Læsetid: 7 min.

Regeringens bebudede ’lempelse’ på udlændingeområdet var normal praksis for et år siden

Ifølge aftalen mellem Socialdemokratiet og støttepartierne kan flygtninge med to års arbejde fremover få lov at blive. Det kalder De Radikale ’det opgør, vi havde brug for’, mens den ny udlændingeminister Mattias Tesfaye omtaler det som ’en lille imødekommelse’
Den lempelse af udlændingeloven, hvor flygtninge med to års arbejdserfaring kan få ophold i Danmark, som den nye integrationsminister Mattias Tesfaye er blevet kritiseret for af højrefløjen, var praksis under hans forgænger Inger Støjberg for blot et år siden.

Den lempelse af udlændingeloven, hvor flygtninge med to års arbejdserfaring kan få ophold i Danmark, som den nye integrationsminister Mattias Tesfaye er blevet kritiseret for af højrefløjen, var praksis under hans forgænger Inger Støjberg for blot et år siden.

Arthur J. Cammelbeeck/Ritzau Scanpix

3. juli 2019

Siden dannelsen af den socialdemokratiske mindretalsregering har højrefløjen beskyldt Socialdemokratiet for at have prisgivet den stramme udlændingepolitik.

Ikke mindst afsnittet i det såkaldte forståelsespapir om, at flygtninge, der har været i arbejde i to år, »kan få mulighed for at blive, mens de er i beskæftigelse i pågældende ansættelsesforhold«, har ført til kritik fra både Dansk Folkeparti og De Konservative.

Således beskylder f.eks. de to DF’ere Morten Messerschmidt og Søren Espersen Socialdemokratiet for at løbe fra paradigmeskiftet.

Paradigmeskiftet var betegnelsen for den stramning af udlændingepolitikken, der blev vedtaget af den forrige regering, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, hvor fokus blev vendt fra integration til hjemsendelse.

Realiteten er dog, at lempelsen i forståelsespapiret – altså om at flygtninge med to års arbejde kan blive i Danmark – stort set svarer til, hvad der frem til juli 2018 var gængs praksis.

I maj 2018 fremsatte Inger Støjberg et lovforslag, L 239, der afskaffede muligheden. Under lovbehandlingen viste det sig desuden, at ordningen kun var blevet anvendt i meget begrænset omfang.

Alligevel har det været til debat mellem regeringspartiet og De Radikale, om og i givet fald hvor stor en lempelse der her er tale om.

På den ene side fastholder Mette Frederiksen (S), at »den brede udlændingepolitik står fast«, og »paradigmeskiftet er der«, som den kommende statsminister sagde, da forhandlingen med støttepartiernes ledere var afsluttet.

Modsat mener De Radikales leder Morten Østergaard, at lempelserne er markante: Han har kaldt det »en ny retning« og »det opgør, vi havde brug for med tankerne bag paradigmeskiftet« og slået fast, at »vi gør noget andet, end hvis den siddende regering var fortsat«.

Tilsvarende har Zenia Stampe (R) i radioprogrammet P1 Debatten understreget, at netop denne lempelse giver flygtninge en idé med at integrere sig, fordi de kan regne med at blive i Danmark.

Men inden vi hører nærmere om diskussionen mellem Socialdemokratiet og De Radikale, så skruer vi lige tiden 13 måneder tilbage.

Udlændingestramning nr. 109

Den 4. juni 2018 vedtog den daværende regering og DF lovforslag L 239 som endnu en stramning af udlændingeloven. Den er medtaget på Inger Støjbergs liste som nr. 109 af de 114 stramninger, der blev gennemført i hendes ministertid.

En enkelt detalje i lovforslaget drejede sig om afskaffelse af muligheden for, at flygtninge, hvis opholdstilladelse blev nægtet forlænget eller inddraget, alligevel kunne få lov at blive i Danmark, såfremt de var i et såkaldt fast ansættelsesforhold eller selv havde drevet selvstændig virksomhed.

»Ved fast ansættelsesforhold af længere varighed skal som udgangspunkt forstås et ansættelsesforhold af mindst to års uafbrudt varighed hos samme arbejdsgiver. Alle typer af ansættelse er omfattet, herunder ufaglærte ansættelsesforhold,« hed det i lovbemærkningerne.

Imidlertid var der forskel på, hvor langt bestemmelsen gjaldt, afhængig af om flygtningene havde opnået konventionsstatus (udlændingelovens paragraf 7, stk. 1), beskyttelsesstatus (paragraf 7, stk. 2) eller midlertidig beskyttelse (paragraf 7, stk. 3).

For sidstnævnte gruppe gjaldt bestemmelsen kun, hvis de fik inddraget deres opholdstilladelse – og altså ikke, hvis Udlændingestyrelsen havde nægtet at forlænge den.

Problemet var så, at det var en ulovlig forskelsbehandling mellem to flygtningegrupper, der befandt sig i en sammenlignelig situation.

»Denne særlige problemstilling« havde Inger Støjbergs system været bekendt med siden foråret 2015, men »ved en stærkt beklagelig fejl« havde ministeriet ikke fået taget initiativ til en lovændring, meddelte den tidligere udlændingeminister Folketinget tilbage i februar 2018. Samtidig oplyste hun, at bestemmelsen kun havde været anvendt »i meget begrænset omfang«, således var der givet under ti opholdstilladelser om året de seneste fem år.

Så meget om baggrunden for, at Inger Støjberg i maj 2018 fremsatte L 239.

Under førstebehandlingen den 8. maj var Socialdemokratiets daværende udlændingeordfører Mattias Tesfaye den eneste, der beskæftigede sig med denne del af lovforslaget.

Han efterlyste – i øvrigt på linje med høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder – en politisk begrundelse for at afskaffe den »lidt mærkværdige« regel, som han kaldte bestemmelsen.

»Vi kan egentlig godt støtte det, men det virker bare meget mærkværdigt, at der af en regering fremsættes et lovforslag uden en politisk begrundelse,« sagde Mattias Tesfaye og fortsatte:

»Der var jo også den mulighed at lade reglen gælde både for dem, der havde fået ophold på paragraf 7.1, 7.2 og 7.3.«

Inger Støjberg havde ikke andet svar, end at »når forholdene i flygtningenes hjemlande tillader det, skal de selvfølgelig rejse hjem igen, og det skal de, fordi de skal genopbygge deres land«.

Selv om S var positiv over for den del af lovforslaget, endte partiet med at stemme hverken for eller imod L 239, mens den øvrige opposition stemte nej.

I forhold til hvad der står i forståelsespapiret, er der en enkelt forskel, hvis man sammenligner med den bestemmelse, der gjaldt før L 239 afskaffede den.

Frem til juni 2018 kunne et fast ansættelsesforhold hos den samme arbejdsgiver give mulighed for ophold, mens det i forståelsespapiret er udvidet, således at »fortsat ophold ved anden beskæftigelse i samme branche og på tilsvarende ansættelses- og lønvilkår« også kan godkendes.

Imødekommelse

Den nyudnævnte udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye kalder lempelsen for »en lille imødekommelse af nogle ønsker fra erhvervslivet om at sikre tilstrækkelig arbejdskraft«.

Han erkender, at han før lovbehandlingen af L 239 for godt et år siden slet ikke kendte til den særlige bestemmelse, der gav flygtninge med fast arbejde i to år mulighed for at få lov til at blive i Danmark.

»Jeg var dengang lidt overrasket over, at den eksisterede. Jeg havde aldrig hørt om den, så den regel må have levet en hemmelig og lidt skjult tilværelse,« siger han.

»Jeg vil godt være ærlig og sige, at det har været en del af et forhandlingsforløb. Det var ikke noget, vi bragte til forhandlingsbordet, men vi har fundet en god løsning, der kan imødekomme erhvervslivets ønsker om at have arbejdskraft, når der er brug for det,« tilføjer han.

Mattias Tesfaye mener ikke, at reglen har så meget med flygtningepolitik at gøre. Han kalder reglen for en »erhvervsordning« på linje med andre ordninger, der skal tilgodese erhvervslivets behov for arbejdskraft.

»Vi har f.eks. beløbsordningen, hvor udlændinge kan blive, hvis de tjener 425.000 kroner om året. Vi har positivlisten, der kan give ophold til udlændinge med uddannelser, der er efterspurgt. Og så havde vi indtil for ganske nylig en ordning med beskæftigelse i 24 måneder, som så blev afskaffet. Nu planlægger vi at indføre en ny ordning, som tager sit udgangspunkt i den gamle ordning.«

Selv om ministeren ikke tør forudsige, hvor mange flygtninge der får fordel af den kommende ordning, rokker det for Mattias Tesfaye ikke ved fundamentet for regeringens udlændingepolitik:

»Udgangspunktet er stadig, at flygtninge får en midlertidig opholdstilladelse, og når de ikke har brug for beskyttelse mere, så skal de hjem.«

Det nyvalgte folketingsmedlem Jens Rohde fra De Radikale »står ikke og flager, fordi jeg har fået en lempelse«, som han udtrykker det.

»Vi har fået noget sund fornuft i det forståelsespapir, som man menneskeligt og økonomisk står sig godt ved. Så må folk kalde det, hvad de vil,« tilføjer han.

– Er lempelsen et brud med paradigmeskiftet?

»Vi havde gerne set, at hele ideen om paradigmeskiftet forsvinder. Men vi må erkende, at vi ikke har fået fjernet alle de mærkelige ord fra den tidligere regering. Men nu kan vi sige til folk, at hvis du kan sørge for din beskæftigelse, så kan du blive i Danmark. Det vil være godt for virksomhederne, men det vil først og fremmest være godt for de mennesker, der nu får en mulighed for at få et perspektiv på deres liv. Det var dét, vi kunne komme igennem med. Så paradigmeskift eller ej, flygtninge har nu fået en mulighed for et håndtag, der giver dem en plads i verden,« siger Jens Rohde.

Han peger på de hundredvis af somaliske flygtninge, der har fået inddraget deres opholdstilladelse.

»Med de aftaler, vi ved, at Inger Støjberg har lavet med den somaliske regering, så vil det tage 66 år at sende somalierne hjem. Efter vores mening er det uværdigt at sætte tilværelsen på hold for mennesker i 66 år,« siger han.

– Hvor mange vil få fordel af det?

»Der er mangel på hænder på arbejdsmarkedet, så der er alle muligheder for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det vil være et første skridt på vejen, hvis folk, der har arbejde og bidrager til samfundet, kan få lov at være her. Når de ikke ligger samfundet til last, så er de kun en gevinst,« siger Jens Rohde.

Tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg siger til Information, at hun ikke er i tvivl om, at lempelsen vil blive større, end den umiddelbart ser ud til.

»Den tidligere regering var den første, der reelt begyndte at inddrage opholdstilladelser, og det forklarer det hidtil lave antal, der har benyttet muligheden. Dertil kommer, at den tidligere regering fik fordoblet beskæftigelsesfrekvensen for flygtninge, og derfor er den potentielle målgruppe væsentligt øget. Det er klart, at jeg vil stille spørgsmål til regeringen for at få belyst omfanget af den her lempelse.«

– Har du selv en idé om omfanget?

»Nej, det er ikke min opgave nu. Min opgave er at finde ud af, hvor stort det bliver, ved at stille spørgsmål til ministeren. Men som sagt vil det være dobbelt op, dels fordi der ikke var så mange, der tidligere fik inddraget opholdstilladelsen, dels på grund af fordoblingen af beskæftigelsesfrekvensen,« siger Inger Støjberg.

I det store hele lægger S, SF, Ø og R op til at videreføre Inger Støjbergs (V) udlændingepolitik. Dog droppes planerne om at sende afviste kriminelle asylsøgere til øen Lindholm. Her den afgående integrationsminister efter et besøg på netop Lindholm.
Læs også
»De praktiske erfaringer og den begrænsede forskning, der er på området, peger faktisk i den modsatte retning: De flygtninge, der vender frivilligt tilbage, er ofte dem, der har holdt sig selv i gang med uddannelse og arbejde,« siger professor MSO, Thomas Gammeltoft-Hansen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johnny Christiansen
  • Katrine Damm
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
Johnny Christiansen, Katrine Damm, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

PS: Hørte Inger Støjberg i en P1-debat sige til Mattias Tesfaye, at nu måtte han svare uden bluf (eller noget i den retning) , når det nu var ham, der var minister.
Det er lige til at tage sig til hovedet over - Inger Støjberg, der så ofte har kommet med ukorrekte oplysninger - Har hun ingen skam i livet?

Lasse Nielsen, Thomas Tanghus, Hans Larsen, Mogens Holme, Birte Pedersen, Jan Weber Fritsbøger, Carsten Wienholtz, Nette Skov, Carsten Nørgaard, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Marie Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det virker som det er samme udlændingepolitik der skal føres - bortset fra at tælleren nu er fjernet fra ministeriets hjemmeside..

Så kan V og S stadig skiftes til at profilere sig på hvor stramme de stadig er, mens DF og R prøver at overbevise vælgerne om at de aldrig giver op på deres mærkesager ved at skændes som et gammelt ægtepar.

Lasse Nielsen, Thomas Tanghus, Birte Pedersen, Jakob Lykkebo Østergaard, Niels Østergård, Dorte Sørensen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Nå, hold da helt fest, nu har Mattias Tesfaye givet tilladelse til at beboerne på Sjælsmark gerne må spise (broccoli??) på deres egne værelser..
Nu står verden sandelig ikke længere !!
Gad vide, hvor meget der frådes på Twitter over denne excess? ;-)

Lasse Nielsen, Thomas Tanghus, Hans Larsen, Mogens Holme, Birte Pedersen, Niels Østergård, Annemette Due og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Husker den nuværende regering, hvad de har sagt efter utallige samråd med Inger Støjberg?: Hvis og når magten skifter vil vi komme efter Støjberg.

Det håber jeg virkelig, det - de vil virke stærkt utroværdigt ellers - Der er mange ting at leve op til.

Lasse Nielsen, Thomas Tanghus, Mogens Holme, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Katrine, læste af nysgerrighed et debatindlæg i Jyllandsposten fra én jeg ikke kan huske navnet på (den berømte klap, du ved..) som i ramme alvor mente, at hvis Inger Støjberg skulle for en rigsret, så skulle Morten Bødskov også.
Det er vist næsten overflødigt at nævne, at kommentatorerne stort set var enige..

Katrine Damm

He he, du tager en tørn ovre på Jyllands-posten i dag Eva, det gør jeg også selv indimellem, for sådan 'lissom' at se, hvad der foregår i fjenden lejr, og ja, det er stærke sager!
- Bemærkselsværdigt nok, så har jeg nogle gange oplevet at JP har været overraskende besindige, hvilket så får kommentariatet til at gi' den ekstra gas ;) ;(

Eva Schwanenflügel

Jeps, jeg øver øjnene i at forblive i deres huler, det er god træning ;-)
Det er ganske rigtigt stærke sager, og det er så dejligt at vende hjem til Informeren igen !!
Af og til kommer der bestemt også debatindlæg der siger kommentariatet midt imod, og moderator må på banen med slettelakken - dog altid med en høflig hilsen og opfordring til at tale pænt og holde sig til emnet..
Gør dig selv den tjeneste at læse linksene, indholdet er helt ude i suffitterne ;-)

Eva Schwanenflügel

Tænker det er på sin plads at dele en JP- kronik fra det modsatte ringhjørne, nemlig skrevet af fire udlændinge, (en syrer, en tysker, en brite og en amerikaner) om de nærmest uoverstigelige vanskeligheder med at opnå dansk statsborgerskab, med forslag til forbedringer til den nye regering.
(Igen er kommentarerne for det meste vildt forargede)

https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE11477020/K%C3%A6re-nye-regeri...