Læsetid: 7 min.

Redaktør: Uden nye ideer vil den borgerlige mainstream stille og roligt forsvinde

Hvis ikke de borgerlige begynder at skrive debatbøger og formulere visioner for et nyt borgerligt projekt, vil den brede borgerlighed forsvinde, mener historiker Christian E. Skov. Selv mener han, at det centrale må være, hvordan Danmark bliver rigere, uden at sammenhængskraften forsvinder. Projektet kræver lederskab, og det bør ikke være Lars Løkke Rasmussen
Ifølge borgerlig debattør og redaktør Christian E. Skov er den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen »så forbundet med ét specifikt teknokratisk forvaltningsprojekt, at det bliver svært at se ham som bannerfører for noget som helst nyt«.

Ifølge borgerlig debattør og redaktør Christian E. Skov er den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen »så forbundet med ét specifikt teknokratisk forvaltningsprojekt, at det bliver svært at se ham som bannerfører for noget som helst nyt«.

Michael Drost-Hansen

22. juli 2019

Succesen for den borgerlige æra fra 2001 til 2019 (med en enkelt undtagelse på fire år) har været, at det er den længste, næsten sammenhængende, periode, hvor de borgerlige har siddet ved magten siden begyndelsen af den socialdemokratiske epoke i 1929.

Fiaskoen for den borgerlige æra har været, at man kun på ét område har formået at flytte dagsordenen nævneværdigt, og det er på udlændingespørgsmålet.

Sådan lyder det fra historiker og redaktør på det borgerlige tidsskrift Critique, Christian E. Skov.

»På alle andre områder kan man ikke sige, at Danmark grundlæggende er blevet et mere borgerligt samfund, end det var i 2001,« siger han.

Han tilslutter sig dem, som siger, at blå blok de facto er død. Først begyndte Dansk Folkeparti at flirte med Socialdemokratiet. Herefter ville Venstre hellere samarbejde over midten, mens Nye Borgerlige ikke ønskede at samarbejde med nogen.

Og nu har blå blok overladt magten til Socialdemokratiet.

Når det kommer til, om den borgerlige politik ikke var tydelig nok i valgkampen, så er Christian E. Skov ikke sikker på, at det er dét, der var på færde.

»De idébårne partier i blå blok havde ikke så gode valg. Venstre havde og ville forsvare det system, der er i forvejen. Så man kan ikke sige, at vælgerne ønskede en mere tydelig velfærdsstatskritik og savnede det klassisk liberale,« siger han.

De borgerlige har snarere svigtet på den lange bane, mener han. Partierne har nemlig en samfundsmæssig opgave i at opdrage vælgerne og ikke bare løbe efter dem. Det har det borgerlige Danmark ikke formået:

»Den borgerlige opinion i Danmark er mere eller mindre brudt sammen – eller trængt så meget i defensiven, at det er svært at se, hvor dens markante politiske udtryk er lige nu.«

Tænkeboksen

Det borgerlige projekt har siden 2001 handlet om, hvordan de kunne forvalte velfærdsstaten bedre end Socialdemokratiet, påpeger Christian E. Skov. Med Anders Fogh Rasmussen i spidsen begyndte de blå partier altså at bevæge sig væk fra en klassisk borgerlig velfærdskritisk linje. 

»I stedet fokuserede de på at kunne administrere velfærdsstaten på en mere fleksibel og moderne måde.«

Den anden del af det borgerlige projekt har siden 2001 handlet om udlændinge. Men på begge punkter er der ikke mere energi tilbage i projektet, mener redaktøren. 

»Udlændingedagsordenen kan de ikke længere alene vinde valg på, og når det kommer til at være forvaltere af velfærdsstaten, kan Socialdemokratiet og venstrefløjen overbyde dem.«

Det første, det borgerlige Danmark burde gøre, er derfor at komme »tilbage til tegnebordet«, mener Christian E. Skov. Fordi de borgerlige har slået ind på den ovenfor nævnte linje, har der ikke været nogen til at »vande den borgerlige opinion«.

»Og så er den jo visnet over årene.«

De skal derfor benytte den mulighed, der er ved at være i opposition, til at tænke igennem, hvad det egentlig er, man kæmper for som borgerlig.

»Det var det, Socialdemokratiet gjorde efter deres valgnederlag sidst. De gik i tænkeboksen og producerede en i politisk sammenhæng imponerende mængde af debatbøger og skrifter. Det har de borgerlige altså ikke gjort i mange år,« siger han.

De borgerliges succes afhænger dog ikke kun af mængden af debatbøger, men også det politiske indhold i dem. For Christian E. Skov er det vigtigt, at projektet for dem ikke bliver en ny minimalstat eller et meget liberalistisk projekt.

»Vi har set, hvad vælgerpotentialet er for Liberal Alliance, og det er ikke specielt stort,« siger han.

To strømninger udfordrer

Som det allerede er blevet nævnt flere gange i denne interviewserie, er et af de borgerlige Danmarks problemer den splittelse, der er opstået mellem på den ene side de liberalistiske kræfter og på den anden side den mere konservative kurs.

Hvis de borgerlige skal vinde, må de formulere en borgerlighed, som kan integrere de to strømninger, mener Christian E. Skov. Og så nytter det ifølge ham ikke noget at føre en »hyperindividualistisk liberal værdipolitik«, som for eksempel kunne være at kritisere den danske flaglov.

»Det er ikke relevant for den kerneliberale borgerlighed at skræmme de borgerlige vælgere væk, som ikke nødvendigvis bruger deres dag på at læse Ayn Rand og minimalstatsliberale filosoffer – men som tror på en borgerlighed, der er rodfæstet i en dansk levevis.«

– Du mener altså, at det ville være bedre at gå ned ad en mere nationalkonservativ vej som borgerlig?

»Jeg tror, at det er vigtigt at fastholde en stram udlændingepolitik. Både fordi det sagligt set er fornuftigt at have det, men også rent politisk, fordi det er nødvendigt for at holde den borgerlige fløj sammen.«

Men det er klart, fortsætter han, at det ville være en fordel for den borgerlige fløj, hvis den havde et mere »positivt værdipolitisk og kulturpolitisk program«, som ikke udelukkende handler om islam og flygtninge.

»Man har ført en værdipolitik ved at bekæmpe dem, som man synes, står udenfor. Det er også noget, som skræmmer en del af de borgerlige vælgere væk.«

Det er et vanskeligt projekt at samle borgerligheden under ét projekt, understreger Christian E. Skov. Han påpeger, at det også er en udfordring i andre lande at den klassiske centrum-højre-borgerlighed kolliderer med det nye populistiske højre.

»Der er enorme splittelser inden for amerikansk og britisk konservatisme. Endda i så høj grad, at de konservative i Storbritannien dybest set bliver holdt oppe af den valglov, der er i Storbritannien. Så der er nogle grundlæggende strukturelle mekanismer på spil, der gør, at det er svært at forene de to kræfter,« siger han og tilføjer:

»Men de borgerlige har bare ikke noget valg. Det er deres eneste mulighed, hvis de igen skal kunne manifestere sig som et regeringsalternativ.«

Vækst og sammenhængskraft

De to væsentligste projekter, som kan forene de to strømninger, må dreje sig om vækst og sammenhængskraft, mener Christian E. Skov. For i modsætning til velfærdspolitikken, hvor Socialdemokratiet ifølge ham har de bedste svar, så er de borgerlige mere overbevisende, når det kommer til, hvordan man udvikler Danmark som et rigt samfund.

»Her har de større tiltro blandt vælgerne til, at de kan fastholde og skabe vækst – rent økonomisk set er deres forslag til vækst bare stærkere,« siger han.

Lige præcis vækstdagsordenen hænger også nøje sammen med sammenhængskraften, fremfører han. Netop fordi de problemer, der er med væksten, blandt andet er voksende ulighed – både mellem rig og fattig, men også mellem forskellige dele af landet.

»Hvis de borgerlige skal have et troværdigt projekt for fremtiden, er de nødt til også at adressere den her sammenhængskraft,« siger han.

Det handler om at udtænke, hvordan erhvervslivet på den ene side kan blive ved med at »tjene kassen, fordi de er gode til at lede deres virksomheder«, men samtidig sørge for, at den almindelige lønmodtager opfatter systemet som legitimt, når han eller hun ikke er i nærheden af at tjene en tilsvarende løn.

– Hvordan kan man helt konkret gøre det?

»Det er vanskeligt, og jeg har ikke selv nogle konkrete løsninger. Men man skal gøre op med den tanke, at enhver kritik af den ulighed, som er opstået, er et udtryk for egoisme.«

– Er den mest effektive måde at etablere en stærkere sammenhæng ikke øgede skatter?

»Det tror jeg ikke nødvendigvis. For mig at se er det, at man har en moralsk opfattelse om, at det ikke er nødvendigt at give topdirektører de her ublu lønninger. Tidligere ville man mene, at det var moralsk forkert. Jeg er bekymret for at regulere mig til den adfærdsændring, men det ville være fornuftigt, hvis det borgerlige Danmark sagde, at det ikke var en situation, de brød sig om.«

Det samme gælder, når ét sted i Danmark bliver rigere og rigere, mens et andet bliver hægtet af udviklingen. Her handler det dels om, at de borgerlige skal fortsætte den kurs, de har sat ind på, om decentralisering.

»Men også finde borgerlige løsninger på, hvordan man skaber stærkere civilsamfund – og for eksempel gør det nemmere at have enkeltmands- eller familievirksomheder uden for byerne. Selv den mindste flække har en købmandsbutik og en kro. Der er noget grundlæggende i vores system, som ikke er befordrende for det her med at starte nye, små virksomheder i visse dele af landet.«

En anden end Lars Løkke

Uanset hvad de borgerlige kommer frem til, kræver det lederskab at genrejse den borgerlige opinion, mener Christian E. Skov. Og det lederskab er i øjeblikket fraværende.

»Hvis det er sådan, at man ønsker en mere klassisk borgerlig profil, så skal der være et lederskab, der peger i den retning og siger, at nu er det den vej, vi går. Og så er der nogle, der vil følge efter,« siger Christian E. Skov.

Spørgsmålet er så, hvem det skal være.

»Det skal nok i virkeligheden være en anden end Lars Løkke Rasmussen,« siger han.

»Lars Løkke er så forbundet med ét specifikt teknokratisk forvaltningsprojekt, at det bliver svært at se ham som bannerfører for noget som helst nyt.«

Det er dog ikke, fordi der nødvendigvis er behov »for en Ronald Reagan-type«, tilføjer han. Det er som nævnt også på det mere ideologiske plan, at de borgerlige mangler lederskab.

»Der skal formuleres nogle ideer, som udstikker en retning. For hvis ikke den borgerlige mainstream formulerer de ideer, så vil den brede borgerlighed falme. Den vil stadig eksistere i mindre miljøer omkring Cepos og Liberal Alliance. Men den brede borgerlighed vil stille og roligt forsvinde.«

Serie

Det borgerlige Danmarks genrejsning

Blå bloks valgnederlag er historisk. Ikke siden 1960 har blokken været så lille, og så er den mere splittet end nogensinde før. Venstres formand vil samarbejde med Socialdemokratiet. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er kollapset, og ingen vil lege med det nye parti i blokken, Nye Borgerlige. Hvad er gået galt? Og hvordan skal det borgerlige-liberale Danmark samle sig om et fælles projekt de næste fire år? Det spørger Information om i denne artikelserie. 

Seneste artikler

  • Det borgerlige Danmark befinder sig i en identitetskrise

    2. august 2019
    Mens regeringen og dens støttepartier fremstår historisk samlet, kan ingen kan længere svare meningsfuldt på, hvad der forener de partier, som kalder sig borgerlige
  • Morten Messerschmidt: »Dansk Folkeparti er det borgerlige Danmark«

    25. juli 2019
    Selv om flere partier har købt ind på en stram udlændingepolitik, adskiller Dansk Folkeparti sig fra de andre ved, at de ønsker den stramme linje af kærlighed til fædrelandet og ikke af ’nødvendighed’, siger Morten Messerschmidt. I sidste artikel om det borgerlige Danmarks genrejsning stiller DF’eren sig tvivlende over for, om der overhovedet er noget, der samler de blå partier
  • Berlingske-chef: Der mangler borgerlige klimasvar, som ikke bare er ekkoer af venstrefløjen

    13. juli 2019
    Det borgerlige Danmark har forsømt det værdipolitiske argument om borgeren og staten. De blå partier har selv været med til at gøre den politiske debat flad, og de har på områder ikke formået at give borgerlige svar, lyder det fra Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen. Det gælder blandt andet på klimaområdet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Ak nej, det handler tværtimod om at være tilfreds med det, man har.

Karsten Lundsby, Nis Jørgensen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Den falmede borgerlighed afspejles bestemt ikke af de fleste medier, som benytter enhver lejlighed til at invitere Cepos-drengene i studiet, eller leverer nærmest uendelige mængder af spalteplads til borgerlige besserwissere.

Alvin Jensen, Helle Walther, Allan Stampe Kristiansen, Martin Rønnow Klarlund, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Henrik Okkels, Peter Knap, Bjarne Andersen, Karsten Lundsby, Lillian Larsen, Ole Frank, Katrine Damm, Steen K Petersen, Anne Mette Jørgensen, Carsten Nørgaard, Tue Romanow, Niels Duus Nielsen, Jan Damskier, Søren Fosberg, Susanne Kaspersen, Torben Skov, Ete Forchhammer , Espen Bøgh, Mogens Holme, Erik Fuglsang og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar
Henrik Okkels

Christian E. Skov er angiveligt både historiker og redaktør, men trods sine fine titler er han et glimrende eksempel på borgerlig fantasiløshed. Hans kritik af borgerligheden er tyndbenet og lige så ukonkret som hans mangel på forslag.

Hvad med at genrejse nationalfølelsen som modstykke til nationalismen? Hvad med en skole- og uddannelsespolitik, der går imod historieløshed og kulturtab og genskaber respekten for faglighed? Hvad med en forskningspolitik, der er mere vidtskuende end 'fra forskning til faktura'? Hvad med en integrationspolitik, som ikke disintegrerer og langsigtet skaber had og splittelse? Hvad med en erhvervs- og vækstpolitik, der tog livtag med ressource- og klimakrisen? Hvad med en mobilitetspolitik, som ikke bare gør motorvejene stadigt bredere (og så videre)?

Christian E. Skov nævner fx decentralisering , som om flytningen af Dansk Sprognævn til Bogense (etc.) betyder noget som helst i forhold til den ødelæggelse af provinsen, som kommunalreformen har ført med sig - altså symbolske lunser i stedet for strukturelle ændringer.

En fantasifuld og ægte borgerlighed kunne være en inspiration til den såkaldte røde blok, der i den grad også mangler at komme i omdrejninger i forhold til de problemer, Danmark skal have løst.

Tino Rozzo, Arne Albatros Olsen, Alvin Jensen, Jane Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Martin Rønnow Klarlund, Steffen Gliese, Ellen Jeppesen, Peter Knap, Bjarne Andersen, Kenneth Jacobsen, Karsten Lundsby, Rikke Nielsen, Flemming Berger, Ole Frank, Katrine Damm, Steen K Petersen, Anne Mette Jørgensen, Bo Klindt Poulsen , Tue Romanow, Jens Garde, Bjarne Sinkjær, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Søren Fosberg, Susanne Kaspersen, Thuan Bui, Ete Forchhammer , David Zennaro og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

"Oplyse eller løbe efter"..? Et dilemma? for alle partier/politikere, ikke kun for de borgerlige.
Spændende at se hvor langt S tør og kan gå i retning af at fravælge at løbe efter...?

..og hvilke regeringer har så været hårdest ved biblioteker, højskoler, universiteter, DR o.a. oplysende?
Jeg har ikke undersøgt det, mindes blot nogle Venstrepolitikere gennemføre angreb på højskolerne, pga. en enkelt højskoles tiltag, som de lige fik skævvredet så det passede deres projekt. Det er længe siden, men vist ikke helt, blåt uaktuelt?

Alvin Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby, Ole Frank, Katrine Damm, Anne Mette Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Der står bl.a: så er de borgerlige mere overbevisende, når det kommer til, hvordan man udvikler Danmark som et rigt samfund.

»Her har de større tiltro blandt vælgerne til, at de kan fastholde og skabe vækst – rent økonomisk set er deres forslag til vækst bare stærkere,« siger han.

Hvordan mon Christian E. Skov definerer rigdom. Er det rigdom målt på BNP. Sikkert. Men hvordan kan det være at en borgerlig intellektuel ikke har en bredere forståelse for hvad rigdom er? Det er dog ikke nogen nyhed at BNP kun måler på et lille hjørne af den samlede økonomi, naturgrundlaget. F.eks Kina har opnået stor rigdom, men resultatet er at de ikke kan trække vejret eller drikke vandet uden i næsten bogstravelig forstand at falde døde om. Man har fyldt atmosfæren, jorden og vandet med affaldsstoffer og biosfæren er dybt forarmet. Man har fået biler, fladskrærme og alskens moderne isenkram men himlen er ikke blå og solen er ikke synlig og kritisk vandmangel truer. Men BNP er eksploderet så Kina er blevet rigt (kapitalismen har trukket de fattige ud af fattigdom siger man) .

Og hvad med vækst. Er ubegrænset vækst mulig? Nej, det er ikke muligt i et endeligt system. Det er en absurd tanke på linje med middelalderen overtro at vi kan blive ved med at have vækst. Den vækst vi har nu sker på bekostning af naturplyndring, forurening, tab af økologiske ydelser og biodiversitet. Det ved alle, eller burde vide, også en borgerlig intellektuel.

Når man som borgerlig - eller enhver anden - efterlyser nye ideer nytter det ikke at hive de gamle krikker ud af stalden. Hvis borgerligheden skal have en rolle skal de da forholde sig, som Okkels skriver ovenfor, til de faktisk problemer og de absurde præmisser den borgerlige økonmomi (markedsøkonomien) hviler på, evig vækst og forbrug.

Alvin Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Martin Rønnow Klarlund, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Knap, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Ole Frank, Katrine Damm, Anne Mette Jørgensen, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Henrik Okkels og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Mon ikke borgerligheden har spillet totalt fallit hvad angår det såkaldte 'frie marked' og den etniske nationalismes feudalister?
- Ikke at Socialdemokraterne har været meget bedre..

Alvin Jensen, Jane Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Martin Rønnow Klarlund, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Ole Frank, Katrine Damm, Anne Mette Jørgensen, Carsten Nørgaard og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Historien om; "når borgerlige skal kritisere den borgerlige politiks resultater", igennem et årti og siden igen et femår, er det mere pral med store ord, end gode resultater, der kommer hurtigst i ens erindring.

Hvem husker ikke det svimlende bedrag; "vi kan snart købe hele verden", om hvor godt den liberale regering forvaltede Danmarks økonomi.

Det økonomiske eksperiment som AFR gennemførte i det tiår, førte til et tab for dansk økonomi på min. kr. 400 mia., som beskrevet i Rangvid-rapporten.

Dertil kom alle bankpakkerne af kr. 500 mia. stk. og virksomhedslukninger med stor ledighed samtidig.

Samtidig kørte Skatteministeren Kristian Jensen i sænk, men bunker af afskedigede skattemedarbejdere, så der opstod et skattetab på omkring kr. 55 mia. ved udgangen af tiåret.

Bedraget begyndte næsten allerede inden regeringsmagten blev overtaget med ordene fra AFR; "pengene fosser ud at statskassen", - men der var ingen sandhed i disse ord, - tværtimod, overtog man den bedste økonomiske situation for Danmark i de seneste 20 år.

Næsten den hetl samme smøre fik vi gentaget efter S, SF og R regeringen i 2011-15 fra LLR, - og det var igen lige så usandt som tidligere, - "der var ryddet op efter den foregående regerings fejltagelser", omend der fortsat var store problemer med Skat.

Med LLR som statsminister begyndte endnu et kapitel af "usand" tale om den økonomiske politik, der reelt alene bestod i besparelser overalt med "grønthøsteren", men pakket pænt ind som "omprioriteringbidrag", hvor man som en anden taskenspiller(tryllerkunstner) sparer med højrehånd og fordeler nogle de samme penge til andre områder, med venstre hånd, og samtidig påstår det er nye penge.

Regeringen blev undervejs udvidet til V,LA og K eller VLAK, med DF som det store støtteparti, men også et parti der krævede sin politiske maniskehed fulgt, for at støtte regeringen, hvilket regeringen var nødt til, men også villig til, for at beholde regeringsmagten.

Kravende fra DF var ofte absurde grænsende til det vanvittige, - men regeringen ville fastholde regeringsmagten for enhver pris, så fremmedpolitikken udviklede sit eget helt absurde vanvid, noget som regeringne ikke samtidig ville kendes ved, grundet den absurde udvikling der skete.

På der økonomiske område havde DF kun små gule sedler til Finansloven, de var så små, at det kun blev til ubetydelige lillefingeraftryk på den førte økonomiske politisk, - ganske som i det foregående tiår.

Besparelserne skete især på velfærdsområderne, som vi kender så godt, og blev kaldt effektiviseringer, som dække for det der reelt skete, - men hvor blev så alle de sparede penge af(?), med DFs føjelighed, og LS og K hjælp blev de givet til den rigeste del af den danske befolkning, - så de fik råd til endnu mere luksus, selv om de næsten ikke var i stand til at forbruge mere.

- Nå.., en ekstra safaritur kunne de vel altid lige når indimellem, - men de skabte nok ikke alle de arbejdspladser i Danmark, som regeringen ellers havde fortalt ville blive resultatet af skattelettelserne til denne gruppe vil medføre, - "de ville arbejde mere og få endnu flere ideer til nye produkter"!

Alvin Jensen, Jane Jensen, Martin Rønnow Klarlund, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Karsten Lundsby, Ole Frank, Katrine Damm, Steen K Petersen, Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Helt enig med Okkels. Skovs synspunkter var en tynd kop te.

Allan Stampe Kristiansen, Martin Rønnow Klarlund, Steffen Gliese og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Espen Bøgh
22. juli, 2019 - 16:22

Du har fuldstændig ret.
De borgerlige resultater er en meget tynd kop te, især for de syge og handicappede.
Almissesamfundet er blevet opkvalificeret via statens overteknokratiske kontrol- og mistænksomhedsforanstaltninger, der belønner kommunerne for at fraholde mennesker med behov en værdig pension.

Alvin Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Martin Rønnow Klarlund, Steffen Gliese, Estermarie Mandelquist, Karsten Lundsby, Ole Frank, Katrine Damm, Steen K Petersen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. For husk lige :
Der er blevet ført borgerlig politik i mere end 20 år.

Alvin Jensen, Helle Walther, Allan Stampe Kristiansen, Martin Rønnow Klarlund, Steffen Gliese, Estermarie Mandelquist, Karsten Lundsby, Ole Frank, Katrine Damm, Steen K Petersen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Så kan man jo undre sig over, at det borgerlige frihedsbegreb har bevæget sig ind på totalitære baner med f.eks Justitsminister Søren Pape Poulsens 'override' af europæisk lovgivning med sessionslogning?

Eller Udbetaling Danmarks totale overvågning af al økonomi?

Eller TDC, der flytter til Rumænien uden at man har mulighed for at sikkerhedsgodkende alle deres oplysninger om os, (samtaler, sms, video, e-mail, Facebook, etc)

Er dette et resultat af borgerligt styre?

Alvin Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Ellen Jeppesen, Estermarie Mandelquist, Karsten Lundsby, Ole Frank, Katrine Damm, Steen K Petersen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det borgerlige Danmark har ikke evnet at give den lovede frihed.
Alle reformer har stort set begrænset den personlige frihed.
Og samtidigt givet uendelig plads til splittelse og ulighed.

Alvin Jensen, Jane Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Martin Rønnow Klarlund, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Karsten Lundsby, Ete Forchhammer , Ole Frank, Katrine Damm og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg ville stemme på Henrik Okkels - og jeg vil tro, at han ville kunne opnå absolut flertal med den skitserede genopbygningspolitik.
Det er ufatteligt, at man har ødelagt noget, der var på vej til at blive så godt - og at det desværre i høj grad var socialdemokratiske regeringer, der lagde ud, men selvfølgelig blev langt overhalet af højrefløjen i at demontere det afbalancerede demokrati, vi opnåede i 70erne og 80erne.