Læsetid: 6 min.

Vismænd underkender udbredt argument i klimadebatten

Hvis Danmark bygger flere vindmøller eller indfører en flyafgift, vil det bare betyde, at andre lande kan udlede mere, lyder det ofte i klimadebatten. Men sådan forholder det sig ikke længere, efter EU’s kvotesystem er blevet reformeret
Flere vindmøller i Danmark har reelt ikke nogen klimaeffekt, lyder en hyppigt forekommende påstand i den offentlige debat. Men det argument er faktuelt forkert, lyder det nu fra De Økonomiske Råd – i daglig tale kendt som de økonomiske vismænd. Det skyldes en reform af EU’s kvotesystem, som er trådt i kraft i år.

Flere vindmøller i Danmark har reelt ikke nogen klimaeffekt, lyder en hyppigt forekommende påstand i den offentlige debat. Men det argument er faktuelt forkert, lyder det nu fra De Økonomiske Råd – i daglig tale kendt som de økonomiske vismænd. Det skyldes en reform af EU’s kvotesystem, som er trådt i kraft i år.

Henning Bagger

6. juli 2019

Tiltag som flyafgifter og flere vindmøller i Danmark har reelt ikke nogen klimaeffekt, lyder en hyppigt forekommende påstand i den offentlige debat.

Argumentet bag går på, at når vi herhjemme gør noget for at nedbringe udledningerne i de sektorer, der er omfattet af EU’s kvotesystem, bliver der bare flere CO2-kvoter ledige på markedet, så andre lande kan udlede mere.

Men det argument er faktuelt forkert, lyder det nu fra De Økonomiske Råd – i daglig tale kendt som de økonomiske vismænd. Det skyldes en reform af EU’s kvotesystem, som er trådt i kraft i år.

»Før reformen ville kvoterne være til rådighed for andre, der på et eller andet tidspunkt ville bruge dem. Men efter reformen er det sådan, at en stor del af dem helt bliver fjernet,« siger Lars Gårn Hansen, der er medlem af De Økonomiske Råds formandskab og professor i miljøøkonomi på Københavns Universitet.

EU’s kvotesystem gælder for energiselskaber, den tunge industri og dele af flytrafikken og sætter et loft over de omfattede sektorers CO2-udledning. Én kvote giver en virksomhed tilladelse til udledning af ét ton CO2, og den kan købes og sælges på markedsvilkår.

Det skal give virksomhederne incitament til at reducere deres udslip, fordi de dels kan slippe for at købe kvoter, dels kan tjene penge på at sælge dem, de måtte have i overskud. Men i mange år har der været et stort overskud af kvoter på markedet, hvilket har medført en lav kvotepris – og derfor ikke givet det store incitament til omstilling.

Hul i vandsengen

Reformen af kvotesystemet går kort fortalt ud på at reducere antallet af kvoter i omløb. Det sker ved at føre overskydende kvoter ind i en såkaldt stabilitetsreserve. Når reserven overstiger visse grænser, bliver der fjernet kvoter fra reserven.

I en periode over de næste 20 år – men primært i starten af de næste 20 år – vil tiltag i Danmark, som fører til et mindre forbrug af kvoter, derfor betyde, at en stor del af de kvoter bliver fjernet, forklarer Lars Gårn Hansen.

»Så hvis man gør noget nu, har det faktisk en relativt stor effekt.«

Populært sagt kan man sammenligne kvotesystemet med en vandseng, forklarer analysechef i Klimarådet Frederik Silbye.

»Hidtil har det været sådan, at hvis man trykkede ét sted, så ville den bule ud et andet sted. Men nu har man altså stukket et lille hul i den, så der løber vand ud,« siger han.

Pointen om reformen af kvotesystemet har været nævnt i vismændenes årlige miljøøkonomiske rapporter både i år og sidste år. Men det er ikke noget, der hidtil har fået den store opmærksomhed i den offentlige debat. Der er ellers tale om en »væsentlig nuance«, siger Lars Gårn Hansen.

Ganske vist er den nye mekanisme midlertidig. Når målet med reformen engang i fremtiden bliver nået, så der ikke længere er et stort overskud af kvoter i omløb, vil dynamikken igen blive den gamle, hvor andre lande kan udlede mere, hvis Danmark reducerer sine udslip.

Men det vil ifølge vismændenes fremskrivninger først ske omkring midten af 2030’erne. Og de reduktioner, der bliver skabt i de år, det tager, før overskuddet af kvoter forsvinder, har en permanent effekt.

»Hvis man står og tænker, om man skal gøre noget nu eller om ti år, så er det ud fra den her betragtning en god idé at gøre det nu frem for at vente. Det er i hvert fald ikke et argument for at udskyde tiltag i kvotesektoren,« siger Lars Gårn Hansen.

Beklagelige misforståelser

Med den udmelding nærmer vismændene sig, hvad Danmarks andet uafhængige ekspertorgan på området, Klimarådet, har sagt i flere år. Det siger Peter Birch Sørensen, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet og tidligere formand for Klimarådet.

»Det er noget, jeg har forsøgt at gøre opmærksom på i lang tid. Men der hersker desværre stadig i vide kredse en opfattelse af, at det ikke nytter noget for klimaet at udbygge med vedvarende energi inden for kvotesektoren,« siger han.

»Det er stærkt beklageligt, hvis sådan en misforståelse fører til en forkert politik.«

Alene i løbet af de seneste måneder er argumentet blevet brugt en lang række gange i den offentlige debat.

I april sagde daværende transportminister Ole Birk Olesen (LA) ved et samråd om flyafgifter, at en nedbringelse af udledningen af CO2 i sektorer, der er omfattet af kvotesystemet, ville medføre, at andre blot kunne købe kvoterne og øge deres udledning.

I maj sagde Mogens Fosgerau, professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet, til fagbladet Ingeniøren, at det på grund af kvotesystemet vil have »nul effekt på klimaet«, hvis danskerne flyver mindre.

I juni skrev seniorforsker ved DTU Space Jens Olaf Pepke Pedersen under overskriften »Klimapopulisterne har kronede dage« i Berlingske, at det på grund af kvotesystemet ikke ville hjælpe klimaet, hvis danskerne fløj mindre, fordi det bare ville »gøre det billigere at udlede CO2 i andre EU-lande«.

Og samme måned skrev Martin Ågerup, direktør for den borgerlige tænketank CEPOS, i Jyllands-Posten, at det »ingen effekt« har på klimaet, »når vi f.eks. støtter vindmøller, solceller og lignende med store offentlige tilskud«, fordi det bare gør det »billigere for f.eks. de polske kulkraftværker at købe kvoter og udlede mere«.

Misforståelserne kan skyldes, at reformen af kvotesystemet er teknisk og svær at gennemskue, siger Lars Gårn Hansen.

»Så det er forståeligt, at folk, der ikke sidder inde i maskinrummet, ikke har fanget den her effekt,« siger han.

Erkender fejl

Professor Mogens Fosgerau medgiver, at han tog fejl, da han udtalte sig om flyafgifter i Ingeniøren i april.

»Jeg er blevet klogere,« siger han.

»Der vil være en periode, hvor det vil have en permanent effekt, hvis vi reducerer CO2-udledningerne i kvotesektoren. Det store spørgsmål er så, hvor lang den periode vil være, og hvor stor den permanente effekt er. Det er der forskellige bud på.«

CEPOS-direktør Martin Ågerup henviser til tænketankens analysechef Otto Brøns-Petersen. Han medgiver, at reformen af kvotesystemet »på kortere sigt« giver »lidt slør i mekanismen«.

»I stedet for at effekten af at give tilskud til vedvarende energi inden for kvotesektoren er rent nul, så kan der godt være en positiv effekt. Men det er i den kortsigtede periode,« siger Otto Brøns-Petersen.

– Men Martin Ågerup skriver jo i Jyllands-Posten, at der »ingen effekt« er på klimaet?

»Jeg synes, jeg har været omhyggelig med at sige, at det er de langsigtede effekter, vi taler om, hvis der skal være præcis én til én-lækage. Og det samme siger Martin Ågerup i indlægget.«

Otto Brøns-Petersen henviser til, at Martin Ågerup ét sted i indlægget skriver, at »på sigt er der 100 pct. lækage inden for kvotesystemet«. Lækage er en fagterm for, hvor stor en del af reduktionen i det nationale CO2-udslip, der bliver modsvaret af en øget udledning i andre lande.

– Men det ændrer vel ikke på, at det er forkert, når han skriver, at der slet ingen effekt er?

»Nej, det er klart. Hvis man forestiller sig, at mekanismen i den her reform ikke bliver lavet om, så kan man godt under visse beregningsforudsætninger komme frem til, at der er en effekt. Men det er kun på kort sigt.«

– Giver det så ikke et forkert indtryk, når han skriver, at der ingen effekt er?

»Pointen er, at det kan godt være, at den måde, som man i øjeblikket har lavet den der aftale på, indebærer, at der på kort sigt er slør i systemet. Men det er jo en afvigelse fra, hvordan systemet grundlæggende er skruet sammen. Og jeg tror, det er meget urealistisk at regne med, at der ikke kommer nogen ændringer af det her system.«

Jovist er vindmøller for nogen lidt af en øjebæ, men vi bliver nødt til at acceptere møllernes tilstedeværelse til lands og til vands, hvis vi for alvor vil gå forrest som nation og inspirere andre lande til at tage større del i den grønne omstilling
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Carsten Munk
  • Thomas Tanghus
  • Jakob Lykkebo Østergaard
  • Dorte Sørensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro, Carsten Munk, Thomas Tanghus, Jakob Lykkebo Østergaard, Dorte Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Det er virkelig opmuntrende, hvis det i de næste 15 år er således, at en dansk reduktion af udledningen af drivhusgasser ikke blot giver drivhusgas-udledere i de øvrige EU-lande et større frirum til fortsat udledning.

På længere sigt må antallet af kvoter forsøges reduceret, så prisen kan stige til et niveau, der afspejler miljøbelastningen - og hvor det bliver lønsomt at investere i reduktion af udledning af drivhusgasser.
Men det bliver jo nok en tung sag at få f. ex. polakkerne med på den tanke !!

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Thomas Tanghus, Susanne Kaspersen og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Johnny F. Andresen

I artiklen fremgår det, at udlandet alligevel ikke vil satse på yderligheder såfremt Danmark forsøger at gå foran i klimaspørgsmålene, men det er allerede fakta, at særligt Kina vil satse på langt flere kulkraftværker som skal benyttes til fremstilling af den EL som ELbiler skal kører på.
Kinas interesser viser mere at man tænker på eksport og ikke klimaløsninger.

Johnny F. Andresen

I artiklen fremgår det, at udlandet alligevel ikke vil satse på yderligheder såfremt Danmark forsøger at gå foran i klimaspørgsmålene, men det er allerede fakta, at særligt Kina vil satse på langt flere kulkraftværker som skal benyttes til fremstilling af den EL som ELbiler skal kører på.
Kinas interesser viser mere at man tænker på eksport og ikke klimaløsninger.

Jeppe Lindholm

De næste 100 år vil det her helt sikkert være virkelig op ad bakke set globalt. Men verden er ganske enkelt nød til at prøve. Nogen må vise og udvikle vejen frem mod en bæredygtig balance. Og hvem anden end Europa kan gøre dette?

Karsten Lundsby, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Susanne Kaspersen, Hanne Pedersen, Vibeke Hansen, Werner Gass og Jens Lysdal anbefalede denne kommentar

Cepos og Ågerup er vel storkapitalens kortsigtede talerør, så hvad andet end at lade stå til kan man forvente fra den side?
Til gengæld viser jo udviklingen, at markedet slet ikke er gearet til at løse langsigtede udfordringer.

Karsten Lundsby, Carsten Wienholtz, Kristian Spangsbo, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Nej, vent. Vil det sige at EU har lave et CO2 vedligeholdelsessystem, kaldet et kvotesystem, der næsten altid går i 0, dvs. bibeholder den CO2 der er fra start. Kun i usædvanlige situationer hvor kvoteprisen er meget lav kan der tages kvoter ud, for så at vende tilbage til udgangspunktet.

Tak Magrethe Vestager og Jean Claude. Det lyder så dumt at i burde kalde handel med disse kvoter for Donald Tuskhandel.............

Nu er der absolut ikke noget, der tyder på, at Danmark er i stand til at tage "førertrøjen" fra de EU-lande, der er nået længst på dette område.

Til gengæld er der vist heller ikke noget, der tyder på, at andre lande i EU blot kan fortsætte med at "køre frihjul" omkring CO2-udledningen.

Til gengæld vil det være betydeligt "op af bakke" at få Australien, Indien, Kina og de arabiske oliestater med på holdet på kortere sigt. Men i USA er der heldigvis stadig en række delstater - foruden magtfulde private koncerner, der ikke er så naive som som Donald Trump omkring klimaet, men som fortsat arbejder på at omstille fra CO2 til andre energikilder.

Karsten Lundsby, Carsten Munk, Carsten Wienholtz, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus og Peter Tagesen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Kvotesystemet har fra dag 1. været en fuser.
Adfærdsregulering gennem afgifter virker såmænd udemærket.
De skal blot udformes fornuftigt.
Kig på brændstofafgifter og registreringsafgifter.
Hvor er bilerne mindst?
Der hvor afgifterne er højest.
Så enkelt er det.
Hvad mon der sker når flyrejsende skal betale 11kr pr. L brændstof, som er prisen for bilister i DK?
Der flyves mindre.
Vupti. Så skal vi blot have de andre lande med på dette.

Erik Karlsen

"Hvad mon der sker når flyrejsende skal betale 11kr pr. L brændstof, som er prisen for bilister i DK?"

Eksempel: En Airbus A320 bruger i gennemsnit 0,029 L/km pr. sæde, hvis flyet er fyldt op (flere kilder til det tal, bl.a. SAS).

En tur frem og tilbage på i alt 6000 km koster 174 L pr. passager og til 11 kr./L giver det 1914 kr.

@ Erik Karlsen,

Selvfølgelig kommer det an på, hvor lang man skal rejse. Men hvis det er langt, kommer det også an på, hvor nødvendigt det er at rejse, for elektroniske møder har faktisk været anvendelige gennem er årrække.

Og så er der altså også lige dette med bare at tale om problemet ved CO2-udledning fra fly. F.eks. er Sverige et ret langt land, hvor de indenlandske afstandene ofte har samme distancer som inter-europæiske distancer. Og netop i Sverige er efterspørgslen på flyrejser, - både indenrigs og udenlandsk, er faldet ganske mærkbart indenfor det seneste halve år.

Til gengæld er efterspørgslen efter togrejser steget lige så markant. Og her i sommer er efterspørgslen efter togrejser fra Sverige til europæiske distancer steget således med 32%. Og de mange årlige flyrejser til Thailand, hvor mange svenskere har hus eller lejlighed, er også mærkbart reduceret.

Altså - det hjælper at tale om problemet. Rundt omkring i Europa taler man og "flyskam" som motiv. Men der er vist ikke mange svenskere, der bruger dette udtryk, her er det tilsyneladende blot den sunde fornuft, der er ved at tage over.

Nis Jørgensen

Det virker ikke som om der er overensstemmelse mellem det, de rigtige eksperter siger, og det Information går CEPOS' mand, Otto Brøns-Petersen, på klingen med.

Sidstnævnte får lov uimodsagt at påstå, at der kun er en effekt "i en kortvarig periode" .Hvortil Information spørger, om det så ikke er forkert at påstå at der ingen effekt er, i stedet for at konfrontere OB-P med Mogens Fosgerau:

»Der vil være en periode, hvor det vil have en permanent effekt, hvis vi reducerer CO2-udledningerne i kvotesektoren. Det store spørgsmål er så, hvor lang den periode vil være, og hvor stor den permanente effekt er. Det er der forskellige bud på.«