Læsetid: 6 min.

Morten Messerschmidt: »Dansk Folkeparti er det borgerlige Danmark«

Selv om flere partier har købt ind på en stram udlændingepolitik, adskiller Dansk Folkeparti sig fra de andre ved, at de ønsker den stramme linje af kærlighed til fædrelandet og ikke af ’nødvendighed’, siger Morten Messerschmidt. I sidste artikel om det borgerlige Danmarks genrejsning stiller DF’eren sig tvivlende over for, om der overhovedet er noget, der samler de blå partier
Anders Fogh Rasmussen havde en meget fin balance mellem det liberale og det nationale og mellem det åndskonservative og det frisindede. Men hvis man kun har regneark og handelsskolefolk tilbage, så er det klart, at det bliver svært at finde den åndelige dimension, som er det centrale i det borgerlige, siger Morten Messerschmidt med henvisning til Lars Løkke.

Anders Fogh Rasmussen havde en meget fin balance mellem det liberale og det nationale og mellem det åndskonservative og det frisindede. Men hvis man kun har regneark og handelsskolefolk tilbage, så er det klart, at det bliver svært at finde den åndelige dimension, som er det centrale i det borgerlige, siger Morten Messerschmidt med henvisning til Lars Løkke.

Bax Lindhardt

25. juli 2019

Der går en skillelinje ned mellem det blå Danmark.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis medlem af Folketinget Morten Messerschmidt, som mener, at meget af det, de borgerlige partier har udrettet i fællesskab, er udrettet med forskellige motiver.

»Når vi har gjort det af kærlighed, så har de andre gjort det af nødvendighed og vice versa. Og det holder jo kun i et vist omfang, når man ser så fundamentalt forskelligt på hinandens vigtige områder,« siger han.

I en længere interviewserie har Information spurgt borgerlige debattører og politikere om, hvad der skal samle det borgerlige Danmark efter valgnederlaget den 5. juni. Men ifølge Morten Messerschmidt kan man sætte spørgsmålstegn ved, om de øvrige partier i blå blok – Venstre, De Konservative og Liberal Alliance – overhovedet er borgerlige.

»Jeg vil tillade mig at sige, at det er Dansk Folkeparti, der er det borgerlige Danmark. De andre kan ikke finde ud af det. Der handler det kun om, hvor mange pokaler de kan uddele til sig selv for de skattelettelser, de måtte gennemføre. Og det er ikke borgerligt,« siger han.

Borgerlighed er ifølge Morten Messerschmidt, at man har en »national bevidsthed« og tør kende forskel på »fremmed og ven«.

Han mener, at særligt Liberal Alliance – men også De Konservative og Venstre med henholdsvis Søren Pape Poulsen og Lars Løkke Rasmussen i spidsen – har mistet deres borgerlighed, fordi de har forsømt at tale om Danmarks arv, historie og nationalstat.

»Man kan bare sige, at det er handelsskolefolkene, der har overtaget de partier i dag. Derfor synes jeg, man kan stille spørgsmål ved, om de kan kalde sig borgerlige. Borgerlighed er ikke et spørgsmål om skatteprocent, statens størrelse og vækstrater. Det er en del af det, men det er ikke det afgørende.«

Hvem har ændret sig?

Ikke desto mindre har Dansk Folkeparti samarbejdet med disse partier i 18 år, hvoraf 14 af dem har holdt blå blok ved magten. Det, der ifølge Morten Messerschmidt har ændret sig, er, at der er stor forskel på den forrige og nuværende leder af blå bloks største parti, Venstre.

I modsætning til Lars Løkke Rasmussen oplevede han ikke Anders Fogh Rasmussen som liberalistisk. Anders Fogh Rasmussen var som statsminister – ifølge Messerschmidt – en stærkere værdikriger end Lars Løkke Rasmussen har vist sig at være.

Han nævner, at Anders Fogh tog opgøret med smagsdommerne og hele debatten om samarbejdspolitikken, hvor han var på samme banehalvdel som Dansk Folkeparti.

»Anders Fogh Rasmussen havde en meget fin afbalancering mellem netop det liberale og det nationale. Mellem det åndskonservative og det frisindede. Det magtede han. Og derfor fungerede det. Men hvis man kun har regneark og handelsskolefolk tilbage, så er det klart, at det bliver svært at finde den åndelige dimension, som er det centrale i det borgerlige,« siger han og tilføjer:

»De partier, vi har samarbejdet med de seneste omkring ti år, har ikke haft meget ånd over sig. Der er ikke meget identitetspolitisk schwung over hverken Lars Løkke Rasmussen eller Søren Pape Poulsen.«

Ikke desto mindre var det Dansk Folkeparti og ikke Venstre eller De Konservative, som blev hovedårsag til blå bloks kollaps. Dansk Folkeparti mistede over halvdelen af sine vælgere, mens både K og V gik frem.

De seneste måneder har flere sagt, at Dansk Folkeparti har sejret sig selv ihjel.

Partiet har formået at rykke dagsordenen på flygtninge- og udlændingeområdet så markant, at langt de fleste partier har købt ind på en stram udlændingepolitik. Dansk Folkeparti har altså ikke længere patent på dagsordenen, og blandt andet derfor led de et stort valgnederlag.

Men ifølge Morten Messerschmidt er det helt misforstået.

»Det er det rene sludder at sige, at vi har sejret os selv ihjel. For der er ikke andre partier på Christiansborg, som reelt abonnerer på den udlændingepolitik, vi repræsenterer. Det kan godt være, at de af nødvendighed siger, at de kan levere varen, men når det kommer til stykket, så kan de ikke. Det føler jeg mig helt overbevist om, fordi det er af nødvendighed og ikke af kærlighed til landet, at de gør det,« siger han.

Han understreger, at det, der adskiller Dansk Folkeparti fra de andre partier på værdi- og udlændingepolitikken er, at de er »absolut følelsesstyret«.

»Det er der slet ikke nogen tvivl om. Fædrelandskærligheden er jo en følelse. Det er ikke noget, du kan sætte på recept eller formel eller ind i et regneark og lave en cost-benefit-analyse. At der også hører rationelle og fornuftsbårne argumenter til, er selvfølgelig også vigtigt at få nævnt. Men det er ikke det vigtige.«

– Hvordan vil du forklare jeres valgnederlag?

»Det handler om, at vi klarere får beskrevet, hvor Dansk Folkeparti befinder sig i det, som vi kan kalde for det nationalkonservative landskab. Og det er klart, at nu hvor man ikke er afhængig af hele tiden at skulle lave aftaler og forlig med de tre liberalistiske partier i blå blok, så bliver forskellene forhåbentligt tydeligere for folk.«

Antiideologisk parti

Når det kommer til, hvem i den borgerlige blok, der har ændret sig, er det langtfra alle, der ligesom Messerschmidt mener, at det er Venstre og De Konservative, der har flyttet sig væk fra Dansk Folkeparti.

I et interview med Eva Kjer Hansen (V) lød hendes analyse, at det er Dansk Folkeparti, der er blevet mindre tilbøjelig til at gå med til eksempelvis skattelettelser for i stedet at lægge sig tættere på Socialdemokratiets fordelings- og velfærdspolitik.

Hun sagde, at de borgerlige partier i 00’erne havde »et mere stabilt samarbejde«.

»Jeg er ikke i tvivl om, at de (DF, red.) har skabt forvirring med deres flirten med Socialdemokratiet, og vi har haft nogle store udfordringer især i den økonomiske politik med at samle den borgerlig-liberale fløj. Det er klart, at vi havde kunnet finde sammen om flere skattelettelser, og der havde været mere ro omkring den borgerlig-liberale økonomiske politik, hvis ikke vi havde haft DF,« sagde hun og afsluttede:

»(...) Jeg håber, at DF finder tilbage til deres oprindelige rødder. Det ville være godt for det borgerlig-liberale projekt. Men det er bare den ønsketænkning, jeg måtte have.«

Morten Messerschmidt afviser, at Dansk Folkeparti har ændret sin økonomiske politik. Han mener, at partiet har ligget nogenlunde konsistent siden 2001, idet det ikke har en »ideologisk fordelingspolitik«.

»Vores fordelingspolitik har ikke et sigte om, at staten skal fylde mindst muligt eller er styret af en eller anden ginikoefficient. Vores fordelingspolitik har ét sigte, og det er at holde sammen på den danske befolkning, sådan at alle uanset om man er født i et velstillet eller ikke velstillet område, uanset om ens familie har opsparingskonto eller ej, så skal man føle sig som en del af det danske fællesskab med tryghed og sikkerhed. Det er det vigtige.«

– Men I er ikke gået med til eksempelvis topskattelettelser?

»Vi er et antiideologisk parti, og derfor kan det i nogle tider være vigtigt at sænke skatterne. I andre tider kan det være ligegyldigt,« siger han.

Kun herre i eget hus

– Oplægget for den her serie handler om, hvordan det borgerlige Danmark skal samle sig igen. Men er der overhovedet brug for et samlet borgerligt Danmark, der kan rumme LA og DF?

»Det vigtige for os er at få vores politik igennem så meget som muligt og så hurtigt som muligt. Det vil det være for ethvert parti. Det er klart, at vi gerne vil have, at Folketinget bliver indrettet på en sådan måde, at Dansk Folkepartis mandater vil være afgørende, ligesom de har været i de forgangne år,« siger han.

Men det vil kræve, at de øvrige partier i blå blok »begynder at begå sig som borgerlige partier«, mener han.

»Vi er herre over, at Dansk Folkeparti bliver så store som muligt, og så må vi se, hvad vores muligheder er for at få indflydelse. Vi kan jo hverken gøre Venstre, Liberal Alliance eller De Konservative til borgerlige partier, hvis ikke de vil være det.«

Serie

Det borgerlige Danmarks genrejsning

Blå bloks valgnederlag er historisk. Ikke siden 1960 har blokken været så lille, og så er den mere splittet end nogensinde før. Venstres formand vil samarbejde med Socialdemokratiet. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er kollapset, og ingen vil lege med det nye parti i blokken, Nye Borgerlige. Hvad er gået galt? Og hvordan skal det borgerlige-liberale Danmark samle sig om et fælles projekt de næste fire år? Det spørger Information om i denne artikelserie. 

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Johnny Werngreen

Når et menneskes følelser for sit land stort set kun kommer til udtryk ved at behandle mennesker fra andre lande dårligt, kan følelsen så kaldes kærlighed?

Bent Gregersen, Jan Weber Fritsbøger, Jonna Jensen, Lillian Larsen, Vibeke Hansen, Benjamin Bjerre, Kim Folke Knudsen, Hanne Ribens, Marie Jensen, Eva Schwanenflügel, Søren Bro, Kirsten Lindemark og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

I deres grænseløse (nå nej, be-grænsede) kærlighed til fædrelandet, må DF også have kalkuleret med, at deres dårlige behandling af mennesker fra andre lande, ville have konsekvenser for sammenhængskraften mellem landets etniske borgere, da ikke alle etniske borgere - ja, faktisk en majoritet - ikke kan acceptere hverken den hadefulde retorik eller forskelsbehandlingen - mens nogle går helhjertet ind i deres forfølgelse af helt uskyldige udlændinge. I deres accept af denne interne splittelse af sammenhængskraften betvivler jeg kraftigt at deres motiver er forankret i fædrelanskærlighed, men snarere er baseret på en anden, noget mere, dunkel ogegennyttig agenda.

Jan Weber Fritsbøger, Kim Folke Knudsen, Carsten Wienholtz, Hanne Ribens, Marie Jensen, Eva Schwanenflügel, Kirsten Lindemark og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Kirsten Lindemark

Messerschmidt redder tilsyneladende agurketiden for pressen, som med kyshånd tager imod hans højmesser for småborgerlighed, splittelse, fremmedangst og herrefolksmentalitet. Mon ikke nok nu er nok.

Bent Gregersen, Jan Weber Fritsbøger, Vibeke Hansen, Liselotte Paulsen, Carsten Wienholtz, Hanne Ribens, Marie Jensen, Eva Schwanenflügel, Herdis Weins, Hans Larsen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Det kunne have været fint med indlæg fra de borgerlige, der udfordrede og vækkede til en mere tænksom kritik, men det er vel i Messerscmidts tilfælde også hans egen fejl hvis dette er vanskeligt.

Maj-Britt Kent Hansen

Mage til krukket og iscenesat positur på det foto!

Liselotte Paulsen, Carsten Wienholtz, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Information fortjener virkelig stor ros for OGSÅ at interessere sig for, hvad borgerlige debattører måtte mene om dette og hint - og ikke kun gengive de særdeles velkendte synspunkter fra den yderste venstrefløj.

René Arestrup

I min bog er der altså forskel på fædrelandskærlighed og nationalisme...

Messerschmidt siger det jo selv: "de valgte demokratiet i stedet for nationalismen".
At Hr. Messerschmidt ikke er et demokratisk menneske, må står klart for enhver der har fulgt denne person. Han om nogen, står som repræsentant for en politik der er bundet op på had, og ekstrem nationalisme. Når had, racerenhedsnationalisme og politik blandes, så er det om at være på vagt.
Lad mig gengive et citat fra Albert Camus bog Pesten:
”Menneskene er mere eller mindre uvidende, svarende til dårlige og gode egenskaber, og den mest fortvivlende dårlige egenskab er den uvidenhed, som tror den ved alt og derfor tiltager sig retten til at slå ihjel”. Albert Camus – Pesten.

Bent Gregersen, Jan Weber Fritsbøger, Rikke Nielsen, Hans Larsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Jens Winther

Der er ingen tvivl om, at Morten Messerschmidt er mere intelligent og belæst end den gennemsnitlige DF'er. Der er heller ingen tvivl om, at Messerschmidt er mere borgerlig end den gennemsnitlige DF'er.

Messerschmidt tager imidlertid afgørende fejl, når han påstår, at DF er "det borgerlige Danmark". DF er og har altid været et socialdemokratisk-populistisk parti - og dermed meget langt fra borgerligt.

Grethe Preisler

Man ska' ka' tælle til halvfems, René Arestrup.
Sværere er det næppe - selv for Leo Nygaard.

"Hvem har valgt mig til livets vogter?
Hvem har sagt, at min tro var sand?
Lykken stjal jeg på røvertogter
i de fattiges fædreland.
Jeg er skyldig om nogen lider,
om de kues af tvang og vold.
Blind og stum blev min dyre frihed
til et gyldent, men blodigt skjold."
(Halfdan Rasmussen: Digtsamlingen Aftenland 1950)

"Vor jord består af jord i små partier,
som kaldes stater eller kolonier.
De første har kultur, og kultiverer
de sidste, til de ikke eksisterer."
(Halfdan Rasmussen: Tosserier i udvalg)

)

Bent Gregersen, Erik Fuglsang og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar

Pompøs og opstyltet er hvad Morten Messerschmidt er - intet mindre!

Enevældigheden pralende fortaler, hvor usandhederne driver fra i en lind strøm.

Kim Folke Knudsen

Borgerlighed er ifølge Morten Messerschmidt, at man har en »national bevidsthed« og tør kende forskel på »fremmed og ven«. ( Citat fra Morten Messerschmidts debatindlæg ).

Et parti kan ikke tage patent på national bevidsthed. Det er en flydende størrelse, som præges af befolkningen i Danmark og som formes af generationerne af danskere. I dag er partierne så små og spinkle, at flertallet af den danske befolkning slet ikke er medlem af et parti. Alene det forhold taler imod at udnævne et parti til at have patent på den nationale bevidsthed.

Det er her jeg stejler overfor Dansk Folkeparti. Ideen: om at partiet Dansk Folkeparti er mere rent og mere nationalt end nogen af de andre partier ja at partiet er et særligt forgangs eksempel på dansk nationalt sindelag. Jeg vil aldrig have så meget blind tillid til et parti, at jeg nogensinde ville finde på at udnævne et parti til at være mere nationalt sindede end andre.

Morten skelner mellem ven og fremmed. Jamen behøver det at være en modsætning, kan den fremmede ikke vise sig at være en ven af Danmark og danskerne ? Det må være individets handlinger, der viser om den pågældende er en ven eller en fjende. For det er vel de to begreber ven eller fjende som er modsætninger og ikke en ven og en fremmed.

Når nu Morten som det elegante og veltalende menneske, han vitterlig er giver udtryk for hans sympati med borgerligheden, så vil jeg minde ham om, at der i borgerligheden er gemt begrebet " Den Borgerlige anstændighed ". Et eksempel på den borgerlige anstændighed. Mennesker med en anden indstilling eller en anden livsførelse, andre idealer end det borgerlige livssyn ( konservatisme liberalisme med videre ). De mennesker møder det borgerlige menneske med nysgerrighed respekt og ligeværdighed. Kan hænde at vi ikke er enige, men demokratiets respekt og ligeværdige dialog er den bedste basis for meningsdannelse. Jeg synes oprigtig talt, at jeg ikke rigtig kan genfinde denne omgangsform denne gensidige respekt ikke så meget fra Morten Messerschmidt personligt men fra utallige indlæg fra hans partifæller i DF.

DF formåede heller ikke en eneste gang i valgkampen at tage bladet fra munden og sætte Rasmus Paludan på plads med alle hans vilde forslag og hans demagogi og fremmedhad, som var helt utæmmet og uden grænse for hvor modbydelig han ikke kunne omtale muslimer og mennesker med mellemøstlig baggrund. Ikke en gang en offentlig afstandtagen fra DF side til forslagene om at sende muslimer til Grønland i KZ lejr, indtil de var motiveret til at forsvinde fra Danmark for bestandig.

Morten Messerschmidt bør mærke sig, at der i borgerligheden også er traditioner og hengivenhed til de historiske begivenheder før 1995, som har haft betydning for Danmark. Hvis partiet havde holdt sig til at dyrke dette på en lidt mere smagfuld måde, så kunne DF have overtaget nogen af de klassiske standpunkter fra Det Konservative Folkeparti. Men det har DF ikke evnet.

DF har i den praktiske politik forsøgt at bedrage Socialdemokraterne til at fremstå som en nær allieret af Socialdemokraterne en nær allieret af " Den rigtige og orginale arbejder ", hvad det så er for en person i år 2019 ? Men da det blev alvor, så drejede Dansk Folkeparti 180 grader omkring og undsagde omgående Mette Frederiksen. Den ene dag allieret med Socialdemokraterne den næste dag peger partiet på Lars Løkke Rasmussen Venstre. Selv ikke Det Radikale Venstre har formået at dreje rundt ligeså hurtigt og omgående som politisk vejrhane. Det er denne politiske opportunisme, som jeg tror er med til at skabe en ægte politiker lede. Denne higen efter at være tættest på magten for enhver pris, for taburetterne er åh så dejlige at sidde fast på, så pyt være med at diverse udtalelser stritter i alle retninger og ikke afslører noget om Dansk Folkepartis egentlige sindelag overfor Venstre og Socialdemokraterne.

Hvis Morten med hans mange spændende refleksioner her i artiklen mener det alvorligt med borgerligheden, så vil jeg anbefale ham at skifte medlemskabet af Dansk Folkeparti ud med at søge optagelse i Det Konservative Folkeparti. Der findes også EU modstandere blandt de konservative, omend de ikke bestemmer partiets linje for tiden.

Mit liberale sindelag får det decideret dårligt, når jeg tænker på " den såkaldte værdidebat ", som i vid grad har bestået i at svine muslimer her i landet til på alle leder og kanter uden skelen til personlig baggrund og til personligt sindelag. Det liberale menneske møder sine omgivelser med interesse og dømmer individet på individets personlige handlinger og ikke på noget som helst andet. Det er måske der, hvor jeg finder den største afstand mellem min tilgang til politik og den tilgang, som Dansk Folkeparti har stået for gennem hele partiets levetid siden år 1995.

Jonna Jensen, Rikke Nielsen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar