Læsetid: 5 min.

Økonomer: De lave renter øger uligheden

Mens den historisk lave rente gavner mellem- og højindkomstgrupper, hægtes lavindkomstgruppen af udviklingen, fordi den ikke får gavn af stigende aktiekurser og boligpriser. På den måde øger de lave renter formueuligheden i samfundet, konstaterer økonomer
De historisk lave renter sætter gang i økonomien, øger boligpriserne og skaber flere job, men det er samtidig med til at øge uligheden i samfundet, lyder det fra økonomiske eksperter. Det skyldes, at boligpriser og aktiekurser stiger, når renten er lav, hvilket særligt gavner den rigeste del af befolkningen.

De historisk lave renter sætter gang i økonomien, øger boligpriserne og skaber flere job, men det er samtidig med til at øge uligheden i samfundet, lyder det fra økonomiske eksperter. Det skyldes, at boligpriser og aktiekurser stiger, når renten er lav, hvilket særligt gavner den rigeste del af befolkningen.

Christian Klindt Sølbeck

31. juli 2019

De historisk lave renter sætter gang i økonomien, øger boligpriserne og skaber flere job.

Men det rekordlave renteniveau, som Den Europæiske Centralbank i sidste uge valgte at fastholde, er samtidig med til at øge uligheden i samfundet, lyder det fra økonomiske eksperter. Det skyldes, at boligpriser og aktiekurser stiger, når renten er lav, hvilket særligt gavner den rigeste del af befolkningen.

»Alt andet lige vil den lave rente øge uligheden i Danmark. Det er de mennesker med de højeste indkomster, der har størst gavn af de lave renter. Det har de, primært fordi deres aktiver bliver mere værd,« siger Niels Johannesen, professor MSO i økonomi på Københavns Universitet.

Ulighed måles enten ved at se på folks indkomst eller formuer. Ud fra almindelig økonomisk teori følger det, at lave renter sætter gang i økonomien og skaber flere arbejdspladser – det gavner alle,  særligt lavindkomstgrupper, der ligger i udkanten af arbejdsmarkedet. Dermed mindskes indkomstuligheden. Og det er rigtigt, understreger Niels Johannesen.

»Men de effekter er bare små i forhold til formueeffekterne, som virkelig boner ud i toppen,« siger han.

Sammen med kolleger fra Københavns Universitet er Niels Johannesen i gang med et forskningsstudie om de ulighedsskabende effekter af lave renter og lempelig pengepolitik. Ud fra danskernes selvangivelser fra 1980’erne og frem til i dag har forskerne inddelt husholdninger i forskellige indkomstgrupper.

Herefter har de regnet på, hvor meget indkomst og formue vil stige i de enkelte indkomstgrupper, når renten sænkes med for eksempel ét procentpoint. Og selv om studiet endnu ikke er afsluttet og fagfællebedømt, tegner der sig et klart billede, siger Niels Johannesen.

»Vores resultater viser, at de lave renter har klart større effekt i toppen end i bunden på grund af de meget store formuegevinster,« siger han.

CBS-professor Jesper Rangvid, der har studeret renterne indgående, bakker Niels Johannesen op i, at de lave renter øger formueuligheden.

Han forklarer, at aktiemarkedet som følge af den lave rente er »boomet«. Samtidig er boligpriserne steget mange steder, fordi det er blevet billigere at låne penge. Dem, der har en formue, har altså oplevet, at deres formue er vokset endnu mere på grund af renteniveauet.

»Så når man måler på formueuligheden, er den lave rente noget af det, der har drevet den,« siger han.

Omvendt påpeger han, at den lave rente har mindsket indkomstuligheden, fordi den har haft en effekt på jobskabelsen og investeringer, som særligt kommer bunden til gode.

På den måde skal man ikke nødvendigvis se den stigende formueulighed som en dårlig ting, siger Søren Hove Ravn, der er lektor i økonomi på Københavns Universitet.

»Det er et spørgsmål om, hvorvidt man interesserer sig for ulighed som et statistisk mål mere end som et udtryk for, hvordan folk har det. Når vi tænker ulighed, tænker vi ofte, at der er en, der får mere, og en, der får mindre. Men her er der andre ting, som er mere informative om, hvordan samfundet klarer sig,« siger han.

Den historisk lave rente

  • Torsdag i sidste uge meddelte ECB, at den vil fastholde sin ledende rentesats på -0,4 procent.
  • I modsætning til tidligere gjorde Centralbanken det samtidig klart, at renten vil forblive på dette niveau eller lavere frem til midten af 2020.
  • De lave renter har været undervejs siden 1990’erne og skyldes blandt andet en mindre andel i den arbejdsdygtige alder som følge af den aldrende befolkning.
  • Samtidig sparer flere op til pension end tidligere, og de penge ender i obligationer, som er med til at øge udbuddet af kapital og dermed presse renten ned.

Kilde: Nationalbanken

Afskåret fra boligmarkedet

Mens de stigende aktiekurser primært er til glæde for højindkomstgrupper, vil de høje boligpriser særligt komme middelklassen til gode, forklarer Søren Hove Ravn.

»Det skyldes, at boligen er det absolut største finansielle aktiv for en gennemsnitlig dansk familie. Hvis boligprisen stiger, bliver den almindelige familie altså en hel del rigere. Og i forhold til aktiepriserne gavner det de rigeste mest, fordi det i langt overvejende grad er de rigeste, der har aktier,« siger han.

Men for de fattigste vil stigende boligpriser og aktiekurser ikke have en positiv effekt, idet de formentlig ikke ejer en bolig eller har investeret i aktier. For lavindkomstgrupperne kan den lave rente ovenikøbet betyde, at det bliver sværere for dem at komme ind på boligmarkedet.

Det skyldes, at der er reguleringer, som gør, at man ofte kun må låne, hvad der svarer til fire gange en husstands årsindkomst. Så selv om det er blevet billigere at låne penge, afskæres visse grupper fra at låne til en bolig, fordi boligpriserne er for høje, forklarer Jeppe Druedahl, adjunkt i økonomi på Københavns Universitet.

»Der er folk, der har en lav indkomst og gerne vil købe en bolig, de kan have i mange år, men deres gæld bliver for stor i forhold til deres indkomst. På den måde kan de stigende priser godt skabe nogle skævvridninger,« siger han.

En anden ulighedsskabende effekt er ifølge ham, at der ikke er lige adgang til at investere i kapital. Det er vigtigt at holde sig for øje, når afkastet af kapital ser ud til at blive ved med at være højt, mens renteafkastet er lavt.

»De rigeste er i stand til at få et bedre afkast, og det er man begyndt at se som en forklaring på høj og stigende formueulighed,« siger Jeppe Druedahl.

Andre politiske instrumenter

Ulighed er ikke noget, som centralbankerne tager hensyn til, når de beslutter at sænke renten yderligere. Den Europæiske Centralbank har som mål at holde inflationen tæt på eller under to procent, og det har den haft svært ved at komme i nærheden af. Det er derfor, at den nu lægger op til at lempe pengepolitikken endnu en gang.

Udover yderligere rentenedsættelser kan det også betyde, at centralbanken vil opkøbe obligationer i private banker for at øge pengemængden.

Det nytter heller ikke noget bare at hæve renten over den såkaldte naturlige realrente på minus to for at mindske uligheden, forklarer Jeppe Druedahl. Det risikerer nemlig at have en kontraproduktiv effekt på beskæftigelsen.

»I et ulighedsperspektiv vil det være betydeligt værre end de effekter, der er nu, når nogle aktivpriser ændrer sig. Det er nemlig ikke bare den relative ulighed, men den absolutte ulighed, der øges, hvis mennesker mister deres job,« siger han.

Hvis man vil mindske den øgede ulighed, der kommer som følge af den lave renter, findes der andre politiske instrumenter end at justere på renten, påpeger Niels Johannesen. Eksempelvis skattepolitik.

»Man kan sagtens sige, at nu har man lav rente for at sætte gang i økonomien, og det, ved vi godt, har den utilsigtede konsekvens, at huspriserne stiger. Det kunne man beskatte via de gevinster, man får, hvis man ville,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johnny Christiansen
  • Ejvind Larsen
  • David Breuer
  • Poul Erik Riis
  • Dorte Sørensen
  • Erik Fuglsang
  • Marianne Stockmarr
Johnny Christiansen, Ejvind Larsen, David Breuer, Poul Erik Riis, Dorte Sørensen, Erik Fuglsang og Marianne Stockmarr anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen M. Mollerup

Økonomi er en videnskab, der hører hjemme under det teologiske fakultet. Den bygger på rene trosantagelser. Høj rente og høj inflation følges ofte ad. Høj inflation betyder at lønmodtagernes realløn (købekraft) udhules, hvorimod høj inflation gavner dem, der har stiftet gæld hvis realværdi udhules af inflationen, eller dem der ejer jord, fast ejendom eller produktionsmidler ofte i form af aktiebesiddelser hvis værdi stiger i takt med inflationen. Det burde være børnelærdom for økonomer. Jeg er ikke økonom men civilingeniør.

Trond Meiring, Thomas Petersen, Birte Pedersen, Egon Stich, Peter Knap, Susanne Kaspersen, Lillian Larsen, Marianne Stockmarr og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar
Jørgen M. Mollerup

Økonomi er en videnskab, der hører hjemme under det teologiske fakultet. Den bygger på rene trosantagelser. Høj rente og høj inflation følges ofte ad. Høj inflation betyder at lønmodtagernes realløn (købekraft) udhules, hvorimod høj inflation gavner dem, der har stiftet gæld hvis realværdi udhules af inflationen, eller dem der ejer jord, fast ejendom eller produktionsmidler ofte i form af aktiebesiddelser hvis værdi stiger i takt med inflationen. Det burde være børnelærdom for økonomer. Jeg er ikke økonom men civilingeniør.

Søren Kristensen

Har jeg forstået det korrekt:
Så altså, når renten er LAV gavner det de rige (iflg. artiklen), fordi deres aktiver, i form af fast ejendom og boomende aktier, bliver mere værd. Og når renten og dermed inflationen er HØJ gavner det også de rige (iflg. J.M. Mollerup), når fx deres aktier stiger mens den fattiges købekraft udhules?. Jeg tænkte det nok. Men det er jo heller ikke nogen ny erkendelse, at lige meget hvordan vi vender det, så er det de rige der vinder. Henry Miller sagde det lige ud: Når prisen på lort stiger, fødes de fattige uden røvhul.

Jeg håber Mette Frederiksen læser med; det er hende der sidder ved de eneste to håndtag der for alvor virker: skat og dyrtidsregulering. Det sidste er måske lidt rustent og trænger sikkert til en omgang Caramba eller et slav med en hammer. Men mon ikke der er en enkelt dygtig håndværker tilbage i partiet, der kan fikse det.

Trond Meiring, Lisbeth Gudmand-Høyer, Thomas Tanghus, Flemming Berger, kirsten vestergaard, Peter Knap, Birte Pedersen, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, ingemaje lange, Lise Lotte Rahbek, Lillian Larsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Fattigdom forøges ved et voksende forbrug!

“Verdensøkonomien er ikke i stand til at vokse, uden at CO2-udledningerne følger med.
Sådan lyder konklusionen i et omfattende internationalt studie, der dermed gør op med forestillingen om grøn vækst.

I de rige lande må der søges veje til mindre produktion og forbrug.”

Information 16 juli 2019
Link: https://www.information.dk/udland/2019/07/nyt-omfattende-studie-skyder-f...

Nogle påstår bæredygtighed ikke er et dansk problem, den side af sagen løses globalt ikke lokalt, men det er naturligvis vigtigt at reducere CO2 udledningen i Danmark set med globale øjne, hvis verdens største forbrugere og mest CO2 udledende lande målt på den enkelte borger ikke reducere CO2 udledningen, hvem skulle så?

United Nations/FN
15. juli 2019
Der er 815 millioner i dag, to milliarder mennesker i verden forventet underernæret i 2050 forårsage af de menneskeskabte klimaforandringer i kølvandet på svindende eksistensgrundlag og medfølgende væbnede konflikter om de få tilbageværende resurser.

World hunger continues to rise due to conflict, climate change, says UN report.

United Nations
“A profound change of the global food and agriculture system is needed if we are to nourish the 815 million people who are hungry today and the additional 2 billion people expected to be undernourished by 2050.

Right now, our soils, freshwater, oceans, forests and biodiversity are being rapidly degraded. Climate change is putting even more pressure on the resources we depend on, increasing risks associated with disasters, such as droughts and floods.”
Link: https://www.un.org/sustainabledevelopment/hunger/

Philip B. Johnsen

Tak til Niels Johannesen, Jesper Rangvid, Søren Hove Ravn og Jeppe Druedahl.

Det vigtigst er ikke at misforstå opgaven.

Erik Fuglsang

Søren Kristensen
30. juli, 2019 - 21:49

Du har tildels fat i den lange ende, men også kun tildels.

En høj rente gavner - alt andet lige - ikke aktionærerne. Det skyldes, at akties nutidsværdieværdi er bestemt af de forventede fremtidige udbytter og kursgevinster, som ved en højere rente ville skulle tilbagediskonteres med en højere diskonteringsrente.

Det modsatte ræsonnement gælder, hvis renten er lav.

De fleste af os er indirekte aktionærer qua vores pensionsopsparinger, så de fleste af os nyder - i forhold til aktiemarkedet - godt af en lav rente.

En lav rente vil således i absolutte formuer - alt andet lige - gøre de fleste rigere pga pensionsopsparingerne, men det vil samtidig øge den relative ulighed i samfundet.

I forhold til obligationsmarkedet gælder der forøvrigt - alt andet lige - det modsatte ræsonnement. Hvis renten i det korte pengemarked er lav, vil det øge efterspørgslen efter obligationer, hvorved kursen her stiger, således at det reelle afkast på obligationerne falder. Obligationejerne har derfor - alt andet lige - ikke gavn af en lav rente.

Om den samlede aktivmasse stiger i værdi ved en lav rente afhænger derfor i høj grad af, hvordan aktivmassen er sammensat.

Erik Fuglsang

PS: Beklager fejlene i ovenstående. Der skulle have stået:

En akties nutidsværdi er bestemt af de forventede fremtidige udbytter og kursgevinster, som ved en højere rente ville skulle tilbagediskonteres med en højere diskonteringsrente, hvorved værdien bliver lavere, end den ellers ville være.

Philip B. Johnsen

Lidt mere om pseudo økonomi på olie, gas og kul afbrænding.

Længe har jeg ønsket der blev sat et skilt op over døren, til Nationalbanken.
‘Vi kan ikke forudse økonomiske kriser, økonomer kan derfor ‘ikke’ forhindre dem.’

Så var alle der kommer til Nationalbanken døren, advaret ‘inden’ de går ind!

Videnskabelige forskningsresultater er at betragte som den bedste forhåndenværende evidens og burde vække stof til eftertanke og bruges konstruktivt, denne viden rejser nye spørgsmål om vores måde, at indrette os på er den mest fornuftige.

Det betyder naturligvis ikke, at denne bedste forhåndenværende evidens ikke bør videnskabelig efterprøves med ny forskning, det er naturligt for forskning generelt.

Det var ‘Earth Overshoot Day’ mandag, har alle tænkt godt over, hvorfor ingen politikere kommenterede dette?
Det er politisk panik før lukketid ‘Kejserens nye klæder’ hvor alvoren stiger i takt med latteren aftager efter tæppet går ned.

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Eigil Hansen, Steen K Petersen, Jørgen Wassmann, ingemaje lange og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar
Michael Andresen

Hvor er det synd for alle de danskere, der er blevet fattige på grund af rentefald og nu ikke har råd til mad og tøj...

Jan Weber Fritsbøger

kunne man så ikke forestille sig at de fattige også har glæde af lave renter ? nej er du gal fattige skal jo betale overrente da de jo kan have svært ved at betale tilbage, ingen lave renter hvis du er fattig !!
og nej det er da ikke med vilje at det er uretfærdigt sådan er det bare.

Ib Christoffersen

Det nok største ulighedsskabende tiltag der er gennemført i nyere tid er begrænsningen i størrelsen på kreditforeningslån der er på 4 gange årslønnen. Det medfører at mange familier og singler i den nedre middelklasse forbliver lejere og dermed ikke får andel i den langsigtede profit der er i at eje fast ejendom som bolig sammenlignet med at bo til leje. Da det skriger så kraftigt til himlen at det er ulighedsskabende og at det politisk helt undgåes, går jeg ud fra det er meningen at der politisk skal arbejdes på at sikre uligheden. Selv de to yderst til venstre der åbent proklamerer at uligheden der er et af de væsentligste problemer, gør ikke noget. Så de mener nok at ulighed er et problem og det skal det blive ved med at være (ellers mister de jo også vælgere).

Ib Christoffersen

@ Jan Weber Fritsbøger, de fattige har adgang til kviklån. De fattige har ikke adgang til f.eks. realkreditlån. Det er direkte ulighedsskabende. Ingen af delene skal reguleres så de gavner de fattige, hvilket jeg kun kan tolke som at de fattige er der og det skal de helst blive ved med at være. Men der er jo også en kæmpe specielt offentlig industri der lever af fattige med de fattige som statister.

Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Ib Christoffersen

“Den langsigtede profit der er i at eje fast ejendom?” Ejendomværdier er ikke likvid kapital. Det er et tal på et stykke papir – eller i en database. Den boligejer, som udelukkende anvender sin ejendom til at bo i, kan kun tjene på en stigning i ejendomsværdien, hvis han eller hun kan finde en tilsvarende bolig, som er billigere – leje eller ejebolig. Det er sjældent tilfældet. Hvis hans eller hendes job tillader det, kan de overveje at flytte til udkantsdanmark. Men i mange tilfælde skal en bolig i denne del af landet renoveres, og det er dyrt. Et fåtal af boligejere tager lån i boligen, og anvender dette lån til at spekulere i aktier og obligationer. Men de der gør det, kan muligvis kapitalisere værdistigningen i deres ejendom. Jamen, kan en boligejer nu med en negativ rente optage lån i sin bolig og få penge for det? Naturligvis taber banker og realkredit ikke på den negative rente. De hæver blot gebyrerne. Bidragssatserne er steget til det tredobbelte siden 2003, og de stiger normalt, når renten falder: https://www.dr.dk/nyheder/penge/realkreditinstitutter-skovler-milliarder...
Og der er ikke noget loft over gebyrer. Loven om realkredit siger udelukkende, at stigninger i gebyrer skal være rimelige. Den almindelige visdom går på, at boligejere bliver rige på de stigende ejendomsværdier, og derfor skal de betale mere i skat. Det eneste privilegium forbundet med stigende ejendomsværdier for en boligejer, som kun anvender sin bolig til at bo i, er at han eller hun kan få lov til at blive gældsslave. Det er banker, realkredit og boligspekulanter, som tjener på de stigende ejendomsværdier – ikke almindelige boligejere, som bare bor i deres boliger.

Søren Roepstorff, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ib Christoffersen

@ Ivan, hvis to børnefamilier, den ene køber et hus der belånes med 80% realkreditlån, den anden lejer et tilsvarende hus (samme lokalområde, ved godt ejerboligen er billigere pr. måned, men vi sætter dem som ens). De flytter så begge familier efter 15 år. Den familie der har boet i ejerbolig får friværdien i hånden minus salgsomkostningerne. Den familie i lejerboligen får depositummet tilbage. Hvem har flest penge :)

Philip B. Johnsen

“Økonomer: De lave renter øger uligheden”

Det er et stråmandsargument.

Faktum er samlet set økonomisk vækst og overforbrug øger uligheden.

“Stråmandsargument, informel fejlslutning, hvori man angriber en svagere position, end den ens modstander reelt indtager, med det formål lettere at kunne besejre modstanderen i en diskussion. Selv hvis argumentet er logisk korrekt, er det uvæsentligt og vildledende, fordi det angriber et synspunkt, som ens modstander ikke har indtaget. Billedligt talt undlader man at forholde sig direkte til det, modstanderen siger, og opstiller en forsvarsløs stråmand, som man angriber i stedet.

Den reelle modstander er uskadt.

Anvendelse
Man kan finde stråmandsargumenter i dagligdagens diskussioner, i den offentlige debat og i akademiske sammenhænge. Fejlslutningen optræder ofte sammen med andre fejlslutninger såsom et argumentum ad hominem eller et glidebaneargument

Den stærkes ret!

Det er vigtigt at forså vores egen lange historie med slaver, herrefolket og kapitalisme, hvordan vores historiske økonomiske overtag og misbrug af denne er skabt, hvordan den politiske og økonomisk magtelite med international lovgivning, fortsat holder de fattige i fattigdom.

I 1700 tallet var storkøbmændenes tid i Danmark, de var hovedrige, havde store ejendomme i København og godser på landet.
Disse mænd grundlagde deres formue på slaveri opium smugling og hvidvaskning af penge.

De danske storkøbmænd organiserede eksporten og salget af slaver til sukkerplantagerne på de Dansk Vestindiske Øer, de satte også opiumssmuglingen fra Bengalen til Kina i system, og de sørgede for hvidvaskningen af penge for blandt andet franske forretningsfolk, der ville undgå fransk beskatning, meget lig samarbejdet mellem Folketinget, EU og Goldman Sachs i vore dage.

"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked."
Bjarne Corydon

I knap 250 år var De Vestindiske Øer en del af Danmark.
I tusindvis af slaver blev arbejdet ihjel i sukkerproduktionen.

Slaveejer mentalitet og voldsparathed i Danmark anno 2019 er intakt.

Orkanerne bliver kraftigere hvert år, det sikre den politiske og pseudo økonomiske magtelite fortsat, der er ‘stort’ flertal for klimakatastrofe skabende forbrugsdrevet økonomisk vækst til danskerne, men den grønne vækst er en løgn.

Efter 251 år under Dannebrog blev Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan solgt til USA for 25.000.000 $ bygninger og alle indbyggerne solgt med.

I dag 100 år senere, skal det lokale parlement på Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan stadigvæk spørge kongressen i USA om lov, i en række af beslutninger, men ingen af lokalbefolkningen på øerne, har stemmeret i USA.

Sankt Thomas (engelsk Saint Thomas) var den første af Danmarks tre ø-kolonier i det tidligere Dansk Vestindien (fra 1672).

De to øvrige øer var Sankt Croix og Sankt Jan (Saint John). I dag er øen en del af det amerikanske territorium US Virgin Islands.

I 1666 blev Dannebrog hejst på Skt. Thomas.

Efterkommer af danske slaver lever stadigvæk under vores danske slave lænker, hvert år bliver orkanerne kraftigere og eksistensgrundlaget mindre.

Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Ib Christoffersen. Hvis du bor i et yderomåde, kan jeg af bitter erfaring sige familien i lejeboligen selvom deres indskud normalt omsættes i vedligehold.

Ivan Breinholt Leth

Ib Christoffersen
Det gør naturligvis de, som har solgt en ejerbolig, og hvis de flytter ind i en campingsvogn eller et kolonihavehus kan de leve nogle år for den kapital. Men hvis de skal ud og købe en anden bolig af samme standard, kan det meget let vise sig, at de er nødt til at optage endnu et lån. Det er ikke de boligejere, som kun bruger deres deres bolig til at bo i, som scorer kassen på boligprisernes stigning. Det gør banker og realkredit. I stedet for at sætte ejer overfor lejer, burde du sætte den gældsplagede befolkning overfor finanskapitalen. I Danmarks 4 største byer, anvender en typisk familie nu omkring 40 procent af deres disponible indkomst på boligen. Bidragssatserne er steget med 300 procent siden 2003. Danskerne har ifølge OECD verdens højeste private gæld på 289 procent af den disponible indkomst. 70-80 procent af bankernes udlån flyder ind i boligsektoren, mens kun ca. 10 prcvent anvendes til produktive investeringer. Danskerne betaler ca. 180 mia kroner om året i renter og gebyrer til bankerne, og her har du en væsentlig grund til, at en lille snæver gruppe af personer bliver rigere og rigere, mens middelklassens disponible indtægter stagnerer eller falder, og indtægterne i bunden falder. Vi lever i et gældssamfund. Hver eneste gang du køber en vare, er du med til at betale af på en gæld. Hvis du bor til leje, er du med til at betale udlejers gæld. Landbruget har nu en gæld på 312 mia. Hver gang du spiser, er du med til at betale landbrugets gæld osv. osv. Med en stor del af befolkningen reduceret til gældsslaver er modsætningen mellem ejer og lejer ikke så relevant mere, som den en gang har været. Ikke en gang Karl Marx' merværdiproducernde arbejder, udgør længere den primære udbytningsform. Det er rentier kapitalismens genkomst som bl.a. Thomas Piketty har gjort opmærksom på. I denne form for kapitalisme, bliver du ikke rig ved at skabe industri, men ved forrentning af spekulativ kapital, udlejning af ejendom, afkast fra patenter osv. Eller m.a.o. arbejdsfrie gevinster. Borgerskabet har for længst opdaget, at det ikke kan betale sig at arbejde, og jo mere det ikke kan betale sig, desto mere er de nødt til at forsøge at overbevise alle os gældsslaver om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Vi bliver taget ved næsen, mens vi skændes om, hvor meget indvandringen koster skatteyderne.

Søren Roepstorff, Peter Knap, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Flemming Berger, Ebbe Overbye, Eva Schwanenflügel og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar
Leif Høybye

Skal man virkelig være uddannet økonom for at kunne regne ud, at den del af af os, der ikke har formuer eller tjener nok til at kunne låne penge, heller ikke har glæde af faldende rente eller stigende aktiekurser. Før vi får revolutioneret vores økonomiske system, sker der ingen ændringer i det forhold og uligheden både i formuer og indkomster vil bare stige.

Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Poul Erik Riis

Vi sidder i en suppedas af formuedyrkelse i stedet for produktion, der er noget værd for den brede befolkning. De lave renter beskytter de gældsplagede, men på sigt skal de gældsplagede hjælpes ved at lønningerne løber fra formuerne og ikke omvendt. Piketty har vist os, hvordan de nominelle priser på investeringsgoder (aktier, boliger o.s.v.) er løbet fra de nominelle lønninger gennem årtier. Vi skal have den modsatte proces i gang.

Hvorfor? Fordi formuedyrkelsen er destruktiv for udviklingen af en sund økonomi. Fokuseringen på pekuniært afkast står i vejen for den grønne omstilling. Den står også i vejen for velfærd. Og den står i det hele taget i vejen for livskvalitet.

De gældsatte – inkluderet husejere, virksomheder, aktionærer, lande, som gennemsnitligt har større aktiver end passiver – er pinedød nødt til at tænke i renter og afkast i stedet for at tænke i klima, velfærd og livskvalitet.

William Morris sagde i 1883, at den produktion, der er resultatet af investorernes pengemaskiner, ikke er andet end affald, og at de arbejdere, der knokler derudad som vedhæng til pengemaskinerne, lever et elendigt liv. Det er sat på spidsen, men vi skal bryde pengemaskinernes enfoldige logik.

Ejvind Larsen, Søren Roepstorff, Peter Knap, Lise Lotte Rahbek og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Ting griber ind i hinanden. Hvis de rige køber deres dagligvarer på nettet, så vil vareudvalget i detailhandelen falde, datomærkning vil gøre flere varer forældede, og hvem går det udover? De fattige, som bruger daglige indkøb som middel mod isolation, og sådan er derpå meget.

David Breuer

Mens de stigende aktiekurser primært er til glæde for højindkomstgrupper, vil de høje boligpriser særligt komme middelklassen til gode, forklarer Søren Hove Ravn.

»Det skyldes, at boligen er det absolut største finansielle aktiv for en gennemsnitlig dansk familie. Hvis boligprisen stiger, bliver den almindelige familie altså en hel del rigere. Og i forhold til aktiepriserne gavner det de rigeste mest, fordi det i langt overvejende grad er de rigeste, der har aktier,« siger han.

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Det er ikke ISÆR middelklassen som får gavn af stigende ejendomspriser. De rigeste ejer større og flere ejendomme. Men det er den måde middelklassen kan deltage i arbejdsfri gevinster fordi de har ikke så mange aktier (men de har nogen i pensionskasserne). Så boliggevinster er en større andel af de arbejdsfri gevinster hos middelklassen.

Ivan Breinholt Leth

David Breuer
31. juli, 2019 - 22:10
Lige indtil en ny finanskrise reducerer både middelklassens pensionsopsparing og deres ejendomsværdier. Til forskel fra de systemiske banker har pensionskasserne ikke nogen statsgaranti for deres investeringer.

Ib Christoffersen

@ Peter Knap, enig med dig for dem der bor i yderområder, men hovedparten bor jo ikke i yderområderne.

@ Ivan Breinholt Leth du glemmer helt at dem der flytter fra en lejebolig jo også skal bruge penge hvis de efterfølgende skal købe bolig.

Stadig er mit statement at den nedre middelklasse bliver holdt nede af de begrænsninger som de øgede indkomstkrav giver for at optage realkreditforeningslån.

Jeg forholder mig udelukkende til forskellen. Hvem der ellers tjener på hvad her i samfunder forholder jeg mig ikke til.

Ivan Breinholt Leth

Ib Christoffersen
Nej, det glemmer jeg ikke. De fleste boligejere har på et tidspunkt været lejere. Efter min mening begår du en fejl, hvis du udelukkende ser en modsætning mellem ejere og lejere, og ikke tager i betragtning at både middelklasse, arbejderklasse og til dels også personer på overførselsindkomster er underlagt de samme usurpatorer. Det gældsoprør, som jeg tror vil komme, vil ikke skelne mellem små og store gældsslaver.

Margit Johansen

Ja, og høje renter øger også uligheden. Det er vel sådan at "økonomi" i den forstand vi tænker den er ulighedsskabende.

Ib Christoffersen

@ Ivan Breinholt Leth Jeg har arbejdet et helt liv med at løse udfordringer. Det simple spørgsmål "hvordan spiser jeg en elefant" med det tilhørende svar, tager en bid ad gangen. Hvis man vil noget med at reducere uligheden, så nytter det ikke at kaste sig over 100 forskellige forhold. Så skal man vælge den man ser som den vigtigste der er realiserbar. Det er bare det jeg gør her. At rulle kravene til kreditforeningslån tilbage til at det bare skal ligge indenfor 80% af ejendomsværdien og så skal låntager selvfølgelig kunne redegøre for at långiver med stor sandsynlighed ikke taber sine penge.
Så kan vi altid fortsætte med nåste punkt efterfølgende.

Renter, lave som høje øger uligheden.
Netop en af de mange gode grunde til "Planøkonomi". (penge, styret af mennesker og ikke af markedskræfter)

ps.

Renter er i virkeligheden tyvekoster (lovlige), hentet hos borgere der ikke spekulerer i penge/renter, men bare lægger lidt penge til siden til dårlige tider.
Værdien til renterne passer nogenlunde med inflation, hvilket nogenlunde betyder, hvad sparepengene taber i værdi, svarer til gevinsten "spekulanter" får ind på renter.

Henrik Brøndum

Gad vide hvordan de historiske (og til dels stadig gældende) renteopfattelser hos katoliker og muslimer, hvor positive renter er syndige, stiller sig til negative renter?

Jens Thaarup Nyberg

Henrik Brøndum
Jeg ville være henrykt hvis jeg betalte negative renter af mine lån ... og pengene bliver mere værd.

Henrik Brøndum

@Jens Thaarup Nyberg

Stiller du et skålpund kød skåret ud ved hjertet som garanti? Så vil jeg gerne låne dig de midler min bank pt. tager negativ rente for at opbevare, men du får kun halvdelen af det jeg giver til banken. Jeg skal have lidt forretning ud af det!

Erik Fuglsang, Trond Meiring og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Henrik Brøndum
Tak. Det bliver i så fald kun småpenge; en lille kassekredit hos DB, som man jo, politisk korrekt, ikke bør støtte.

Ivan Breinholt Leth

Jens Thaarup Nyberg
Der er ikke noget at være henrykt over. Banken betaler dig naturligvis ikke penge for at optage et lå. Du betaler tårnhøje gebyrer.

Erik Fuglsang

En rente er i den økonomiske teori det vederlag, långiver i et kapitalistisk samfund får for:
1. At stille kapital til rådighed for en låntager, hvorved långiver selv i en periode selv er afskåret fra at forbruge sin kapital.
2. At sikre at købekraften som minimum er intakt, når lånet tilbagebetales.
3. At långiver påtager sig en risiko. Fra tid til anden hænder det som bekendt, at debitor ved lånets forfald imellemtiden er blevet insolvent. For den risiko beregner kreditor sig helt naturligt en risikopræmie.

Henrik Brøndum

@Jørgen M. Mollerup

Lad nu være med at nedgøre økonomer til at være de rene moralister. Selvfølgelig er vores fag videnskabeligt, og selvfølgelig kan vi noget. Ellers ville vi ikke tjene så mange penge.

Henrik Brøndum

@Jens Thaarup Nyberg

Bare for god ordens skyld, finder du næppe nogen med mindre respekt for det politisk korrekte end mig - jeg tjener gerne penge på at sy lommer i ligklæder. Så længe det er lovligt!

Jens Thaarup Nyberg og Ib Christoffersen anbefalede denne kommentar

"Satspuljeloven har øget uligheden i ca. 30 år...
"

Nej. Det at mange ikke har arbejdet har måske øget uligheden. Det er dog mere sandsynligt at de lave renter med de efterfølgende stigende huspriser har øget uligheden, da man køber hus efter betalings muligheden og ikke efter prisen på boligen.(så stigende renter vil medføre fald i uligheden lige som sidste gang) At sige at fordi man får færre af andres penge øger uligheden giver ingen mening.

Boligværdier er forbeholdt familier med boligformuer i forstæder - en overset gruppe af familier med mulighed for at opnå gevinster i opkøb af boliger er gårdejere der har rig lejlighed til at optage nærmest ubegrænset lån i deres jord -