Når jeg som typograflærling og ung maoist ikke havde råd til at rejse til Maos Kina, så var der heldigvis en billigere udvej: Den Socialistiske Folkerepublik Albanien. Her regerede Albaniens Arbejdets Parti under Enver Hoxhas ledelse, og dem havde vi danske maoister partiforbindelse med.
At rejse til Albanien dengang var ikke noget, man gjorde for sjov. Det kunne kun ske på en venskabsrejse, som den jeg kom med på i sommeren 1977. Og først var der et par regler, man skulle følge: For det første måtte mænd ikke være langhårede.
Albanerne forklaring var, at præsterne, som havde brugt alle deres kræfter på at undertrykke folket i landets førrevolutionære fortid, havde været langhårede. Så hvis ikke håret kun gik til lige over ørene, ville vi turister blive opfattet som præster. Det gav adskillige praktiske problemer ud over mødet med saksen: F.eks. var det indforstået, at når vi besøgte en fabrik, skulle vi som udenlandske venner have gaver med.
Vi havde en masse solidaritetsgrammofonplader fra typografstejken i 1970 på Politiken. Men på omslaget var der et foto af trykkerihallen og – oh skræk – et par langhårede typografer! Løsningen var enkel: Smid omslaget ud (om albanerne overhovedet havde grammofoner, skænkede vi ikke en tanke).
En anden regel var ingen cowboybukser. Her var der ingen officiel forklaring fra albanerne, men udfordringen var stor, idet alle dengang gik med cowboybukser. Løsningen var smalle terylenebukser.
Jeg må lige indskyde, at jeg som teenager havde abonneret på et magasin, Albania Pictorial, som ud over billeder af Enver Hoxha også viste rækker af læssede lastbiler, kraftfulde bulldozere og stærke traktorer sammen med smilende unge albanere med knyttede næver.
Stor var derfor min overraskelse, da jeg efter få minutters ophold så et æsel på landevejen. Og hvad mere var: Et enormt læs pindebrænde på æslets ryg, hvor der også sad en mand og mageligt lod sig transportere, mens en kvinde gik med æslet i en snor. Om jeg så havde gennembladet 20 årgange af Albania Pictorial, ville jeg aldrig have set et foto af et æsel. Eller af pindebrænde for den sags skyld.
Gulvet sejlede
Vores hotel lå uden for havnebyen Dürres. Her var albaniensvenner fra Tyskland, Sverige, Norge, Frankrig og England indlogeret, og da hotellet lå ned til stranden, kunne man ved selvsyn konstatere ved at hoppe i bølgerne, at kloakledningerne fra Dürres i hvert fald ikke var ført langt til havs.
Da vi et par dage efter med bus kom frem til den nordlige by Skhroda – som især var berømt for sit antireligiøse museum (religion var totalt forbudt i Albanien) – gik det galt. Pludselig sejlede gulvet, og så skulle jeg på toilettet. Og igen. Og en gang til. Heldigvis var der en dansk læge i rejseselskabet, og han rådede mig til at komme til en rigtig undersøgelse. Ergo kørte hele rejseselskabet hen til et lokalt hospital, hvor jeg blev indlagt. Mens jeg ventede på en lokal læge, begyndte albanere at strømme til.
Til sidst var der vel nogle hundrede mennesker, som stod og gloede på mig, som om jeg var … ja, et væsen fra en fremmed klode. Jeg havde ikke lyst til at blive indlagt som en strandet dansk vandreudstilling, så jeg overbeviste den albanske læge om, at jeg – som fremtrædende kommunist fra Danmark og dertil typograflærling med kun tre ugers sommerferie (albanerne havde sikkert aldrig sommerferie!) – kunne bruge min tid bedre i revolutionens tjeneste end ved at være indlagt.
Resultatet var derfor, at jeg resten af busturen rundt i det bjergrige land sad med en brækpose i hænderne, og hver morgen og aften fik tjekket antallet af røde og hvide blodceller.
Efterhånden holdt jeg op med at skide og brække mig, men alligevel var jeg ikke for alvor med, da vi som pionerer var med til i en times tid at bygge på Ungdommens Jernbane – et projekt, hvor Albaniens ungdom brugte deres sommer på at lægge jernbaneskinner. Jeg var heller ikke i mit es, da vi besøgte tekstilkombinatet Mao Tse-tung, hvor albanske vævere sad uden høreværn i en øresønderrivende larm fra de kinesiske vævemaskiner.
Selskabets læge (han var ikke maoist) spurgte selvfølgelig, om ikke der var mange høreskader blandt tekstilarbejderne. Men nej, det var der ikke, for albanerne havde jo stærke ører, var svaret. De var vant til at gå til skydetræning, så de kunne forsvare landet mod deres ærkefjender i Jugoslavien.
Priste diktaturet
Hvad der for alvor piner mig i dag er, at vi – når vi skulle besøge en fabrik eller et mønsterlandbrug eller en skole – havde lært at råbe forskelige albanske råb, f.eks. »Parti – Enver, Parti – Enver«, eller »Leve det socialistiske Albanien«. Eller også sang vi oversatte albanske kommunistsange.
Så der stod vi turister fra den socialdemokratiske velfærdsstat langt mod nord og priste det diktatur, som den albanske befolkning var underlagt. Vi – eller lad mig tale for mig selv: jeg – havde ikke øje for, at vi blev brugt i regimets selvlegitimering.
Heldigvis for albanerne holdt socialismen ikke længe. Systemet smuldrede simpelthen i 1991 – lige som den maoistiske overbevisning for længst havde gjort for mig og sikkert også for de fleste fra vores rejseselskab.
Ferieminder
Alle har en ferie, som de i særlig grad husker. Fordi den var fantastisk, forfærdelig, underlig, kikset eller sørgelig. I denne serie fortæller Informations skribenter om deres største ferieminder.
Seneste artikler
Barndommens tabte ferieland
10. august 2019Kan en ferie, man ikke husker, have haft betydning? Kan en barndom?Ferieminder: Delebarnet, de små voksne og en let trang til mord
9. august 2019Pludselig var børnene væk, og vi var på ny bare et par – nu med lidt patina, lidt ælde, lidt fylde, og hvad der ellers er kommet til. Vi gjorde, som vi plejede, og så alligevel ikke ... Fem år gamle ferienoter fundet på en mobiltelefon viser, hvordan forandringer indfinder sig, registreres og noteres, længe før de bliver erkendtMine barndomsferier i Tyrkiet var fyldt med gæstfrihed, fodbold og dårlig mave
6. august 2019Man sover ikke specielt godt på taget af et hotel i en syrisk provinsby. Til gengæld glemmer man det heller ikke sådan lige med det samme
".. da hotellet lå ned til stranden, kunne man ved selvsyn konstatere ved at hoppe i bølgerne, at kloakledningerne fra Dürres i hvert fald ikke var ført langt til havs."
Og af historien kan man således deducere, at det nok er usmart at bade i lokale udskyldninger ;-)
PS. Kommunisme og socialisme er ikke det samme..
*udskylninger, ej udskyldninger..
Jeg prøvede det i 1972, både de store kasser af hoteller, der var bygget til de sovjetiske partifolk og det forurenede hav og jernbanebyggeriet. Lidt længere oppe ad stranden var der en danserestaurant ude i vandet, hvor de dansede tango! Vi havde forberedt os på det varmere klima ved at tage salttabletter med. Men det var en oplevelse, det socialistiske Jugoslavien kunne man ser over på, og Grækenland var nær på, og mange smukke landskabsoplevelser og smukke byer. Det var virkelig modsætningernes tur!
"PS. Kommunisme og socialisme er ikke det samme.."
Hehe - nej uhauha, ingen forsøg på implementering af socialismen er socialistisk, med mindre den ikke er gjort endnu.
Danmark er nok det nærmeste vi kommer et rimelig vellykket forsøg, men det er sket i en symbiose med Blå Stue til, ind imellem at ændre farven på socialisternes røde tal på bundlinien, inden resultatet helt indtog magten og fremtiden.
Det danske demokrati er slet ikke så ringe endda. Måske arter fremtiden sig anderledes, nu hvor EL begynder at skimte og erkende ansvaret. En dag vil venstrefløjen måske kunne stå distancen helt selv uden den blå livline ?
Det bliver dog nok temmelig udfordrende i forhold til baglandet og potentialet mod fragmentering, hvis de går hele vejen. Vi får se.
ME TOO
Jo, jeg var der også, dog uden maveonde. Det var sgu da en fed strand. Og på hotellet ved siden af myldrede det med albanere. Om de så var mine- og landarbejdere eller partifunktionærer fra de højere lag var svært at afgøre. Jeg selv var vel både forblændet, naiv og forudindtaget. Så i disse bekendelsestider: Undskyld.
Om den menige albaner så havde det bedre under kong Zogs feudalstyre, Enver Hoxhas makkeret styre eller det nuværende mafiastyre, kan jeg ikke afgøre.
Det kunne være interessant at lave et revisit, skal vi tage derned sammen Ulrik?
Eva Schwanenflügel: "PS. Kommunisme og socialisme er ikke det samme.."
Hvis noget ser ud som en and, svømmer som en and og rapper som en and, så er det højst sandsynligt en and.
Michael Andersen. Og hvis den kalder sig en and, men ikke kan rappe, ikke kan flyve og ikke ser ud som en and, så er det nok ikke en and
Og så længe bo nets nilsson for at udføre offentlig service kan skovle en halv mia i egen lomme, er der laaaaang vej til at danske regeringspartier, som ellers anser sig for at være socialt ansvarlige i embedsførelsen, er til andet end grin for borgernes penge. Bo nilssons grin hele vejen ned til banken - eller hvor han nu placerer sine mange penge.
Hvis Bo NET's Nilsson betaler sin indkomstskat, efter reglerne, så overføres overskud
fra et kapitalfonds-ejet firma med et større % tal, til gavn for samfundet, end ellers.
@Oluf Husted
Derfor bør de åbne skattelister genindføres.
En tidligere direktør i TDC undskyldte netop sin millionbonus med, at han jo skulle af med omkring 60% i skat.
Skillelinjen går ikke mellem kommunisme og socialisme, men mellem socialisme og socialdemokratisme. Det er demos (ikke dem og os) der er forskellen.
@John Damm Sørensen, godt nok har medarbejdere i SKAT refunderet udbytteskat til udenlandske svindlere, som aldrig har ejet danske aktier, men sagde, at de ejede aktier i danske selskaber (hvoraf en del ikke betalte udbytte).
Men dels foregik det jo for nogle år siden, dels (vigtigere) er Bo Nilsson dansk statsborger, og dem er SKAT ikke så venlige ved som udlændinge, så der er ikke grund til at antage andet end at Bo Nilsson kommer til at betale så rigeligt skat af indtjeningen fra Nets.
Det er som bekendt kun udenlandske svindlere, SKATs medarbejdere henter i lufthavnen og giver rundtur i København - almindelige danskere får en ganske anden og mere smertevoldende behandling af SKAT.
Og selv om bo nilsson betaler skat af 1/2 mia, er det stadig grotesk, at en enkelt person skal kunne profitere så meget - hvad enten det er på offentlig service eller på en hvilken som helst anden aktivitet.
At give enkeltpersoner den magt, som følger med rigdom, uden at de er kvalificerede til at forvalte den, er ødelæggende for samfundet. Som det ses.
@Randi Christiansen, mht. Bo Nilsson, så synes jeg også, at hans "pakke" er blevet federe end det forekommer rimeligt. På den anden side er det ikke Nets' kunder, der betaler Bo Nilssons mulige gevinst (hvad mange tilsyneladende overser). Pengene går derimod fra de øvrige kapitalejere, dvs. kapitalfondene - og dem har jeg altså lidt svært ved at have ondt af!
Mange af dem, der har ondt i systemet over Bo Nilssons mulige gevinster, plejer da heller ikke at have noget i mod, at en del af kapitalejernes gevinster fordeles til den, der er med til at skabe værdierne.
Jens@ - hvordan du end vender og drejer det, så kommer nilssons profit fra nets. Uden den, ingen mio til hr nilsson.
Og selvom kapitalen lige runder andre kapitalejere, udstiller det jo bare endnu tydeligere systemets råddenskab : at de største værdier samles på de færreste hænder. Dybt dybt udemokratisk og essentielt at sammenligne med fascistisk diktatur forklædt som 'enhver er sin egen lykkes smed på det frie marked' - der overhovedet ikke er frit, men kontrolleres af centraliserede skyggeregeringer i form af få store globale virksomheder. Der ikke betaler skat.
Lyt til rosa koire, amerikansk ekspert i jordvurdering
https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=10219537979496038&id=1111050111
@Randi Christiansen, hvis - HVIS - Bo Nilsson scorer kassen, så har kapitalfondene bag Nets tjent gigantiske beløb (Bo's avance ligner pebernødder i den sammenligning). Men kapitalfondene er ikke noget i sig selv - det er investorerne i kapitalfondene, der tjener kassen. Og hvem er så det? Det er såmænd pensionskasser verden over. Dvs. gevinsten går til at sikre pensionerne til lærere, sygeplejersker, maskinarbejdere, sosu'er osv. i Danmark og verden over.
Hvis ikke der var noget Nets, var der ikke penge til Nilsson, men der ville altså også gå ud over pensionen til massevis af "ganske almindelige" danskere, tyskere, amerikanere osv.
Det er rigtigt, at nogle - få - enkeltpersoner i disse år bliver styrtende rige (fx Bezos og Gates), men de helt store gevinster - den helt store formuestigning - fordeles på millioner af "almindelige" mennesker, der i kraft af værdiskabelsen får en pension, som er langt større end ellers, og som i kraft af deres opsparing og afkastet deraf kan leve et forholdsvist ubekymret pensionistliv.
De er overhovedet ikke noget "råddent" i det system, det er tværtimod økonomisk demokrati i den virkelige verden og for virkelige mennesker. Det er velfærd og god alderdom på et bæredygtigt grundlag.
I øvrigt er Nets et danske selskab (A/S), der betaler 22% i skat til den danske stat ligesom alle andre danske selskaber.
Jeg kan ikke lige se, hvad en amerikansk "ekspert" i jordvurdering har med sagen at gøre - og jeg kan ikke lige se, hvori Rosa Koire's påståede ekspertise er funderet.
Jens@ - de 'almindelige menneskers' pension, som du henviser til, er ikke i nærheden af de summer, som nilsson scorer til sig selv. Så det er ikke noget argument.
Hvorvidt kapitalfonde som fundament for 'almindelige menneskers' pension er en god konstruktion, er en anden diskussion. Men at kapitalfonde tjener penge til 'almindelige menneskers' pension er ikke et kvalitetsstempel i sig selv.
At den globale økonomi er rådden, er tydeligt for enhver, der ikke insisterer på at lade sig forføre af fortællingen om det såkaldt frie marked. Følg pengene - som er samlet på få hænder, hvis magt og formue er så gigantisk, at man i forhold til 'almindelige menneskers' pension kan tale om peanuts.
Hvis den globale økonomi (ressourceadministration) ikke var rådden, ville store dele af verden ikke være det helvede, som det nu er tilfældet.
Det er nemt at finde rosa koires legitimationsoplysninger, hvis du ulejliger dig med at google hende.
Og hvis du ulejligede dig med at lytte til videoen, ville du forstå, hvad hendes historie 'har med sagen at gøre'.