Læsetid: 3 min.

Min barndoms kør selv-ferier i Europa gav mig en forståelse for verden – og kedelig ventetid

Det er ikke, fordi min barndoms mange bilture sydpå står tilbage for mig som et decideret sommerferiehøjdepunkt. Men set i bakspejlet gav de mange køretimer ned gennem Europa mig et indblik i afstandene i vores store verden og en forståelse for, at ferie også kan være kedelig ventetid. Og så var de lange bilture et sjældent vakuum af familiesamvær
Det er ikke, fordi min barndoms mange bilture sydpå står tilbage for mig som et decideret sommerferiehøjdepunkt. Men set i bakspejlet gav de mange køretimer ned gennem Europa mig et indblik i afstandene i vores store verden og en forståelse for, at ferie også kan være kedelig ventetid. Og så var de lange bilture et sjældent vakuum af familiesamvær

Privatfoto

2. august 2019

Det var virkelig et upgrade, da mine forældre i starten af 00’erne besluttede at forkorte bilturen fra vores forstadsrækkehus lidt nord for København til campingpladser i Frankrig og Italien med et natbiltog.

I stedet for at afbryde køreturen sydpå i en alpehytte i Schweiz eller Østrig rullede vores grå Toyota om aftenen ind på en togvogn på hovedbanegården i Hamborg. Og så fik min familie tildelt en kupé, hvor vi sov i køjer i tre lag.

Da vi næste morgen blev vækket med croissanter og sort kaffe, var vi i München. Knap 800 km tættere på sommerferiedestinationen, end da vi gik i seng.

Det var dyrt at tage natbiltoget, lige på grænsen af mine forældres feriebudget. Det ved jeg, fordi vi et år var ved at misse aftenafgangen fra Hamborg, hvilket skabte stor økonomisk frustration på forsædet. En times kørsel fra den tyske banegård lyste en lampe pludselig rødt i Toyota’ens instrumentbræt. Det var en af de lamper, der helst aldrig skal lyse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Olesen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Trond Meiring
  • Torben Lindegaard
Anders Olesen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Jensen

Måske lyder det lovligt politisk korrekt, men min bedste ferie som barn, var en cykelferie. Jeg kørte på en smart cykel med en meget lang sadel og et meget højt styr, der til gengæld havde meget små hjul, og det var noget af en kamp at følge med. Vi spiste frokost i vejgrøfterne, og vi var ved at få spat af alle fluerne. Vi kørte på hovedvej A15 fra Grenå mod Århus, og selvom trafikken var ingenting i forhold til i dag, så lovede min far, at der skulle vi aldrig køre mere. Vi nåede helt til Silkeborg, hvor vi så Tollundmanden, og efter to uger var turen slut, og min far lovede mig, at når vi kom hjem, ville han købe en ny cykel til mig. Jeg husker også hvordan han bemærkede, at på de sidste dage af turen var vi fuldstændig ligeglade med fluer. De kunne kravle på både os og maden, uden at vi lagde mærke til dem. Ferien havde ændret os!

En anden oplevelse der står stærkt i min erindring, er turen med Tvind til Marokko. Alene turen derned tog 7 dage i bus, fordi Amdi havde lavet en regel om at de gamle faldefærdige busser ikke måtte køre mere end 50 km i timen. Det var på ingen måder luksus, men temmelig meget 'all-inclusive'. Det var oplevelse med turbo på.

Og moralen? Lykken ligger ikke for enden af en flyrejse til den anden side af jordkloden, men i de eventyr vi kaster os ud i. Køb en lille jolle med påhængsmotor og sejl rundt om Fyn! (Det er jo ikke nogen kunst at gære det i en stor, fed båd med 6 sovepladser). Giv dig selv (og din familie) et benspænd, og se hvad der sker! Det er sådan nogle oplevelser man husker.

Anders Olesen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Trond Meiring anbefalede denne kommentar