Noget af det bedste, Danmark kan gøre for klimaet, er at lade dansk landbrug producere fødevarerne til den stigende befolkningsmængde, verden står over for.
Det siger forhenværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).
Dansk Folkepartis klima- og energiordfører Morten Messerschmidt fremfører ligeledes argumentet om, at dansk landbrugsproduktion er et af de mest klimaeffektive i verden, og at det derfor kan være problematisk at lave store drivhusgasreduktioner på landbruget:
»Det ville føre til, at man flytter produktionen til lande, der er mindre effektive,« siger Messerschmidt.
Politikernes udsagn står i kontrast til, at Information mandag kunne fortælle, at der kan vise sig at være en stor global klimaeffekt ved drivhusgasreduktioner i dansk landbrug.
Sådan lyder meldingen nu fra Det Miljøøkonomiske Råd, bedst kendt som vismændene.
Det skyldes den såkaldte lækagerate, som dækker over, hvor meget af den sparede klimabelastning der lækker til andre lande. Altså, hvor stor en andel af de danske CO2-reduktioner, der dukker op andre steder i verden som følge af den danske klimaindsats. Det ser nemlig ud til, at denne lækage er mindre end først antaget, lyder det fra vismændene.
Det er langtfra første gang, at landbrugsorganisationer eller politikere fremhæver risikoen for øgede globale udledninger som følge af nationale reduktionstiltag i landbruget.
»Det hjælper ikke, hvis vi reducerer vores CO2-belastning ved, at produktionen forsvinder fra Danmark og blomstrer op i andre lande, der ikke er lige så klimaeffektive,« sagde formand for Landbrug og Fødevarer Martin Merrild eksempelvis til Information sidste år.
Samme argument kom fra daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, da regeringen tilbage i oktober præsenterede sit klimaudspil, som i store træk friholdt landbruget fra konkrete reduktionsforpligtelser:
»Hvis vi trykker for meget på det her, så risikerer vi at skubbe produktionen et andet sted hen. Det er klimaet ikke tjent med,« sagde Ellemann-Jensen.
Vismænd for pessimistiske
Og det er da også noget af et kursskifte for vismændene, der i april udtalte, at hele 75 procent af CO2-reduktionerne i dansk landbrug blot flytter andre steder hen i verden. Udtalelsen skete, efter at vismændene havde lavet en rapport om lækageraten af dansk klimapolitik.
Men vismændene var for pessimistiske i formidlingen af deres egne konklusioner, erkendte Lars Gårn Hansen, økonomisk vismand, medforfatter til rapporten og professor på Københavns Universitet mandag over for Information.
Regnestykket byggede nemlig på et scenarie, hvor kun EU havde i sinde at leve op til Parisaftalens mål om at begrænse klodens temperaturstigning til et godt stykke under to grader.
»Det er formodentlig et for pessimessimistisk scenarie,« sagde Lars Gårn Hansen mandag.
Derfor havde vismændene i rapporten også beregnet et scenarie, hvor hele verdenssamfundet – med undtagelse af Rusland, Kina, USA og Indien – lever op til Parisaftalen. Og i det tilfælde falder lækagen til omkring 30 procent, og den danske klimaeffekt bliver altså betydeligt større.
Lars Gårn Hansen understregede, at vismændene ikke har noget »fagligt økonomiske grundlag« for at sige, hvilket scenarie der er det mest realistiske, og at vismændene derfor »formidlingsmæssigt burde have lagt vægt på spændet i stedet for på et specifikt tal«.
»Set i bakspejlet ville jeg gøre det anderledes, ja. I mange sammenhænge forsøger vi at lægge vægt på, at man præsenterer usikkerhed. Men denne gang er vi selv faldet i. Den må vi tage på vores kappe,« sagde Lars Gårn Hansen og kaldte den kritik, der har været af vismændene i forbindelse med rapporten, for »en relevant kritik«.
V: Globalt perspektiv
Ifølge Jakob Ellemann-Jensen bør man altid se på klimaudfordringer og løsninger i et globalt perspektiv.
»Selvfølgelig skal vi gøre noget, selv om man kan sige, at der er lande, der er værre end os,« siger han.
Men selv om Danmark skal gøre sit for, at vi selv og resten af verden lever op til Parisaftalen, betyder det ifølge Jakob Ellemann-Jensen ikke, at vi politisk skal styre efter, at størstedelen af verdenssamfundet lever op til Parisaftalen.
»Det er desværre sådan i livet, at det ikke altid er ansvarligt at planlægge efter, at andre lever op til deres forpligtelser,« siger Jakob Ellemann-Jensen.
Dansk Folkepartis klima- og energiordfører Morten Messerschmidt kalder det ligeledes »en idealiseret måde at tale om det, som om hele verden ville leve op til Parisaftalen«.
Messerschmidt mener derfor, at argumentationen er »virkelighedsfjern« og holder fast i argumentet om, at dansk landbrug er mere klimaeffektivt, hvorfor man må forsøge at undgå enhver lækage til udlandet.
»Det er en underlig skrivebordslogik, der ligger til grund for det her. Jeg kan ikke finde ét parameter, hvor dansk landbrug ikke er bedre end den langt overvejende del af andre landes landbrug. Derfor bliver det en underlig, akademiseret, virkelighedsfjern diskussion, som rådet lægger op til.«
Argumentet holder stadig
Både Venstre og Dansk Folkeparti mener således ikke, at de har taget fejl i deres tolkning af problematikken, selv om lækagen potentielt kan være langt mindre end først antaget.
»I en verden med en voksende befolkning er der alt andet lige et voksende behov for fødevarer. Og så kan vi spise forskellige ting, omlægge til andre proteiner eller bruge andre af de mange løsninger. Men alt andet lige skal folk indtage de samme fødevarer i dag, som de skulle i går. Og derfor er der en pointe i at lade dem, der har den mindste klimabelastning, stå for produktionen af fødevarer,« siger Jakob Ellemann-Jensen.
Til spørgsmålet om, hvor sikker man kan være på, at det danske landbrug rent faktisk er et af de mest klimaeffektive i verden, svarer Morten Messerschmidt, at det er »relativt ubestridt,« og når venstrefløjen anfægter dette, er det, fordi de fejlagtigt medregner befolkningstallet i stedet for alene at kigge på antallet af producerede enheder.
– Men tager I ikke fejl i jeres argumentation, når nu vismændene siger, at lækagen kan være helt ned til 30 procent, og at det dermed kan have en stor klimaeffekt at lave reduktioner i landbruget?
»Nej, den største danske klimaeffekt vil man jo få ved at nedlægge alt landbrug i Danmark. Det ville bare være rigtig skidt for klimaet, for det ville føre til, at man flytter produktionen til lande, der er mindre effektive. Både i forhold til klimagasser, men også i forhold til energiforbrug, transport, økologi og dyrevelfærd,« siger Morten Messerschmidt.
Andre sektorer
Økonomisk vismand Lars Gårn Hansen pointerer dog, at man ikke nødvendigvis skal regne med, at andre lande også reducerer deres landbrugsproduktion, blot fordi dansk landbrug reducerer sine udledninger. Når vismændene reducerer lækageraten fra 75 til 30 procent, er det altså ikke ud fra en antagelse om, at andre lande mindsker fødevareproduktionen.
»Den effekt, der er i vores beregning, er, at det ikke er landbruget i udlandet, der reducerer. Men at det er andre dele af de udenlandske økonomier, der reducerer CO2’en på grund af de politiske begrænsninger, de har underlagt sig selv,« siger Lars Gårn Hansen med henvisning til, at stort set hele verdenssamfundet har forpligtet sig på at efterleve Parisaftalen.
Derfor er andre lande nødt til at lave skrappere CO2-politik generelt i deres økonomi, lyder rationalet. Det reducerer ikke nødvendigvis udledningen i de andre landes landbrug. Men det reducerer andre steder i deres samfund, forklarer Lars Gårn Hansen.
»Det er indirekte mekanisme. Men det er formodentlig helt rigtigt, at landbruget er en af de sektorer, hvor det er sværest at få de her reduktioner, og hvor vi ender med at stå tilbage med nogle udledninger, som skal kompenseres på anden vis,« siger han.
Dansk landbrug ligger nok på den biologiske og økonomiske tålegrænse for vort samfund. Hvad sker der så, hvis vi reducerer på en intelligent måde, i form af tiltag, der reducerer klima- og andet miljøaftryk optimalt per investeret krone og per reduceret produktion? Danmark har både den landbrugsvidenskabelige og miljøøkonomiske ekspertise til at gøre det her bedst i verden.
Og et grønt spøgelse gå nemlig gennem Europa, USA og Kina.
Når et ikonisk landbrugsland som Danmark demonstrerer nye klima-teknologier og klima-resultater i landbruget, så er det mest sandsynlige da, at det vil inspirere udlandes politiske sektor til ØGET intelligent indsats i forhold til deres eget landbrug og eget forbrugsmønster.
Det mest sandsynlige er vel, at på 10-20 års sigt vil en dansk indsats ikke bare levere vor egen klimagevinst men faktisk yde et flerdoblet resultat internationalt - og med en pæn dansk teknologi-eksport i bonus. Det bliver ikke det der fedtspilleri omkring lækageeffekter.
Det bliver SÅ godt :-)
Det bliver ikke så nemt at flytte belastende produktioner i fremtiden. Flere befolkninger mærker klimakatastrofens alvor og kræver handling. Bo Holm kalder det et grønt spøgelse, jeg tror en grøn vækkelse er en bedre detegnelse, og den går gennem hele verden.
Beklager min parafrase over startlinjen i Det Kommunistiske Manifest: "Et spøgelse går gennem Europa – kommunismens spøgelse. Alle magter i det gamle Europa har sluttet sig sammen til en hellig klapjagt på dette spøgelse, paven og tsaren, Metternich og Guizot, franske radikale og tysk politi".
Termen "Grøn vækkelse" er meget bedre. Tak.
Dansk landbrug er enestående fantastisk. Det producerer mælk og kød og klimagasser, som vi så kan spare væk ved at afvikle det.
Er der slet ikke en homo sapiens til stede ?
En ko er ikke en evighedsmaskine, der kan skabe klimagasser ud af ingenting. Der kommer ikke en prut eller en bøvs ud af for eller bagenden på en ko, hvis ikke dens foder på forhånd har trukket tilsvarende CO2 direkte ud af atmosfæren.
Husdyr tilfører ikke klimagasser. Alle dyr og planter cirkulerer klimagasser og har intet med klima at gøre. Landbruget brænder fossile brændsler i produktionen ja, men i kan godt trække prutterne og bøvserne ud af klimaregnskabet. Det er fup.
Lækageraten er en ny enhed baseret på en ikke eksisterende reduktion af en fiktiv udledning. Beskæftigelsespotentialerne inden for 'klimaforskningen' er legio.
Pudsigt, at internationale klimaforskerne og FN er totalt forblændede og tror på prutte-fupperiet!
Men du kan sikkert fremvise undersøgelser i lange baner, der modbeviser køernes metan-udslippenes farlighed for klimaet ...
Som modargument til mit ovenstående indlæg kan korrekt nævnes, at koen konverterer en del af den optagne CO2 til den mere klimaeffektive men mere kortlivede metangas.
Metan udgør knap 2 ppm af atmosfæren, og niveauet fladede ud omkring årtusindskiftet og er nu svagt faldende, så hvorfor trække den and ind i manegen ? Der må være andre katastrofer, der er mer' interessante.
Til Peter Bahne: Du har ret i, at CO2 er den tunge spiller i gamet. Metan angives som 30 gange kraftigere drivhuseffekt per kulstofatom sammenlignet med CO2. Metan omsættes ganske rigtigt til CO2 i atmosfæren med levetider å 10-100 år, så på den lange bane er metan ikke så galt. Men på den korte bane, hvor vi gerne skal styre uden om diverse tipping points, skal de mindre og kortlivede spillere også tælles med. Metan fladede ud 2000-2008, men er steget støt igen de seneste 10 år, check Wikipedia.
Vi skal kæmpe 1000 kampe for at der også er Homo Sapiens til stede på den helt lange bane.
@Peder Bahne
Først overser du metan, og bagefter prøver du at redde den i land med at påstå at niveauet er faldet?!? Hvor får du din viden fra? Metanindholdet stiger igen, og det er et seriøst problem:
https://www.esrl.noaa.gov/gmd/ccgg/trends_ch4/
Lidt opdatering:
"Udledningen kan også være afhængig af tidspunktet for analysens udarbejdelse, da eksempelvis drivhuseffekten fra metanudledning tidligere har været kraftigt undervurderet. Nogle undersøgelser lægger også vægt på, hvordan en given produktion og arealanvendelse ændrer sig ved en ændret efterspørgsel, og at det er denne ændring, der er udtryk for klimabelastningen fra en given vare. Det betyder, at udledningen fra fx oksekød i de forskellige opgørelser kan variere fra under 20 kg til over 50 kg CO2e per kg (CO2e er en forkortelse for CO2-ækvivalenter, hvor den samlede klimapåvirkning omregnes til CO2)."
"Når lammekød, oksekød og mejerivarer tæller så tungt som det gør, skyldes det, at drøvtyggere udleder store mængder metan, og at der skal et stort areal og gødningsforbrug til at producere foderet. Desuden lever kvæget meget længere inden de slagtes end tilfældet er for svin og fjerkræ. Der går dermed mere foder til at holde liv i dyrene i forhold til hvor meget der går til produktion af kødet."
"At fodre husdyr med afgrøder, for senere at spise dyrene, er en meget ineffektiv måde at producere fødevarer på, og kvæg og andre drøvtyggere er den suverænt mindst effektive ”madmaskine”, da kun 1 pct. af kalorierne og 3-4 pct. af proteinet i dyrenes foder konverteres til kalorier og protein i det kød, der fortæres af mennesker. Til sammenligning konverterer mælk, svinekød, fjerkræ, dambrugsfisk og æg fodernæringen 6 til 13 gange så effektivt. Til drøvtyggernes forsvar skal dog anføres, at en del arealer naturligt kun kan dyrkes med græs, som effektivt kan udnyttes af drøvtyggere. Intensivt kvæghold kan dog også indebære fodring med andre afgrøder, som alternativt kunne anvendes til menneskeføde."
"Arealanvendelse og variation i varegrupperne
Opgørelsen fra Mogensen et al. (2016) viser et klart mønster i klimabelastningen fra plantebaserede og animalske fødevarer, men inkluderer ikke klimaeffekten af ændringer i den globale arealanvendelse (iLUC*). Det betyder, at den faktiske klimaeffekt i nogle tilfælde kan være meget større."
https://concito.dk/concito-bloggen/her-far-du-mest-ernaering-klimaaftrykket
*https://en.wikipedia.org/wiki/Indirect_land_use_change_impacts_of_biofuels
Ift. metan og landbrug, så bidrager køer mm. til den samlede metanudledning, men det er langt fra hele historien. Vi har øget antallet af kvæg globalt fordi vi er blvet flere mennesker og fordi kød er en del af en bedre levestandard for mange mennesker. Samtidig har vi udledt CO2 mm. som gør det sværere for Jorden at slippe af med den energi den modtager fra Solen. Det ser man bla. resultatet af når tundraen begynder at smelte. Her er en relativt dugfrisk artikel om emnet:
https://www.theguardian.com/environment/2019/jun/18/arctic-permafrost-ca...
Hvis vi når et tipping point hvor metanen lagret i permafrosten for alvor bliver frigivet så er det bogstavelig talt slut.
Peder Bahne. Jeg kan kun give dig ret i det grundlæggende i din argumentation.
Fødevareproduktionen fra løg til køer har alligevel nogle alvorlige klimabelastende problemer. Det er dels den energikrævende industrialiserede produktionsform og dels et spørgsmål om mængder. 10 grise på en gård er hyggeligt, 10.000 grise er en miljøbelastning. Mens en bøffel i Afrika er en del den naturlige biotop, kræves der et temmeligt stort ekstraforbrug af energi for at opretholde vores overproduktion af landbrugsvarer. Vi er nødt til at afbrænde fossile energikilder for at få den energi.
Klimagasser er nødvendige for at skabe et klima, hvor livet kan eksister, og der er god margen for liv. Værre er det for de fleste lidt mere sammensatte livsformer, her under mennesker. Vi kræver en forholdsvis stabil temperatur, atmosfæresammensætning og klima. Disse helt basale livsfornødenheder er vi fuld gang med at ændre, og det industrielle landbrug har en pæn andel i det.
Reelt er der kun et at gøre: Stop udvinding og afbrænding af fossiler brændsler.
Så er problemet kun det vi allerede har udledt.
@Peter Knap
Det man kalder intensivt landbrug er grunden til at vi "kun" har ca. 1 milliard mennesker som sulter ud af en befolkning på 8 milliarder. Uden fossil energi, intet intensivt landbrug. Hvad vil du så fodre 8 milliarder mennesker med?
Vi kan ikke omstille planeten til bæredygtighed uden at bruge fossil energi, og vi kan ikke holde befolkningen i live i mellemtiden, hvis vi ikke bruger fossil energi til fødevare- produktion og distribution. Det er et af de mange Catch-22 vi sidder midt i.
Det er utroligt problematisk at der er så megen elastik i forskernes konklusioner.
Kunne man forestille sig, at de muligvis ikke var fremkommet med et andet resultat af deres rapport, hvis der ikke var kommet en ny regering?
Det er også tilliden til videnskaben der svækkes, når forskerne bare kan skrue på opportunt på beregningerne.
"Storskala industrielt landbrug bliver ofte taget i forsvar som den mest effektive produktionsmetode. Men det industrielle landbrug bruger 75 % af ressourcerne relateret til al fødevareproduktion, men forsyner kun 30 % af verdens befolkning.(7)Det er en myte, at verdens befolkning kan få sund og bæredygtig kost i det nuværende, agroindustrielle system, når cirka 1,5 milliarder mennesker er fejlernærede, 821 millioner mennesker er ofre for kronisk sult og 672 millioner voksne er overvægtige.(8) Samtidig går cirka 25 % af fødevarerne til spilde i enten produktionen eller hos forbrugerne i det agroindustrielle fødevareregime.(9) Der bliver i dag produceret halvanden gang så mange kalorier, som der er brug for, for at brødføde verdens befolkning. Den primære årsag til sult er altså ikke manglende produktion, men utilstrækkelig distribution af fødevarer, ulige adgang til naturressourcegrundlaget og produktion af foder frem for mad.(10)
https://noah.dk/sites/default/files/2019-02/HvemBestemmer_WEB.pdf.pdf
Der er andre årsager til sult.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/foerste-gang-i-10-aar-sulter-fl...
https://www.rd-as.com/insights/grass-as-a-more-climate-friendly-alternat...
@Pia Nielsen
Det er samtidig utopisk at tro på at det vil ændre sig. Derudover er stort set alt landbrug Verden over blevet effektiviseret. Det er ikke kun i det industrielle landbrug at man bruger traktorer mm. I 1900 var vi 1,65 milliarder mennesker og en større procentdel af befolkningen sultede. Siden har vi fordoblet landbrugsarealet, så hvis vi gik tilbage til landbrug som dengang, uden fossil energi og kunstgødning, siger et simpelt regnestykke at vi ville kunne holde liv i ca. 3,3 milliarder mennesker.
Befolkningsprognosen for 2050 siger at FN tror vi bliver 10 milliarder. Så mangler der mad til langt over halvdelen? Ja vi kan minimere madspild mm. men det ville være første gang nogensinde vi kunne finde ud af at bekymre os om mennesker på den anden side af planeten. Og selv det vil ikke løse problemet.
Du må ikke tro at jeg synes vi skal fortsætte som vi plejer. Jeg reagerer kun på at når jeg ser planer om at vi skal afskaffe brug af fossil energi, så er det tydeligt at ingen har en gennemregnet løsning. Det er dér vi burde starte.
Morten Balling. Klimaændringerne gør at milliarder står over for katastrofer i de kommende årtier. Det er en lottesituation vi har bragt os i, og vi kan ikke løse den ved blot at fortsætte. Måske nogle teknologiske som akvaponi og kunstigt fremstillet kød kan hjælpe os i en periode. Vi skal ændre den i tension dyrkningsform, ophøre med at transportere hjælpestoffer og produkter frem og til bage i skibe. For vor børn og børnebørns fremtid.
Sikken et forvrøvlet indlæg jeg har skrevet. Der har været god gang i autokorreturen.
Fra billedteksten kan man læse..."Her er vi i en svinestald på Sjælland." Sig mig var det ikke på sin plads at mere konkret sætte ord på det der foregår på billedet??? Først troede jeg at det var en paraply som grisen bed i, men det ligner mere en trynestrammer, så grisen ikke spæner når den anden person måske skal given indsprøjtning af en slags.
Et er at der er 'point' i at skrive om klimaet, men derfor kan man da godt sætte ord på forurening af grisene med pesticider og andet halløj der sprøjtes i dem for at 'bundlinjen ikke skal blive for trist, for de firmaer der driver disse hmmm farme?
@Peter Knap
Ift. kød. Selv når man dyrker kød i en petriskål i laboratoriet skal man bruge energi i form af sukker til cellerne. Dette sukker kan vi ikke fremstille kunstigt, og det skal derfor stadig komme fra en plante via fotosyntese.
Det er samme problematik når nogen snakker om at spise insekter. De skal også have næring fra en plante, og for hvert led af en fødekæde går der meget energi til spilde, fordi et dyr bruger ca. 90% af den energi det æder på at holde maskinen kørende, mens kun 10% bliver til menneskemad. Ift. kødkvæg har jeg set tal helt op til 32 kg korn for at lave ét kg kød.
Morten Balling. To ting.
Enhver produktion, der bruger fossil baseret energi skal bringes til ophør.
Dansk landbrug er en luxusproduktion, der producerer varer til nogle millioner rimelig velstående. Produktionen lægger dels beslag på jord og andre resurser, f. eks. phosphor, tilskadekomne for de fattigste. Dels truer den vores flora og fauna, og sidst men ikke mindst giver sektoren et væsentlig bidrag til klimakrisen.
Morten Balling. Du kan sagtens modargumentere mig. Jeg er trods alt kun en forholdsvis uvidende lægmand. Derfor støtter jeg mig til videnskabfolk som, dem der er refereret i Jørgen Steen Nielsens artikel: Over 4.000 forskere i klimaappel:
De unge har ret. Deres fremtid hænger i en tynd tråd. 12.04. 2019.
Kan du med bred videnskabelig støtte hævde, at dansk landbrug er en overvejende positiv affærer, bøjer jeg mig med glæde for dine synspunkter.
@Eva Schwanenflügel: "Videnskabsmændene" giver skiftende og usikre forudsigelser fordi de skal gætte på, hvad der i fremtiden sker i et komplekst globalt politisk system og i hovederne på millioner af landmænd. De gør det faktisk så godt de kan, tror jeg.
@Pia Nielsen: Når man taler om, hvad der er fysisk muligt, er det sundt at få gjort de globale regnskaber op. Tak for det. Meget oplysende.
@Morten Balling: Traktorer kan køre på batterier. Det kan du ikke nægte, selvom de ikke er i handelen lige nu. Produktion af kunstgødning kan køre på strøm. Og det samme gælder det meste af den transport, som skal til i landbruget (men som kan begrænses en hel del også).
Jeg tror fuldt og fast på, at et holdningsskifte hos landmænd kan flytte bjerge her, først her og så globalt. Vore landmænd er de dygtigste i verden - sikkert også til at virkeliggøre denne omstilling. Nøglen til rigtigt meget af dette vil forudsætte en global omlægning til rigelig og bæredygtig produktion af elektrisk strøm.
Vedrørenden nødvendigheden af kødproduktion til menneskeføde. Lidt skal vi sikkert have, men oksekød er vidt opreklameret. Det meste af oksen er en skuffelse og sætter sig irriterende mellem mine tænder. Kylling derimod ved man hvad er.
@ Bo Holm Jacobsen
Javel, videnskabs"mændene", (eller folkene) har selvfølgelig lov til at tage fejl, det er en del af metoden; at teoretisere og forsøge sig frem.
Men i dette tilfælde virker det påfaldende hvor meget de selv indrømmer at have fejlet - i løbet af ganske kort tid.
Belært af tidligere historier, som fx hvordan Venstres famøse "grønne" landbrugsplan i løbet af ligeså lidt tid blev omdøbt til "gylle-gate", fordi det viste sig eksperterne havde regnet med ført hånd, er man blevet klog af skade.
Lobbyisterne har alt for megen magt over forskerne, fordi de er blevet afhængige af private penge og opgaver med benlås.
@Peter Knap
Jeg prøver absolut ikke at modargumentere dig :)
Jeg prøver nærmere at uddybe og supplere nogle af de ting du skriver, og helt overordnet er det ved at dæmre for mig, hvor fucked vi er, hvor travlt vi har, hvor lidt vi har en praktisk realiserbar plan, og desværre også at der ikke er nogen plan.
Når jeg det sidste år har regnet på alle de her ting, så gik det mere or mere op for mig at de resultater jeg fandt ikke svarede overens med det alle andre sagde og påstod. Så meget at jeg begyndte at overveje om jeg var ved at blive rablende gal og var på vej ud af en tangent.
En af de ting jeg har arbejdet med er begrebet entropi. Jo mere jeg arbejdede mig ned i tingene, jo mere gik det op for mig at entropi er det som får det system vi kalder Jorden inkl. biosfæren til at fungere.
Jeg ved mest om biologi og økologi, men samtidig har jeg kigget på fysik og økonomi. Tilsammen nåede jeg frem til at det vi har gang i simpelthen ikke kan lade sig gøre i ret meget tid længere, fordi det strider mod termodynamikkens 2. Lov, og den er samtlige fysikere enige om er hugget i sten.
Jeg fattede ikke at der ikke var andre som beskæftigede sig med emnet, fordi det har fatale konsekvenser for os allesammen. Det kan vi ikke ændre på, men vi kan tænke os om, og afbløde og udskyde kollapset som ud fra alle mine beregninger er uundgåeligt. Jeg ved det lyder grænsende til psykotisk, når alle andre siger noget andet, og at tale om en form for nært forestående afslutning på den globale civilisation er ikke just et populært emne.
I går faldt jeg så tilfældigt over begrebet entropi-pessimisme og økonomen/statistikeren Nicholas Georgescu-Roegen:
https://en.wikipedia.org/wiki/Nicholas_Georgescu-Roegen
Jeg anede ikke han havde eksisteret og havde ikke hørt om hans teorier, men var uafhængigt af ham nået frem til stort set samme konklusion:
"In his paradigmatic magnum opus, Georgescu-Roegen argues that economic scarcity is rooted in physical reality; that all natural resources are irreversibly degraded when put to use in economic activity; that the carrying capacity of earth – that is, earth's capacity to sustain human populations and consumption levels – is bound to decrease some time in the future as earth's finite stock of mineral resources is being extracted and put to use; and consequently, that the world economy as a whole is heading towards an inevitable future collapse, ultimately bringing about human extinction."
Information har tidligere bragt en artikel om hans teorier:
https://www.information.dk/udland/2018/10/georgescu-roegen-oekologisk-oe...
Det er fortvivlende for vor stakkels smukke planet, som for 200 000 år siden blev besmittet med noget dødbringende skab!
@Morten Balling. Det er sikkert fuldstændig rigtigt, at hvis vi fortsætter med en verdensøkonomi med det nuværende lave niveau af recirkulation af ressourcer, så ender det galt.
Men der er en hastigt voksende opmærksomhed og forskningsindsats på forbedret cirkularitet. Vi kan godt fucke det hele op, men det er altså med meget stor sandsynlighed MULIGT at drive en voksende cirkularitet, som kan give basis for en hyggelig, rigelig og langlivet teknologisk civilisation for os alle. Entropi-pessimisme er ikke begrundet grundfysisk, så længe vi har en 6000 grader varm lyskilde og et 4 grader varmt univers udenom. Men for at det skal lykkes, skal der en rimelig global koordination til. Jeg håber, at vi ikke får brug for et kinesisk system til det. Lad os vise, at demokrati også her er den overlegne form.
Men SKULLE det vise sig, at vi ikke kan opretholde en teknologisk livsform med brug af fx metaller, så kan menneskeheden (i nedskaleret form) da altid falde tilbage på den velprøvede stenalder-livsstil. Den skulle kunne holde i millioner af år :-)
@Bo Holm Jacobsen
Det er væsentligt at forstå, at da vi gik fra samler-jæger samfund til tidligt landbrug var vi kun ca. en tusindedel af den befolkning vi er nu, og meget tyder på at det var grænsen for bæreevnen af den mængde mad naturen kunne levere. Alle skal have noget at spise, og f.eks. er det kun 4% af de pattedyr som lever på planeten som lever i naturen, så der er ikke rigtigt noget tilbage at jage bortset fra køer høns og grise. Ikke som kan brødføde milliarder. Sammen med energi er fødevareproduktion vores største udfordring, og som Georgescu-Roegen var inde på så hænger de sammen.
Til: Morten Balling
02. juli, 2019 - 14:01
Sproglig kommmentar om ordet "intensiv":
"Det man kalder intensivt landbrug er grunden til at vi "kun" har ca. 1 milliard mennesker som sulter ud af en befolkning på 8 milliarder. Uden fossil energi, intet intensivt landbrug. Hvad vil du så fodre 8 milliarder mennesker med?"
Ordet "intensiv" bruges i danske geografibøger om landbrug med *stor* arbejdskraftindsats pr. hektar,
"Ekstensivt landbrug" derimod - er landbrug med *lille* arbejdsindsats pr. hektar -
som i Australien eller Canada.
Størsteparten af Asiens landbrug er intensivt.
Dansk landbrug er også overvejende intensivt, b.a. på grund af husdyrhold.
Men større landmænd og godsejere sender dere sønner på uddannelse i Canada og Australien - som om det var den eneste effektiviseringsmetode.
Storlandbruget resulterer imidlertid ofte i *lavere udbytte pr hektat*, fordi forskellige marker opfører sig forskelligt -
nogle marker er tørre, andre våde, nogle er meget arbejds- eller gødningskrævende, andre lidt.
"Stordrif"t - som lært på handelsskolen - især hvis det kombineres med høj gæld -
fører derfor ofte til underskud eller konkurser.
Disse stordrifteformer - og tilladelse til a/s-erhvervelse - er blevet understøttet af Løkkes "reform" i 2010 og "Landbrugspakken" i 2016.
Specialafgrøder derimod - som quinoa, hestebønner o.l. - kræver mere arbejdsindsats og kompetence, men giver også højere afgrødepriser pr. hektar.
Syntetisk kvælstofgødning - som siden Haber-Bosch-processen er indgået i stofkredsløbet -
øger den samlede bundne proteinmængde.
Men i mange lande, f. eks. Indien, fører brugen af kunstgødning og plantegifte til gældsætningtil banker og udenlandske koncerner, og undergraver demed de mindre landbrugs økonomi.
- - -
Kemiindustrien kan levere kvælstof - men ikke fosfor.
Dette kræver recirkulation, igennem ændringer i afløbs- og spildevandssystemer,
og dermed trænger behovet for kollektiv regulering - for at opretholde cirkulationen - sig på.
Nu er selve *den dyrkbare jord* også en begrænset ressource.
Det kun en lille del af planetens landoverflade, der overhovedet kan dyrkes.
Store områder er ørkener, sand, klipper, eller har ringe regnnedfald.
Og tørker i disse områder risikerer at skabe ørkenvækst, og dermed flere klimaflygtninge.
Måske bruger jeg begrebet "intensivt landbrug" en smule forkert. Et bedre udtryk var måske "effektiviseret landbrug". Man kunne måske også tale om et "profitmaksimeret landbrug".
Min pointe er bare at ift. det landbrug vi havde i 1900 (set som et globalt gennemsnit), så har vi primært forøget produktiviteten pr. hektar ved at bruge maskiner i stedet for mennesker og dyr, samt ved at øge jordens næringsindhold ved at gøde den. Hvis vi undlader at gøde så udmarver vi jorden, og hvis vi skrotter traktoren og går tilbage til at stå med røven i vejret i marken, så sænker vi produktiviteten.
Hvis vi havde vist, og havde været kloge dengang i 1900, så havde vi måske indset at den måde vi lod tingene udvikle sig på var uhensigtsmæssig. Nu ser det ud til at være for sent. Vi vrider det maksimale vi kan ud af det globale landbrug, og det er stadig ikke nok til at brødføde hele klodens befolkning, når man medregner alle de andre tossede ting vi gør. En reduktion af produktionen vil uvægerligt betyde at flere mennesker dør af sult, fordi det er svært at ændre på "alle de andre tossede ting vi gør". Fra et nytteetisk perspektiv er det måske godt fordi det sænker befolkningstallet, og derfor slider mindre på planeten, men prøv at forklare det til Akila:
https://www.youtube.com/watch?v=8gBKaBzR8U0