Læsetid: 4 min.

Rokaia på 80 år skal have hjælp døgnet rundt, men venter på tredje år på en opholdstilladelse

Hun er statsløs palæstinenser, og ifølge læger er hun så dement, at hun ikke vil kunne klare sig selv i fem minutter uden hjælp. Alligevel har hun ventet siden april 2017 på at få afgjort, om Danmark i henhold til en principiel dom fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol vil give hende humanitær opholdstilladelse. Eller om hun skal udsendes til Libanon, hvor hun hverken har familie eller netværk
80-årige Rokaia S er en statsløs palæstinensisk kvinde, der afventer dom om humanitær opholdstilladelse. Hun har boet i Danmark i mere end ti år, de fleste hos sin søn og nu i Røde Kors’ omsorgscenter Jelling nær Vejle.

80-årige Rokaia S er en statsløs palæstinensisk kvinde, der afventer dom om humanitær opholdstilladelse. Hun har boet i Danmark i mere end ti år, de fleste hos sin søn og nu i Røde Kors’ omsorgscenter Jelling nær Vejle.

Sille Veilmark

30. juli 2019

890 dage. Så lang tid skal en ældre statsløs palæstinensisk kvinde, der ifølge lægeerklæringer er alvorligt dement og ude af stand til at klare sig selv i fem minutter uden hjælp fra andre, vente på, at Udlændinge- og Integrationsministeriet får afgjort hendes sag.

80-årige Rokaia S har boet i Danmark siden februar 2008, men har tidligere fået flere afslag på opholdstilladelse, selv om hun både har børn og børnebørn her i landet. Derfor skal hun udsendes til Libanon, hvis det står til de danske udlændingemyndigheder.

Sådan var situationen i hvert fald, indtil Storkammeret i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol enstemmigt i december 2016 afsagde den såkaldte Paposhvili-dom.

Kort fortalt ville dommen ifølge flere danske jurister betyde, at det nu måtte blive lettere at få humanitær opholdstilladelse. Som Information tidligere har beskrevet, tog det imidlertid Udlændinge- og Integrationsministeriet i Inger Støjbergs (V) ministertid mere end et år, før praksis blev rettet ind efter dommen.

Det var netop med henvisning til Paposhvili-dommen, at Michala Bendixen fra organisationen Refugees Welcome den 24. april 2017 bad om, at den dengang 76-årige kvinde Rokaia S på grund af sin situation fik humanitært ophold i Danmark.

I maj 2017 meddelte ministeriet, at udsendelsen af Rokaia S blev sat i bero indtil videre.

For nylig har ministeriet så oplyst, at de trods et tidligere tilsagn om et svar i juli nu først forventer at kunne træffe en afgørelse »inden udgangen af november måned 2019«.

Det vil minimum give en samlet ventetid for den gamle kvinde på to år og fem måneder – 890 dage.

»Det er fuldstændig absurd, at vi beder om at få denne sag genåbnet med direkte henvisning til en ny dom fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol, og så ligger sagen helt stille i mere end to år,« siger Michala Bendixen.

Ifølge hende sker der kun det i sagen, at hun med jævne mellemrum får en frist på 14 dage til at indsende aktuelle, lægelige oplysninger.

»Der er tale om en 80-årig kvinde, som har været i Danmark i over ti år, og som er afhængig døgnet rundt af sin familie, som er danske statsborgere. For mig er det tydeligt, at Paposhvili-dommen først blev ignoreret, og senere blev de relevante sager syltet med vilje. Denne sag kunne have været afgjort to uger efter min ansøgning om genoptagelse, hvis der havde været politisk stemning for det,« siger Michala Bendixen.

Ude af stand til at klare sig selv

Information har tidligere beskrevet den ældre kvindes situation, som den fremgår af lægeerklæringer i hendes sag:

»Rokaia S er svært dement med svært nedsat kognitiv funktion (…) Det skal understreges, at denne patient ikke er i stand til at klare sig i fem minutter på egen hånd,« som læge Rasmus Heje Thomsen fra København således skrev i en lægeattest for mere end fem år siden med tilføjelsen:

»Patienten kan ikke uden hjælp gå nogen vegne, passe sig selv, få mad, tage tøj af og på, passe og tage medicin, holde styr på penge og ejendele, klare toiletbesøg, klare bleskift, skifte stilling, skifte opholdsmøbel eller udføre nogen andre daglige gøremål.«

Samtidig understregede han, at der ikke var nogen udsigt til, at medicinsk behandling kunne hjælpe på hendes demens.

Desuden anbefalede Rasmus Heje Thomsen, at Rokaia S »snarest muligt« blev yderligere undersøgt og udredt.

Samme konklusion samt en anbefaling af yderligere undersøgelser kom speciallæge Mogens Brødsgaard fra Aarhus frem til, da han i januar 2017 havde undersøgt den ældre kvinde.

»Hun ville være totalt hjælpeløs, hvis hun blev sendt tilbage til Libanon, specielt fordi hun ikke har noget familie eller andre bekendtskaber der, som kan tage imod hende og yde nogen form for hjælp og pleje,« understregede han.

I marts 2018 fandt en psykiatrisk undersøgelse endnu en gang, at den ældre kvinde »fremstår med tegn på demens«, og på den baggrund konkluderede psykiater Ebbe Munk-Andersen, at hun havde behov for døgnpleje.

Trods de citerede lægeerklæringer har ministeriet dog i et brev fra februar i år anført, at der »ikke foreligger dokumentation i sagen« for, at Rokaia S »er diagnosticeret med demens«.

Her henviser ministeriet til, at den psykiatriske undersøgelse fra marts 2018 også anbefalede videre udredning, og ifølge et notat i kvindens journal fra januar 2019 »udestår« således en »endelig konklusion om tilstedeværende demens«.

Ville dø, hvis sendt til Libanon

Den seneste måneds tid har Rokaia S, der ellers har boet på Nørrebro hos sin søn, der har dansk statsborgerskab, opholdt sig i Røde Kors’ omsorgscenter Jelling nær Vejle.

Her har det vist sig at være nødvendigt at etablere et 24-timers opsyn med den ældre kvinde, fordi hun var faldet og havde slået sit ansigt. Trods en døralarm var det lykkedes hende at komme ud.

»Ingen havde lagt mærke til, at hun var gået, og alarmen på døren virkede åbenbart ikke,« siger hendes datter Souad, der er hjemme et par uger fra Canada, hvor hun bor.

»Min mor er helt forvirret. Hun er så syg nu, så hun ikke længere kan genkende sin egen datter,« siger Souad.

Hun forklarer, at hendes mor ikke aner, hvor badeværelset er på centret, selv om hun har opholdt sig der en måneds tid.

– Hvad ville der ske, hvis hun blev sendt til Libanon?

»Så ville hun dø. Hun har ingen nær familie tilbage i Libanon og ingen til at tage sig af hende. Hun aner ikke, hvor hun er, og hun kan ikke klare sig selv. Centret i Jelling ville nok heller ikke etablere opsyn med hende døgnet rundt, hvis hun kunne klare sig,« siger datteren, der har svært ved at forstå, at »et moderne samfund som Danmark, der hylder menneskerettighederne«, som hun udtrykker det, skal være så lang tid om at afgøre den ældre kvindes skæbne.

Information har ikke kunnet få en kommentar fra den socialdemokratiske udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye om ventetiden for Rokaia S.

77-årige Rokaia S. er en svært dement og statsløs palæstinensisk kvinde, der afventer, at Inger Støjbergs ministerium efterlever Paposhvili-dommen om humanitær opholdstilladelse. Hun har boet i Danmark i ti år, de fleste af dem hos sin søn Khaled Akl, der tager sig af hende til dagligt.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Grethe Preisler
  • Carsten Mortensen
  • Ivan Mortensen
  • Thomas Tanghus
  • Troels Ken Pedersen
  • Torben Lindegaard
Eva Schwanenflügel, Grethe Preisler, Carsten Mortensen, Ivan Mortensen, Thomas Tanghus, Troels Ken Pedersen og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Johanna Haas

Vi har valgt en ny regering for at få en ny social- og udlændingepolitisk retning. Det er soleklart, at en kvinde, der har det som beskrevet vil gå til grunde, hvis hun tvangsudsendes til Libanon, hvor hun er helt uden netværk.
Kom så, Danmark. Nu tager vi os sammen og genfinder de berettigede humanitære hensyn i sagsbehandling og afgørelser som små to årtiers DF diktat sendte ud i kulden.

Rikke Nielsen, Karsten Lundsby, Jesper Sano Højdal, Elisabeth Andersen, Christel Gruner-Olesen, Erik Winberg, Helle Walther, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Niels Duus Nielsen, Carsten Wienholtz, Anne Henk Johnson, Peter Beck-Lauritzen, Rolf Andersen, John Andersen, Carsten Mortensen, Werner Gass, Ete Forchhammer , Bjarne Bisgaard Jensen, Poul Simonsen, Thomas Tanghus, Troels Ken Pedersen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Ulrik Dahlin & Niels Ivar Larsen

Jeg tog stroppeturen igennem jeres artikel her til aften .... lige inden sengetid !!

Det var nok ikke for klogt; men det er heller ikke til at stoppe læsningen midt i det hele -
det er artiklen alt for oprørende til.

Det er Satans, at vi stadigvæk skal skamme os over vores eget land !!

Karsten Lundsby, Erik Winberg, John Andersen, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Niels Duus Nielsen, Anne Henk Johnson, Peter Beck-Lauritzen, Torben Ethelfeld, Rolf Andersen, Werner Gass, Ivan Mortensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Bjarnø, Poul Simonsen, Johanna Haas, Thomas Tanghus og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Torben Lindegaard, ja, der er en træghed i omstillingen der kan undre. Mon den hænger sammen med at nogle af Støjbergs underordnede faktisk var godt tilfredse med hende og har svært ved at tilpasse sig situationen efter valget? Hm.. man kan jo også blot håbe at det er et spørgsmål om at Ting Ta'r Tid?

Karsten Lundsby, Elisabeth Andersen, Christel Gruner-Olesen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Så er det op til den nye minister Tesfaye til at demonstrere om han har nosser til at vise sit embedsværk til rette.
Ministeriet bruger tydeligvis en hver mulighed til at chikanere den klar diagnosticerede demente dame og trække sagen i langdrag. Selv om anledningen bare kunne være en anbefalet undersøgelse for en eventuel neglerådsvamp!.
Det er en praksis som Støjberg også lod bruge i beskæftigelsesministeriet via afgørelser fra ankestyrelsen.
Eller venter man mon på om Allah vil lade ske en vidunder og fjerne demensen fra konen?

Karsten Lundsby, John Andersen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Embedsværket skal administrere den til enhver tid gældende lovgivning. Mig bekendt har den nye regering ikke fået vedtaget et eneste nyt lovforslag i Folketinget endnu. Indtil det evt. måtte ske, så administreres der selvsagt efter er de gældende regler.

Georg Kallehauge, Erik Winberg, Helle Walther og Anders Mørk anbefalede denne kommentar
Johanna Haas

@Erik Fuglsang: Støjbergs Ministerium har ikke rettet praksis hurtigt nok ind i humanitære sager efter en dom fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Så din forrige kommentar rammer forbi skiven, da
Støjbergs ministerium netop ikke har administreret i henhold til gældende lovgivning.
Har du læst artiklen rigtigt, inden du kommenterede?

Karsten Lundsby, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
torben - nielsen

I Danmark gælder dansk lov.
Og uanset hvilke afgørelser domstole uden for landets grænser kommer frem til, gælder dansk lov stadigvæk indtil de er rettet ind efter de nye forhold.
Så uanset hvilke forventelige lovændringer, der kan forudses i nærmeste fremtid, er det gældende dansk lov som gælder i Danmark.

Erik Fuglsang

Johanna Haas
30. juli, 2019 - 11:46

Min kommentar ovenfor var møntet på debatten blandt kommentarerne.

Ved nærmere eftertanke må jeg medgive, at du har en vigtig pointe. Ministeriet fik under Støjberg ganske rigtigt kritik for ikke at rette deres praksis hurtigt nok ind i humanitære sager efter en dom fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

At Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol - efter flere sager om kriminelle udlændinge, der ikke kunne udvises - har mødt alvorlig kritik for domstolens såkaldte ”dynamiske fortolkninger”, er en ganske anden sag.

Niels Christensen

Jeg synes principielt at vi skal lade nåde gå for ret, og lade hende blive. Men det principielle spørgsmål udestår stadigvæk i INformations flæbe artikel. Kvinden blev øjensynlig hentet til Danmark i 2008 af hendes børn- Og de har siden on off passet hende selv.
Ved at hun bliver tildelt humanitær opholdstilladelse falder omkostningerne ved hende i de sidste år på det danske samfund. Ideen med lovgivningen er vel præcis at sikre at hver eneste familie ikke skal lave deres gen private familiesammenførings politik og derefter læsse ansvar over på det danske samfund. Hendes beklagelige situation er jo et resultat af migration som livsform. Nu har vi lige i andre artikler læst at grupper af indvandrede kvinder familiesammenførte o lign. ikke har penge nok til at klare deres alderdom og pensionist tilværelse. - Er det det danske samfunds problem at grupper af befolkningen ingen ide har haft om tidsperspektiv og ældre liv i DK. Tidligere blev vi jo fortalt at de ville tage tilbage. når de blev ældre. Og det er der da ogå en del der har gjort.

Karsten Lundsby, Kenneth Vogstad, Erik Fuglsang, Georg Kallehauge, John Drage Thomsen, Claus Nielsen og Anders Mørk anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Myndighederne er naturligvis bange for at skabe præcedens ved at give denne stakkels ældre dame humanitært ophold. Flygtninge kan kun blive familiesammenført med ægtefæller og mindreårige børn, eller mindreårige børn med deres forældre. Det ville blive meget dyrt for det danske samfund, hvis børnenes bedsteforældre også kunne blive familiesammenført.

Kenneth Vogstad, Georg Kallehauge og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Altså, hvis ikke vi havde anbragt hende i udrejse-center, ville hendes familie kunne bidrage til at pleje hende - hvilket de åbenlyst gerne vil. At vi afskærer dem fra at passe hende, og derefter beklager os over at hun ligger den danske stat til last, forekommer en smule grotesk.

Rikke Nielsen, Karsten Lundsby, Torben Lindegaard, Palle Pendul og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Vibeke Schneidermann

Jeg kan ikke forstå, hvad Libanon har med sagen at gøre? Hvorfor skulle de modtage en statsløs palestinenser?

Rikke Nielsen, Troels Ken Pedersen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Vibeke Schneidermann

Og hendes familie kan ikke rejse tilbage, hvor de kom fra. Israel vil aldrig nogensinde tillade indvandring til der, hvor de kom fra....