Kommentar
Læsetid: 6 min.

Politiets telelogningsfadæse er så skandaløs, at det er svært at vide, hvor man skal begynde

Justitsminister Nick Hækkerup står over for en stor opgave i sagen om Rigspolitiets fejl i håndteringen af teleoplysninger. Foreløbigt har han bedt om en redegørelse og involveret uvildige eksperter, men hvis han skal helt til bunds, er opgaven langt mere omfattende end dét
Opgaven for den nye justitsminister Nick Hækkerup (S) bliver både at rydde op i en bagudrettet skandale om fejl i behandlingen af teleoplysningerne og fremadrettet finde ud af, hvilke oplysninger man overhovedet skal have lov til at indsamle om borgerne uden at bryde med EU-retten.

Opgaven for den nye justitsminister Nick Hækkerup (S) bliver både at rydde op i en bagudrettet skandale om fejl i behandlingen af teleoplysningerne og fremadrettet finde ud af, hvilke oplysninger man overhovedet skal have lov til at indsamle om borgerne uden at bryde med EU-retten.

Linda Kastrup

Indland
4. juli 2019

Tirsdag eftermiddag tog den nyudnævnte justitsminister Nick Hækkerup (S) den første gode beslutning i farcen om myndighedernes behandling af teleoplysninger. 

Han krævede en redegørelse for hele forløbet og sikrede uafhængige øjne på de tusindvis af sager, der nu skal gennemgås for fejl.

I sin skrivelse gjorde han det også klart, at det nu skal være op til uvildige eksperter at levere svar på, hvordan nogle af de åbenlyse retssikkerhedsmæssige udfordringer skal håndteres.

Sagen handler om, at der i potentielt tusindvis af retssager og efterforskninger igennem de sidste otte år har været brugt mangelfulde oplysninger om borgernes telekommunikation.

Data fra mobiltelefoner har stor betydning i mange retssager i forhold til at kortlægge, hvem mistænkte personer har kommunikeret med, og hvor de har bevæget sig hen, hvilket bliver set ud fra, hvilke master mobilen er forbundet til.

Det er en type af beviser, der ifølge forsvarsadvokater bliver betragtet som nærmest objektive ved danske domstole. At der kan have været mangler i et stort antal sager sætter et stort spørgsmålstegn ved den tillid, som danskerne normalt har til retsvæsenet.

At der sikres uvildige øjne til at håndtere skandalen er absolut nødvendigt, og forhåbentligt vil den kommende redegørelse gøre offentligheden klogere på, hvordan der kunne gå så mange måneder – og et folketingsvalg – før det politiske system og den brede offentlighed blev informeret.

Rigspolitiet opdagede fejlen i februar. Alligevel fik offentligheden først besked efter valget. 

Men selv med en redegørelse og uvildige eksperter er der mere at rydde op i. For sandheden er, at der er så utroligt meget, der er gået galt med de danske myndigheders håndtering af teleoplysninger, at det er svært at vide, hvor man helt skal begynde.

Dataformater

Problematikken kan føres helt tilbage til indførslen af logningsreglerne i 2007, hvor der ikke blev taget tilstrækkelig højde for, at teleudbyderne leverede data i forskellige dataformater.

Dengang blev der både indført omfattende internetovervågning og sat klare regler for logning af teleoplysninger, der både giver informationer om, hvem personer ringer til, og hvor de ifølge masteoplysningerne bevæger sig.

Men først flere år senere i 2013 kom det frem, at politiet på grund af de forskellige dataformater stort set aldrig havde kunnet bruge internetovervågningen til noget, da politiets it-system ikke kunne finde ud af at håndtere oplysningerne.

Et historisk omfattende system til overvågning af internetkommunikation, som politisk blev begrundet som strengt nødvendigt af hensyn til blandt andet terrortruslen, kom aldrig rigtigt til at fungere og endte med at blive afskaffet i 2014, mens telelogningen fortsatte.

Den nye sag viser, at noget så simpelt som dataformater igen har skabt en katastrofe i dansk politi. Politiets system har ført til, at der er oplysninger, som er gået tabt, så myndighederne derfor ikke kan udelukke, at det kan have ført til, at enten uskyldige er blevet dømt, eller at skyldige er gået fri.

Det er angiveligt sket ved, at der i konverteringen af data fra teleselskabets format til politiets format har været filer, der på grund af en teknisk fejl er gået i stå i konverteringen.

Her er programmet automatisk gået videre til næste fil i stedet for at færdiggøre den igangværende uden at gøre opmærksom på, at det er det, der er sket.

Hvor store mangler, der er opstået i den forbindelse, har Rigspolitiet stadig ikke svaret på.

Vi ved altså ikke, om det er datahuller, der vedrører dage eller uger. Eller om det er en særlig type af kommunikation. Det er uklarheder, som kun skaber yderligere usikkerhed og fører til mistillid til myndighederne.

At der kan gå otte år, før en sådan fejl bliver opdaget, er i sig selv ufatteligt. Og at det – selv efter at Rigspolitiet har siddet på sagen i flere måneder – stadig ikke kan lade sig gøre at indskrænke det til mindre, end at over 10.000 sager nu skal gennemgås. Det gør det kun endnu værre.

Det oprydningsarbejde, som ministeren klogt har sikret uvildige øjne på, skal nu håndtere nogle dilemmaer, som ud fra de offentligt tilgængelige oplysninger om sagen ser svære ud.

I en aktindsigt i Rigspolitiets udkast til presseberedskab om sagen fremgår det, at Rigspolitiet som udgangspunkt kun råder »over rådata to år tilbage, medmindre der er tale om verserende efterforskninger i forbindelse med uopklarede sager«.

Det vil sige, at man altså eksempelvis skal gennemgå en straffesag, hvor en person er blevet dømt, eller en efterforskning opgivet på baggrund af potentielt mangelfulde teledata, uden at man kan sammenligne med de oprindelige data.

En af de ting, eksperterne derfor skal finde svar på, er ifølge Justitsministeriets kommissorium, »hvilke kriterier der skal gælde for behandlingen af straffesager, hvori indhentede teleoplysninger ikke længere er tilgængelige«.

Held og lykke med det.

Noget af en bedrift

Endnu værre bliver det af, at der kan sættes et stort spørgsmålstegn ved selve det retslige grundlag for, at politiet overhovedet har adgang til de loggede teleoplysninger.

En EU-dom fra december 2016 konkluderede, at »generel logning« af hele befolkningen er i strid med EU’s charter, men selvom daværende justitsminister Søren Pape Poulsen erkendte, at de danske logningsregler på den baggrund skal laves om for at følge EU-retten, valgte han at fortsætte, som om intet var hændt.

Det skete med henvisning til, at der var en arbejdsgruppe i EU, der arbejdede på en fælles løsning, men her over to et halvt år senere er der stadig ikke fundet en EU-løsning på problemet.

Denne manglende reaktion fra Justitsministeriets side kan altså potentielt betyde, at man står i en situation, hvor en borger er blevet uskyldigt dømt på baggrund af teleoplysninger, der både er fejlagtigt behandlet og ulovligt indsamlet. Det må siges at være noget af en bedrift.

Opgaven for Nick Hækkerup bliver derfor nu på samme tid at rydde op i en bagudrettet skandale om fejl i behandlingen af teleoplysningerne og fremadrettet finde ud af, hvilke oplysninger man overhovedet skal have lov til at indsamle om borgerne uden at bryde med EU-retten. Begge dele haster.

En »bombe«

Nederst i det dokument, som Justitsministeriet har sendt ud om, hvordan Rigsadvokaten og Rigspolitiet skal håndtere sagerne, indtil den nye struktur er på plads, gemmer der sig yderligere en oplysning:

Rigspolitiet har i sidste uge oplyst ministeriet om, at der »fra visse teleselskaber« er blevet leveret »mangelfulde rådata« ved brug af nyere samtaletjenester.

Angiveligt skulle der være tale om kommunikation, der foregår som blandt andet såkaldt voice over wifi – altså telefonopkald via internettet – og som teleselskaberne altså muligvis har været forpligtet til at logge, men ikke har gjort.

Oplysningen får Berlingske til på onsdagens forside at tale om en »bombe« i sagen, hvor der altså nu ikke kun kan rejses tvivl om de konverterede data, men også i nogle tilfælde om selve rådataen. Eksperter konkluderer, at skandalen nu kan vise sig at være endnu større end hidtil antaget.

Som følge af de angiveligt mangelfulde data fra teleselskaberne har Rigsadvokaten ifølge Justitsministeriet »instrueret de regionale statsadvokater og lokale anklagemyndigheder om, at der generelt skal udvises betydelig forsigtighed med at tillægge manglende teleoplysninger den betydning, at der ikke har været telekommunikation eller lignende«.

At teleselskaber leverer mangelfulde data er vigtigt at få undersøgt, men at det overhovedet skal være nødvendigt at understrege den slags over for anklagemyndighederne er helt utroligt.

Logning af teleoplysninger har aldrig været for alle former for kommunikation på en mobiltelefon, og blandt andet ved kommunikation via nyere beskedtjenester, der er mindst lige så udbredte som sms’er og almindelige opkald, er der store mængder data om kommunikation, der ikke nødvendigvis vil fremgå af de loggede oplysninger.

Rigspolitiet har tidligere advaret om, at det er tilfældet, og der har været politiske drøftelser om at udvide overvågningen så den omfattede langt flere tjenester. 

Men det blev i marts 2016 droppet med henvisning til, at det ville koste telebranchen over en milliard kroner at indføre. Et held, når nu førnævnte EU-dom peger i retning af, at myndighederne i fremtiden skal overvåge langt mindre – ikke mere.

De loggede teleoplysninger er og bliver kun en del af den reelle kommunikation, som altså både generelt og på baggrund af den her sag bør behandles med langt større skepsis i retssystemet. Hvis det bliver læren af denne her sag, er der i det mindste kommet én god ting ud af det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Margit Johansen

Vi vidste det jo godt. De steder hvor vi forsøgte at modernisere, rationalisere og spare os gennem velfærdsstatens bærende institutioner gik det grueligt, grueligt galt. Vi udhulede det dyrebareste vi havde, tilliden til den fælles samfundskontrakt, skattesystemet, og til retsstaten er røget. De politikere og embedsmænd der er reelt ansvarlige? De sidder vel nu med en kold sommerdrik et varmt sted.

Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Oluf Husted, Carsten Munk, Søren Bro, Torben Skov, Rolf Andersen, Claus Nielsen, Henning Kjær, Susanne Kaspersen, David Zennaro, John Andersen og Ken Sass anbefalede denne kommentar
niels astrup

Skandaløst er ikke ordet. Jeg kan gå med til at "shit happens". Men i dette tilfælde har en landsdækkende dansk avis allerede i 2015 beskrevet hovedproblemet med politiets brug af teledata.

Kan Information ikke sende Nick Hækkerup en kopi af de fire år gamle artikler. For: Denne gang bør rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg ikke slippe fra endnu en af sine svinestreger.

I øvrigt påfaldende hvor tit de centrale personer i den seneste tids skandaler kommer fra jura-studiet.

Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Oluf Husted, Carsten Munk, Søren Bro, Torben Skov, Rolf Andersen, Carsten Wienholtz, P.G. Olsen, Claus Nielsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Sebastian Gjerding

"Politiets telelogningsfadæse er så skandaløs, at det er svært at vide, hvor man skal begynde"
artiklens overskrift

En kun alt for præcis overskrift.

Over 10.000 sager skal gennemgås - og en eller anden skal vurdere om de manglende eller falske oplysninger har haft indflydelse på dommen!!

Det er en fuldstændig uoverskuelig skandale.

Mon nogen måtte blive draget til ansvar ??

Selvfølgelig ikke - tænk på "Skyd efter benene" som daværende Rigsadvokat, senere Højesteretsdommer Asbjørn Jensen tillagde demonstranterne, alt imens politiet skød løs.

Jeg er ikke kommet over det endnu på de 25 år, der er gået siden Asbjørn Jensen afleverede rapporten om 18. maj-urolighederne på Nørrebro.
Men Folketingets Undersøgelseskommission fandt selvfølgelig ikke anledning til at klandre Asbjørn Jensen for undersøgelsen.

Også i denne skandale vil systemet beskytte sine - hvis det kniber, så udnævner de ham til Højesteretsdommer, så er han helt urørlig.

Jan Fritsbøger, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Oluf Husted, Torben Skov, Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

nu hvor disse terrorrelaterede indgreb i borgernes rettigheder endnu en gang har bevist, at de i bedste fald ikke virker, i værste fald gør det modsatte af hvad der var hensigten, skulle vi så ikke rulle det hele tilbage til før september 2001, og så lige få undersøgt vores deltagelse Irak katastrofen også.

Jan Fritsbøger, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Oluf Husted, Carsten Munk, Torben Skov og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

"[...] på baggrund af teleoplysninger, der både er fejlagtigt behandlet OG ULOVLIGT INDSAMLET." Endelig en artikel, der inkluderer denne dimension, tak - de fleste andre medier får det til at lyde som om fadæsen alene drejer sig om en eller anden IT fejl.

Thomas Tanghus, Jan Fritsbøger, Karsten Lundsby, Ib Christensen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Oluf Husted, Ebbe Overbye og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Dette er noget af det første den nye justitsminister tager op. Men manden med jernnæverne må jo have kendt til det? Men han mente måske det var helt fint...?

Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Oluf Husted og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

I dette nyhedsbrev fra Rasmus Malvert, formanden for foreningen imod Ulovlig Logning, ulovlig logning.dk. ,
skriver han en opfordring til at hjælpe med det kollektive søgsmål mod sessionslogning :

"Hej allesammen

Du har sikkert hørt om “teleskandalen” hos politiet. I stedet for troligt at dele indhentede teleoplysninger med forsvarsadvokater, har politi og anklagemyndighed bearbejdet data før udlevering. Det bør ikke komme som et chok for dig, for det er ikke nyt. Det er så almindelig viden at vi har talt om det i mere end et år, og det står endda i vores håndbog om ulovlig logning.

Nyheden består i at Rigsadvokaten indrømmer det. De forsøger dog stadig at bagatellisere det: “Det er kun en lille-bitte it-fejl, og intet er fejet ind under gulvtæppet,” siger de, og glemmer at de selv har lavet systemet. Det er deres gulvtæppe, deres kost og deres snavs.

Indrømmelsen har dog betydet et skift i mediernes perspektiv, og vi har indirekte fået opbakning fra Advokatsamfundet og Dommerforeningen. Derfor har vi bedt Procesbevillingsnævnet genoverveje vores ansøgning om at sende landsrettens udsættelse til Højesteret. Det er nu tydeligt for enhver at teledata stort set kun kan misbruges. Der er kø ved håndvaskene i det ganske land, og jeg er optimistisk ift. vores muligheder i Procesbevillingsnævnet og for Højesteret.

Der er dog en masse ting vi endnu ikke ved, og jeg har allerede sendt de første anmodninger om aktindsigt. Folketinget er (stadig) ved at konstituere sig, men så snart Retsudvalget er nedsat, indkaldes ministre og embedsmænd til parlamentarisk afhøring.

Men hvad skal vi spørge om? Hvad mangler vi indsigt i? Vi skal bruge hjælp til at vende hver en sten, og derfor inviterer vi i samarbejde med PROSA til workshop. Retsordfører Rosa Lund (Ø) kommer, og sammen vil vi sørge for at komme til bunds i miseren. Hvilke spørgsmål vil du stille den nye minister?

Det sker hos PROSA på Vester Farimagsgade i København, tirsdag på d. 9. juli kl. 18. PROSA giver mad til de fremmødte, hvis du tilmelder dig via deres hjemmeside: https://eur04.safelinks.protection.outlook.com/?url=https%3A%2F%2Fwww.pr...

Hvis du vil frameldes vores nyhedsbrev, så svar på denne mail.

Jeg håber at vi ses

Rasmus

Thomas Tanghus, Hans Aagaard, Mads Troest, Torben Skov, Steen K Petersen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

"En EU-dom fra december 2016 konkluderede, at »generel logning« af hele befolkningen er i strid med EU’s charter, men selvom daværende justitsminister Søren Pape Poulsen erkendte, at de danske logningsregler på den baggrund skal laves om for at følge EU-retten, valgte han at fortsætte, som om intet var hændt"

Det må så blive Søren Pape Poulsen eftermælde, HUGGET I GRANIT

Ib Christensen

Frygter dette kun er første skelet der vælter ud af skabet, nu den gamle regering ikke længer står og holder på lågerne.

Jan Fritsbøger, Kim Houmøller, Steen K Petersen, Torben Skov, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar