Læsetid: 7 min.

Den store grønne omstilling kræver et opgør med systemets silotænkning

Tidligere topchef i centraladministrationen appellerer til den ny regering om at bryde med trægheden i embedsværket og bringe visionære virksomheder sammen i grønne projekter
Socialdemokraten Dan Jørgensen overtog posten som klimaminister – og med den en stor opgave, der ifølge tidligere departementschef Jørgen Rosted går ud på at nedbryde silotænkningen i embedsværket.

Socialdemokraten Dan Jørgensen overtog posten som klimaminister – og med den en stor opgave, der ifølge tidligere departementschef Jørgen Rosted går ud på at nedbryde silotænkningen i embedsværket.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

3. juli 2019

Det er, når de smukke visioner møder virkeligheden, at besværlighederne begynder.

De fire partier, der udgør den nye S-regerings parlamentariske grundlag, har i deres fælles ’forståelsespapir’ malet et smukt billede af et grønnere Danmark, der lever op til Parisaftalens klimamål, får økologien til at brede sig, gør Finansministeriets regnemodeller grønne, baner vej for en cirkulær økonomi, griber ind over for miljøbelastningen med plastic, PVC, kvælstof, sprøjtegifte m.m.

En af de mange, der roser forståelsespapiret, er Jørgen Rosted, økonom, tidligere direktør i Finansministeriet, departementschef i Erhvervsministeriet og udviklingsdirektør i forsknings- og analyseenheden FORA, i dag rådgiver for bl.a. grønne danske virksomheder.

Om nogen ved Jørgen Rosted, hvad realpolitik er, og hvilke barrierer politiske visioner kan støde på i mødet med embedsværket, erhvervslivet og offentligheden.

»Når jeg læser forståelsespapiret, synes jeg, det er flot og rosværdigt. Men alt i papiret er skrevet ud fra lovgiveres syn på, hvad Folketinget kunne gøre med et flertal i ryggen. Men politikerne befinder sig i en silo, hvor de kun tænker i de redskaber, de selv råder over,« siger Jørgen Rosted.

»Dybest set er de godt klar over, at fanden er løs, fordi de ikke kan regne med udelt opbakning og heller ikke ved, hvordan alting skal bringes til at virke.«

Jørgen Rosted har netop leveret en hvidbog med titlen Samfundsinnovation om den grønne omstillings muligheder og udfordringer til cleantech-organisationen CLEAN, der skaber udvikling og samarbejde mellem danske grønne virksomheder, kommuner, universiteter m.fl.

»CLEAN har bedt om en analyse, der viser den nøglerolle, grønne klyngeorganisationer og innovationsnetværk kan spille i en bæredygtig omstilling af det danske samfund,« siger direktør i CLEAN, Carsten Orth Gaarn-Larsen.

Hvidbogen påpeger den tøvende politiske reaktion, der ofte har gjort sig gældende, når det drejer sig om den grønne omstilling. Det skyldes den store usikkerhed, som råder – dels usikkerhed om selve klimaets udvikling, men også »afgørende usikkerhed om større indgreb, der ændrer på samfundsindretningen«.

Det handler blandt andet om, hvordan befolkningen kan tænkes at reagere.

»Der er tale om usikkerheder af en så gennemgribende karakter, at det har været svært og nogle gange umuligt at opnå den nødvendige opbakning til ambitiøse miljømål, og når det alligevel er lykkedes, har det været svært at få tilslutning til de politiske initiativer, der kunne realisere miljømålene,« hedder det hvidbogen.

Jørgen Rosted understreger, at der herhjemme på det seneste er sket et betydeligt stemningsskift i form af en bredere opbakning til en stærkere grøn omstilling. Det afspejles i de fire partiers forståelsespapir. Det betyder bare ikke, at alle barrierer er ryddet af vejen.

Siloerne

En grundlæggende barriere er, at vanetænkning og mangel på udsyn spærrer for radikal tænkning og nye løsninger.

»Vi har bygget samfundet op i siloer, og hvis du bevæger dig på tværs af siloerne for at skabe konkrete løsninger, støder du på barriererne i form af manglende viden, ’vi gør, som vi plejer’-holdninger og modvilje mod at gøre noget grænseoverskridende, der virker,« siger han.

Rosteds erfaring er, at det i mødet mellem politikere og embedsværk typisk er sidstnævnte, der spærrer og bremser.

»Ministre er langt mere villige end systemet, og det har de altid været,« siger han.

»Men de er jo ikke onde, folkene i embedsværket. De mener, de gør det rigtige ved at advare ministrene om alt det, der er farligt, og alt det, der ikke kan lade sig gøre.«

Han ved af erfaring, at nye ideer og forslag udefra ofte afvises på ministerielt chefniveau med en bemærkning om, at det er der ikke politisk opbakning til.

»Og så ender rapporten og dens forslag på en hylde, hvor ingen hører om den eller læser den.«

Holdningen kan man også møde i erhvervslivet, hvor silotænkning kan betyde, at én virksomheds interesse i et tværgående grønt samarbejde strander på, at en anden virksomhed tænker mere snævert og derfor ikke får meldt tilbage, med den konsekvens at et muligt projektsamarbejde smuldrer.

»Barrieren er i os mennesker,« siger Jørgen Rosted.

Det må der laves om på, hvis de nye ambitiøse mål skal sikres, og den tidligere departementschef mener, at vejen hertil dels er en offentlig debat om dagens systemtræghed og silotænkning, dels en meget mere aktiv politisk indsats for at fremme tværgående samarbejder om de nye løsninger, der kan sikre CO2-reduktion, cirkulær økonomi, beskyttelse af vandressourcen m.m.

Samfundseksperimenterne

I CLEAN’s hvidbog bruges udtrykket ’samfundseksperimenter’ om projekter med grøn teknologisk innovation, der omfatter aktiv offentlig medvirken.

I sidste ende hviler de flotte overordnede miljø- og klimamål på, at vi bygger hele samfundsmaskineriet om, tandhjul for tandhjul, og det fordrer massiv innovation på tværs af virksomheder og sektorer og i samarbejde med det offentlige.

Jørgen Rosted giver et eksempel, der illustrerer, hvad det i virkeligheden og konkret kan handle om, når der tales om den store grønne omstilling:

»Prisen på havvindmøller skal bringes ned for at sikre, at de udbygges tilstrækkelig bredt og hurtigt. Der er en anden klyngeorganisation kaldet Energy Innovation Cluster, der med over 250 virksomheder, myndigheder og universiteter som medlemmer arbejder med at udvikle løsninger inden for vindenergi, energilagring, offshorevirksomhed, nye energiteknologier m.m.«

»Ét lille projekt, som Energy Innovation Cluster arbejder på i Esbjerg, hedder Marine Growth. Det handler om, at blandt andet muslinger sætter sig på den del af havvindmøller og produktionsplatforme, der er under vand. Denne begroning forværrer belastningen fra bølgerne og reducerer konstruktionens bæreevne mærkbart. Derfor må den fjernes, og det gøres i dag manuelt af dykkere, hvilket både er tidskrævende og dyrt og dermed belaster havmøllernes pris og konkurrenceevne,« fortæller Rosted.

Derfor arbejder Energy Innovation Cluster nu på en ny løsning, der bl.a. omfatter brug af en robot, der kan bevæge sig rundt på konstruktionen og give besked om begroningens omfang, samt en anden robot, der kan fjerne begroningen ved højtryksspuling – under vand.

»Effekten af løsningen vil være en forlængelse af konstruktionens levetid og en forventet reduktion af omkostningerne med 30-40 pct.,« hedder det på hjemmesiden for projektet, der har vindmølleproducenten Siemens og producenten af nordsøolie Total som rekvirenter, og som med et offentligt tilskud på 2,9 mio. kr. skal resultere i et færdigudviklet system om to år fra nu.

»CLEAN og Energy Innovation Cluster er de eneste organisationer i Danmark, der kører på den måde, og der er stort set ingen, der ved det. Men det er den slags, vi skal have 100 af,« siger Jørgen Rosted.

Projekterne

Rosted nævner tre andre eksempler på denne type grønne innovative samfundseksperimenter, som CLEAN er ved at udvikle, og hvor flere parter samarbejder:

  • Et stort nordisk projekt, der bygger videre på et projekt fra Syddansk Universitet med SAS og Mærsks deltagelse, som handler om såkaldt ’electrofuel’, dvs. et syntetisk brændstof fremstillet ved at kombinere brint, frigjort ved elektrolyse, med en kulstofkilde, der kan være biomasse eller CO2. Brændstoffet skal kunne bruges til tunge, lange transporter, herunder på sigt måske fly.
  • Et projekt med genanvendelse af materialet fra brugte møllevinger, som energiselskabet Ørsted og vingeproducenten LM deltager i. Brugte vinger, som der kommer mange af i fremtiden, anvendes i dag i knust form alene til vejfyld og støjvolde, men materialet er værdifuldt og bør derfor finde mere avancerede anvendelser.
  • Et projekt med genanvendelse af plastikaffald via pyrolyse, som Innovationsnetværket for Miljøteknologi står for, og som har bl.a. LEGO og CLEAN som deltagere. Plastik genanvendt efter mekanisk sortering af affaldet kan ikke blive rent nok til f.eks. at indgå i nye LEGO-klodser, og derfor vil man søge at udvikle pyrolyseteknikken baseret på kraftig opvarmning af affaldet.

I hvidbogen anbefales en række relevante satsningsområder for nye grønne klyngeorganisationer.

Ét er at sikre systemer til stabil elforsyning, når strømmen i nær fremtid alene kommer fra vedvarende energi.

Et sådant ’intelligent elnet’, der kan fordele den producerede grønne strøm optimalt og samtidig fordele forbruget hensigtsmæssigt over døgnet, kan mindske behovet for den lagring af strømmen, som er en udfordring i det vedvarende elsystem. Et sådant projekt som et samarbejde mellem flere byer, virksomheder og elselskaber kan hente inspiration i det igangværende Ecogrid-projekt på Bornholm, påpeger Jørgen Rosted.

Et andet påtrængende projekt vil være samarbejder, der baner vej for cirkulær økonomi via mere ensartede metoder til kildesortering af affald, herunder de voksende mængder plastikaffald.

I dag er der ifølge Rosted »begrænset vidensdeling mellem de parter – kommuner og affaldsselskaber – der har ansvaret for kildesorteringen, og den affaldsindustri, der sorterer affaldet.«

Et tredje satsningområde bør ifølge hvidbogen være vand.

Det voksende pres på den danske vandressource gør det nødvendigt at reducere brugen af det rene drikkevand, og her kan projekter om øget brug af ’sekundavand‘ blive vigtige.

Det handler om at genanvende renset spildevand direkte til forbrugsformål, hvor drikkevandskvalitet ikke er påkrævet, f.eks. toiletskyl. Vejen frem kan være lokale eksperimenter med brug af sekundavand i private husholdninger.

Penge til løsninger

I øjeblikket er en ny erhvervsfremmelov under implementering. Den lægger op til, at dagens omkring 50 klyngeorganisationer lægges sammen til ti godkendte, hvoraf to skal fokusere på grøn omstilling.

»I dag får eksisterende klyngeorganisationer et par milliarder om året af det offentlige, som de bruger til at holde møder og skrive rapporter om, hvad man kunne tænke sig at gøre engang. Den ny erhvervsminister bør sige til sine embedsmænd, at det skal skrives ind som betingelse for at få penge, at det handler om konkrete innovationssamarbejder til løsning af konkrete problemer med deltagelse af dem, der skal gennemføre løsningen. Det vil give helt anderledes flyvehøjde til en række omstillingsprojekter, som lige nu udvikler sig for langsomt eller slet ikke letter,« siger Jørgen Rosted.

Den tidligere departementschef er et stykke forbi pensionsalderen, men har fortsat fuld fart på.

»Vi har jo ikke så meget tid,« siger han med henvisning til klima- og miljøudfordringen.

Det er derfor, han finder det så magtpåliggende, at den ny regering og dens støttepartier går fra visionære dokumenter til praktisk handling og gør op med silotænkning, systeminerti og politisk usikkerhed.

Socialdemokratiet og Finansministeriet har været på kant, og det kan fortsætte efter regeringsdannelsen. Mette Frederiksen har den fordel, at hun ikke bare kan præge ministeriet ved at sætte Nicolai Wammen i spidsen for det, men også ved at udpege ny departementschef
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Jakob Lykkebo Østergaard
  • Johnny Christiansen
  • Niels-Simon Larsen
  • Eva Schwanenflügel
Morten Lind, Jakob Lykkebo Østergaard, Johnny Christiansen, Niels-Simon Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu