Læsetid: 9 min.

Social eksport: Tusindvis af borgere på offentlig forsørgelse flytter fra de større byer

Lavere ydelser, gentrificering og stigende leveomkostninger i storbyerne presser socialt udsatte ud af landets storbyer, viser aktindsigter. Alene i København har gennemsnitligt 4.470 borgere, der har været på offentlig forsørgelse, årligt måttet fraflytte byen siden 2014
Lavere ydelser, gentrificering og stigende leveomkostninger i storbyerne presser socialt udsatte ud af landets storbyer, viser aktindsigter. Alene i København har gennemsnitligt 4.470 borgere, der har været på offentlig forsørgelse, årligt måttet fraflytte byen siden 2014

Mads Jensen/Ritzau Scanpix

26. juli 2019

Nybyggeri, der favoriserer velhavende børnefamilier, kapitalfonde, der opkøber boliger med henblik på at opnå profit og nye almene boliger, der ikke er til at betale for almindelige lønmodtagere.

De større danske byer har de senere år udviklet sig i retning af i højere grad at være til for de få, der har råd, mens særligt folk på offentlig forsørgelse har svært ved at få økonomien til at hænge sammen med et liv i storbyen.

Ikke et eneste år mellem 2014 og 2018 har der været en netto tilflytning af borgere på offentlig forsørgelse i Odense, Aarhus og Københavns Kommune. Tværtimod ses en fortrængelse af offentligt forsørgede i tusindvis.

Nye tal, som Information har fået aktindsigt i hos de tre kommuner, viser, at den gennemsnitlige netto fraflytning af folk på overførselsindkomst for Københavns vedkommende er på 4.470 borgere i perioden fra 2014 til 2018, mens tallet i Aarhus og Odense i snit var henholdsvis 1.396 og 428.

Tallene dækker over alle, der på et tidspunkt i løbet af et år har været på overførselsindkomst. Der skal altså tages forbehold for, at nogle af borgerne kan have fået job igen, inden de er flyttet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Steffen Gliese
  • Michael Larsen
  • Johnny Christiansen
  • Morten Lind
  • Ulla Søgaard
  • Kim Folke Knudsen
  • David Breuer
  • Eva Schwanenflügel
  • Marianne Stockmarr
  • Jakob Trägårdh
  • David Zennaro
Espen Bøgh, Steffen Gliese, Michael Larsen, Johnny Christiansen, Morten Lind, Ulla Søgaard, Kim Folke Knudsen, David Breuer, Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr, Jakob Trägårdh og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Og mange af byernes almene boligselskaber er godt med i gentrificeringskapløbet.

Birte Pedersen, Kim Folke Knudsen, Marianne Stockmarr, Per Torbensen, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Carsten Wienholtz, Anne Mette Jørgensen og Christian de Coninck Lucas anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Gentrificering kommer af det franske gentil, altså at være flink, ordentlig og måske ligefrem nobel. I hvert fald er der tale om tilflyttere med en solid økonomi. Alene det at få en uddannelse og et job der kaster nok penge af sig til en dyr husleje i et brokvarter, der måske oprindeligt var tiltænkt arbejderklassen, kræver en god ballast hjemmefra, for selvsagt skiller en renoveret by fattigrøvene fra. Det sker overalt og har fundet sted til alle tide. Nu er vi bare blevet så mange, at gentrificeringen har ramt tidligere arbejderkvarterer og det sætter selvfølgelig processen i relief. Immervæk er det stadig ikke uden grund, at det hedder landsbytosse og ikke storbytosse, men derfor kan det jo godt være, ikke mindst i lyser af den bebudede klimakrise, at det måske slet ikke er så tosset at flytte på landet, hvor fx fødevarer (med de rette kontakter) kan indhentes ligeså friske som den luft du indånder. Det kræver så bare lige at familien har mindst én bil og det kan jo godt være et problem, hvis man samtidig er klimatosser.

Marianne Stockmarr, Per Torbensen, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek, Randi Christiansen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Man kan endda lægge snittet højere og konstatere, at det bliver stadig sværere for mennesker med almindelige indkomster at bo i de store byer. Ultimativt er det et spørgsmål om byernes sammenhængskraft. For jeg går da ud fra, at selv velhavere af afhængige af pædagoger, lærere, sygeplejersker, politibetjente, renovationsarbejdere m.fl.

Steffen Gliese, Torben Skov, Birte Pedersen, Estermarie Mandelquist, Vivi Rindom, Kim Folke Knudsen, Steen K Petersen, David Breuer, Jane Jensen, Marianne Stockmarr, Per Torbensen, Allan Stampe Kristiansen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek, Susanne Kaspersen, Carsten Wienholtz, Bjarne Andersen, Tue Romanow, Rikke Nielsen, Kim Houmøller og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Anders Skot-Hansen

Måske skulle Københavns og Århus kommuner vise sociale hensyn i deres byplanlægning fremfor kun at jagte investerinher og profit. Måske aner vores nye boligminister Kaare Dybvad også et problem. Spændende om han tør lægge arm med Frank Jensen og Jacob Bundsgaard, og hvad udfaldet bliver.

Annemette Due, Steffen Gliese, Torben Skov, Birte Pedersen, P.G. Olsen, Michael Larsen, Ib Christoffersen, Liselotte Paulsen, Ulla Søgaard, Kim Folke Knudsen, David Breuer, Marianne Stockmarr, Allan Stampe Kristiansen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Anne Mette Jørgensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

@René Arestrup - Færre søger ind som pædagoger, lærere, sygeplejersker, og politibetjente. Din profeti er meget snart en kendsgerning. Bare som oplysning står 12% af Ørestadens boliger tomme. I mit eget område i Sundby, er der det sidste år opført mange nye lejligheder. Der står 80% tomme, og på pladsen nedenfor bor/opholder psykisk syge og hjemløse sig. Jo - København en rigtig lorteby!

Jørn-Erik Rasmussen, Steffen Gliese, Jens Kofoed, Birte Pedersen, Liselotte Paulsen, Steen K Petersen, Marianne Stockmarr, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, David Zennaro, Susanne Kaspersen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
niels astrup

Jeg har boet i Prenzlauer Berg - også før wessi-schicki-micki skiderikkerne gik i gang med at "gentrificere" bydelen.

Det værste ved gentrificeringen er, at bydelene bliver så allerhelvedes kedelige, så ensrettede og forudsigelige og - en del - af indbyggerne så selvcentrerede og røvkedelige, at det trodser enhver beskrivelse.

Et af de steder hvor det var værst, var i mine ungers børnehave - i øvrigt en gammel DDR-blok, hvis pædagoger havde været der, da arbejderne og bønderne havde magten. Den ældste drengs forældremøder var en drøm: Forældrene var, hovedsagelig, ossis, der så på stuen som et kollektiv. Det skulle, kort sagt, gå alle godt.

Ved det næste hold - fire år senere - var forældreaftenerne blevet et forpulet mareridt. Hjemmegående vestmødre, vaccineskeptiske spatzle-gnaskere, der havde eet projekt i livet - deres egen pode. Hvordan det ellers gik i gruppen var der ikke nogen snak om. Iblandet en diskussion med den yemenistiske far om, hvorvidt stuen skulle holde op med at fejre jul - sådan i respekt for lille Yasmins baggrund.

Men måske har gentrificering også en fordel - så slipper resten af befolkningen for at gnubbe skuldre med blomsten af monokulturen.

Steffen Gliese, Torben Skov, Birte Pedersen, Michael Larsen, Liselotte Paulsen, Vibeke Hansen, Flemming Berger, Steen K Petersen, Marianne Stockmarr, Per Torbensen, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek, Susanne Kaspersen, Randi Christiansen og Torben Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Den liberale økonomi fungerer. Hvis du ikke har penge, så må du flytte til de billigeste dele af landet.
De fattige kommuner kompenseres via udligningsordningen.
Udfordingen for udkanten er dobbelt, da det er svært at skaffe kvalificerede folk til mange stillinger, og lokalsamfundene langsom falder fra hinanden ligesom husene.
Løsninger er at flytte de gratis uddannelsepladser ud af storbyerne - ikke statlige arbejdspladser. Det vil skabe liv og tage presset af boligmarkederne i storbyerne.

Ib Christoffersen, Kim Folke Knudsen, Claus Nielsen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Er pengene små er det da logik at man søger hen hvor der er billigere at bo.
Sådan må det da for pokker være.
Vi lever i et frit land, og vær glad for det.
Liver kan altså godt leves fornuftigt i Ringsted og Holstebro.
Så velkommen i provinsen.

Lars F. Jensen, Claus Nielsen, Jack Køhler, Christel Gruner-Olesen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Hvis overlevelse er et instinkt i overklassen, løses problemet ved overgang til en bæredygtig økonomi, hvor indtægten, forbruget og uligheden økonomisk nedsættes i takt med fornuften genetableres.

Sammenhængskraft er et nøgleordet i bæredygtighed.

Philip B. Johnsen

PS.
“Verdensøkonomien er ikke i stand til at vokse, uden at CO2-udledningerne følger med.
Sådan lyder konklusionen i et omfattende internationalt studie, der dermed gør op med forestillingen om grøn vækst.

I de rige lande må der søges veje til mindre produktion og forbrug.”

Information 16 juli 2019
Link: https://www.information.dk/udland/2019/07/nyt-omfattende-studie-skyder-f...

Man kan vælge at lade forbruget og ulighed stige, med de følger det har for sammenhængskraft og bæredygtighed, men det kræver politiks beskyttelse, en beskyttelse der ikke opnås med at smide de lokale fattige på porten i storbyerne, der er andre større mere globale følger af denne ulighed, politisk understøttet og beskyttet, på ikke bæredygtig vækst i Danmark.

Nogle påstår bæredygtighed ikke er et dansk problem, den side af sagen løses globalt ikke lokalt, men det er naturligvis vigtigt at reducere CO2 udledningen i Danmark set med globale øjne, hvis verdens største forbrugere og mest CO2 udledende lande målt på den enkelte borger ikke reducere CO2 udledningen, hvem skulle så?

Denne tåbelige upraktiske ikke bæredygtige ulighedsskabende udvikling er et symptom på det egentlige problem, heldigvis er der ingen grund til at lytte til amatører, når der er profesionelle, min bager er heldigvis og naturligvis ikke min mekaniker og vise versa.

United Nations/FN
15. juli 2019

Der er 815 millioner i dag, to milliarder mennesker i verden forventet underernæret i 2050 forårsage af de menneskeskabte klimaforandringer i kølvandet på svindende eksistensgrundlag og medfølgende væbnede konflikter om de få tilbageværende resurser.

World hunger continues to rise due to conflict, climate change, says UN report.
United Nations

“A profound change of the global food and agriculture system is needed if we are to nourish the 815 million people who are hungry today and the additional 2 billion people expected to be undernourished by 2050.

Right now, our soils, freshwater, oceans, forests and biodiversity are being rapidly degraded. Climate change is putting even more pressure on the resources we depend on, increasing risks associated with disasters, such as droughts and floods.”
Link: https://www.un.org/sustainabledevelopment/hunger/

På den lange bane er denne politiske ikke bæredygtige beskyttelse af den overforbrugende del af befolkningen i storbyerne, en latterlig udstilling af politisk magtmisbrug og den fremstormende syndebuk politik med højreekstreme ledere i flere lande, der forsøger at beskylde de fattige for deres egen manglende susse i livet lokalt og globalt, men sandheden er en anden, globalt har udviklingen nu lokale konsekvenser.

Hvis ikke man politisk ønsker at skulle forholde sig til et ‘ekstremt’ stigende antal klimaflygtninge, burde vores folkevalgte politikere naturligvis stoppe med, at producere ‘nye’ klimaflygtninge.

Der burde tages klart afstand fra kortsigtede ‘ikke’ bæredygtige økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.

Årsag og konsekvens kære kommentatorer.

Eva Schwanenflügel, Ib Christoffersen, Vibeke Hansen, Kim Folke Knudsen, Steen K Petersen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

"Er pengene små er det da logik at man søger hen hvor der er billigere at bo. Sådan må det da for pokker være. Vi lever i et frit land, og vær glad for det."

Hvis boligerne kommer til at stå tomme fordi huslejerne er for høje er det så ikke sådan ifølge økonomisk teori om udbud og efterspørgsel at huslejerne må sættes ned. Et frit land - ha, ha.
Lejlighederne er åbenbart for store og dyre til at man kan få boligydelse plus lønindkomst til at hænge sammen.

Scenariet er at de velhavende klumper sig sammen i storbyerne og serviceres af en underklasse af folk i servicefag, som hver dag skal bruge timer og CO2udslip på at komme til arbejdet. En sådan planlægning på boligområdet kan ikke være i den almindelige befolknings interesse. Får man job i en af storbyerne bør det også være muligt at finde en bolig. Det ville jeg mene kunne komme betegnelsen "et frit land" et stykke nærmere. Planlægningen tilgodeser ikke befolkningens almene interesser. Det lader til at pengeinteresserne vægter højere.

Olav Bo Hessellund, Birte Pedersen, Annemette Due, Steffen Gliese, Jens Kofoed, Carsten Wienholtz, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Dorte Weber, Kim Folke Knudsen, Anders Skot-Hansen, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Pseudo økonomi og hjernevask det er hvad kunsten handler om, et årelangt gruppepres til indoktrinering, som ‘ikke’ appellerer til personlig dømmekraft eller selvstændig tænkning, ligesom en saglig diskussion af indholdet undgås.

Birte Pedersen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det har ikke noget at gøre med at være klimatosse om man har bil eller ej. Det er et spørgsmål om økonomi.
Som kontanthjælpsmodtager må man heller ikke eje mere end 10.000 kr.
Og med kontanthjælpsloft og 225-timers regel har man knapt nok råd til bus/togbillet - i den alt for dyre, offentlige transport, der efterhånden er næsten borte i det landlige.

Steen K Petersen, Espen Bøgh, Annemette Due, Steffen Gliese, Birte Pedersen, Carsten Wienholtz, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Estermarie Mandelquist, Vivi Rindom, Ulla Søgaard, Flemming Berger, Kim Folke Knudsen, David Breuer, Claus Nielsen, Jane Jensen, Kim Houmøller, Erik Fuglsang, Susanne Kaspersen, Lisbeth Glud og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
odd bjertnes

Der var ganske få rige og enpormt mange fattige. Det var så uretfærdigt. Så kom der progressive kræfter, hvoraf der har bredt sig den tilstand røverkapitalistisk degnedryppende over hele verden - og her i vildt progressive Danmark med 50års jubilæum - at de fattige er kommet i mindretal. Det er den store socialistiske sejr : De riges flertal. Men det er en periode man skal igennem formentlig :)

Bjørn Pedersen

Dette vil, i endnu størrere omfang end i dag, betyde at ikke bare klasseskellet størrere, men de forskellige klasser vil bogstavelig talt komme til at bo i forskellige verdener, geografier og samfunde. I kølvandet på Trumps valg, som mainstream medierne ikke havde forudset og hvis vælgerskare de ikke havde taget seriøst, var der en artikel vist nok med titlen "the media bubble is real".

Hvis journalister og andre kommentatorer lever i de største, danske byer, hvor længe før de fattigste bliver til et komplet abstrakt fænomen? Et usynligt samfund, som historisk aldrig har haft sine egne repræsentanter til resten af samfundet.

lone bording, Birte Pedersen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Ib Christoffersen, Claus Nielsen, Kim Folke Knudsen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er netop det der sker, Bjørn Pedersen; ude af øje er som bekendt ofte ude af sind.

Ej heller er det tilfældigt, at de sociale protestbevægelser har været mest synlige i København, for det er jo her de såkaldte landsdækkende aviser og DR holder til.

Med udgrænsning af borgere på de laveste overførselsindkomster, flytter man behændigt ikke alene 'udfordringen' (læs : problemet) med de manglende indtægter fra storbyen.
Man fjerner også deres evne til at råbe op og blive hørt som gruppe under pres.
Det samme ses med de hjemløse, som oplever sig kriminaliserede af zoneforbud, etc.

Del og hersk, ikke?

Jørn-Erik Rasmussen, Steffen Gliese, Torben Skov, Birte Pedersen, Carsten Wienholtz, Ib Christoffersen, Erik Fuglsang, Kim Folke Knudsen, Steen K Petersen, David Breuer og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Eva Schwanenflügel
God pointe mht. protestbevægelserne i København, og den fokus der var på et specifikt københavnsk jobcenter. Jeg tror dog ikke at fænoment er "del og hersk", altså som i en bevidst strategi. Tror simpelthen at det nye sociale, geografiske skel, sker som en utilsigtet konsekvens. Det er et produkt af ligegyldighed. Hvis investorerne i de dyre boliger der erstatter billigere boliger overhovedet tænker på at de smider fattige ud af byerne, vil de jo nok blot tænke at det jo ikke er deres problem.

Jeg fandt linket om mediernes "boble". Artiklens kontekst er valget af Trump, og fokuserer på amerikanske byer, men man kan (og bør) overfør artiklens pointe til netop danske forhold.

https://www.politico.com/magazine/story/2017/04/25/media-bubble-real-jou...

Efterhånden som København, Århus, Aalborg, Odense bliver til disse "clusters" artiklen beskriver, vil vores mediebillede nok komme til at ligne det amerikanske mere og mere.

Birte Pedersen, Ib Christoffersen, Steen K Petersen, Claus Nielsen, David Breuer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Bjørn Pedersen

Når effekten af borgerlig og Socialdemokratisk politik i løbet af de sidste 30 år er denne marginalisering af sociale problemer og et boligmarked, der trods al snak om det modsatte er helt ude af kontrol, så vil jeg mene, det er udtryk for en del og hersk politik.

Du kan selvfølgelig også kalde det ligegyldighed overfor de udsatte grupper, det er resultatet der tæller.
De svageste har ikke længere en stemme der er værd at samle på; de eksisterer nu heller ikke meget længere i politikernes og mediernes synsfelt.
Og dermed forstummer kritikken helt af sig selv, til gavn for magthaverne.

Interessant link.

Steffen Gliese, Birte Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Ib Christoffersen, Kim Folke Knudsen, David Breuer og Torben Skov anbefalede denne kommentar
David Breuer

God artikel.

Men jeg er stærk imod at bruge ordene "offentlig forsørgelse" og "overførselsindkomster" som de bliver brugt i artiklen. Det der formentlig menes er uddannelseshjælp, kontanthjælp eller anden hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Det vil sige, ikke dagpenge og ikke folkepension og andre ydelser til pensionister, som også er "offentlig forsørgelse" og "overførselsindkomster" men har mindre stigma forbundet med dem.

Det vil være meget mere præcis at definere hvilke overførselsindkomster, men det er også negativt overfor modtagere af uddannelseshjælp, kontanthjælp eller anden hjælp efter lov om aktiv socialpolitik at de er de eneste som bliver mærket som "offentlig forsørget" når der er mange andre som også er. Det er klart at mange har en opfattelse at dagpenge og pension "har de selv betalt til" men de er stadigvæk overførselsindkomster lige som kontanthjælp.

Birte Pedersen, Carsten Wienholtz, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov, Ebbe Overbye, Steen K Petersen, Brian W. Andersen, Eva Schwanenflügel og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Jeg tror, at der kan vente flere ubehagelige konsekvenser af denne helt skæve byudvikling.

som sker i næsten alle de industrialiserede samfund og som har stået på i mere end 30 år.

Mange ældre borgere " sidder fast i ejerboliger ", som de ikke længere magter, men de har heller ingen steder at flytte hen for billige lejeboliger eksisterer ikke. Nu kan man jo tilføje pyt så bliv boende i det hjem du holder af, indtil du skal bæres ud.

Men i de dyre post nr. er begrebet grundskyld og ejendomsværdiskat ved at udvikle sig til en større og større økonomisk belastning. Det er høje beløb, som boligejerne skal stille med for at blive boende. Mange års boligpolitik baseret på at tilgodese de eksisterende boligejere med værdistigninger og overbelåning af hele boligmarkedet kan vise sig at være en økonomisk trussel mod fremtidige generationer af pensionister og seniorer. Hvor skal de flytte hen den dag grundskylden og ejendomsværdiskatten fører til at de må flytte f.eks ved overgangen fra lønarbejde til pension ?

Den nye generation af unge rammes endnu hårdere af et boligmarked med opskruede priser og hvor den lave inflation for tiden gør, at de skal bruge meget meget lang tid på at afbetale deres boliggæld.

Dem som undervejs rammes af social ulykke, eller fysiske handicap eller tab af arbejde risikerer at ende som evigt forgældede borgere uden mulighed for at få en tryg alderdom. Det dumsmarte begreb vi skal have fleksible arbejdspladser og løse projektansættelser, det kan blive dråben der får boligmarkedet til at vælte. For hvem vil dog låne penge til en gruppe af lønmodtagere, som aldrig får et fast job , men hopper rundt fra den ene løse ansættelse til den næste.

Det kan være, at når de mere ressourcestærke grupper kommer i klemme på manglende billige lejeboliger, at så begynder der at opstå et politisk pres på, at få stoppet at storbyerne ender som rigmandsghetto eller som bnb oase for internationale investorer. Investorer der ødelægger byens alsidighed og lukker den af for de mange af ren og skær profit.

Det er som om at det store flertal af politikerne har valgt at vende det blinde øje til dem, som allerede nu er hårdt ramt af udviklingen. Almennyttige boliger der nu har travlt med at skubbe byens fattige helt ud ved at nedlægge små og billige lejeboliger, frasalget af alle de kommunale boliger, ødelæggelsen af andelsboligmarkedet, så dette nu ikke er et billigt alternativ. Ghettoplanen der sparker ned ad og koster borgere med lave indkomster rundt og ud af bebyggelsen. En kæde af forkerte beslutninger, som har undergravet udbuddet af alternative lejeboliger, der kunne være der for dem som ikke har så mange penge.

Der er så mange strukturelle problemer gemt i nutidens kommercielle byudvikling, at vi må starte helt forfra med nye boligformer og med nye former for økonomisk hjælp til trængte borgere, så de ikke tvinges til at flytte ud i intetheden til en kommune, som i øvrigt ikke ønsker dem.

Det at der nu er etableret et Boligministerium er et stort fremskridt, og i den her beskrevne byudvikling ligger der en omfattende social opgave, at få genskabt at vores store byer er for alle samfundslag og ikke kun for de rige og for investorer med profit for øje.

Det er for mig et eksempel på at skabe sammenhængskraft i Danmark.

Steffen Gliese, Birte Pedersen, Vivi Rindom, David Breuer, Steen K Petersen, Kim Houmøller, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ David Breuer

Præcis de to ord du nævner, "offentlig forsørgelse" og "overførselsindkomst", er som du siger blevet billedet på en typisk kontanthjælpsmodtager, og det er resultatet af en lang periode med stigmatiserede omtale.

Faktisk er millioner danskere på "overførselsindkomst", idet de er folkepensionister, handicappede, unge på SU, modtagere af barselsdagpenge, børnepenge og boligstøtte, etc.

Alle betaler skat af deres overførselsindkomst, og de fleste har betalt skat i arbejde også.

De allerfleste overførsler havner i et lukket kredsløb.
Pengene forbruges på dagligvarer, husleje og eventuel transport.
Derfor bidrager de ikke til en eventuel 'vækst' eller BNP.

Men de fratrækker heller ikke noget.
For pengene bliver i Danmark.
Det er de færreste af disse mennesker, som kan eller må investere i fx aktier.

Det er også de færreste, som har mulighed for at snyde systemet, idet hele deres økonomi er overvåget på kryds og tværs.

Det er paradoksalt nok de laveste indkomstgrupper der fokuseres på, når det drejer sig om at kontrollere bedrageri.

Man kan spørge sig selv, hvorvidt det giver mening i det store billede, når vi har været vidner til hvidvask, skuffeselskaber, mafiøse forretningsmetoder, dataoverførsler af private oplysninger, snyd med skat i millioner af kroner, og politikere som prøver at gøre sig populære på inhumane love og hårdere straffe til tiggere?

Birte Pedersen, Steffen Gliese, Ib Christoffersen, P.G. Olsen, Henriette Bøhne, Torben Skov, Bjørn Pedersen, David Breuer, Steen K Petersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Kim Folke Knudsen :

"Der er så mange strukturelle problemer gemt i nutidens kommercielle byudvikling, at vi må starte helt forfra med nye boligformer og med nye former for økonomisk hjælp til trængte borgere, så de ikke tvinges til at flytte ud i intetheden til en kommune, som i øvrigt ikke ønsker dem."

Netop det sidste er eklatant; at eksportere borgere til kommuner, der ikke ønsker dem.

Hvor er det moralske og etiske syn på vores medmennesker i alt dette?

Hvor ender de "eksporterede"?
I en Låsby Svendsen rønne langt fra alfarvej?

Nej, ingen skal dø på gaden. (Selvom det gør de nu også !!)
Men det står dem frit for at krepere langt fra gode venner og naboer i skimmelbefængte bondehuse.

Og sådan er cirklen sluttet : fra Socialdemokratisk og engageret boligpolitik, et velfærdssamfund for alle, til de udtyndede og udåndede tanker om et lille land i ubalance med sig selv.

Fanden tager dem på "overførsler", åbenbart.

Jørn-Erik Rasmussen, Birte Pedersen, Steffen Gliese, Henriette Bøhne, Torben Skov, David Breuer, Steen K Petersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Altså nu er jeg selv en del af denne statistik, og jeg vil gerne mane til besindighed.
Jeg er flyttet fra et liv på overførsler i København til et liv på landet med både arbejde og økolandsby. Måske er det ikke nødvendigvis så slemt, som det lyder?

lone bording, Birte Pedersen, Steffen Gliese, Klaus Møller Kristensen, Erik Fuglsang, Michael Friis, Jens Winther, Ib Christoffersen, David Breuer, Eva Schwanenflügel og Jan Damskier anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Nanna Kinch

Det lyder dejligt.

"Jeg er flyttet fra et liv på overførsler i København til et liv på landet med både arbejde og økolandsby. Måske er det ikke nødvendigvis så slemt, som det lyder?"

Okay Nanna, fortæl hvad du gjorde?
Vi har brug for at vide hvordan man gør.

Birte Pedersen, Steffen Gliese, Erik Fuglsang, Egon Stich, Torben Skov og David Breuer anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Tror mange ville følge dig hvis de havde råd :-)

Birte Pedersen, Egon Stich, Torben Skov og David Breuer anbefalede denne kommentar
Ib Christoffersen

Hele formålet er jo at eksportere de skatteydere der koster kommunerne mere end de betaler kommunerne. Det er ren driftøkonomi. Og modtagerkommunerne får så penge via udligningsordningen for at være opbevaringssted for de eksporterede. Man kan så diskutere hvor stor den udligning skal være.

Ib Christoffersen

@ Nanna Kinch ja, der er da mange muligheder, men det har jo nok krævet et initiativ fra dig og din familie og nogle fravalg og nogle ikke ønskede tilvalg. Men det er jo ikke et krav at alle kan bo lige precis der hvor de selv ønsker, hvis de ikke selv kan betale for det.

Ib Christoffersen

Iøvrigt en smart måde at fjerne gettoer på, Danmark er jo stort og så bliver der længere mellem gettobeboerne. Og så bliver der iøvrigt også boliger til Frank Jensens vælgere i København i de lejligheder hvor beboerne bliver eksporteret.

Kan se, at debatten ikke er voldsomt belastet af fakta, men de sædvanlige myter omkring København. For det første er der et overtal af socialt udsatte i København, vil man have en mere blandet by - som nogle her gerne ser - så skal der flere fra de højere socialgrupper ind i byen. Københavnerne ligger også indkomstmæssigt under landsgennemsnittet, vil man have en mere blandet by - så skal der nogle flere højtlønnede ind i København. København er også landets yngste kommune, så vil man have en mere blandet by - så skal der flere ældre ind i byen. Disse tre simple fakta som alle kan slå op, står i modsætning til argumentationen i næsten alle de alle forudgående indlæg, hvilket siger meget om den afstanden mellem myter og realiteter, når det gælder befolknings- og boligforholdene i København Kommune. Den sidste iagttagelse jeg vil dele her er, at det er helt uinteressant at se isoleret på, om nogle relativt fattige er flyttet ind/ud af byen, hvis man ikke samtidig undersøger, hvorfor de har gjort det. Det studie trænger vi til. I USA er man gået i gang, og her har det indtil videre vist sig, at de relativt fattige tilsyneladende ikke flytter mere ud af gentrificeringsdistrikter end alle andre distrikter. Men det er når de engang vælger at flytte, bliver der så plads til andre, mere velstillede borgere. Går ud fra, at vi ikke skal tvinge de relativt fattige til at bo efter vores forgodtbefindende. Trods at der er brug for det, hvis vi vil have et mere blandet København, hvor de fattige og rige kan møde hinanden i hverdagen. God weekend på cafeen!

lone bording, Erik Fuglsang, Michael Friis og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Nanna Kinch, tak for dit indlæg! Det er rart at høre om nogen, der GØR noget - i stedet for det sædvanlige klagekor, som bare står stille og brokker sig.

Ib Christoffersen

@ F. Fischer For pensionister er det markant billigere at bo på landet i parcelhuset. Parcelhuset er jo belånt med kreditforeningslån. Ved at flytte kan der ikke optages kreditforeningslån i den lejlighed der flyttes til på grund af reglerne om kreditforeningslån, så er det banklån og det er markant dyrere. Så bliver det først når børnene bliver så formuende at de kan købe en børnekøbslejlighed, som de så lejer ud til forældrene (som så får boligsikring), der sker en tilflytning til byen.

@Ib Christoffersen står mig ikke helt klart, hvad du prøver at sige. Pensionisterne har langt den største formuemasse (over 2/3 af al formue ligger hos 60+). De har samtidig i snit nemmere ved at skifte bolig, fordi de er mindre bundet til arbejdsplads, børns skolegang m.v. Det som er sket gennem mange år i København er, at unge studerende flytter ind og bliver boende, mens parcelhusgenerationen aldres udenfor bygrænsen.

Steen K Petersen

Der er desværre flere der ikke forholder sig til artiklen her i debat tråden

»Det er i høj grad de stigende boligpriser, der er skyld i den sociale eksport af borgere væk fra storbyerne. Og så er der heller ikke nogen tvivl om, at de lavere ydelser er en medvirkende faktor,« siger Lars Andersen med henvisning til blandt andet kontanthjælpsloftet.
»Vi har for øjeblikket en sag med en borger, der kom hertil fra Greve Kommune, der koster os mellem 300.000-500.000 kroner årligt. Vi får på udligningen 80.000 kroner, hvilket betyder, at jeg selv skal finde minimum 220.000 kroner i budgettet for den ene borger. Det er jo grotesk.«

Der er sågar en herre der vil have undersøgt, hvorfor fattige flytter ud af København!!!!!!!!!!!

Hvad er det I ikke forstå, forhold jer venligst til artiklen, l læser artiklen som fanden læser biblen, borgerlig anstændighed har ringe kår disse år.

Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye, Brian W. Andersen og David Breuer anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Steen K Petersen, rolig nu, der er ingen grund til at være opfarende. De borgere, du påstår "eksporteres" flytter jo ikke, fordi en 4-værelses ejerlejlighed i havneområderne er steget i pris!

Sammenligningen er derfor fuldstændig irrelevant.

Lejeudgifterne i kommunalt anviste lejelejligheder eller i den almene sektor er ikke pludselig steget voldsomt. Og hvis de pågældende skulle være blandt de heldige, som har fået en lejelejlighed i den private sektor, så kan lejen heller ikke pludselig sættes op. Kun hvis beboeren selv siger lejligheden op, kan boligen moderniseres efter §5.2 og lejen sættes op.

lone bording

Kontanthjælpsloftet nedsætter boligydelse til enlige forsørgere på kontanthjælp, hvilket tvinger enlige forsørgere ud af dyre boliger -Kontanthjælpsloftet er skabt af ren misundelse - fjern kontanthjælpsloftet -

I landdistrikter er boligejere på grund af faldende huspriser og stop for kreditforeningslån blevet teknisk insolvente. Det har flere fordele og et par bagdele. børnefamilier og pensionister med boliggevinster fra metropoler kan opkøbe og opdatere den bedre del at boligmassen i landdistrikterne og få gratis fornøjelser og aktive landsbysamfund med i købet. Bagdelen er at den stigende ulighed i boliggevinster giver forældre med friværdi ( hvor priserne stiger) og landmænd med opskruede jordværdier mulighed for skattebegunstiget opkøb af boligmasse i storbyer, der får priserne til at stige yderligere.
Børnefamilier med gode indtægter men uden forældre med boliggevinster er tvunget til at bosætte sig i storbyer da de uden boliggevinster i ryggen ikke kan låne til at bo i forstæder med grundskyld i 100.000 kr klassen. Denne vandring fra Jylland til København har skabt et rigt og mangfoldigt Nørrebro der kun bliver grønnere.

København tror stadig at de sociale modstandsbevægelser startede i København!!
Det gjorde de ikke. De Sociale Modstandsbevægelser startede på Fyn på Anstændighedens plads i Svendborg bevægede sig over Fredericia Middelfart til Vejle og længere op i Jylland og derfra til København hvor de blev “opdaget” af de københavnske medier - desværre har den sociale modstandsbevægelse i København ikke ændret en tøddel på hvad politikere i Københavns Kommune beskæftiger sig med - det er stadig embedsmænd der styrer København hvad angår kontrol sanktion, tvangsaktivering og fastholdelse af 16.000 syge i aktivering på kontanthjælp -
I dag er det Forening ForRetssikkerhed med adresse og kontor i et af vores fattigste landdistrikter der via solidariske medlemsbidrag ansætter fattige og syge københavnere i solidariske fleksjob på internettet. Fra ledighedsydelse til fleksjob gør forskellen for de fattigste københavnere.

Eva Schwanenflügel, Brian W. Andersen, Lise Lotte Rahbek og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar