Det har længe været en central strid i klimadebatten, hvor stor en andel af CO2-reduktionerne i dansk landbrug, der blot dukker op andre steder i verden.
Landbrug og Fødevarers argument er, at hvis Danmark ikke producerer, så er der bare andre, der gør det – og måske på en mindre bæredygtig måde. Fænomenet hedder lækage og dækker over, hvor meget af den sparede klimabelastning, der lækker til andre lande.
Det vakte derfor opsigt, da Det Miljøøkonomiske Råd, bedst kendt som vismændene, i april konkluderede, at landbrugets lækagerate var omkring 75 procent. Hver gang man reducerer dansk landbrugs udledninger med 100 ton CO2, vil der altså poppe 75 ton op andre steder i verden, lød det fra vismændene i en rapport.
Men vismændene var for pessimistiske i deres formidling af egne konklusioner, erkender Lars Gårn Hansen, økonomisk vismand, medforfatter til rapporten og professor på Københavns Universitet, hvor han forsker i miljøøkonomiske problemstillinger.
Regnestykket bygger nemlig på en antagelse om, at kun EU-landene har tænkt sig at efterleve Parisaftalens mål om at begrænse klodens temperaturstigning til et godt stykke under to grader.
»Det er formodentligt et for pessimistisk scenarie,« medgiver Lars Gårn Hansen.
I et andet scenarie, hvor alle verdens lande foruden USA, Rusland, Kina og Indien lever op til Parisaftalen, falder landbrugets lækage til omkring 30 procent og den danske klimaeffekt bliver altså betydeligt større.
Alligevel lagde vismændene entydigt vægt på de 75 procent i den pressemeddelelse, som blev sendt ud i offentligheden og citeret i flere medier. Men det var en fejl. For tallet 75 procent er ikke mere rigtigt end 30 procent, forklarer Lars Gårn Hansen.
»Vi har ikke noget økonomisk fagligt grundlag for at sige, at verden ser sådan ud,« siger han.
Lækageraten er interessant, fordi klimakampens succes afhænger af, hvor meget udslippet af drivhusgasser nedbringes globalt. På landbrugsområdet har tallet desuden spillet en hovedrolle i den politiske kamp om, hvorvidt erhvervet skulle forpligtes hårdere på at reducere sine udledninger, der udgør op mod 30 procent af den samlede danske klimabelastning, arealanvendelse medregnet.
Den længe ventede ketchupeffekt
Vismændene valgte ifølge Lars Gårn Hansen at formidle det mest pessimistiske scenarie, fordi Parisaftalen er en frivillig aftale, hvor landene selv melder klimaambitioner og reduktionsmål ind til FN’s klimakonvention, UNFCCC.
Derfor kan der være »klare incitamenter« til, at nogle lande forsøger at køre på fribillet i forhold til den grønne omstilling ved at melde mål ind, som de i forvejen ville nå. Men det har vismændene intet grundlag for at konkludere, forklarer han.
»Det her er det mest pessimistiske scenarie. Men er det også det mest realistiske? Det har vi ikke grundlag for at sige. Derfor gør vi noget ud af at lave følsomsberegninger ud fra andre scenarier.«
Vismændene er derfor i kølvandet på rapporten også blevet kritiseret for at fokusere på det mest pessimistiske scenarie i formidlingen af resultaterne.
»Der må jeg bare sige, at det er en relevant kritik. Formidlingsmæssigt burde vi have lagt vægt på spændet i stedet for på et specifikt tal. Formidlingsmæssigt kunne vi have gjort det bedre,« siger Lars Gårn Hansen.
– Hvem har strammet konklusionerne? Er det jer selv som vismænd, eller har der været f.eks. kommunikationsfolk inde over processen?
»Det falder tilbage på os. Det er grundlæggende vores og i høj grad mit ansvar. Vi har selv skrevet pressemeddelelsen, men et stykke hen ad vejen er der også nogen, der har en interesse i at formidle det her tal. Så den har fået på alle tangenter i forhold landbruget,« siger Lars Gårn Hansen.
– Hvis rapporten udkom i morgen, ville du så formidle jeres resultater anderledes?
»Set i bakspejlet ville jeg gøre det anderledes, ja. I mange sammenhænge forsøger vi at lægge vægt på, at man præsenterer usikkerhed. Men denne gang er vi selv faldet i. Den må vi tage på vores kappe.«
Der er dog stadig stor usikkerhed om vismændenes beregninger, fordi de grundlæggende betragter en økonomi, hvor ’alt andet er lige’, forklarer Jan Holm Ingemann, som er landbrugsøkonom og lektor ved Aalborg Universitet.
Men det netop overståede folketingsvalg er »et klart eksempel på«, at alt andet ikke er lige, mener han.
»Der var ikke ret mange, der forudså, at et af de allervigtigste temaer ved valget skulle blive klima. Det betyder, at den politiske bevidsthed i forhold til klimaudfordringerne har ændret sig markant. Vi er ved at få den ketchupeffekt, som vi længe har ventet på,« siger Jan Holm Ingemann.
Det er stadig fornuftigt at lave beregningerne, tilføjer han. Men man skal holde sig for øje, at producenter og forbrugeres måde at agere på i en økonomi, når der føres mere klimavenlig politik, kan blive »fundamentalt forandret«.
»Man skal være bevidst om, at det kun er teori, der kan sige noget om nogle tendenser, men ikke om, hvad det i sidste ende er for nogle praktiske og faktiske effekter, vi får,« siger Jan Holm Ingemann.
Vismændenes analyse viser, at den danske lækagerate for alle sektorer ligger et sted mellem 45 og 53 procent. Hver gang Danmarks samlede udslip reduceres med et ton, dukker der altså omkring et halvt ton op i udlandet, og derfor slår den danske klimaindsats kun med halv kraft.
Særligt for landbruget er dog, at lækageraten ændrer sig, alt efter hvordan resten af verden tilrettelægger klimapolitikken, forklarer Lars Gårn Hansen.
»Generelt for den overordnede danske økonomi betyder det ikke frygteligt meget,« siger han,
Det skyldes, at Danmarks primære lækage i andre sektorer netop sker til resten af EU, som selv i vismændenes værste scenarie lever op til Parisaftalen. Men inden for landbruget sker størstedelen af lækagen til steder uden for EU såsom Sydamerika, Ukraine, Rusland eller Kina.
»Derfor bliver Parisaftalens succes på globalt plan især vigtig for landbrugets klimaindsats,« siger Lars Gårn Hansen.
Landbruget fastholder
Da vismændenes rapport udkom i april, brugte landbruget samme dag konklusionerne til atter at advare om, at »nedskæringer i dansk landbrug vil øge den globale klimabelastning«.
»Det bliver nu slået fast, at den globale landbrugssektors klimapåvirkning ikke vil mindskes af, at man begrænser produktionen i Danmark,« sagde Landbrug og Fødevarers klimadirektør, Niels Peter Nørring, om rapportens konklusioner i en pressemeddelelse.
Det er langt fra første gang, at landbrugsorganisationer eller politikere fremhæver risikoen for øgede globale udledninger som følge af nationale reduktionstiltag i landbruget. Og argumentet blev gentaget så sent som i sidste uge, da formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, her i avisen kommenterede den nye S-regerings plan om at fastsætte bindende klimamål i landbruget.
»Det hjælper ikke, hvis vi reducerer vores CO2-belastning ved, at produktionen forsvinder fra Danmark og blomstrer op i andre lande, der ikke er lige så klimaeffektive,« sagde Martin Merrild til Information.
Men argumentet »holder ikke«, understreger Lars Gårn Hansen.
»Det er ikke, hvad vores beregninger viser. Det har før været fremme, at nogen mener, det kan få en nettonegativ effekt på klimaet. Men det er altså ikke rigtigt. Uanset hvad er der en positiv effekt ved reduktioner i dansk landbrug,« siger den økonomiske vismand.
Jan Holm Ingemann fra Aalborg Universitet mener, at det »underminerer« den klassiske påstand om øgede udledninger i udlandet, når lækageraten fra landbruget ligger omkring 30 procent i det scenarie, hvor alle med undtagelse af Rusland, Kina, Indien og USA lever op til Parisaftalen.
»Det viser, at de forudsætninger, man forsøger at sælge modstand mod mere klima- og miljøpolitik på, nok ikke holder. Det bliver en anden og mere konstruktiv effekt, der kommer,« siger Jan Holm Ingemann.
Landbrug & Fødevarer vil ikke stille op til interview, men i en mail til Information hæfter klimadirektør Niels Peter Nørring sig ved, »at der ikke er noget faktuelt forkert i det, som vismændene har været ude og sige.«
Samtidig fastholder Niels Peter Nørring argumentet om, at man ved at sætte ind over for landbruget skubber produktionen til »mindre klimaeffektive lande«.
»Jeg mener faktisk, det er helt afgørende, at vi forholder os til skrækscenariet i den her sammenhæng. Dansk landbrug er et af de mest klimaeffektive i verden, og vi bør forholde os til, at man ved at skære i vores produktion kan risikere, at den rykker til langt mindre klimaeffektive lande. Det er ingen tjent med,« skriver Niels Peter Nørring.
Information har ikke haft mulighed for at stille opfølgende spørgsmål til Niels Peter Nørring eller Martin Merrild fra Landbrug & Fødevarer.
Den foregående regering har flere gange brugt samme logik som forsvar for ikke at stille større klimakrav til dansk landbrug. Særligt forhenværende klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) og forhenværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har forsvaret friholdelsen af reduktionsforpligtelser i landbruget med frygten for, at klimaeffekten globalt vil være til at overse.
»Hvis vi trykker for meget på det her, så risikerer vi at skubbe produktionen et andet sted hen. Det er klimaet ikke tjent med,« sagde Ellemann-Jensen eksempelvis, da VLAK-regeringen tilbage i oktober præsenterede sit klimaudspil, der i store træk forbigik landbruget.
Meget mystisk. Kan ikke se, hvad der er ændret siden april, bortset fra, at vi har fået en ny regering.. f.eks er der ikke meget, der tyder på, at Trump er blevet sk klimatosse.
Måske er årsagen til kovendingen, at der er kommet en ny regering?
Man bider vel ikke den hånd, der fodre en?
Er det ikke et tydeligt eksempel på at det ikke skal være regeringen/fagministeren, der udpeger vismændene. Når det hedder, at vismændene skal være en neutrale og faglig rådgiver til Folketinget og den siddende regering.
Hvorfor bliver de miljø- og økonomiske vismænd ikke valgt mellem og af de faglige folk på universiteterne osv.
Vi skal have styr på de grønne klima- og miljøtal - i finansministeriet og i landbruget. Forudsætningerne bag modellerne. Det danske grundvand skal kunne drikkes fra brønden.
Ifølge "Landbrug & Fødevarer" er det tilsyneladende ok slå sin irriterende nabo ihjel.
For hvis ikke man gør det, gør underboen det nok.
Et scenarie, hvor alle lande undtagen USA, Indien, Rusland og Kina lever op til Parisaftalen. Yderst realistisk!
Sagen er: hvad andre gør, er ikke vores ansvar. Dem kan vi kritisere - og hjælpe til at følge vores spor. Under alle omstændigheder vil de til en vis grad være mindre belastende, hvis de er mere lokale.
Men moral kommer fra det, man selv befinder sig i, og det er, når man begynder at undskylde sig med, at de andre gør det samme eller noget værre, at man mister al agtværdighed.
der gisnes om at kovendingen skyldes den nye regering, med det mener man vel at presset fra den gamle er væk, og dermed at den nye position er mere ærlig og tættere på virkeligheden, det er jo højrefløjen som har exelleret i nysprog og selektiv virkelighed.
"Hvis sektoren eksempelvis er meget eksponeret for international konkurrence, er lækagen mere omfattende. Vi finder for eksempel en lækagerate på omkring 75 pct. i landbruget ved regulering af drivhusgasser fra dansk landbrug.
Det betyder altså, at hvis man mindsker de danske udledninger fra landbruget med 100 ton, vil de globale udledninger kun mindskes med ca. 25 ton.
Da effekten af klimaregulering af landbruget ivrigt debatteres, er det værd at dvæle lidt ved dette resultat.
Det fremhæves ofte i debatten, at danske landbrug -sammenlignet med landbrug andre steder -er forholdsvis klimavenligt. I dét lys kunne man fristes til at tro, at lækageraten for landbruget er højere end 100 procent. For hvis dansk landbrugsproduktion blot erstattes af mere drivhusgasudledende fødevareproduktion i andre lande, så taber vi vel alt det på karrusellen, som vi lige troede, vi havde vundet på gyngerne -og mere til? Det er ikke korrekt. Vores beregninger viser ganske rigtigt, at en 1: 1 overførsel af landbrugsproduktion til andre steder i verden vil øge det totale klimaudslip fra landbruget.
Sagen er så bare dén, at det ikke er det eneste, der sker. For hvis produktion skal udvides ét sted i økonomien, kan det kun ske ved, at der tiltrækkes mere arbejdskraft og kapital fra andre dele af økonomien. Det indebærer, at mens landbrugsproduktionen i udlandet øges, mindskes produktionen i andre sektorer. Da dansk produktion uden for landbruget er mere klimaeffektiv end udlandets, medfører disse ændringer i produktionen uden for landbruget, at de samlede udledninger alt i alt mindskes, hvorfor lækageraten ender på 75 pct.
Det er lidt kompliceret. Men det er derfor, man er nødsaget til at foretage beregninger på økonomiske modeller, udviklet til formålet.
På bundlinjen står, at den danske klimaindsats faktisk gavner klimaet. Det gælder også, hvis der foretages klimaregulering af landbruget. Men effekten er ikke 1: 1, da lækage er en reel problemstilling."
https://dors.dk/oevrige-publikationer/kronikker-artikler/gavner-dansk-kl...
"På landbrugsområdet har tallet desuden spillet en hovedrolle i den politiske kamp om, hvorvidt erhvervet skulle forpligtes hårdere på at reducere sine udledninger, der udgør op mod 30 procent af den samlede danske klimabelastning, arealanvendelse medregnet"
30% af den samlede danske klimabelastning ! Hvem gi'r kage, når vi når 100 ? Hvorfra stammer det kulstof, som klimagasserne fra husdyrene er bygget af ? Regner man ikke CO2 optaget i foderet med i det regnskab ? Arealanvendelse ? Man ændrer hele tiden koncept og agenda i tosserierne omkring den menneskeskabte globale opvarmning. Klimaarbejderne har ramt en guldåre her.
https://ing.dk/artikel/flystriber-kan-opvarme-planeten-langt-mere-end-fl...
Stop luftfarten og gør en forskel.
Hvis Danmark virkelig skal gennemføre en så ambitiøs klimaplan som den nye regering og de tre støttepartier har lagt op til, bør der ses nøje og grundigt på hvem det er (lobbyister), der altid prøver at trykke forskerne på maven for at få lige netop deres egen agenda promoveret.
Det samme gælder de økonomiske beregninger i Finansministeriet, der er foretaget på baggrund af analyser fra private konsulenter som selv gavnes af egne anbefalinger.
Leo, ja jeg siger 'hvis', for intet er som bekendt 100% sikkert i denne verden.
Dog er jeg overbevist om, at de fire partier (af Pelle Dragsted kaldet S-BØF, he he) vil gøre deres absolut bedste for at igangsætte den store omstilling.
Danmark er et af verdens mindste lande, det er rigtigt.
Dog har vi inspireret verden før, især på vores humanisme. (Det er dog stagneret efter Støjbergs og DF's svælgen i symbolpolitiske afstraffelsesmetoder)
Men det var Danmark, der startede vindmølle-eventyret, og vi kan sandsynligvis igen opfinde nye klimatiltag, der kan hjælpe hele kloden.
HVIS vi vil.. ;-)
Hvis vi skal op på 70% reduktion i vores CO2 udledning i 2030, og hvis en stor del af den reduktion skal ske i landbruget, er det jo fup og bare resultatet af menneskeskabte modelkørsler i en fiktiv verden uden relation til afbrænding af fossile brændsler, som ifølge den oprindelige FN konsensus ligger bag klimaforandringerne. Kød og planteproduktion foregår i en symbiose med den atmosfæriske CO2 i et bæredygtigt kredsløb. Faked science.
DET er der.
Nej, Peter Bahne, en naturlig vækst af planter og dyr, der er underlagt de betingelser, klimaet opstiller for dem på et givet område, er i balance med atmosfæren.
Se her hvad der hændte i Mexico ud af det blå :
Haglstorm begraver biler i ismasser: - Noget af det mest vanvittige, jeg har set
http://nyheder.tv2.dk/udland/2019-07-01-haglstorm-begraver-biler-i-ismas...
Det amerikanske militær udleder mere CO2 end et mellemstort land :
https://videnskab.dk/kultur-samfund/det-amerikanske-militaer-udleder-mer...
Hvis vi udlagde alle danske marker i skov, ville træerne trække en masse CO2 ud af atmosfæren, men hvis ikke vores børn og deres gider grave træerne langt ned i jorden, efterhånden som de er udtjente, vil CO2en bare vende tilbage til atmosfæren. Det er stadig et naturligt selvregulerende kredsløb. Landbruget bruger masser af græs til køerne, fordi græs er en effektiv CO2 optager. Grisene ligner os (eller omvendt) og kan ikke arbejde med græsføde, men vi arbejder på at forbehandle græs, så de og måske også vi kan udnytte det. Den udledning, som vi dyr er ansvarlige for, balancerer nøje med det optag, som planterne udfører - på forhånd endda. What goes out must come in.
Hvis du ønsker at reducere CO2 i atmosfæren, skal du ophøre med at brænde tusinder af års gammel gemt brændsel af og vente på at CO2 overskuddet optages i verdenshavet. Surt show.
@Jan Weber Fritsbøger, eller også er det allerede lykkedes den nye regering at lægge så meget pres på vismændene, at de har ændret deres syn på sagen for at servicere den nye regering, ikke?
Næh, næppe nogen af delene!
S-regeringen og de røde i det hele taget står bestemt ikke tilbage for højrefløjen, når det gælder om at "exellere i nysprog og selektiv virkelighed" - tvært i mod.
Det er naturligvis vigtigt at reducere udledningen i Danmark set med globale øjne, hvis verdens største forbrugere og mest CO2 udledende lande lande målt på den enkelte borger ikke reducere CO2 udledningen, hvem skulle så?
Dette er et glimmeren billede, på at vores politikere er lykkedes med deres fejen ansvaret ind under gulvtæppet og har opdraget befolkningen til at piske en udvalgt syndebuk, som afledning fra løsning af opgaven.
Det er lidt den samme problematik, men i meget større omfang, der kan læses om i dagens aviser i Europa ‘ansvarsfralæggelse’ og syndebuk politik.
Merkel og Macron forlader maratonmøde uden svar på jobkabale.
Fem EU-topposter skal besættes, men stats- og regeringscheferne kan ikke blive enige.
Hvis ikke EU finder en ledelsesform, der kan håndtere og forklare befolkningen behovet for handling på de stigende globale temperaturer, som de menneskeskabte klimaforandringer generere, håndtering af den kommende folkevandring i kølvandet på den globale opvarmning og det svindende eksistensgrundlag mm., så er det kun et spørgsmål om højest få årtier, før krigen bryder ud i Europa.
Ekstremt mange nye klimaflygtninge i Europa kan ikke undgås, men det er ‘MEGET’ for meget virkelighed at præsentere befolkningen for ser det ud til.
Det er tilsyneladende nemmere for vores politikere, at stjæle deres egne børns fremtid, hvis ikke der tales om konsekvenserne.
Der burde naturligvis tages klart afstand fra kortsigtede ‘ikke’ bæredygtige økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.
Husk på ved fortsat stigende CO2 udledning og der er ‘absolut’ ikke udsigt til andet, der kommer ikke tilstrækkelig bæredygtig energi til samlet set global økonomisk vækst, herved estimere UN/FN 250 millioner nye klimaflygtninge de kommende få år, ikke kun fra og omkring ækvator, men primært der fra, da ekstremt vejr frekvensen stiger og eksistensgrundlaget forsvinder.
Hvis vi helt nedlægger det dansk landbrug og alene har brakmarker og skov, så har vi samtidigt ikke behov for den del af de 153.532 østeuropæere, der dygtigt arbejder indefor landbruget (men klimabelaster når de flyver frem og tilbage til deres hjemegne).
De danske landmænd kan omskoles til pædagoger.
Fremover kan vi importere fødevarer fra lande, der har mindre CO2 ambitioner og lavere lønninger.
Men er det den vej vi skal for at indfri klimamål? Jeg tror det ikke.
Jeg vil helst spise mad, der er produceret lokalt. Og helst kød fra dyrehold, der er slagtet tæt ved den bondegård, hvor de er avlet.
Det må intuitiv være bedst for både klima og dyrevelfærd. (Og helst ikke for dyrt - nok en modsætning.)
Danmarks fødevareproduktion skal - som vores klimamål - være verdens bedste. Kvalitet ikke kvantitet.
PS scorede "vismændene" lige et selvmål for at please en ny regering? Hvilke "eksperter" kan vi egentligt stole på? The answer, my friend, is blowin' in the wind.
Dansk landbrug er nok på den biologiske og økonomiske tålegrænse for vort samfund. Hvad sker der så, hvis vi reducerer på en intelligent måde, i form af tiltag, der reducerer klimagasser (husk også metan og lattergas) optimalt per investeret krone og reduceret produktion?
En grønt spøgelse gå gennem Europa, USA og Kina. Når et ikonisk landbrugsland som Danmark demonstrerer nye klima-teknologier og klima-resultater i landbruget, så er det mest sandsynlige da, at det vil inspirere udlandes politiske sektor til ØGET indsats i forhold til deres eget landbrug.
Det mest sandsynlige er vel, at på 10-20 års sigt vil en dansk indsats ikke bare levere vor egen klimagevinst men faktisk yde et mangedoblet resultat internationalt - og med en pæn dansk teknologi-eksport i bonus.
Det bliver SÅ godt :-)
Hvorfor er det lige, at en økonomgrad fra Københavns universitet - hvor en vismand f.eks. har "analyseret effekterne af sanktioner på lediges overgang til beskæftigelse og den førte såkaldte aktive arbejdsmarkedspolitik, nærmere bestemt den motivationseffekt, der er forbundet med, at udsigten til aktivering får ledige til at søge ekstra ihærdigt efter job." - giver NOGENSOMHELST faglig baggrund for at udtale sig om klimaet?
Skal vi ikke tage ti år, hvor vi gør pornostjerner til klimaorakler? Fagligt ville det vel ikke gøre den store forskel.
Computermodeller er det digitale menneskes udgave af fortidens horoskober. Den menneskeskabte parametrering af modellerne er nøjagtigt lige så ramt af bias, som vi mennesker nu engang er, og det samme gælder modelresultaterne. Garbage in, garbage out.
"Hvis ikke vi reducerer de 0.0135% af atmosfæren for den ekstra CO2, vi har udledt som en konsekvens af vores forbrænding af fossilt brændsel siden slutningen af den lille istid, går jorden under om 11 år"
En uvidenskabelig teori, som der er udbredt konsensus om i en stor del af den vestlige verden. Teorien har på alternativ vis trukket vanddampen ud af klimaligningen ved følgende cirkelslutning:
"CO2 hæver temperaturen lidt. Atmosfærens maksimalt mulige indhold af vanddamp stiger med temperaturen, og så stiger temperaturen meget"
Den temperaturstigning, vi taler om ved en forøgelse af atmosfærens CO2andel fra 0.028 til 0.0415% ligger teoretisk i området 0.8 grader i en atmosfære uden vanddamp. Hvis vi regner den praktiske forøgelse ud i en vandholdig atmosfære, er temperaturstigningen kun af akademisk interesse. 1. Vanddamp er en kraftigere klimagas og i større mængder. 2. Enhver forbrænding udleder vanddamp sammen med den svagere klimagas CO2. 3. Strålingsoptaget af vanddamp overlapper en stor del af CO2s optag og efterlader CO2s klimafølsomhed i usikkerhedernes verden.
Troposfæren er den del af atmosfæren, som ligger tættest på kloden og indeholder næsten al atmosfærens vanddamp. Det er her vejret udspiller sit kaotiske drama med vind og nedbør og skyer og ikke skyer. Troposfæren er jordens termostat og udjævner det globale vejr med gigantiske vejrsystemer med stor optagelse af og stor udløsning af termisk energi.
Oven over troposfæren har vi til stadighed 10000 fly, som udleder vanddamp som et sprinklersystem og vedligeholder et effektivt ekstra drivhus uden om vores normale drivhus. Al den vanddamp forsvinder ned gennem troposfæren og ned i havet i løbet af kort tid, men indtil da udsættes kloden for vanddampens store klimaeffekt, og fordi tilførelsen er konstant, ja endda stigende med tilvæksten i luftfarten, bliver det varmere. Når vi engang bliver enige om at pause flyvning, vil temperaturen hurtigt falde, specielt om natten og om vinteren og ved nordpolen, fordi klimaeffekten af vores flyvning uden for troposfæren viser sig i form af en reduceret udstråling af varme.
Jeg føler det lidt som at kommunikere med en mur, men jeg bliver ved, så længe jeg ikke bliver blokeret. Jeg glædes dog over ikke at være helt alene med mine tanker. Vi er ved at tage hul på problematikken.
https://ing.dk/artikel/flystriber-kan-opvarme-planeten-langt-mere-end-fl...
Et teknisk spsm:
Hvorfor tales der kun om at co2 reduktion formindsker produktionen?
Der må dog være nogle procenter der kan hentes på omlægning af produktionsformerne fra høj co2 udledning til lavere co2 udledning?