Læsetid: 10 min.

Terroristen med tændstikkerne flygtede fra politiet og fra sig selv, men snublede til sidst

Retssagen mod en syrisk asylansøger, som havde forsøgt at begå terror i København, gav indtryk af en nervøs og høflig mand, som var blevet radikaliseret af livets modgang. Han havde været parat til at dø og til at dræbe andre. Nu skulle han bevise, hvorfor han fortjente et liv i frihed. Dette er femte – og sidste – kapitel i serien om Tændstikmanden
Retssagen mod en syrisk asylansøger, som havde forsøgt at begå terror i København, gav indtryk af en nervøs og høflig mand, som var blevet radikaliseret af livets modgang. Han havde været parat til at dø og til at dræbe andre. Nu skulle han bevise, hvorfor han fortjente et liv i frihed. Dette er femte – og sidste – kapitel i serien om Tændstikmanden

Sofie Holm Larsen

27. juli 2019

Dette er en fortælling i fem afsnit. Læs første kapitel her.

Kapitel 5: På Dokumentafsnittet i Kastrup Lufthavn var en kvindelig politiassistent midt i noget arbejde, da hun blev forstyrret af sin telefon.

Det var en sen eftermiddag i november 2017, og manden i den anden ende af røret var en station manager fra Turkish Airlines. Han forklarede, at han lige havde tjekket en passager ind, som skulle med et fly til Istanbul klokken 18.00. Passageren havde ingen bagage med, og station manageren mistænkte ham for at rejse på falske dokumenter.

Kort efter stod politiassistenten ved gaten. Hun betragtede, hvordan manden uden bagage sad og talte i telefon, mens de andre passagerer boardede flyet. Da han endelig gik igennem gaten som den allersidste, tog hun fat i ham.

På en blanding af engelsk og svensk forklarede han politiassistenten, at han var på vej til Athen for at besøge noget familie.

Han skulle kun være der i én dag og havde derfor ingen bagage med, sagde han. Han havde heller ingen returbillet. Til gengæld var han i besiddelse af 600 amerikanske dollar.

Politiassistenten kastede et blik på hans syriske pas. Bogstaverne i det var uskarpe, vandmærkerne var trykt skævt på siderne, og kanterne så ud til at være klippet med en saks.

Navnet stod angivet til at være:

MOYED AL ZOEBI

Samme morgen havde Moyed Al Zoebi fået en dårlig nyhed. Efterforskere fra den svenske efterretningstjeneste SÄPO havde ringet til hans advokat Lars Edman og indkaldt ham til en afhøring i Malmø dagen efter. Det eneste, de havde fortalt advokaten, var, at de mistænkte Moyed for at stå bag forberedelserne til et terrorangreb.

Så snart han havde fået beskeden, var Moyed dukket uanmeldt op på advokatens kontor. Han havde været meget ophidset og utilfreds med at skulle afhøres. Efter et kort møde med advokaten var han igen stormet ud af kontoret.

Om eftermiddagen havde han så forsøgt at tjekke ind på et fly til Tyrkiet i Kastrup Lufthavn. Og efter politiassistenten fra Dokumentafsnittet havde set nærmere på hans pas, blev Moyed anholdt og sigtet for dokumentfalsk

Anholdelsen satte gang i en hel del rejseaktivitet for både dansk og svensk politi.

Et år tidligere havde den syriske asylansøger Moyed Al Zoebi også befundet sig i København. Meget tydede på, at formålet med hans rejse dengang havde været at begå et terrorangreb, hvor tilfældige forbipasserende i København skulle stikkes ned med knive, hvorefter han og en medsammensvoren ville detonere en eller flere hjemmelavede bomber.

Hans medsammensvorne, Dieab Khadigah, var imidlertid blevet forhindret i at rejse ind i Danmark, da han ikke havde haft sit pas med. I Tyskland fik han en dom for sin medvirken til terrorplanerne.

Imens var Moyed rejst tilbage til Sverige. Her havde han de seneste måneder levet nogenlunde uforstyrret med sin kone. Lige indtil SÄPO havde indkaldt ham til en afhøring.

I december 2017 rejste efterforskere fra SÄPO så til Danmark, hvor de afhørte Moyed i Vestre Fængsel.

De spurgte, hvad han havde lavet, da han et år forinden havde befundet sig i København. Han fortalte dem, at han vist var faldet i søvn i toget og var kommet til at køre for langt.

Efter afhøringen meddelte SÄPO Moyeds advokat, at de ville droppe efterforskningen imod ham. De mente ikke, at der var beviser nok til at bestyrke mistanken om planlægning af terror.

Men dansk politi havde ikke tænkt sig at lade sagen ligge. Få dage efter rejste efterforskere fra Danmark til Tyskland for at afhøre Dieab Khadigah.

Det lykkedes dem at få ham til at vidne imod Moyed Al Zoebi. Han fortalte, at Moyed havde spillet en hovedrolle i planlægningen af terrorangrebet, og at det var ham, der havde styret indkøbet af materialer til bomben.

Planen havde været at udføre et angreb på et politisk mål, forklarede han de danske efterforskere.

Dagen efter afhøringen blev Moyed Al Zoebi anholdt igen og sigtet for forsøg på terrorisme. Han sad allerede i Vestre Fængsel, hvor han afsonede sin straf på 40 dage for dokumentfalsk. Det kom aldrig frem, hvor han i virkeligheden havde været på vej hen med sit falske pas.

Men nu kunne han se frem til at tilbringe de næste mange måneder i et dansk fængsel.

Den 22. januar 2019 indfandt journalister fra Danmark og Sverige sig i et retslokale i Københavns Byret. Stolerækkerne blev hurtigt fyldt op, og et par af svenskerne måtte tage plads i en vindueskarm. Fra vinduet var der udsigt til de snedækkede tage over Gammeltorv.

Der var gået mere end et år, siden Moyed Al Zoebi var blevet anholdt i lufthavnen. Nu var anklagemyndigheden endelig klar til at præsentere sin sag imod ham.

Kort før retsmødet skulle begynde, trådte to bredskuldrede betjente iført skudsikre veste ind i lokalet. Med sig havde de en lille mand med mørkt, tjavset hår og skægstubbe på hagen. Han skuttede sig for vinterkulden i en sort dynejakke. Moyed havde siddet indespærret i næsten 15 måneder. Han havde rander under øjnene. Men han virkede til at være ved godt mod.

Med et stort smil gik han hen til to civilklædte efterforskere, som han genkendte, og gav dem hånden. Hans bevægelser var blide.

Intet udstrålede, at her var en mand, som stod anklaget for at have haft planer om at slå tilfældige indbyggere i denne by ihjel to år forinden. Tværtimod var der noget nervøst og nærmest barnligt over ham.

Betjentene førte ham ud ad en bagdør, hvor han ventede på, at de tre dommere, seks nævninge og to suppleanter indfandt sig i retssalen. Da han kom tilbage, begyndte specialanklager Sonja Hedegaard at læse højt af anklagerne imod ham. Hun ville have Moyed dømt for forsøg på terrorisme. En forbrydelse, som i de fleste tilfælde straffes med 12 års fængsel.

Moyed nægtede sig skyldig i anklagerne.

I løbet af de følgende uger oprullede Sonja Hedegaard de seneste fire år i Moyeds liv: Flugten til Sverige, sønnens død, konflikterne med Sana, brandbomberne mod den shiamuslimske kulturforening i Malmø, brandbomben mod kvindekrisecentret i Hässleholm, de mange videoer om martyrskab og jihad, søgninger på nettet efter bombedetonatorer og arabiske farvelhymner, kontakten til Dieab Khadigah og togrejsen til København.

Under retsmøderne vakte Moyeds opførsel opsigt blandt de tilstedeværende. Hver morgen gav han et hjerteligt håndtryk til politiets efterforskere.

Han skænkede vand og kaffe til journalisterne og til de uniformerede betjente, som havde til opgave at holde øje med ham. I pauserne tog han selfies med sin forsvarsadvokats telefon og videochattede med sin mor.

En dag var en retstegner til stede på tilskuerrækkerne. Idet Moyed gik forbi hende med en kop kaffe, vendte han sig med et bredt smil og gave hende et thumbs up. Så satte han sig ved siden af tolken og gav sig til at småsludre og grine.

Indimellem blev hyggen afbrudt, når anklageren afspillede videoer fra Moyeds computer. I en af dem så man en mand i partisanertørklæde køre gennem ørkenen i en lastbil. Lyden af maskingeværsalver og arabisk musik bredte sig i retslokalet.

Så sprang en bombe. På videoen kunne man høre folk juble. Herefter så man to personer blive henrettet.

Videoerne flød over af udfald mod USA, Frankrig og shiamuslimer, og de hyldede Islamisk Stat.

En anden video viste krigsfanger, som blev skudt i baghovedet og trimlede ned i en grav, de selv havde gravet. Moyed havde også downloadet den famøse video af den amerikanske journalist James Foley, som får hovedet skåret af ude i ørkenen.

Moyeds gamle naboer fra asylcentret, Maya og Mustafa, blev også afhørt. Det samme gjorde hans nære ven Rohan Ahmed. Den irakiske mand med forbindelserne til den kontroversielle moske i Hässleholm var dog ikke særligt meddelsom.

I pausen stimlede de fire venner sammen midt i retslokalet, krammede og grinede.

Moyeds kone Sana var til gengæld intet sted at se under retssagen. Hun havde nægtet at lade sig afhøre. Samme efterår, mens Moyed havde siddet varetægtsfængslet i Danmark, var de blevet skilt.

Indicierne imod Moyed var mange. Det var lykkedes dansk politi at dokumentere, at han havde befundet sig på Vesterport på dagen, hvor han ifølge anklagerne skulle have mødtes med Dieab Khadigah. Det svækkede hans tidligere forklaring om, at han blot var faldet i søvn i toget og var vendt om ved Kastrup Lufthavn.

Nu hævdede Moyed, at han var kommet til at køre for langt, da han havde haft planer om at mødes med en mand på Hyllie Station i Sverige.

Da han ville køre tilbage til Sverige, var han så kommet til at køre endnu længere ind i Danmark og altså også til Vesterport. Manden, han skulle mødes med, havde skullet hjælpe ham med at overføre nogle penge til et børnehjem i Tyrkiet. Men der fandtes ingen spor af, at han havde været i kontakt med en sådan mand.

Desuden var der vidneforklaringen fra Dieab Khadigah. Under et retsmøde tonede han frem på en fladskærm iført en blå anorak. Han havde nægtet at komme til Danmark.

Anklager og forsvarer var derfor rejst til Tyskland og havde optaget afhøringen på video. Dieab Khadigah svarede modvilligt på spørgsmålene. Men konklusionen var umisforståelig: Han og Moyed havde planlagt et terrorangreb i København.

De fleste af hans svar var kortfattede:

»Ja«, »nej«, »måske«, »formentlig«, »det ved jeg ikke«.

Efter endnu et af disse fåmælte svar brød Moyed ud i et grin og lagde hovedet på bordet.

Moyed fastholdt, at han aldrig havde hørt om Dieab Khadigah, før han havde set hans navn i medierne. Han hævdede, at de to absolut ingen planer havde haft om at begå et terrorangreb.

I foråret 2019 lå rettens afgørelse klar.

På dagen for skyldkendelsen havde politiet glemt at hente Moyed fra fængslet. Men da han endelig ankom, 25 minutter forsinket, spankulerede han med morgenhår og storsmilende som altid ind i retslokalet, udbrød et højlydt »Good morning« og gav hånd til politiets efterforskere. Kort efter lå hans ansigt dog i mere alvorlige folder.

Tre kåbeklædte dommere trådte ind, og den kvindelige retsformand bekendtgjorde, at Moyed Al Zoebi var blevet kendt »skyldig i overensstemmelse med tiltalen«.

Den før så livlige lille mand sad nu med korslagte arme og hang ind over bordet, imens en tolk oversatte, hvad der blev sagt. Det var, som om situationens alvor først nu gik op for ham.

Retten tilsidesatte Moyeds forklaringer som utroværdige. Nævninge og dommere var overbeviste om, at han havde forsøgt at begå et terrorangreb i København.

Da dommerne igen forlod lokalet, gik Moyed med tung mine op til en af de civilklædte efterforskere og trykkede hans hånd. Herefter skyndte han sig at låne sin forsvarsadvokats telefon, og med den for øret forsvandt han gestikulerende og hurtigsnakkende ud af retssalen.

En måneds tid senere, den 20. maj, 2019, faldt den endelige dom.

Ved retsmødet fik Moyed lov til at komme med en sidste bemærkning. Gennem en arabisktalende tolk sagde han, at anklageren nu havde brugt et år på at finde ud af, om han var tilhænger af Islamisk Stat.

»Men det er jeg ikke,« sagde han, imens han gestikulerede energisk.

»Jeg er ikke sådan.«

Efter en længere monolog ytrede han et sidste »Tak« og lagde hovedet i sine rystende hænder.

Kort efter blev dommen afsagt.

Moyed Al Zoebi blev idømt 12 års fængsel for forsøg på terror med efterfølgende udvisning af Danmark for bestandigt. Han ankede straks dommen, men havde på forhånd accepteret udvisningen. Spørgsmålet er dog, hvor han kan udvises til.

Moyed er en mand uden et hjem. Syrien ligger i ruiner efter mange års borgerkrig. Det er tvivlsomt, om han nogensinde kan vende tilbage dertil, uanset hvilken fraktion han har kæmpet for under krigen.

Sverige, som ellers havde givet ham asyl, har for to år siden udvist ham. De svenske myndigheder mener, at han udgør en risiko for rigets sikkerhed. De har tidligere forsøgt at sende ham til Saudi-Arabien, hvor hans familie bor, men uden held. En dom for terror vil nok ikke hjælpe.

Efter afsoningen får Danmark sandsynligvis svært ved at overbevise svenskerne om at tage ham tilbage. Måske ender han på et dansk udrejsecenter, hvor dømte udlændinge kan gå rundt i årevis uden udsigt til en fremtid.

Moyeds søn er død. Hans andet barn har han mistet til en ufrivillig abort. Hans kone har forladt ham.

Han havde håbet at finde hvile ved at dø som martyr. Som teksten lyder i en af de arabiske hymner, han søgte på inden det fejlslagne angreb i Danmark:

»Jeg lever lykkeligt i den guddommelige have
Oh mor, hold sukkene og tårerne tilbage
Oh mor, sig ej, han er gået bort
Oh sikke en glæde, da jeg opsteg i rang
Jeg døde for guds sag
For at blive dræbt adskillige gange som martyr«

I stedet sidder han nu i et dansk fængsel.

 

Navnene Sana, Maya, Mustafa og Rohan Ahmed er opdigtede for at beskytte personernes privatliv. Information er bekendt med deres rigtige identitet.

Serie

Tændstikmanden – fra flygtning til hellig kriger

I maj blev en 32-årig syrisk mand idømt 12 års fængsel for at planlægge et terrorangreb mod København. Han var få år inden ankommet til Sverige som asylansøger.

I denne artikelserie fortæller Information historien om Moyed Al Zoebi og forsøger at finde svar på, hvad der på så kort tid havde gjort ham klar til at tage sit eget og mange andre uskyldige menneskers liv.

Artiklerne er baseret på mange hundrede siders dokumenter fra politi og domstole i Danmark, Tyskland og Sverige samt interviews med folk tæt på sagen. Moyed Al Zoebi har anket sagen og nægter sig skyldig.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Moyed al Zoebi vil være 40 - 45 år, når han kommer ud af fængslet -
og skal så opholde sig resten af livet på et dansk udrejsecenter.

Det er helt ad Helvede til for både Moyed al Zoebi og alle os andre.

Claus Nielsen, Erik Fuglsang, Liselotte Paulsen, Anders Reinholdt, Carsten Mortensen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Rolf Clausen

Ja men det vel i sverige Torben, har er jo svensk asylansøger, så i ende er altid vel godt.

i dansk lovgivning må der ikke udøves selvtægt, så i sagens kerne er det kriteri altid gældende.

om det så er terror, jeg det vel definition af den enkeltes føler i den subjektive tilstand.

men at have en ide om at sprænge en eller flere bomber, må straffes. (han havde intention om at dræbe, det må i ikke glemme, det dybt sygt, især hvis det har et religiøse fundament)

det lige så meget mangel på empati som. konteksten i disse artikler omsvøber hvor synd det er for Moyed Al Zoebi. havde bomberne gået af, havde det været noget andet sørgeligt i skrevet om på Informationen.

Jeg kan som humanist ikke forholde mig kun til en enkle, da fællesskabet sammgnhæng er lige så gyldigt i at kunne skabe individer.
det her er hvad man må kalde for pladderhumanisme.

Det bedste ville være at sverige tog sig af det, da de har modtaget vedkommende som asylansøger.

Torben Lindegaard

@Rolf Clausen

Sebastian Abrahamsen skriver i artiklen, at Moyed al Zoeb blev udvist af Sverige for 2 år siden, så det bliver nok op ad bakke, at få svenskerne til at tage ham tilbage efter endt afsoning.