Læsetid: 7 min.

Ny minister lover paradigmeskifte på beskæftigelsesområdet

Det er slut med at tro, at der kommer flere i arbejde, hvis vi sænker velfærdsydelserne yderligere. Sådan lyder det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, der i stedet vil have fokus på, hvordan man får et ’kvalificeret arbejdsudbud’ igennem nye typer reformer, der fokuserer på at løfte folk ind på arbejdsmarkedet
Den nye beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er nu klar til at gøre op med paradigmet om, at økonomiske incitamenter er det allermest afgørende for at øge arbejdsudbuddet. Der er ifølge ham mere end nogensinde brug for at tale om, at det »ikke længere er nok at tælle antallet af hoveder og hænder på arbejdsmarkedet«.

Den nye beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er nu klar til at gøre op med paradigmet om, at økonomiske incitamenter er det allermest afgørende for at øge arbejdsudbuddet. Der er ifølge ham mere end nogensinde brug for at tale om, at det »ikke længere er nok at tælle antallet af hoveder og hænder på arbejdsmarkedet«.

Claus Bjørn Larsen

12. juli 2019

I mange år har dansk beskæftigelsespolitik handlet om at få flere ud i arbejdsstyrken ved at skære i velfærdsydelser såsom kontanthjælpen, integrationsydelsen og sygedagpengene under mantraet »det skal kunne betale sig at arbejde«.

Men den nye beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er nu klar til at gøre op med paradigmet om, at økonomiske incitamenter er det allermest afgørende for at øge arbejdsudbuddet. Der er ifølge ham mere end nogensinde brug for at tale om, at det »ikke længere er nok at tælle antallet af hoveder og hænder på arbejdsmarkedet«.

»Vi skal selvfølgelig udvise nultolerance over for typer som ’Dovne Robert’. Men vi skal finde en balance mellem at slå hårdt ned på det og så ikke piske folk så hårdt, at de stiller sig til rådighed på arbejdsmarkedet, hvis de samtidig ikke har kvalifikationerne, de kulturelle eller sociale egenskaber til at få det arbejde, som der helt givet er derude.«

»Derfor vil den nye regering slå ind på en ny reformkurs,« siger Peter Hummelgaard og understreger samtidig, at det indtil videre blot er overordnede tanker. Han er ikke i gang med at rulle reformer tilbage og har endnu ikke nye på vej.

Onsdag i denne uge indledte han forhandlingerne om en hjælpepakke til de mest trængte børnefamilier på integrationsydelse og kontanthjælp i Danmark. Mellem 250-300 millioner kroner skal gå til et børnetilskud, mens en kommission ser på, hvordan man kan skrue ydelsessystemet sammen på en anden måde.

Tiltaget vil ifølge den liberale tænketank CEPOS mindske arbejdsudbuddet med 400 personer. Det har affødt kritik fra blandt andre tidligere integrationsminister Inger Støjberg (V), der står bag integrationsydelsen.

»Det kan ikke komme bag på nogen, at højere sociale ydelser betyder, at færre arbejder. For integrationen og beskæftigelsen er det her dårligt nyt,« siger hun til Kristeligt Dagblad.

Men det er her, diskussionen ifølge beskæftigelsesministeren er kørt af sporet.

»Det er en tyk og fed streg under, hvor mærkelig den her debat nogle gange bliver omkring arbejdsudbud. Hvorfor skulle en person stå mindre til rådighed for arbejdsmarkedet, fordi der pludselig er råd til morgenmad, inden børnene bliver sendt i skole,« siger Peter Hummelgaard.

Opgør med regnemodellerne

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann understreger, at den økonomiske forskning viser, at hvis man får en større ydelse ved ikke at skulle arbejde, så påvirker det lysten til at søge et arbejde.

»Når vi kigger på tallene inden for et metodemæssigt forskningsvalg, så har det en effekt. Derfor er det også relevant, når man skal diskutere, hvad det betyder at ændre på ydelserne,« siger han.

Professoren forklarer samtidig, at der på ydelsesområdet er tale om forholdsvist små effekter af arbejdsudbuddet, for jo længere man prøver at presse, jo mindre får man ud af det. 

»Selvfølgelig er det relevant at sige, at tallene ikke er store, men helt at se bort fra, at de er her, det kan man ikke. Selv mange små tal kan lagt sammen få en størrelsesorden,« siger han.

Professor emeritus ved Aarhus Universitet, Peder J. Pedersen, ser Peter Hummelgaards udtalelse som et udtryk for, at den nye regering »går imod den konventionelle økonomiske tænkning«.

»Det generelle ræsonnement i økonomijargon er, at hvis du flytter på, om det er økonomisk attraktivt at være på eller af arbejdsmarkedet, så vil man alt andet lige påvirke arbejdsudbuddet,« siger han.

Men han er samtidig skeptisk over for, om man kan lave det ræsonnement på en lille gruppe som for eksempel fattige børnefamilier, fremfører professoren.

»Det er klart, at man må have en regnemodel, der når frem til det. Men jeg vil tillade mig – selv om jeg er økonom – at være skeptisk over for, om det vil have en negativ effekt på arbejdsudbuddet, hvis man gennemfører denne hjælpepakke rigtigt,« siger han.

Det, at nogle mennesker trækkes ud af fattigdom, kan nemlig ifølge ham påvirke deres overskud og hverdag, som kan give dem bedre forudsætninger for at komme på arbejdsmarkedet.

»Og det kan ikke proppes ind i en regnemodel,« siger Peder J. Pedersen.

Peter Hummelgaard benægter ikke, at økonomiske incitamenter »selvfølgelig spiller en rolle«, men stiller sig tvivlende over for, hvor stor betydning de har, når der i forvejen er skåret så meget til.

»CEPOS siger, at et målrettet børnetilskud vil mindske arbejdsudbuddet med 400 personer. Samtidig viste det sig, at kun 250 flere kom i arbejde som følge af hele kontanthjælpsloftet. Det hænger ikke sammen,« siger han.

Han påpeger samtidig, at han i mange år har været kritisk over for de regnemodeller, som bruges af finansministeriet til at regne dynamiske effekter.

»Det er ingen hemmelighed, at jeg i særdeleshed og Socialdemokratiet i bred forstand har set kritisk på nogle af de antagelser, der ligger til grund for forskellige måder at anskue økonomien på og reformernes virkning ude i virkeligheden,« siger han.

– Men hvis ikke I vil øge arbejdsudbuddet i klassisk forstand, så kan det ikke regnes med i modellerne og dermed øge råderummet?

»Lige præcis den del af opgaven ligger hos Finansministeriet. Min opgave bliver at sørge for, at folk har de fornødne kvalifikationer til at påtage sig det arbejde, der bliver efterspurgt i fremtiden. Tidligere reformer har haft en effekt, men nu skal vi i højere grad se på, hvordan vi sørger for, at den næste generation af reformer sikrer, at den arbejdskraft, der er til rådighed om 10-30 år, også har kvalifikationerne, så vi ikke er nødt til at hente det i Indien, Malaysia og Filippinerne,« siger han.

Nye reformer

De nye reformer af arbejdsmarkedet skal ifølge Peter Hummelgaard køre i tre hovedspor, der først og fremmest handler om opkvalificering, så flere får de nødvendige kompetencer til at tage de job, der er – ikke mindst flygtninge og indvandrere.

Han understreger, at eksempelvis indvandrerkvinder ikke skal have lov til at sidde fast på kontanthjælp. Men i stedet for at blive ved med at bruge pisken skal man finde en måde at løfte dem ind på arbejdsmarkedet ved eksempelvis at sikre bedre sproglige og kulturelle færdigheder. 

Herudover skal der kigges på, hvordan man kan forbedre arbejdsmiljø, så folk ikke bliver syge af at gå på arbejde.

Og endelig handler det om at få dem over pensionsalderen, der gerne vil blive på arbejdsmarkedet, til at blive. Det kan blandt andet ske ved en bedre seniorpolitik, opkvalificering og en modregningsordning af ydelser, foreslår beskæftigelsesministeren. Imens skal dem, der er nedslidte, have lov til at trække sig.

»Samlet set er det jo noget, hvor jeg vil gøre mit til, at vi får udfordret den gængse opfattelse af, hvad reformpolitik handler om,« siger han.

For ham er det væsentligt, at de nuværende økonomiske regnemetoder og klassiske arbejdsudbudsreformer ikke tager højde for »sidekonsekvenserne«.

»Der er folk, som bliver pisket meget hårdt, som simpelthen ikke kan arbejde. Måske fordi de ikke har kompetencerne, eller fordi de ikke kan arbejde så lang tid, som vi beder dem om,« siger han.

»Derfor er vi der, hvor du ikke med et snuptag og i klassisk forstand kan øge arbejdsudbuddet. Det er derfor, jeg mener, at vores fokus bør være på, hvordan vi sikrer, at de mennesker, som vi ved vil være til rådighed, har kvalifikationerne og evnerne.«

Han påpeger endvidere, at regeringen i deres forståelsespapir har forpligtet sig til at gennemgå de sidste mange års reformer kritisk. Beskæftigelsesministeren vil også fremadrettet have skarpere fokus på, hvilke konsekvenser de ændringer, regeringen laver på beskæftigelsesområdet, har for de mennesker, der bliver påvirket af dem. 

»Vi skal give os selv den bundne opgave, at der skal være et langt større implementeringsfokus. Altså en løbende opfølgning på, om politikken virker efter hensigten,« siger han.

Han nævner blandt andet reformen om førtidspension, som blev gennemført af Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister i 2013.

»Noget af det, vi har set i forhold til førtidspension er tildelingen af det – det er blevet nemmere for kommunen at spare på nogle borgere, som man burde have givet førtidspension. Det giver uheldige historier, samtidig med at det klemmer en masse mennesker ude i virkeligheden,« siger han.

Ikke alt kan regnes på

Når Peter Hummelgaard varsler et opgør med de klassiske arbejdsudbudsreformer, lægger han sig tæt op ad en diskussion, som begyndte under den tidligere regering. Her lød det opsigtsvækkende fra økonomiprofessor og tidligere økonomisk vismand Nina Smith, at udbudsreformerne nu er ved at have udtømt deres potentiale.

Hun blev bakket op af blandt andre en anden tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

»Det er i mine øjne uomtvisteligt rigtigt, at de mest effektive reformer har vi allerede gennemført, og det er også klart, at vi dermed har nået nogle smertegrænser,« sagde han til Information i 2017.

Også økonomiprofessor emeritus Peder J. Pedersen var enig i Nina Smiths udtalelse dengang. Derfor ser han også positivt på den nye beskæftigelsesministers udmelding om, at regeringens indsats fremover skal være »ikke at gøre alt muligt vildt for at få flere hoveder, men at få flere kvalificerede hoveder«, som han siger. 

»Jeg synes, at det er et interessant skifte, at man på den måde flytter fokus i den retning. At man overhovedet tager fat i det problem og er opmærksom på, at der helt oplagt er nogle langsigtede negative effekter, er positivt.«

Peter Hummelgaard erkender, at det endnu ikke er muligt at vide, hvordan de nye typer reformer kan påvirke arbejdsudbuddet og dermed det økonomiske råderum.

»Men hvis det lykkes os det her – selv hvis vi kun når en tiendedel af vejen – så vil det sætte sig spor i forskningen. Så vil der være evidens, og så vil det være noget, der kan integreres i regnemodellerne. Men der er nødt til at være evidens, så det skal prøves af først.«

Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Møller Jensen
  • Torben K L Jensen
  • Werner Gass
  • Alvin Jensen
  • David Zennaro
  • Vivi Rindom
  • Katrine Damm
  • Bjarne Andersen
  • Marie Mollerup
  • Viggo Okholm
  • Morten Wieth
  • Eva Schwanenflügel
  • Poul Erik Riis
Niels Møller Jensen, Torben K L Jensen, Werner Gass, Alvin Jensen, David Zennaro, Vivi Rindom, Katrine Damm, Bjarne Andersen, Marie Mollerup, Viggo Okholm, Morten Wieth, Eva Schwanenflügel og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

søren jensen

Hvornår blev neoliberalisme "klassisk økonomi"?

jørgen djørup, Karsten Aaen, Hans Houmøller, Torben K L Jensen, Jens Kofoed, Thomas Tanghus, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, June Beltoft, Alvin Jensen, Torben Jensen, Anton Carey Bidstrup, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Susanne Kaspersen, Pia Nielsen, Carsten Wienholtz, David Zennaro, Allan Stampe Kristiansen, Gert Romme, Søren Andersen, Ete Forchhammer , Minna Rasmussen, Ole Frank, Steffen Gliese, Bjarne Andersen, Sven Elming, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er godt at de forringede ydelser bliver adresseret, og at den nye beskæftigelsesminister hellere vil se på opkvalificering af ledige end pisk med den nihalede kat.

Men Peter Hummelgaard virker helt uvidende om, at mange kontanthjælpsmodtagere faktisk er for syge til at arbejde. Og her hjælper ingen 'opkvalificeringer ' eller uendelige 'arbejdsprøvninger', tværtimod gør det ofte de syge endnu mere syge.

Måske er det fordi det var Peter Hummelgaards egen formand og nu statsminister Mette Frederiksen, der stod bag Danmarks værste forringelser for syge mennesker, nemlig reformen af førtidspension og fleksjob, at han ikke ser lyset?

Nu har forskere fra Københavns Universitet offentliggjort en undersøgelse, der bekræfter hvad almindelige mennesker har råbt op om i de sidste 6 år, nemlig at syge mennesker parkeres på kontanthjælp - eller står helt uden forsørgelse - i årevis.

https://www.a4nu.dk/artikel/ny-forskning-reform-parkerer-syge-paa-midler...

Det er det, man kalder FORTRÆNGNING !!

jørgen djørup, Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Jens Kofoed, Helene Kristensen, Werner Gass, Thomas Tanghus, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, June Beltoft, Heidi Larsen, Alvin Jensen, Torben Jensen, Anton Carey Bidstrup, Hans Larsen, Susanne Kaspersen, Pia Nielsen, Carsten Wienholtz, ingemaje lange, David Zennaro, Anders Skot-Hansen, Ervin Lazar, Mogens Holme, Allan Stampe Kristiansen, Gert Romme, Martin Rønnow Klarlund, Søren Andersen, Katrine Damm, lars søgaard-jensen, Birte Pedersen, Tue Romanow, Ivan Mortensen, Ete Forchhammer , Kim Houmøller, Minna Rasmussen, Ole Frank, Steffen Gliese, Estermarie Mandelquist, Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Marie Mollerup, Bjørn Pedersen, Ib Christensen, Torben Skov og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

De lærde slås, men er det de lærde som har bragt samfundet fremad? De lærde er ved at blive en klods om benet på samfundsudviklingen da de i deres enøjede optik ikke har føling med eller forståelse for det som rør blandt borgerne. Så færre konsulenter i politik er sikkert godt nok, men hvorfor ansætter man så flere? Problemet er den stadige zig zag kurs, hvor ingen længere har visioner eller ved noget om, hvor samfundet er på vej hen. Kaos truer. Hvorfor skal ens personlige valg være i dette politiske kaos være at acceptere en lavere velstand på det offentliges regning kontra selvforsørgelse. Vi er langt ude.

Lars Jørgen Hansen, Alvin Jensen, Birte Pedersen, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Hvorfor skulle en person stå mindre til rådighed for arbejdsmarkedet, fordi der pludselig er råd til morgenmad, inden børnene bliver sendt i skole,« siger Peter Hummelgaard.

Alt andet lige, tror jeg det er fordi sådan noget som fx manglende morgenmad eller penge til tøj og husleje osv. som regel er en meget stærk drivkraft, når det gælder om at tage sig sammen til at finde et arbejde. Om der så er et arbejde at få eller ej er en anden diskussion, men heldigvis er det jo sådan, at der næsten altid er et arbejde til dem der vil. For så vidt dem der ikke kan, så vil de sikker heller ikke og det kan enhver jo forstå.

Steffen Gliese

Dette er første skridt på vejen til at forberede, hvordan en langt mere teknologibåret, grøn og i højere grad medarbejderejet privat sektor i fremtiden vil fordre stadig mindre arbejdskraft, men langt mere viden, dannelse og samfundsdeltagelse.
Teknologien vil erstatte økonomien som drivkraft for forbrug - og dermed skabe den største revolution ved ikke længere at gøre statussymboler efterstræbelsesværdige; når det sker, har vi ramt det, der er den største hindring for indsatsen imod klimaforandring: forfængeligheden.

Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Gert Romme og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Anna Sørensen

YES!!!!!!!! Jeg kan ikke nok bifalde alle disse meget kloge ord fra vores nye beskæftigelsesminister, SÅDAN!!
Jeg kender 'hele jobmøllen' indefra og min erfaring er at jobcentrene IKKE leverer varen! Min første kontakt med et jobcenter /Arbejdsformidling) var først i 90'erne (-det var dengang med Amanda, et IT-system, der ikke fungerede...;o) Siden da er det kun gået én vej med jobcentrenes kvalitet, som jeg har oplevet det flere gange, og det er NEDAD!! De såkaldt 'private aktører' ramte bunden... Deres indsats var simpelthen ikke noget værd.
Jobcentrene evner IKKE at hjælpe mennesker med at skifte fag, finde job, der passer til den enkeltes kvalifikationer, kort sagt: Jobcentrene fungerer nærmest ikke...!! Heller ikke selv om jeg som ledig kom med masser af konkrete forslag til støtte og jobs!!
Med hensyn til 'Dovne' Robert, så havde Robert jo den vigtige pointe, at vi alle skal have et job vi trives ved! Og som vi ikke bliver syge af! Og som bruger den enkeltes unikke evner! Der findes jo 'skod-jobs', og dem må vi så deles om, måske give en særlig høj løn her. Skraldemænd er jo i dag et attraktivt job, det har det ikke altid været.
Når fattigdom kan presse folk ud i arbejde, er det fordi de så er nødt til at tage aften og natjobs, flere deltidsjobs på en gang og alle de meget lavtlønnede og fysisk belastende jobs, der stadig findes. Det vil altid kunne betale sig at arbejde, hvis arbejdet er af ordentlig kvalitet, også selv om forskellen måske 'kun' er 500-1000 kr! Det ved man, når pengene er små...

Vi har alle en pligt til at give hinanden en plads i fællesskabet, herunder et job, det er alles ret at blive brugt til det de kan! Og alle har ret til at stræbe efter det gode liv, som det er for den enkelte, det står oven i købet i Uafhængigheds-erklæringen. ;o)

Hvis der ikke lige er et ledigt arbejde, der passer til en bestemt ledig, så må vi som fællesskab lave et job! I det offentlige system er der sparet helt ind I BENET, så her er der masser af job-muligheder, også til nytænkning og nye jobformer!!

Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, Jens Kofoed, Tue Romanow, Steen K Petersen, Alvin Jensen, Anton Carey Bidstrup, Bjarne Bisgaard Jensen, Susanne Kaspersen, Anders Skot-Hansen, David Zennaro, Mogens Holme, Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Ole Henriksen og Vivi Rindom anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Læs her hvordan man har oprustet sig sikkerhedsmæssigt på Danmarks nyeste og største Jobcenter på Gammel Køge Landevej.

Et uindtageligt fort må der til i mødet med de subsistensløse :

https://www.a4medier.dk/artikel/paa-danmarks-stoerste-jobcenter-er-en-al...

Niels Duus Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Torben K L Jensen, Thomas Tanghus, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Alvin Jensen, Hans Larsen, Susanne Kaspersen og Niels Østergård anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

I 6 år Peter Hummelgaard og Mette Frederiksen, Socialdemokratiet er befolkningen gjort ondt pga Jeres reformer. 6 år uden reaktion, tværtimod og nu skal der forhandles. Nu skal der ske noget.
Troværdigt?
Ikke mere snak, møder og analyser, men handling tak.
NU.
Med venlig hilsen

Karsten Aaen, Carsten Wienholtz, Tue Romanow, Steen K Petersen, Alvin Jensen, Hans Larsen, Ebbe Overbye, Susanne Kaspersen, Pia Nielsen, Anders Skot-Hansen, Eva Schwanenflügel og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Jobgaranti til alle der kan og vil så er problemet med arbejdsudbud løst en gang for alle.
Til overenskomtløn og med ordentlige arbejdsforhold. Så er der plads til alle.

Jeg kunne godt tænke mig flere artikler der omhandler regeringens økonomiske tilgang, altså vil man f.eks. renovere bankvæsenet, opsplitte forretningerne så vi ikke ender i samme situation som ved finanskrisen. Hvad med beskatningen af afkast og formue. Nu er der i 10 år delt penge ud til de øverste 10%, allermest til den øverste 1%. Hvordan har regeringen tænkt sig at fortsætte økonomien. Der er underligt stille på dette område. Hvor skal pengene komme fra eller er det bare lidt fedteri.

Niels Duus Nielsen, Carsten Wienholtz, Rolf Andersen, Tue Romanow, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Anders Skot-Hansen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Jeg vil skyde på at mange af de job som der her er tale om - lavtlønsjobbene - som skal sikres rigeligt med arbejdskraft, vil sortere de ældre indvandrerkvinder fra. Det er allerede svært for alle over en vis alder at følge med det tempo og de arbejdsforhold der er på mange arbejdspladser. Der skal sikkert riiiiiiiiiiiiiigeligt med aktiveringsforløb og praktikforløb til for at bevise at du dur.

Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Kræver det så flere administrative personaler i kommunerne? Måske en hel hær af konsulenter og behandlere. Nå men nogle kommer der så i arbejde. Eller så dropper man måske de hjemløse, de syge eller nogle andre. Ja undskyld mit pessimistiske verdenssyn men er der ikke økonomi i det frygter jeg det hele ender i intern rokade.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Paradigmer er på mode - store ændringer er på vej?
Nu kalder vi det noget andet.
Gud hvor jeg håber jeg tager fejl.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Michael Andresen

Pia Nielsen: "Jobgaranti til alle der kan og vil"

Problemet er bare, at der er alt for mange, der ikke vil arbejde, når man ikke er nødt til det. Så længe der ikke er mærkbar forskel på nettoindkomsten vælger en stor del af de ledige fritiden derhjemme frem for fællesskabet på en arbejdsplads.

Michael Andersen
Ockhams ragekniv:
Ekstreme påstande skal altid dokumenteres med ekstemt megen dokumention

Hvor mange drejer det sig om? Et slag på tasken

Niels Duus Nielsen, Carsten Wienholtz, Hans Houmøller, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Alvin Jensen, Søren Bro, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye, Susanne Kaspersen og Liselotte Paulsen anbefalede denne kommentar
Martin Bæksgaard Jakobsen

Jeg har arbejdet som ekstern konsulent for stat, kommune og anden aktør på beskæftigelsesområdet i mere end 10 år, hvor jeg har læst, anvendt og produceret forskning om, hvordan man får udsatte mennekser i arbejde eller tættere på arbejdsmarkedet. I den tid har jeg ikke mødt nogle mennesker, der oprigtig ikke ønsker at arbejde (men har mødt masser, der ikke kan), ligesom jeg heller ikke er stødt på troværdig forskning, der viser, at motivationen er et signifikant problem. Og til trods for det, så behandles manglende motivation af beskæftigelsessystemet som den altafgørende faktor og årsag til manglende deltagelse på arbejdsmarkedet - selv for de borgere, som iflg. jobcentrenes egen visitation, ikke er klar til hverken arbejde eller uddannelse. Det er en forkert analyse af årsagen til problemet, og det fører til en fejlagtig og virkningsløs indsats over for de udsatte borgere.
De altovervejende årsager til manglende deltagelse på arbejdmarkedet er fysisk og psykisk sygdom, og forskningsprojektet BIP viser, at progression inden for håndtering af helbredsudfordringer har størst betydning for sandsynligheden for at komme i arbejde (http://vaeksthusets-forskningscenter.dk/wp-content/uploads/2017/02/BIP-I...).
Der er i dag (maj 2019) pt. godt 70.000 borgere på kontanthjælp i dag - hvor ca. 51.000 af disse har andre problemer end ledighed, der gør, at de ikke er i stand til at tage et arbejde. Altså reelt set ikke arbejdsløse, men uarbejdsdygtige - en gruppe, man har meget vanskeligt ved at påvirke med økonomiske encitamenter. Tilbage står kun knap 18.000 som af jobcentret vurderes at være i stand til at tage et arbejde, og de er kun gennemsnitligt ledige i knap 5 uger. (kilde: jobindsats.dk). Det er markant lavere end under den buldrende jobfest i 2008, hvor antallet af hhv. jobparate og aktivitetsparate (som man kalder de to grupper, hvoraf kun de jobparate er reelt arbejdsløse) var 42.000 og 77.000. (igen fra jobindsats.dk).
Vi kan muligvis have et problem med manglende arbejdskraft, men det er vanskeligt at producere troværdige analyser, der viser, at vi har et problem med arbejdsdygtige mennesker, der ikke kan eller vil tage et arbejde. Kun ca. 0,5 pct. af den samlede befolkning mellem 16 og 66 er i dag arbejdsløse - typisk ca. en måned. Ingen andre steder i verden findes en så lav arbejdsløshed.

Helle Winum, Erik Fuglsang, hannah bro, Niels Duus Nielsen, jørgen djørup, Karsten Aaen, Inge Beck, Niels Møller Jensen, Ole Henriksen, Carsten Wienholtz, Ann Thomsen, Jens Kofoed, Helene Kristensen, Werner Gass, Rolf Andersen, Tue Romanow, Torben Skov, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Ib Christensen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Steen Meyer, Susanne Kaspersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Skot-Hansen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Pseudo økonomi og hjernevask.

Hjernevask af børn er ikke politik og holdning, hjernevask og manipulations metoder til overtalelse, består af suggestion gruppepres til indoktrinering, som ikke appellerer til personlig dømmekraft eller selvstændig tænkning, ligesom en saglig diskussion af indholdet undgås.

Eksempel:
‘Avancerede økonomier er en betegnelse for verdens økonomisk set mest udviklede lande.

Kriterierne for opdelingen er, at en avanceret økonomi har et vist niveau for bruttonationalproduktet per indbygger, en diversificeret eksport og en vis grad af integration i det internationale finansielle system.

Verdens lande kan opdeles i avancerede økonomier og vækstøkonomier. Opdelingen er defineret af Den Internationale Valutafond.’

Problemet er indlysende, at ingen nulevende økonom til dato har kunne skabe, samlet set global vækst, uden brug af energi fra afbrænding af kul, olie og gas samt at der på ingen måde er udsigt til der kommer bæredygtig energi til samlet set global økonomisk vækst, før end at det er meget for sent for vores civilisation.

Ingen nulevende økonom har til dato kunne beskrive et alternativ, der kan skabe samlet set global vækst i fremtiden, uden energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Konklusionen må derfor være, at traditionelle vækst økonomer generelt og samlet set, ikke har forstået, hvad gode økonomiske forhold er, traditionelle vækst økonomer har ikke forstået skabelsen af samlet set økonomisk vækst, rimelig fordeling af den samlede velstand og på den ’lange bane’ bekæmpelse af fattigdom.

Trist læsning!

15 årige Greta Thunberg beskrev den politiske og økonomiske magtelites voldelige overgreb på børns fremtid meget fint, det er meget vanskeligt, at gøre det bedre.

“You only speak of green eternal economic growth because you are too scared of being unpopular.

You only talk about moving forward with the same bad ideas that got us into this mess, even when the only sensible thing to do is pull the emergency brake.

You are not mature enough to tell it like is.
Even that burden you leave to us children.”

Citat 15 årige Greta Thunberg COP24 i december 2018 Katowice Polen.

Ib Christensen

Som stående med det fralagte ansvar for, at den fri konkurrence virker, vil jeg ønske man, som det første, sørgede for, at jeg ikke skal opleve at u kvalificerede og uetisk virksomheder, jeg ansvarligt har fravalgt, i den fri konkurences navn, blot render bag ryggen på mig, til politikerne og så får mine skattekroner udleveret.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Martin Bæksgaard Jakobsen
12. juli, 2019 - 12:08

Tusind tak for dette sobre udsagn.
Det sætter vist tingene på plads for de mistænksomme, burde man tro !!

Karsten Aaen, Carsten Wienholtz, Tue Romanow, Martin Bæksgaard Jakobsen, Lise Lotte Rahbek, Ib Christensen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Michael Friis

»går imod den konventionelle økonomiske tænkning« betyder at økonomen er dybt uenig.
Men lad dog "Dovne Robert" og ligende typer få fred fra Jobcenteret.
Skaber Jobcenterne job til mange andre end dem, der arbejder det?
Tiden må snart være moden til Borgerløn i en form. Og lad os dog acceptere lidt sort arbejde ved siden af. Udfordringen ved hvidvaskskandaler er, at den ekstra kontrol går ud over småfuskerne. Ikke alt skal registeres.

Martin Bæksgaard Jakobsen

Ovenstående tal er selvfølgelig kun for kontanthjælpsmodtager. Den anden store gruppe ledige er dagpengemodtagere, der som hovedregel reelt kan betragtes som ledige, selvom en ukendt andel af disse også er syge, men ikke kan få sygedagpenge. Der er ca. 70.000 på dagpenge i dag, hvilket er lidt højere end i 2008, hvor der var omkring 60.000 (det præcise tal afhænger af, om man taler om antal forløb, antal personer eller antal fuldtidspersoner). I 2008 var ca. 45 % af dagpengemodtagerne på dagpenge under 8 uger, mens det i dag er ca. 55 %. Yderligere er kun ca. 1 % på dagpenge i over et år.
Ledigheden blandt de forsikrede er således også ekstrem lav og de kommer meget hurtigt videre igen. Også her vanskeligt at se et problem eller forbedringsmuligheder ift. deltagelse på arbejdsmarkedet.

Helle Winum, jørgen djørup, Karsten Aaen, Inge Beck, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Wienholtz, Jens Kofoed, Werner Gass, Herdis Weins, Torben Skov, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Martin B. J.

Igen tak for oplysninger.
Kunne du ikke sende en mail til Peter Hummelgaard ?
Han trænger vist også til at få opfrisket sin viden ;-)

Helle Winum, Niels Duus Nielsen, Steen K Petersen, Martin Bæksgaard Jakobsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Martin Bæksgaard Jakobsen

@ Eva Schwanenfügel
Det har længe undret mig, at de her så vigtige diskussioner ikke tages på et oplyst grundlag, så dejligt, at nogen lytter, når man skriver noget!
Og i den forlængelse har jeg for længe siden opgivet at trænge igennem til politikerne, som har al den her viden - og mere til - tilgængelig lige ved fingerspidsene, men ikke gør brug af den. Man mistænkes til at tro, at deres virke handler om noget helt andet end de virkelige konsekvenser af deres politik... :-)

Helle Winum, Niels Duus Nielsen, jørgen djørup, Karsten Aaen, Steen K Petersen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Ole Henriksen, Carsten Wienholtz, Susanne Kaspersen, Jens Kofoed, Helene Kristensen, Werner Gass, Rolf Andersen, Herdis Weins og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Jan Andersen

Vi skal have startet den sociale revolution, vi har ventet længe nok. Politikerne har fået deres chance, men det eneste de er interesserede i, er at opretholde uligheden. Vi er de 15 % som er blevet sidestillet, trådt på og sparket til. Vi er de hjemløse, de syge, de arbejdsløse, pensionærerne og de handicappede. Vi skal handle nu.

Lad os starte med at synliggøre den fattigdom som politikerne skaber. Målet er at tilbage-rulle alle de umenneskelige nedskæringer som politikerne de sidste 15 år kar skabt udelukkende for at forøge uligheden, de har fjernet trecifrede milliarder fra bunden og ført dem op til alle andre.

Kom og vær med i "ubehagelige laser og pjalter", spred jer ud og cirkuler i byens gågader lørdage mellem kl. 12 og 14. Organiser din egen by og udbred denne kampagne til de mest effektive sociale grupper. Dette er starten til et socialt oprør. Hvor mange ønsker at overlade magten til en smal kreds af millionærer, som kun er optaget af at forøge sin egen magt og rigdom?

Politikerne knokler 16 timer i døgnet for at skabe mere fattigdom, men fattigdom er unødvendig i Danmark. Hvorfor ikke bruge to timer om ugen på at synliggøre den fattigdom som politikerne skaber. Send et signal om at fattigdom er ubehagelig, fattigdom koster, har du og dine nærmeste råd til at lade være?

Nedskæringerne har lagt kommuner og institutioner i økonomiske spændetrøjer, regionerne og specielt hospitalspersonalet er i knæ, socialkontorerne skader bevidst klienterne psykisk, forringelserne og ydmygelserne rammer de arbejdsløse, de syge, de ældre og de handikappede. Alle dem som ikke kan arbejde, tvinges til at stå i kø, med det formål at sænke lønningerne.

Socialpolitik har intet med beskæftigelsespolitik at gøre. Den sociale sikkerhed og retfærdighed er væk. Politikerne fastholder de socialt udsatte i armod, fattigdom og håbløshed. Centrum-Højre har sammen med overklassen ødelagt socialvæsenet. Vi skal ikke tillade erhvervslivet at bestemme over vores forhold.

Fjern børnefattigdommen nu! Uligheden mindskes ikke ved at tilføre de sociale områder millioner, det er et kæmpe bedrag. De fleste af de nuværende politiske partier har forbrudt sig mod mennesket, indført psykisk tortur på socialkontorerne, forsømmer plejen for de syge og ældre for at opdyrke flere private firmaer.

De fattidomsskabende politikere er kommet ud på et sidespor og vil ikke vende om. De Gule Veste har ret. Den nuværende koncentration af rigdom er simpelthen ikke kompatibel med vores demokratiske system. Skal underklassen have alle pengene fra nu af? Ja det skal de, det er deres tur, alle andre har fået i pose og sæk.

Oprøret kan kun komme fra bunden. Det sociale område tilhører underklassen, det er vores liv det drejer sig om, derfor er det os som skal bestemme. Overklassen og virksomhedsejerne skal ikke sidde i råd og udvalg i ministerierne på Christiansborg og bestemme, at vi ikke skal have en rimelig indkomst og en fair del af samfundskagen.

Det er ikke overklassen som skal bestemme over vores liv. Vi kæmper for vores frihed, en fair indkomst, menneskerettigheder og et samfund uden social overvågning, en bolig som er til at betale, fri ret til at bo alle vegne ligesom alle andre borgere.

I forrige århundrede var adskillelige grupper, organisationer, fagforeninger med til at skabe et retfærdigt velfærdssystem. Der skal nu en lige så stor indsats til for at redde velfærden. Der skal en ny form for strejke til; demonstrationer, blokader og civile strejker. Vi tager kontrollen over vores liv tilbage. Vi accepterer ikke stigende social kontrol og konstant færre midler at leve for, alt imens landet bliver rigere hvert år.

Vi er nødt til at stå sammen, da vi befinder os midt i en velfærdskrig, og ser den stigende sociale vold fra folketingsmedlemmernes side, med en syg uhæmmet trang til at kontrollere befolkningen. Vores suveræne ret til at bestemme over egne forhold skal erobres og gennemføres, vi skal skabe muligheden for at deltage og bestemme i de politiske spørgsmål som berører vores liv. Vi vil generobre vores frihed.

Målet er at samle de borgere som ser de sociale problemer i Danmark. Specielt efter de seneste års katastrofale socialpolitik med førtidspensionsloven, har de socialt udsatte brug for at afslutte undertrykkelsen. Vi skal kræve en ende på de mange menneskerettigheds- og minoritetsmishandlinger.

Det er tid til at et flertal af enkeltpersoner, grupper og organisationer, at træde ind og vise vores fælles menneskelighed. Vi ved, at der er mange som hverken er ufølsomme over for andres lidelser eller blinde for konsekvenserne af den fattigdom som politikerne skaber. Solidaritet er et kernekoncept i den sociale tankegang, der er afgørende for at de socialt udsatte udenfor arbejdsmarkedet, får en rimelig indkomst.

Torben Skov, Egon Stich, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Anders Skot-Hansen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Ebbe Overbye, Susanne Kaspersen, Helene Kristensen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Martin Bæksgaard Jakobsen

Din undren over at disse så vigtige diskussioner ikke tages på et oplyst grundlag kan jeg sandsynligvis afhjælpe, men det kræver nogle lange og dokumenterede svar som jeg desværre ikke har tid til ar give lige nu, da jeg et langt privat møde med en jurist om netop sygdom og kontanthjælp om 30 minutter. Gætter jeg rigtigt, hvis jeg gætter på at du er den Martin som arbejder under Oxford Gruppen? Hvis jeg gør, så er det muligt at jeg kan bidrage med et par idéer til nye retninger i analysearbejdet indenfor denne debats områder.

Indtil videre, så må jeg henlede opmærksomheden på de 4 konsulentfirmaer, som mere eller mindre fast har analyseopgaverne, samt en lang række af implementeringsopgaverne for Beskæftigelsesministeriet, STAR, de regionale beskæftigelseskontorer, KL, de fleste kommuner og jobcentre. Disse er Rambøll, Deloitte, Mploy og ikke mindst Discus og det jeg vil have dig til at kigge efter er en rød tråd i hvilke forudgående antagelser og kriterier disse vælger at udføre deres analyser efter.

Jeg kigger tilbage i denne tråd i morgen formiddag.

Erik Fuglsang, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Anders Skot-Hansen, Martin Bæksgaard Jakobsen, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Martin Bæksgaard Jakobsen

@ Brian W. Andersen.
Ja, du har skam helt ret i, at jeg er Martin fra Oxford Research:-) Jeg tager med glæde imod gode ideer til analysearbejdet på beskæftigelsesområdet og ser frem til, at du vender tilbage til tråden.
Jeg har også tidligere været i en af de fire nævnte konsulentvirksomheder og jeg er udemærket kendt med det, du kalder den røde tråd og forudgående antagelser. Der er imidlertid begyndt at ske ændringer, og jeg oplever flere kommuner, og faktisk også KL, som er interesserede i en mere nuanceret fortælling om ledighed, udsathed og virksomme metoder. Jeg håber, at denne interesse også vil forplante sig til det politiske niveau med den nye regering...

Erik Fuglsang, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
morten bech kristensen

For en tidsaktuel præsentation af livet på lønarbejdspladsen, som SocDem synes at hæve op på pedestal, men under kapitalismens *totale* herredømme, kan filmen ”Sorry to bother you” anbefales. Sjældent er den økonomiske kynisme, der er en konkret faktor i udskillelsen bag de "mindre egnede" vist bedre og mere fantasifuldt! https://www.youtube.com/watch?v=enH3xA4mYcY Den findes på Filmstriben.dk – en af resterne af Velfærdsstatens kollektivt finansierede services. Det er tilstedeværelsen af disse, der bl.a. definerer den civiliserede stat, og ikke dominansen fra en ideologi, som den enøjede mekaniske neoliberalisme i fokuseringen på ”økonomiske incitamenter”, der også dominerer i SocDem, og er genspejling af den samme markedsideologi, der omsat i praksis, fører til at folk *ikke kan*, men gerne ville arbejde. God fornøjelse med filmen og en forhåbentlig forstandig debat, hvor målet også må være at prædikatet "Dovne-Robert" ender samme sted som nu "Ghetto": på historiens losseplads!

Karsten Aaen, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Brian W. Andersen
@ Martin Bæksgaard Jakobsen

Det lyder uhyre interessant at I vil oplyse os andre om hvad der foregår bag mørklægningsgardinerne.
Også jeg vil vende tilbage imorgen i forventning om flere detaljer :-)

Erik Fuglsang, Karsten Aaen, Steen K Petersen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Peter Madsen

Første reform er at fyre 1/3 af folketinget.

Lad mig fortælle jer om Socialdemokratiets dovne folketingsgruppe.
49 folkevalgte, hvoraf 20 er ministre.
De har Over 30 ikke folkevalgte politiske rådgivere.

Så lidt respekt for folket kan kun er ødselt parti, med ødsle holdninger og ødsle politiske attituder præstere.
Svært ikke at se den folkelige hån. Totalt kejserens nye klæder.
Social-krummelutterne vil spare, bare ikke på ødsleriet.

Brian W. Andersen

@ Martin Bæksgaard Jakobsen
@ Eva Schwanenflügel

Det bliver først senere på lørdagen eller måske først søndag formiddag at jeg kan vende tilbage til debatten her. Mit lille juridiske møde blev et over 7 timers langt paragrafmareridt med krydsreferencer imellem Aktivloven, Beskæftigelsesindsatsloven og flere andre love, hvor især (men ikke kun) LOV nr 551 af 07/05/2019 har kompliceret hele billedet: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209084

Det er den som er produktet af Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats: https://bm.dk/media/7787/aftaletekst_lab.pdf

Hvis jeg skulle skrive de ord jeg tænker om disse seneste lovændringer, så ville min kommentar øjeblikkeligt blive fjernet som stødende. At kalde dem en forenkling er en sandhed med meget kraftige modifikationer. For kommunerne vil der generelt være tale om en forenkling af administrative opgaver i beskæftigelsesindsatsen, hvilket samtidigt medfører en økonomisk besparelse på disse. Selve opgaven med at få folk flyttet fra Aktivlovens ydelser (og fra sygedagpenge) til selvforsørgelse i et ordinært job bliver ikke enklere, men mere det modsatte. Til gengæld bliver det lettere at få folk ud af aktivlovens ydelser, uden at de kommer i job eller over på anden forsørgelse og det bliver især enklere for jobcentrene at anvende sanktioner. For arbejdsledige, syge og handicappede er der bestemt ikke tale om forenklinger, medmindre man vælger at se enkeltheden i kæft, trit og retning.

Vi bemærkede også et pudsigt paradoks, som kan tyde på at de politiske parter i aftalen og ministeriets jurister har forenklet lidt for rigeligt på eget arbejde. Dette paradoks er gemt i Aktivlovens §35 og jeg kan ikke rigtigt finde ud af om det er en tilsigtet sparemanøvre eller bare lovsjusk. Ydelserne under aktivloven er pr. definition overlevelseshjælp, hvorfor beregningen af deres udbetaling er baseret på kalenderdage. Hvis vi ser på loven som den har være hidtil, så er ydelsen før træk til skat og ATP for en enlig på kontanthjælp på 11.423 kr. pr. md., hvilket kan omregnes til 380,76 kr. pr. dag, således at hvis en borger må søge hjælp midt i en måned, så vil han/hun modtage dette beløb ganget med antallet af resterende dage fra visitationstidspunktet til månedens afslutning. Indtil nu har dette helt logisk også været formlen for beregning af den sanktionsstraf, der hedder periodesanktion, men se nu bare hvad de "kloge" hoveder har fundet på gældende her fra d.1 i denne måned:

§35 stk.3 Fradrag efter § 36, stk. 2, §§ 37-38 sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge.

Efter denne formel bliver satsen for ovennævnte borger nu til 527 kr. pr. dag, hvilket i øvrigt pålagt en minimumssanktion på 3 dage. Det bliver spændende at se om et system, der er gearet til kalenderdage, kan tackle at regne lørdage og søndage fra, uden at fraregne helligdage. Kan det ikke dette, så ender vi ude i at en måneds sanktion på en ydelse på 11.423 kr. reelt bliver på 15.810 kr. Det er godt nok en paradoksal forenkling, da denne enten vil medføre en administrativ komplikation for kommunerne eller en tordnende uretfærdighed overfor ydelsesmodtagerne.

Efter dagens omgang er det ret så svært at tro på ændringer og nuancer under vores nyvalgte regering, da både SF, RV og S har været med til at skabe det her beskrevne makværk.

Torben Skov, Erik Fuglsang, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye, Martin Bæksgaard Jakobsen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Hvorfor kan/vil finansministeriet ikke ændre regnemodellerne?

Er det en ny muligvis fireårig politisk fordelingspolitik, som kan rulles tilbage med et nyt flertal ved magten i dansk politik, der bekymre finansministeriet?
Er det fremtiden og de reelle udgifterne til denne, der banker på døren i finansministeriet, hvis der åbnes for ændringer af regnemodellerne?

Lidt om udgifter der ikke medregnes.
Hvis ikke man politisk ønsker, at forholde sig til bl.a. et stigende antal klimaflygtninge, burde vores folkevalgte politikere stoppe med, at producere klimaflygtninge.

Der burde tages klart afstand fra kortsigtede ‘ikke’ bæredygtige økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.

Når regnemodellerne ænders, bør de rigtige udfordringer medregnes, fordelingspolitikken ændres på baggrund af at finansministeriet har taget fejl af hvad der bringer danskerne velstand på den lange bane

Eva Schwanenflügel

@ Brian W. Andersen
13. juli, 2019 - 02:23

Brian, mange tak for opdateringen, samt de links du har lagt op.
Der er dog vanskeligt for mig at vurdere, hvori forringelser gør sig gældende i de nye love og regler, og jeg håber derfor på en nærmere forklaring - i respekt for at du har susende travlt :-)

Karsten Aaen

Jeg kan forstå at Peter Hummelgaard som ny minister for beskæftigelsen i det her land vil meget, bl.a. det her:

Han vil, siger han, mere eller mindre indirekte:

tvinge arbejdsløse, folk på kontanthjælp, folk på integrationsydelse, og flygtningekvinder på kontanthjælp ind på arbejdsmarkedet - uden at tage hensyn til, at mellem 2/3 og 3/4 af dem (altså dem på kontanthjælp mm) er så syge, at de ikke kan arbejde 37 timer, og burde være på førtidspension, eller en anden ydelse, som gør, at de ikke skal være på arbejdsmarkedet.
Jeg siger bl.a. det her ud fra min erfaring som indvandrerlærer, hvor jeg ved, at det vil være totalt umuligt at få 45-60-årige somaliske, afghanske, syriske, irakiske kvinder ind på det danske arbejdsmarked i deres høje alder, fordi de ikke kan dansk, af forskellige grunde, bl.a. fordi de i høj grad en analfabeter fra deres hjemlande/oprindelseslande...
Og jeg siger det også ud fra min erfaring i mit nuværende job, hvor jeg arbejder med unge mennesker mellem 18-30 år, lærer dem dansk og matematik, så de kan få en uddannelse, eller et ordinært arbejde (uden tilskud). Vi startede ud i det projekt, jeg er med i, med 200 unge, cirka 40 er forsvundet ud af projektet - forskellige grunde. Vi har så cirka 160 tilbage, vi arbejder seriøst med halvdelen af dem, altså cirka 80; de andre 80, (50 procent) er nogle, jeg vil mene aldrig kommer hverken i uddannelse, eller i arbejde, de har så store sociale. mentale, fysiske og sjælelige problemer, af forskellige grunde, bl.a. har de svær gigt, har skizofreni, har forskellige diagnoser som gør det svært at komme uden for en dør mm. og mv....

Jeg tror vi på et tidspunkt bliver nødt til at se indse, at vel skal man ikke opgive håbet for unge mennesker på kanten, men der er nogle mennesker, som ikke kan arbejde, selvom de gerne vil - og endelig er der spørgsmålet om, hvor meget vi som samfund skal poste økonomi i at få de sidste 5-10 procent med ud på det arbejdsmarked som alle synes at tale om som det eneste saliggørende for ens selvværd, selvtillid mm.

Meningen er måske, at de sidste 5-10 % slet ikke skal have et arbejde. Deres eksistensberettigelse er måske at figurere blandt de 110000 ledige, som er nødvendige for at holde lønningerne tilstrækkeligt lave.

Eva Schwanenflügel

Ja, netop Torben Skov.
Det er det uhellige og uheldige ved 'arbejdsudbud',
at det er nødvendigt med arbejdsløse.

Derfor handler Jobcentrenes indsats ikke om reelt at vurdere om folk kan klare et arbejde, eller om at opkvalificeringe de der måtte være motiverede.
Fx er revalidering næsten forsvundet.

Hvis man var interesseret i helt at afskaffe arbejdsledighed, kunne man jo passende indføre en jobgaranti under overenskomstmæssige vilkår.
Men nej, folk piskes rundt i gratis nyttejobs og virksomhedspraktikker, og får ikke mere tilknytning til arbejdsmarkedet af den grund.

Og syge mennesker rådner op på de såkaldt midlertidige fattigdomsydelser.

Eva Schwanenflügel

.. og ja, Jobcenterindustrien er blevet et milliard-foretagende på surrealistisk wild-west manér.

Philip B. Johnsen

Gruppepres manipulere borgeren.

“Hvorfor skulle en person stå mindre til rådighed for arbejdsmarkedet, fordi der pludselig er råd til morgenmad, inden børnene bliver sendt i skole” siger Peter Hummelgaard.

Pseudo økonomi og hjernevask det er hvad sagen handler om, et årelangt gruppepres til indoktrinering, som ‘ikke’ appellerer til personlig dømmekraft eller selvstændig tænkning, ligesom en saglig diskussion af indholdet effekten inklusiv omkostningerne af hele den økonomiske vækst politik med forøget CO2 udledning som uundgåligt følgesvend også på den lange bane helt og aldeles undgås.