Nyhed
Læsetid: 6 min.

SF freder u-landshjælpen og vil (alligevel) finde nye penge til øget klimabistand

Information kunne mandag fortælle, at SF ønsker at fortsætte den nuværende finansiering af klimabistanden, hvor pengene tages fra u-landsbistanden. Men det er ikke partiets politik, lyder det nu fra formand Pia Olsen Dyhr. Sommerferievagten var ikke sat ind i sagerne, fortæller hun og udreder nu partiets politik på området
SF-formand Pia Olsen Dyhr siger nu – modsat tidligere meldinger fra partiet – at planerne om øget klimabistand ikke skal finansieres af ulandshjælpen, hvis det står til hende.

SF-formand Pia Olsen Dyhr siger nu – modsat tidligere meldinger fra partiet – at planerne om øget klimabistand ikke skal finansieres af ulandshjælpen, hvis det står til hende.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indland
10. juli 2019

Da Information mandag fortalte, at SF ikke ønsker at finde ’nye og additionelle’ midler til klimabistanden, men i stedet vil fortsætte med at tage pengene fra u-landsbistanden, havde partiets pressevagt givet forkerte oplysninger. Det fortæller formand for partiet Pia Olsen Dyhr nu.

Regeringen og støttepartierne vil hæve den klimabistand, som Danmark giver til verdens fattigste lande, så de kan tilpasse deres samfund til mere ekstremt vejr og nedbringe deres drivhusgasudslip.

Men da pengene i dag tages fra u-landsbistanden, ville det de facto betyde, at man sænker den fattigdomsbekæmpende bistand, hvis ikke finansieringen ændres.

Men det er ikke SF’s politik, fortæller Pia Olsen Dyhr, der for en kort stund har afbrudt sin sommerferie for at råde bod på den fejlagtige udmelding.

»Vi mener, at klimabistanden skal være ud over den normale bistand og ikke bare tages fra u-landsbistanden. Der skal laves en additionel ramme, for det er dét, vi har forpligtet os til,« siger hun med henvisning til den aftale, der blev indgået ved COP15, hvor de rige lande aftalte rammerne for klimabistanden.

Dermed lægger SF-formanden pres på S, der trods flere henvendelser endnu ikke har villet fortælle, hvordan de mener, at den øgede klimabistand skal finansieres, selv om partiet tidligere har sagt, at der ikke bliver råd til at hæve u-landsbistanden. 

Og ligeledes på De Radikale, der tidligere på ugen sagde til Information, at det er deres ambition at finde nye penge frem, men at de »ikke har et dogmatisk forhold til det«, og ikke vil love, at det bliver inden for de første par år.

Anderledes lyder det nu fra SF-formanden:

»Vi er villige til at lægge penge oven i u-landsbistanden for at sikre, at der er penge nok til klimabistanden. Og inden 2023 vil vi hæve dansk bistand med 1,2 milliarder kroner, så vi er sådan set villige til at gå ret langt. Så da jeg læste jeres historie (i mandagens avis, red.), fik jeg nærmest et hjertestop.«

– 1,2 milliarder kroner får os dog stadig ikke op på de fem milliarder årligt, som vi har forpligtet os til. Men hvor skal pengene til at øge klimabistanden komme fra?

»Nej, det er et skridt på vejen. Det må jeg bare sige. Det kommer til at tage noget tid det her, for der er også andre ting, vi skal bruge pengene til i dansk økonomi. Vi har foreslået en klimakonto, men det er der ikke den store opbakning til i Folketinget. Altså hvor man øger skatten på arbejdsmarkedsbidraget med 0,8 procent og indfører en grøn topskat. Det kan vi bare ikke få igennem. Men vi er også villige til at se på alle mulige andre modeller for at finde de her penge. Vi vil blandt andet gerne lave en flyafgift, fordi vi synes, at det er rimeligt nok, at man betaler for det, man forurener. Og de penge vil gøre, at man kan finansiere et yderligere løft på den grønne dagsorden.«

Lån eller bistand

Ud over at hæve klimabistanden har SF foreslået, at man laver en klimafond, hvor fattige lande kan låne penge til grøn omstilling. Den skal etableres allerede i 2020 og have en låneramme på ti milliarder kroner.

– Men hvorfor skal det være et lån, hvor pengene skal betales tilbage igen? Skulle man ikke hellere give dem pengene gennem klimabistand?

»Der skal to veje til. Vi skal have en klimabistand, der går ud over den normale bistand, men derudover vil vi også tilbyde en klimalånepulje. Når man laver investeringer i udviklingslande, i for eksempel vind eller sol, så er det en type investeringer, hvor pengene skal gives up-front. I modsætning til kulkraft, hvor det er selve driften, der er dyr. Og det er en kæmpe udfordring at låne de her penge, fordi renten er høj i udviklingslandene. Så vi vil i virkeligheden gøre begge dele,« siger Pia Olsen Dyhr.

Hun forklarer, at hvis man bare giver pengene til et udviklingsland, der gerne vil købe vindmøller, vil det i praksis blive en indirekte statsstøtte til de danske virksomheder, der sælger vindmøllerne til udviklingslandene. Det vil SF gerne undgå.

»Så hellere lave en lånebistand, som udviklingslandene kan benytte sig af til at købe de vindmøller og den sol, de har brug for. Men derudover skal vi lave klimabistand, for den bruges jo ikke kun til at bygge vedvarende energi for. I de lande, som oplever oversvømmelser, som Bangladesh, eller tørke, som i flere afrikanske lande, er man nødt til at lave nogle radikale ændringer, hvis mennesker skal kunne blive ved med at bo der. Og det er vi nødt til at bruge klimabistand til. Det skal man selvfølgelig ikke låne penge til.«

– Mange af de fattigste lande er i forvejen dybt forgældede til et punkt, hvor det betyder, at de må nedprioritere sundhed og uddannelse, fordi de skal tilbagebetale gæld. Det har fået Mellemfolkeligt Samvirke til at udtrykke bekymring for, at jeres forslag blot vil gældsætte de fattigste lande endnu mere. Hvad tænker du om det?

»Jeg forestiller mig heller ikke, at det er de allerfattigste lande, der skal have klimalånebistand – de skal have klimabistand. Det er jeg helt enig med Mellemfolkeligt Samvirke i. Dem, der skal låne penge, skal være udviklingslande, der har en økonomi, hvor det vil give mening at låne penge ud til investeringer i vedvarende energi. Sol og vind er ret dyrt for dem at købe, for når udviklingslande skal optage lån på det internationale marked, så har de den udfordring, at man automatisk ender i en gæld med høje renter. Så vi skal gøre det lettere for de udviklingslande, der allerede nu investerer i det her, eksempelvis Kenya. Men de allerfattigste, de skal ikke låne penge. De skal have klimabistand.«

– Hvordan vil I sikre, at pengene fra fonden ikke bare havner i mellemindkomstlande, hvor det er mere attraktivt at investere, fordi der er mere politisk stabilitet, og sikkerheden for at få et stort afkast er større for investorerne?

»Det er rigtigt, at det er en af udfordringerne, og jeg ved ikke, om vi helt kan undgå det. Det er jo virkeligheden for nogle af de her lande, at de er ustabile, de er fattige, og de har naturforhold, som gør, at de er ekstra udsatte. Og her, med de mest ustabile stater, er den eneste udvej at give dem klimabistand.«

Finanslovsforhandlinger

Socialdemokratiet har tidligere meldt ud, at de ikke vil hæve u-landsbistanden, men skriver samtidig i det forståelsespapir, de har indgået med støttepartierne, at klimabistanden skal hæves.

Derfor er det uklart, hvor finansieringen af klimabistanden skal komme fra, medmindre u-landsbistanden i praksis skal mindskes.

– Betyder det, at I har aftalt med Socialdemokratiet, at finansieringen af den øgede klimabistand skal komme fra ’nye og additionelle’ penge, som vi jo har forpligtet os til?

»Vi har ikke aftalt det færdigt, og det er noget af det, vi skal aftale ved finansloven. Men jeg tror, at vi alle sammen er optagede af, at klimabistanden skal findes et sted. Vi har jo en forpligtelse til det, men det har vi altså også på udviklingsbistanden. Det bliver noget, vi forhandler om i forbindelse med finansloven.«

– Så du kan ikke svare endeligt på, om I vil gå med til at hæve klimabistanden, selv om pengene fortsat tages fra u-landsbistanden?

»Vi forestiller os, at vi skal finde yderligere midler, og det kommer vi til at forhandle for i finansloven. Hvordan det lander, vil jeg helst ikke diskontere på forhånd. Hvis man gør det, kan man risikere at lande der, og det har jeg ikke lyst til. Så vi kommer til at forhandle ud fra, at der skal findes yderligere midler til klimabistanden.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ole Rasmussen

Det er ret uklart hvad den ny regering vil ud over at gøre livet til en slags lotto for den enkelte. Vi aner intet om fremtiden.

Thomas Andersen

Det er godt nok nemt at være rød, der er ingen grænse for hvor mange gange man kan bruge pengene...

Jørgen Wind-Willassen

Den rige onkel kommer og hjælper.
Om kort tid rykker DK helt op på verdenstoppen - hvad angår skattebetaling.
Så kan vi da glæde os over at have et enkelt verdensmesterskab i det lille land.

Jan Fritsbøger

Ole og Thomas, påfaldende at i føler jer nødsaget til selv at opdigte kritikpunkter, kan da ikke passe der slet ikke er nogen som har basis i nogen form for virkelighed,
er dog korrekt at vi ikke kender fremtiden, men det har intet med regeringen at gøre, den har vi jo aldrig kendt,
dog vil jeg mene at den fremtid vi kan forvente efter regeringsskiftet synes langt bedre end den vi havde udsigt til inden.

Søren nu tror jeg altså at dansk bistand til indien og Pakistan er øremærket og udbetales til humanitære organisationer,
den går ikke bare direkte i statskassen, på den anden side er løbende justering af modtagere af bistand en god ide,
men en langt bedre ide er at arbejde for en mere retfærdig verdensorden, for hver gang vi giver 1 krone i bistand har vi jo tjent langt mere på handlen med de samme fattige lande, især hvis vi ser på den samlede handel internationalt,
vores rigdom skabes først og fremmest af fattige mennesker som laver det vi forbruger til en uanstændigt lav løn.

Benjamin Bach, Thomas Tanghus, Estermarie Mandelquist, Karsten Lundsby og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Benjamin Bach

@Søren Bro, du kan spare anstrengelserne og de nedsættende narkoman-analogier ved at forstå substansen af det udviklingssamarbejde, der foregår anno 2018 med Indien og Pakistan:

Inden, 5 mio kr. i 2018 til disse projekter: http://openaid.um.dk/da/countries/IN
Pakistan, 2,5 mio kr. i 2018 til disse projekter: http://openaid.um.dk/da/countries/PK

Disse projekter har absolut ingen indflydelse på atom-programmer, ligesom befolkningen, der hjælpes ingen indflydelse har på disse beslutninger.