Læsetid: 4 min.

Mette Frederiksen har stækket Finansministeriet – men mest på papiret

Med den nye regering skal det magtfulde Finansministerium ikke længere have ansvaret for overenskomstforhandlinger. Men ifølge eksperter har stækkelsen af ministeriet indtil videre ingen reelle politiske konsekvenser
»Hvis hele området med statens personalepolitik rent faktisk ender med at flytte ud af Finansministeriet, er dets magt selvfølgelig svækket. Men det vil fortsat være et meget magtfuldt ministerium, da det har opgaveansvaret for hele det økonomiske område,« siger professor i statskundskab på Københavns Universitet Hanne Foss Hansen.

»Hvis hele området med statens personalepolitik rent faktisk ender med at flytte ud af Finansministeriet, er dets magt selvfølgelig svækket. Men det vil fortsat være et meget magtfuldt ministerium, da det har opgaveansvaret for hele det økonomiske område,« siger professor i statskundskab på Københavns Universitet Hanne Foss Hansen.

17. juli 2019

Et politisk magtskifte medfører ikke kun nye ministre og ny politik. Det betyder ofte også, at gamle ministerier bliver splittet op, nye bliver oprettet, og opgaver og ressortområder flyttes rundt.

Således også denne gang.

En af de måske mest interessante omstruktureringer i staten, som Mette Frederiksen (S) vil foretage som ny statsminister, skal findes i Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen.

Styrelsen, som er blevet symbol på lærerkonflikten i 2013 og de store knaster under overenskomstforhandlingerne i 2018, og som ligger under Finansministeriet, har siden 2011 varetaget statens personaleopgaver – herunder løn, pension, ledelse og ikke mindst overenskomstforhandlinger med de offentligt ansattes fagforeninger.

Men ifølge den kongelige resolution vil man nu pille disse opgaver ud af Finansministeriet og lægge dem over i Skatteministeriet.

På den måde svækker regeringen det ellers så magtfulde Finansministerium og den af mange offentligt ansatte forhadte Moderniseringsstyrelse. I hvert fald på papiret. Det siger Jørgen Grønnegaard Christensen, der er professor emeritus i statskundskab fra Aarhus Universitet. Men hvad det konkret kommer til at betyde politisk, det ved vi ikke endnu, siger han.

»Det vil i hvert fald ikke få store konsekvenser for Finansministeriets position i centraladministrationen, at man flytter personaleområdet til et andet ministerium. Det hænger sammen med, at den politik, som regeringen vælger at føre i forbindelse med overenskomstforhandlinger, i høj grad er et politisk anliggende, som besluttes på regeringsniveau. Så om det er henlagt uden for Finansministeriet eller ej, det skal man ikke tillægge ret stor betydning,« siger Grønnegaard Christensen.

Han bakkes op af Hanne Foss Hansen, der er professor i statskundskab på Københavns Universitet.

»Hvis hele området med statens personalepolitik rent faktisk ender med at flytte ud af Finansministeriet, er dets magt selvfølgelig svækket. Men det vil fortsat være et meget magtfuldt ministerium, da det har opgaveansvaret for hele det økonomiske område,« siger hun.

Symbolpolitik eller nye værdier?

Der kan være flere grunde til, at Mette Frederiksen har besluttet at fjerne personaleansvaret fra Finansministeriet.

Hanne Foss Hansen ser først og fremmest beslutningen som en politisk reaktion på den kritik, som Socialdemokratiet og nogle af støttepartierne har rettet mod Moderniseringsstyrelsen og Finansministeriet, som i en årrække har lagt en hård linje i varetagelsen af disse opgaver. Det blev især tydeligt efter de stormombruste OK18-forhandlinger i foråret 2018 og ikke mindst lærerkonflikten.

»Regeringen har sikkert også lyttet til fagbevægelsen i denne sammenhæng. Fagbevægelsen har været stærkt kritiske over for de senere års udvikling på overenskomstområdet. Og selv om Socialdemokratiet og fagbevægelsen ikke er så tæt knyttet, som de har været historisk, tror jeg klart, at partiet har lyttet til fagbevægelsens kritik på dette område,« siger Hanne Foss Hansen.

Men om omstruktureringerne blot er symbolpolitiske tiltag, eller om de i virkeligheden er et forsøg på at ændre statens personalepolitik, er ikke til at sige, tilføjer hun.

»Beslutningen kommer på et tidspunkt, hvor Moderniseringsstyrelsen i hvert fald på taleplanet allerede havde anlagt en blødere linje. Moderniseringsstyrelsen har på konferencer og i udspil i det seneste halve års tid talt langt blødere om deres værdier og linje på personaleområdet. Man havde så at sige set risikoen for, at der kunne komme en politisk reaktion ved et eventuelt regeringsskifte, og man prøvede at forebygge dette,« siger hun.

Også Jørgen Grønnegaard Christensen mener, at Mette Frederiksen med omstruktureringen først og fremmest har lyttet til den kritik, der har været af Moderniseringsstyrelsen, som jo er et barn af beslutningerne truffet af Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon i Det Sorte Tårn. Dem har Mette Frederiksen på flere måder forsøgt at lægge afstand til.

»Umiddelbart er der jo en signaleffekt af det. Men om der er mere i det, viser sig jo først den dag, når regeringen skal ud i overenskomstforhandlinger. Der kan vi se, om der virkelig er sket en omprioritering,« siger Grønnegaard Christensen.

Nye opgaver til Finansministeriet

En vigtig detalje er, at der ikke kun flyttes opgaver fra Finansministeriet. Ministeriet får også tilført nye opgaver, pointerer eksperterne.

»Det, man skal være opmærksom på, er, at samtidig med, at man flytter løn- og personaleområdet fra Finansministeriet, så sker der også noget andet: I den tidligere regering havde man en økonomi- og indenrigsminister. Det har vi ikke længere. Vi har i stedet en social- og indenrigsminister. Og det betyder, at ansvaret for det økonomiske analysearbejde rykker tilbage i Finansministeriet. Det kan du jo så kalde en styrkelse.«

Så er der spørgsmålet om regnemodellerne, og om man skal integrere det grønne i de økonomiske analyser.

»Hvad det så indebærer, og hvordan man bruger regnemodellerne politisk, det har vi endnu til gode at se,« siger Grønnegaard Christensen. Men det betyder ikke nødvendigvis mindre magt til det magtfulde Finansministerium.

– Hvilke opgaver har Moderniseringsstyrelsen så nu?

»Den har nogle rigtig store hovedopgaver tilbage. Det er den, der står for økonomistyringen i staten, altså det tekniske arbejde med statens budgetter, etablering af systemer og udarbejdelsen af statsregnskabet og lignende. Det er nogle tunge opgaver, men omvendt også nogle opgaver, som der ikke er megen politik i.«

Mette Frederiksen (S) præsenterede tirsdag aften en ’politisk forståelse’ efter de afsluttede regeringsforhandlinger i Landstingssalen på Christiansborg. Nu bliver financieringen den store udfordring
Læs også
Med grønne regnemodeller vil Socialdemokratiet have Finansministeriet til at beregne miljø- og klimamæssige konsekvenser af al politik. Det er åbenlyst rigtigt at gøre, mener eksperter, og der er bred opbakning i Folketinget
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Andersen
  • Torben K L Jensen
  • Johnny Christiansen
  • Eva Schwanenflügel
Bjarne Andersen, Torben K L Jensen, Johnny Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian de Coninck Lucas

Muligvis ikke, men det er da en start?

Helle Walther, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Man må da håbe, at den nye statsminister magter at lave en grundig kulturændring i 'Finansen', så der også kommer andre økonomer end de neo-liberale på banen.

Carsten Wienholtz, Helle Walther, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Winther

Ja, ja - Mette Frederiksen ligner den mest uansvarlige af de gamle socialdemokrater: flytter overenskomstforhandlingerne til

Jens Winther

Prøver igen:

Ja, ja Mette Frederiksen ligner den mest uansvarlige af de gamle socialdemokrater: lad os gøre overenskomstforhandlingerne til en gavebod. Det er Anker Jørgensen igen!

Henning Kjær

"Beslutningen kommer på et tidspunkt, hvor Moderniseringsstyrelsen i hvert fald på taleplanet allerede havde anlagt en blødere linje."
Der står vel en minister bag Moderniseringsstyrelsens blødere linje, for moderniseringsstyrelsen fører vel ikke selvstændig politik?