Tændstikterroristen blev radikaliseret af sin egen sorg

Fortællingen om terroristen Moyed Al Zoebi er historien om en mand, der blev radikaliseret af sin egen sorg.

Sådan siger den anerkendte svenske terrorekspert Magnus Ranstorp.

Han har fulgt sagen om den syriske mand Moyed Al Zoebi, der levede som asylansøger i Sverige.

Terroreksperten har også læst Informations føljeton om sagen, og den belyser ifølge ham, hvordan en personlig tragedie kan føre et menneske ud i blodig ekstremisme.

Moyed Al Zoebi blev tidligere i år dømt for at have forsøgt at gennemføre et terrorangreb i København i november 2016. Her ville han og en medsammensvoren stikke folk ned med knive og detonere en eller flere selvmordsbomber fremstillet af svovlet fra tusindvis af tændstikker. 

For at forstå, hvordan Moyed Al Zoebi kunne komme så langt ud, skal man tilbage til et trafikuheld i efteråret 2015.

»Det gik helt galt i hans liv, og det begyndte med, at hans søn døde i et bilsammenstød, som han bebrejdede sig selv for,« konstaterer Magnus Ranstorp, der er forskningschef på det svenske forsvarsakademis Center for Asymmetriske Trusselsstudier og rådgiver for blandt andre EU.

»Det er tydeligt, at tragedien skabte, hvad man kalder en cognitive opening. Det er typisk i sager om radikalisering. Hændelser som dødsfald i familien kan ofte sætte gang i en radikaliseringsproces. Folk kan ikke se nogen mening i deres tilværelse og begynder at lede efter en. De finder trøst i en ideologi, der deler alting op i sort-hvid og giver dem mulighed for at strukturere og håndtere deres ellers kaotiske liv.«

Moyed Al Zoebi blev tilhænger af salafisme.

Det er en ekstrem udgave af sunniislam, der er kendetegnet ved, at verden deles op i rent og urent, halal og haram, ud fra en meget bogstavtro læsning af koranen.

Fra salafisme til jihadisme

Det står klart, at Moyed Al Zoebi knyttede relationer til personer omkring en moske i den nærliggende by Hässleholm ved navn Ljusets Moské.

Den regnes for at være et samlingspunkt for salafister.

»Og der er en glidebane fra ikkevoldelige salafister til voldelige salafistiske jihadister,« siger Magnus Ranstorp.

Inden for den salafistiske ideologi skal alt, hvad der er urent, således bekæmpes. Lige fra shiamuslimer til homoseksuelle og kvinder, der ikke kender deres plads.

Det jihadistiske element opstår så, når salafisterne er parate til at gribe til vold i denne kamp imod det urene og for et verdensomspændende kalifat, typisk med deres eget liv som indsats.

»De bliver martyrer, der stiller sig i spidsen for kampen, og de garanteres en plads i paradiset. Kollektivet står over individet, og de har derfor ydet den ypperste indsats, når de har ofret deres eget liv.«

Det er ikke i detaljer klarlagt, hvordan Moyed Al Zoebi blev radikaliseret. Men tilsyneladende spiller prædikanter i både den virkelige verden og på nettet en rolle. Og meget tyder på, at Moyed Al Zoebi også kom i kontant med en såkaldt handler med forbindelse til Islamisk Stat.

»Mens imamerne giver den ideologiske næring til jihadisterne, er det typisk, at den slags handlers slår kloen i dem og instruerer dem i det mere praktiske,« siger Magnus Ranstorp.

Han henviser til, at det samme blandt andet skete i sagen om den danske og den norske kvinde, der i december sidste år blev myrdet i Marokko, og i sagen om den usbekiske terrorist, der i april 2017 kørte en stjålet lastbil ind i en menneskemængde på Drottninggatan i Stockholm.

Radikaliserede asylansøgere

Moyed Al Zoebi var efter alt at dømme særligt åben over for påvirkning, fordi han var i sorg.

Og som asylansøger tilhørte han allerede på forhånd en gruppe, der ifølge Magnus Ranstorp er sårbar i forhold til radikalisering:

»Asylansøgere har meget lidt at lave i løbet af dagen. De kan blive såkaldte drifters. Det er let for dem at havne på nettet, hvor de kan støde på mere eller mindre radikalt indhold. De lever i uvished og kan have svært ved at se meningen med livet og kan derfor blive søgende og støde ind i imamer og andre både offline og på nettet, som kan være med til at radikalisere dem.«

Den usbekiske gerningsmand Rakhmat Akilov, der stod bag terrorangrebet på Drottninggatan i foråret 2017 var således også asylansøger, og i Tyskland har asylansøgere ifølge Magnus Ranstorp været involveret i otte ud af ti terrorplaner, som er blevet opdaget.

»Som en mand, der både var i dyb sorg og asylansøger var Moyed Al Zoebi sårbar over for radikalisering. Jeg siger ikke, at det er synd for ham. For han forsøgte at slå uskyldige mennesker ihjel. Men han er et tragisk tilfælde – en person, som måske ikke var gået den vej, som han gik, hvis ikke hans søn var død.«