigtige udvalg, nøjagtig som andre rådgivere har gjort det før ham og departementchefen deltager også i de særlige udvalg. "

Jeg kan love dig for departementchefen ikke deltaget i regeringens koordinationsudvalg

http://www.stm.dk/_p_8011.html

Nils Bøjden

". Han er stabschef, og særlig rådgiver for MF og vil deltage i vigtige udvalg, nøjagtig som andre rådgivere har gjort det før ham og departementchefen deltager også i de særlige udvalg. "

I de særlige udvalg sidder kun ministre da det er her regeringens strategi udformes. Her har en embedsmand intet at gøre,.

Jesper Frimann Ljungberg

Så skal Danfoss ha’ indflydelse på klimapolitikken i Danmark, genialt move.

// Jesper

Erik Winberg, Susanne Kaspersen, Bjørn Pedersen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Selvfølgelig har Danfoss indflydelse på klimapolitikken i Danmark. De står jo for udviklingen af en del af den nødvendige teknologi der skal realisere den.

Martin Rossen er et tab for Socialdemokratiet og en gevinst for Danfoss - Hvis ikke Rossen var en gevinst for Danfoss, havde de naturligvis ikke ansat ham.

Morten Balling

@Louise Schou Drivsholm & Laura Friis Wang

Forleden påpegede jeg i debatten ifm. en anden artikel det spøjse faktum at der findes ord såsom "værdi" som vi alle bruger, men ingen kan definere betydningen af. Så i skriver "værdikriger". Hvad betyder værdi, eller bruger i bare ordet fordi det lyder fedt?

Vibeke Hansen

Tak til Helle Walther for at gøre opmærksom på, at tråden indeholder gamle indlæg.
Det gør da en seriøs debat helt umulig. Hvad mon Nils Bøjden føler ved at fremstå uvidende, når han henviser til den forrige departementschef?
Hvor mange tjekker datoen på et indlæg, jeg gik ud fra, at debatten var ny og relevant.