Læsetid: 4 min.

Hvis vi skal transportere os anderledes, skal vi lave vores transportpolitik anderledes

Transportminister Benny Engelbrecht vil starte helt forfra om fremtidens trafikale investeringer. Han har ambitioner om at skabe brede flertal, men med togfond og en markant grønnere ambition kan den øvelse blive svær. Og så er der en helt grundlæggende modsigelse – særligt for en grøn regering – i at lade jernbane betale af olieindvinding
Togfondens skæbne er belysende for de forhold, der har hersket om dansk transportpolitik, skriver David Rehling.

Togfondens skæbne er belysende for de forhold, der har hersket om dansk transportpolitik, skriver David Rehling.

Claus Bech

11. juli 2019

For få visioner, for megen asfalt og for sparsom satsning på offentlig transport. Sådan har trafikforskere de seneste mange år kritiseret skiftende regeringers danske politik. Men det bliver måske anderledes nu. I hvert fald lægger den nye transportminister Benny Engelbrecht (S) op til en fuldstændig nyvurdering af de politiske beslutninger, der er truffet om investeringer af svimlende milliardbeløb i fremtidens danske trafikale infrastruktur. Det vil ministeren indkalde alle Folketingets partier til drøftelser om efter sommerferien.

Til Morgenavisen Jyllands-Posten siger Benny Engelbrecht:

»Mit udgangspunkt er et blankt kanvas – et blankt stykke papir.« For Engelbrecht betyder dette udgangspunkt en helt ny forhandling af både hans eget partis planer fra januar om nye motorveje, broer og jernbaner for i alt 70 milliarder kr. og af VLAK-regeringens aftale med Dansk Folkeparti i marts om at anvende i alt 112 milliarder kr. på en lang række udtrykkeligt navngivne projekter, herunder en ny limfjordsforbindelse, en hærvejsmotorvej og en motorvej Næstved-Rønnede.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Eva Schwanenflügel
  • Gert Romme
  • Peter Knap
  • David Zennaro
Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Peter Knap og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@David Rehling

Man kunne om ønsket have øget kulbrintebeskatningen uden at opbygge togfonden -
eller solgt naturområder uden at bygge en metro.

Eller have bygget en metro uden at finansiere byggeriet ved salg af naturområder.

Thorning-regeringen cigarkassepolitik var rent spin & politisk svindel.

Per Torbensen, Jan Nielsen, Mogens Holme, Nis Jørgensen, Gert Romme, Peter Knap og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Øg benzin- og diesel prisen med 5-10 Kr per liter.
Kom nu det er ikke så svært.

Per Christiansen

Jo jo Jens det er jo nemt at side i Kbh elle i en eller anden “storby” og mene det.
Problemet er bare at det vender den tunge ende med ad.
Her hvor jeg bor er vi desværre ikke udstyret med noget offentligt transport der kan bruges til noget som helst for mig.
Der hvor jeg møder på job kører der slet ikke noget offentligt transport ud til.
Nærmeste bus og tog/nærbane er min. 10 km væk. Kunne måske løses med en cykel, hvis det ikke lige var for de 37 km, fint nok om sommeren. Men en mørk, kold november morgen? Ikke så sjovt.
Ok man kunne finde et andet job, inde i byen. Heller ikke let med de få busser fra vandkant dk.
Man kunne sælge huset og flytte ind til byen. Vi har jo lidt kapital og kunne måske godt betale lidt mere end byboerne for de gode lækre lejligheder. Med andre ord skrue prisen lidt op. Nå ja en er vel sig selv nærmest.
Naje det er ikke bare lige til at hæve brændstofpriserne med 5-10 kr/L
Måske skulle man satse på at opkræve selskabsskat ved dem der sælger brændstof og burger mf.

Erik Fuglsang, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Per Christiansen, dit indlæg illustrerer lige præcis problemet: "vi" skal gøre "noget" for klimaet - men jeg skal ikke, for det er urimeligt dyrt/besværligt for mig. Klimaforbedringer forudsætter adfærdsændringer. Din adfærd bliver ikke ændret af, at man hævede selskabsskatten for olieselskaber.

Næh, realiteten er, at bymæssig koncentration er det eneste klimamæssigt bæredygtige. Kun koncentration af arbejdspladser og boliger i tætte byområder muliggør anvendelse af miljøeffektive transportløsninger (kollektiv trafik) indenfor økonomisk holdbare rammer.

Faktisk burde man gøre mere for at inspirere virksomheder og mennesker til at samle sig i tætte byområder. Fx netop høje afgifter på kørsel i privatbil, langt højere ejendomsskatter i landområder (for at eliminere fordelen ved de lave boligpriser på landet), afskaffelse af fradrag for kørsel til/fra arbejde, afskaffelse af kommunal udligning (det giver ingen mening, at de, der bor mest bæredygtigt, skal betale til landboerne) osv.

Ivan Breinholt Leth

Hvis folk skal bo i byerne, forudsætter det, at de har råd til det. I de store byer i Danmark bruger en familie nu omkring 40 procent af den disponible indkomst på at have en bolig - uanset om man er ejer eller lejer. Et stigende antal af danskere ønsker at bo udenfor byerne, af den simple grund, at de ikke har råd. I 2015 brugte danskerne 180 milliarder kroner på gebyrer og renter til finanssektoren. I dag nærmer tallet sig formentlig 200 miliarder kroner. Eftersom ca. 75 procent af bankernes og realkredittens udlån går til boligsektoren, betyder det, at det meste af denne store sum penge er renter og gebyrer på boliglån. Det er især bidragssatserne der vokser, formentlig for at kompensere for den lave rente. Fire boligejere har netop tabt en retssag mod Totalkredit og Jyske Realkredit ved højesteret . Boligejerne havde klaget over forhøjelser i bidragssatsen, hvilket de opfattede som kontraktbrud. Banker og reatkreditten kan hæve bidragssatserne stort set som det passer dem. Imens skal den danske befolkning lægge ører til det sædvanlige politiske lirum larum om, hvor pengene skal komme fra? Ligefra Enhedslisten til Liberal Alliance er der tilsyneladende enighed om denne diskurs. Vi har råd til at betale finanssektoren ca. 200 milliarder om året, men vi har ikke råd til at ophæve kontanthjælpsloftet eller til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Hvis vi skal have råd til de forbedringer, som er nedfældet i Mette Fredriksens forståelsespapir, kunne vi starte med at stoppe den spekulation i vores boliger, som får boligpriserne til at stige år for år. Det er rent samfundsskadelig virksomhed, som vi slet ikke har råd til.

Achim K. Holzmüller, Kim Folke Knudsen, Annemette Due, Anna Dorthe Bertelsen, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Ivan Breinholt Leth, stigningen i boligudgifterne i de store byer skyldes flg. forhold:

1. Høje grundpriser - de fleste byggegrunde sælges af kommunerne. Det er de nye københavnere, der tvinges til at betale for metroen, men Tullebanen skulle jo derimod betales af alle danskere, ikke kun dem i Thyregod og Billund. Det er kommunerne, der presser grundpriserne op - og i de store byer kommer presset bl.a. fra, at kommunen selv skal betale infrastruktur, som i landdistrikterne betales af staten.

2. At man har indført moms på grundsalg. Det hævede lige effektivt grundpriserne med 25% og er en skat på køb/leje af en bolig. Tåbeligt!

3. Bidragsstigninger. Jeg er helt enig med dig i, at det er absurd, at at kreditforeningerne via deres kartel uden videre kan hæve bidragssatserne massivt. Men det er altså politikernes latterlige og overdrevne krav om, at "finanssektoren skal polstre sig", der har skabt situationen. Politikere fra både højre og venstre side giver frit løb på bidragsstigninger med en tåbelig argumentation, og ser endda efterfølgende stiltiende på, at bidragsstigningerne i realitetens verden udloddes til aktionærerne.

4. Strammere lånevilkår. Fremfor alt krav om hurtigere afvikling. Er også med til at øge boligbyrden. Igen naive politikeres unødvendige indgriben, som medfører uovervejede og utilsigtede bivirkninger.

5. Et tåbeligt system for ejendomsbeskatning. Man beskatter fx efter en fuldstændig arbitrært fastsat "grundværdi", opkræver ejendomsværdiskat og andre finurligheder. Hvis en løbende ejendomsbeskatning skal være retfærdig, bør den være en ensartet m2-afgift over hele landet (altså årligt x DKK/m2 for boliger, y DKK/m2 for erhverv og en m2-beskatning på jordareal, som nok også burde afhænge af tilladt anvendelse jf. regions/kommune/lokalplan). Og så burde realiserede gevinster ved salg af ejerboliger naturligvis beskattes ligesom gevinster på erhvervsejendomme bliver beskattet.

Når boligudgiften stiger i de store byer skyldes det disse forhold - og en naturlig efterspørgsel, ikke privat spekulation. Den stigende efterspørgsel efter boliger i de store byer burde ganske enkelt modsvares af et større udbud af billige byggegrunde - og af et rimeligt skattesystem.

I henseende til miljø og klima er der ingen tvivl om, at tætte storbyer er mere bæredygtige - derfor bør koncentration og tæthed fremmes. Også ved økonomiske incitamenter.

Lise Lotte Rahbek

Jeg har lidt svært ved at se pointen i at ødelægge naturen nord for Vejle med en togbro for at spare 4 minutter.
Hvad skal der så ske med Herning-Vejle forbindelsen? Og Esbjerg-Vejle? Har Vejle bare tabt i lotteriet eller er der særlige årsager til, at de 4 minutter skal skæres væk med ret store konsekvenser for byen og erhvervslivet her?

Ivan Breinholt Leth

Jens Winther
Det undrer mig ikke, at du endnu en gang vil friholde bankerne fra ansvaret for stigning i ejendomspriserne og pålægge den offentlige sektor det fulde ansvar. Hvilken interesse har du mon i det? Stiger salget af motorcykler sammen med ejendomspriserne? Du sidder jo af gode grunde ikke længere i Roskilde Banks bestyrelse, men du har måske fundet en anden bankbestyrelse?

Grundliggende er jeg faktisk ikke uenig – blot fra en anden vinkel. Det er politikerne, som har givet bankerne lov til næsten ubegrænset spekulation, og man kan ikke bebrejde bankerne, at de benytter sig af chancen for at skabe større profitter. Det er det, som kapitalisme handler om. Momsen hævede prisen for ejendomme med 25 %. Ja, ligesom med alle andre varer stiger prisen med 25 %, når man pålægger en afgift på 25 %. Afgiftens formål er at dæmpe inflationen. Og spekulation hævede priserne på ejendomme med over 300 % siden 1995. Der er så den forskel på spekulation og moms, at overskuddet fra spekulation tilfalder en meget snæver gruppe af mennesker på bekostning af stort set resten af befolkningen – bortset fra de der bor på gaden – mens moms tilfalder staten, hvilket i princippet er os allesammen, selvom man somme tider kan komme i tvivl.

Banker og realkredit kan udelukkende hæve bidragsatserne frit, fordi politikerne giver dem lov til det. Forbrugerrådet har for længe siden foreslået, at staten lægger et loft over bidragssatserne, men det ønsker man ikke. Derfor er Det Systemiske Risikoråds forslag om at hæve kapitalkravet fra 1 til 1,5 % latterligt, så længe bankerne blot kan hæve bidragssatserne for at kompensere for 'tabet'. Almindelige boligejere kommer til at betale for et stigende kapitalkrav. Grunden til at regeringen tøver med at hæve kapitalkravet er jo netop denne mekanisme. “Bankerne har fundet en vej ud af de negative renter: gebyrer. Tallene fra Finanstilsynet viser, at mens bankernes indtægter på renter er faldet, så har bankerne mere end opvejet tabet ved at skrue op for gebyrerne. Sidste år tjente landets pengeinstitutter 22,2 milliarder på gebyrer og provisioner, hvilket er over 30 procent mere end for ti år siden.” (Magnuis Barsøe, Gud bevare afdragsfriheden side 218) Året var 2017, hvor finanssektoren havde en samlet indtægt på 53,3 milliarder før skat. Gebyrer – og det vil især sige bidragssatser – udgjorde altså omring 42 procent af bankernes overskud i 2017. “Siden 2008 er bankernes gebyrer steget med 53,4 procent. Til sammenligning er priserne på daglige forbrugsvarer som mad, transport og tøj steget med 14,5 procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik...Danmarks Statistik kan oplyse, at bankernes gebyrer i de øvrige EU-lande i samme periode kun er steget med 8,3 procent.” https://www.information.dk/indland/leder/2018/05/gebyrgribbe-stejlt-stig...

Strammere lånevilkår blev indført i kølvandet på finanskrisen for at forhindre, at en ny finanskrise opstår på baggrund af endnu en boligboble. Det er naturligvis latterligt, at forsøge at hindre især unge gennemsnitlige lønmodtagere i at komme ind på boligmarkedet for at undgå en ny finanskrise, når man i stedet for blot kan begrænse finanskapitalens mulighed for at spekulere i vores boliger.

Formålet med ejendomsskatterne er ligesom med andre skatter at begrænse inflationen. Hvis man indfører en ensartet kvadratmeterbaseret ejendomsskat, vil efterszpørgslen efter ejendom stige voldsomt i byområderne og landområderne vil blive affolket. Inflationen vil stige voldsomt. Men igen er stigende ejendomsskatter latterligt, fordi det indebærer, at jeg som boligejer indirekte er med til at betale for, at bankernes inflationære spekulation kan forsætte stort set uforstyret. Hvis der ikke var noget, der hed inflationær spekulation ville stigende ejendomsskatter ikke give nogen mening.

Naturlig efterspørgsel efter boliger kan ikke medføre en inflation på boligmarkedet på 6-7 % om året. Siden 70erne har andelen af befolkningen, som bor i private boliger ligget nogenlunde konstant på omkring 60 %. Befolkningen er vokset med ca. 800.000 siden 1970. Halvdelen af disse er indvandrere, som typisk bor til leje. Der er ingen befolkningsvækst i Danmark, som kan begrunde, at ejendomspriserne er steget med mindst 400 % siden 1970.

Hvis du mener, at ejendomspriserne er steget i storbyerne pga. urbanisering, så er antallet af indbygere i København steget med 1,3 % siden 2007. Det er en stigning på under 0,1 % om året.
https://da.wikipedia.org/wiki/K%C3%B8benhavns_demografi
Det kan ikke begrunde en stigning i ejendomspriserne i København på 45 % i samme periode. https://www.bt.dk/samfund/dystre-forudsigelser-for-boligpriserne-i-koebe...
Det hænger overhovedet ikke sammen, og din forsvarstale for ubegrænset spekulation er som sædvanlig ynkelig, og dine 'fakta' er som sædvanlig grebet ud af den blå luft.

Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Ivan Breinholt Leth, det er ikke alle, der hedder Jens Winther, som er automobilsælgere. Desuden er det efter min opfattelse kun italienske biler, der er værd at beskæftige sig med.

Din forståelse for økonomi er omvendt proportional med længden af dine skriblerier. Desuden ville det være fremmende for dialogen, om du både læste og forstod mit indlæg.

Ivan Breinholt Leth

Jens Winther
Naturligvis har alle andre end Jens Winther knald i låget. Det kunne slet ikke falde den ufejlbarlige Jens Winther ind, at f.eks. Danmarks fremmeste økonomiske jounalist - Magnus Barsøe - muligvis havde en pointe. Var det kort til at du fattede pointen?

Der er i regeringen modstand mod at skrotte fx en 3. Limfjordsforbindelse - Rasmus Prehn er valgt i Ålborg, og har i årevis kæmpet for forbindelsen. EN motorvej Rønnede-Næstved er magnus Heunickes hjertebarn. Selvom han er inkarneret togpendler, så er han valgt i Næstved bl.a. på at skaffe en motorvej til byen.

Torben - Nielsen

Hvad pokker er der i vejen med cyklen??

Da jeg havde sommerhus i Skagen, var jeg 14 timer om at køre der op fra hovedstaden.
Incl. 3 færgeruter, isbode, bagere og værtshuse!!

I mellemtiden er cyklerne kun blevet bedre, så der er ingen undskyldning for ikke at tage cyklen på arbejde.

Jens Winther

@Arne Lund, nu er Lamborghini faldet lidt af på den, siden fabrikken blev overtaget af Volkswagen-koncernen. Men ellers: ja, det gælder alle italienske biler.

Det kan godt lade sig gøre at køre langt mere end 2 km/l i en Lambo. På den anden side har jeg præsteret at køre under 3 km/l i min daværende Alfa (godt nok ikke i Danmark). Men det gik også ret stærkt ved den lejlighed..

Kim Folke Knudsen

Kære Liselotte Rahbek

Jeg kan godt forstå din bekymring for, at Vejle ligesom bliver sat af, hvis der bliver opført en ny togbro over Vejle Fjord. De 4 minutter er heller ikke meget tid at spare.

Men der er fordele ved en togforbindelse som er direkte til Aarhus. Det bliver muligt at anvende højhastighedstog, hvis banen dimensioneres til dette. Hermed vil der kunne køre flere tog på de lange store strækninger København Aarhus og Aarhus Hamburg Hbf. Desuden vil det frigøre kapacitet på den gamle og smukke jernbanelinie, som løber langs med Vejle Fjord, så der her vil kunne ( teoretisk ) indsættes flere regionaltog og oveni kan nogen af de nu lukkede stationer genåbnes for trafik mellem Aarhus og Fredericia.

Vejle minder mig om Kassel. Her er der en højhastighedsstrækning til Frankfurt am Main, som hurtigt med ICE togene transporterer alle pendlerne på de store strækninger ned til Basel, München mv. Højhastighedsstrækningen er som en lineal den går tværs over bjergdale og ind i tunneler gennem de lave bjerge i Mellemtyskland uden svinkeærinder. Men den gamle strækning mellem Kassel Wilhelmshöhe og Frankfurt am Main langs med Fulda floden, Haune floden og Kinzig floden, den er stadigvæk åben og med god regionaltrafik, som kører ofte. Den gamle strækning er i øvrigt en fornøjelse og fryd at køre med, fordi det smukke landskab opleves på en anden måde end hvis du haster afsted med ICE toget, der kører op imod 280 km/t.

Det afgørende med Vejle Togbroen er at minimere indgrebet i naturen, da der er tale om meget smukke områder både nord og syd for Vejle Fjord og at sikre at den regionale trafik til og fra Vejle ikke forringes men forbedres.

Tak for din pointe med at beskytte den smukke natur.

Achim K. Holzmüller

Togtrafikken i det nordlige Europa generelt og i Danmark specielt er en århunderede-skandale!

Da jeg i 1965 flyttede fra Tyskland til Danmark, tog det 4:10 timer at køre fra Hamborg til Odense, ca 300 km, dvs. en hastighed på ca 70 km/h.
I dag, 54 år senere, tager det 3:55 timer for samme tur. En gevinst på 15 minutter eller ca 7% i over et halvt århundrede!
I mellemtiden kan man i det "underudviklede" Spanien med toget køre fra Sevilla til Madrid, ca 550 km på ca 2½ h med højhastighedstoget AVE.