Interview
Læsetid: 14 min.

For et år siden trådte Greta Thunberg frem. Her fortæller ti stemmer fra klimadebatten, hvad hun har betydet

Den i dag 16-årige svenske skolepige Greta Thunberg er på et år blevet et symbol på en klimabevægelse, der i høj grad nu drives af den unge generation. Med Thunberg kræver ungdommen, at de voksne tager ansvar og »forener sig bag videnskaben«. Vi taler med ti personer, der på forskellig vis har engageret sig i klimadebatten, om den forandring, som Greta Thunberg har stået bag
Jeg tror, at bevægelser altid har brug for et ansigt, der kan samle og være en katalysator. Greta blev en katalysator for det, der allerede lå i ungdommen. Hun formåede at hjælpe os med at samle mange tusinde til at blive aktiveret. Hun har givet os modet til at sige tingene mere direkte, siger Frederik Roland Sandby der er aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse.

Jeg tror, at bevægelser altid har brug for et ansigt, der kan samle og være en katalysator. Greta blev en katalysator for det, der allerede lå i ungdommen. Hun formåede at hjælpe os med at samle mange tusinde til at blive aktiveret. Hun har givet os modet til at sige tingene mere direkte, siger Frederik Roland Sandby der er aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse.

Fabrice Coffrini

Indland
19. august 2019

Tirsdag er det et år siden, at skolepigen med de sirligt satte rottehaler og det rolige gemyt stillede sig på Mynttorget i Stockholm med et skilt: »Skolstrejk för klimaet«. Den gang ville hverken hun selv eller andre have kunnet forudse, at hun ville blive et symbol på en global klimabevægelse, der har forgrenet sig fra den svenske hovedstad til resten af verden.

Med sit budskab om, at de voksne »skider« på hendes fremtid, har hun samlet tusinder af unge og skabt lydhørhed hos topchefer og verdensledere. Hun har holdt taler, der er gået viralt, og har af nogle fået æren for, at klimaet i dag er langt mere fremtrædende på den politiske dagsorden.

Information har talt med ti personer, der med forskellige udgangspunkter har fulgt Greta Thunberg i det forløbne år.

»Det var den sommer, at jeg virkelig forstod, hvor slemt det var«

Tindra Jällhage, 14 år, har skolestrejket med Greta siden begyndelsen

»Sommeren op til, at Greta begyndte på skolestrejken, var jeg enormt frustreret. Jeg havde kendt til klimakrisen i nogen tid, men det var den sommer, at jeg virkelig forstod, hvor slemt det var. Men jeg vidste ikke, hvad jeg kunne gøre. Da jeg så, at Greta strejkede, tænkte jeg, at det var en virkelig smart ting at gøre. Jeg var virkelig nervøs, da jeg tog derind første gang. Fordi alle de andre sikkert var mega cool. Så jeg startede med at sætte mig lidt væk fra dem, mens jeg tænkte over, om jeg skulle gå hen til dem eller tage hjem.

Så besluttede jeg mig for at gå hen til dem. Folk var virkelig venlige og meget imødekommende. Det var så ens, hvad vi tænkte og følte. Det var meget nemmere at tale med dem her end andre, fordi vi var lige gamle. Da de første tre uger var gået, og valget kom, sendte vi en notesbog rundt, hvor man kunne skrive sin mailadresse. Der så jeg, hvor mange der gerne ville blive ved med at være med.

Det udviklede sig helt vildt. Vi troede aldrig, at det ville blive så stort. Eller at det ville blive globalt. Jeg blev helt chokeret, da jeg så, hvor mange der kom til strejkerne. Vi havde håbet, at der ville komme 2.000-3.000. Nogle af os græd, fordi vi blev så glade over, at det er blevet så stort.

I dag er der meget, der har ændret sig. Før handlede det bare om at være til strejken. Nu er der meget arbejde med at tale med journalister, planlægge strejkerne og svare på mails. Til strejkerne har vi travlt med praktiske ting. Det føles, som om det tager det meste af min tid. Men det er også blevet en del af mig. Jeg tror, at der var flere unge, der følte den her håbløshed over, at intet skete. De så en mulighed for at gøre noget, og så valgte de at tage den mulighed.«

»Videnskaben løser ikke problemet«

Michael Hulme, professor i kulturgeografi ved Cambridge University

»Det er godt, at Greta Thunberg har fået skabt mere opmærksomhed om klimaforandringerne. Men jeg bekymrer mig over, at der er opstået en opfattelse af, at hvis bare politikerne gjorde nok, så ville vi ikke have de her problemer. Lige nu sejler hun over Atlanterhavet med et slogan om at lade videnskaben forene os. Det kan videnskaben ikke. Den giver os viden og fakta, men den løser ikke problemet. Der er en meget stor forskel på, hvordan Greta Thunberg ser klimaforandringer, og på, hvordan man gør det i Indien eller Kina. Hun kan ikke påstå, at hun står uden for politik. Og hendes kamp løser ikke de etiske og politiske trade-offs, der skal til for at bremse klimaforandringerne. Det handler ikke om at tro på videnskaben, men om at indgå aftaler og kompromisser.

Det er rigtigt, at der sker en udvikling. Men nye ting er også sket før, og vi har set bølger af interesse og engagement før. Men man kan ikke sige, at det har ændret det fundamentale problem. CO2-koncentrationen er fortsat og fortsætter med at stige.

Greta Thunberg er kommet ind i en fortælling i udvikling. Men på en måde har hun redet på en bølge, som mange andre også har gjort større for hende. Fordi folk ønsker at finde håb i fortællingen om klimaforandringer. Hun er ung og fremtidens stemme. Men der er en alvorlig fare ved at tro, at det alene handler om politisk vilje. Det gør det ikke. Hvis man dyrker fortællingen om, at hvis bare de her nasty people ville lade være at stå i vejen for vores bevægelse, så risikerer man, at når forandringer virkelig rammer os – og det kommer de til uanset – så åbner vi sluserne for reaktionær politik.«

»Det handler om at få skabt handling«

Connie Hedegaard, tidligere EU-kommissær for klima og tidligere minister for miljø og for klima og energi

»Når man kommer rundt i Danmark og Europa kan man høre, at den varme sommer gjorde, at folk følte, at nu forstod de det der med klimaforandringer. Vi andre kan sige, ’hallo, forskningen har sagt det i mange år. Derfor kan jeg også synes, at det er på grænsen af det patetiske at se topchefer i Davos falde i svime over, at Greta kommer. Hallo, I har også et intellekt. Hvordan kan det være, at I først nu forstår det. Der er et sammenfald mellem den virkelige verden, der viser os klimaforandringerne, og at vi er ude af den økonomiske krise. Og så kommer Greta. Hun er et ungt, sårbart menneske, der siger nogle meget simple ting uden bagtanker. Hun kom med indtrængende øjne og satte ord på det, som mange følte. Greta er historien om barnet, der siger: Gør nu noget.

Det kunne have været affejet som et ungdomsoprør. Men der står så et erhvervsliv og investorer, som ved, at det er for real. Videnskaben er så massiv, at det gør indtryk også i direktionslokalerne. Når de laver deres fremskrivninger, kan de bare se, at her er en faktor, vi er nødt til at tage alvorligt.

Nogle af os har i baghovedet, at lige så hurtigt den her mobilisering er sket, lige så hurtigt kan den gå i sig selv. Vi kan have et vist antal dagsordener i den offentlige samtale ad gangen. Lige nu er der plads, men det kan ændre sig. Derfor er nogle af os meget opmærksomme på, at det handler om at få skabt handling. Ja, der er kommet en mobilisering. Det ser ud, som om den er sket hurtigt. Det er den ikke. Men den kan forsvinde hurtigt igen. Det er vigtigt at huske, så vi kan få lagt det ind i nogle rammer, hvor klimadagsordenen ikke kan væltes omkuld.«

»Det politiske svar risikerer at blive en meget symbolsk sejr«

Stefan Gaarsmand Jacobsen, forfatter til ’Climate Justice and the Economy’ og historieforsker ved RUC med fokus på klima

»Der er kommet en langt større og mere bred bevidsthed om, at tingene er alvorlige, og at der ikke er en sikker politisk plan til at komme ud af klimakrisen. Det har betydet, at der er kommet mange flere grupperinger, der på forskellige måder efterspørger handling.

Men så er der også den anden fløj, som Extinction Rebellion er baseret på. De er ikke så store i Danmark, men de fylder rigtig meget andre steder. Deres krav er, at der skal handles, som om vi er i en nødsituation, og katastrofen allerede er her. Og de efterligner metoder, som er blevet brugt, når det virkelig har brændt på. Når grupper har været oppe imod meget autoritære regimer, og folk er villige til for eksempel at gå i fængsel. Extinction Rebellions metoder og retorik kan godt virke provokerende på de garvede klimaaktivister, der ikke har fået den samme medieopmærksomhed eller skabt det samme drama. En risiko ved dramatisk retorik er, at de politiske reaktioner kan forblive på det symbolske plan.

Der er kommet en forståelse af et tidspres, som har gjort, at flere finder det meningsfyldt at være med i de her grupper. Der har Thunberg været med til at sætte fokus på, at man ikke når 2030-mål ved at forholde sig til dem lige før deadline. Man skal tage en masse skridt hele vejen.«

De aktivismeformer, vi ser nu, kan jo udvikle sig på flere måder fremover: Enten har de fundet en metode, der inspirerer til flere aktioner og nye grupperinger. Eller også risikerer de at løbe tør for ressourcer og kræfter, og så tager det noget tid at opfinde nye aktivismeformer. Aktivisterne kommer også til at presse på for, hvordan konkrete klimaløsninger skal se ud, tror jeg. Hver gang der er et forslag fra politikerne, vil aktivisterne stille spørgsmål ved, om man kan regne med dem. Og hver gang det viser sig, at det kan man ikke, så vil der være en intensivering i aktivismen.«

Lærke Posselt

»Parisaftalen i 2015 var virkelig vendepunktet«

Peter Blomqvist, klimajournalist, Svenska Dagbladet

»Det er fascinerende, hvilken udvikling der er sket. Jeg og mine kolleger og andre svenske medier, der har skrevet om klimaet, har virkelig kæmpet med at få folks opmærksomhed. Men siden 2015 ændrede alt sig. Pludselig var vi nogle ’Hot Shots’. Parisaftalen i 2015 var virkelig vendepunktet. Det tiltrak folks opmærksomhed, og den blev endnu større, da vi havde den meget varme sommer i 2018. Normalt ville alle være glade og nyde solen. Men denne gang virkede det, som om alle opdagede, at der var noget helt galt. Folk opdagede, at klimaforandringer ikke var ude i fremtiden, men noget der sker her og nu.

Hvis Greta havde skolestrejket for fem år siden, havde der ikke være en chance for, at hun havde fået opmærksomhed. Hendes engagement kom på et tidspunkt, hvor folk allerede var meget engagerede i klimaproblematikken. Men hun kunne også noget, som alle dem, der har forsøgt at råbe op i årtier, ikke har kunnet. Hun kommer som barnet med et enormt stærkt budskab og taler til de voksnes generation.

Hun har ikke den samme ikonstatus i Sverige som andre steder. Det handler nok mest om, at man ikke bliver en profet i sin egen hjemby, men der er også en modstand mod at hylde hende som helt. Nogle svenskere er ikke så glade for al den opmærksomhed, hun får. Nok mest fordi hun kommer fra en i forvejen ret kendt familie. Havde hun været et tysk barn, havde der nok ikke være den samme modstand.«

»Ikke engang SU-forringelser har kunnet få så mange unge på gaden«

Katrine Bjerre, direktør i paraplyorganisationen Synergi

»Man skal se Greta som et talerør for en hel generation, der går op i klimaet. Vi har gennem længere tid haft fokus på bæredygtighed og klima. Med Parisaftalen fik vi et godt ryk, fordi det betød, at hele verdenssamfundet blev samlet om en aftale. Greta er kommet på det rette tidspunkt, og hun er ekstremt dygtig til at samle folk. Ikke engang SU-forringelser har kunnet få så mange unge på gaden, som Thunberg har kunnet.

I vores branche har det ryk, klimadebatten har taget, betydet, at der er en meget større lydhørhed. Alle steder, vi banker på, bliver dørene åbnet. Det er en forandring i forhold til tidligere. Ikke at man ikke kunne tale klima før, men lydhørheden er meget større i dag. Der er en bevidsthed om, at alle skal bidrage – både borgere, politikere og virksomheder.«

»Hun var en katalysator for det, der allerede lå i ungdommen«

Frederik Roland Sandby, aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse

»Jeg kommer fra Køge, hvor økologi hørte til dem med lyst og penge til de dyre varer. Jeg havde aldrig været politisk aktiv eller tænkt, at det overhovedet var noget for mig. For to år siden frier jeg til min kæreste Rikke. Vi begynder at tale om børn, og samtidig er jeg lige startet med at læse geografi på RUC. Der lærer jeg, at det faktisk er helt galt. At alle de drømme, vi har, ikke rigtig er realiserbare med den fremtid, der står over for os. Jeg taler med en underviser, som siger, at jeg skal engagere mig og kæmpe for fremtiden i stedet. Da jeg sidder til opstartsmødet, kan jeg høre, at alle de andre også er bange for at få børn. Der slår det mig, at jeg ikke er alene med de her tanker, og at jeg jo er nødt til at gå med i det her. At det kan blive en ungdomsbevægelse. Det bliver starten på Den Grønne Studenterbevægelse.

På et tidspunkt hører vi om en ung pige, der strejker foran Rigsdagsgården i Stockholm. Der tænker vi, at det er da meget fedt, og det kunne man også gøre. Det bliver til, at vi op til Folketingets åbning holder 48 timer for klimaet foran Christiansborg. Derfra rykker det bare helt vildt.

Jeg tror, at bevægelser altid har brug for et ansigt, der kan samle og være en katalysator. Greta blev en katalysator for det, der allerede lå i ungdommen. Hun formåede at hjælpe os med at samle mange tusinde til at blive aktiveret. Hun har givet os modet til at sige tingene mere direkte. Til at sige, at der altså ikke er tid til at diskutere det længere. Nu skal der handles.«

»Det er den største folkelige mobilisering, jeg har set«

John Nordbo, klimarådgiver ved CARE og klimaforsker siden 1998

»Greta Thunberg har haft en kæmpe betydning. Det har været helt vildt imponerende at se, hvor meget hun har kunnet inspirere til. Der er ingen tvivl om, at hun er blevet eksponent for noget, der har været underbelyst i den internationale klimadebat. At de fremtidige generationer har et krav på at blive hørt. Man må jo sige, at langt hen ad vejen har klimadebatten været domineret af folk, der når at dø, inden det hele går helt grassat. Derfor er det forfriskende, at hun kommer og siger: ’Hov, husk nu, at der er nogen, der skal overtage efter jer’. Det er nemmere at afvise nogen fra min generation end en uskyldig skolepige.

Den opmærksomhed, der har været på hende, har gjort, at det er blevet nemmere for hendes generation at blive hørt. Herhjemme kan man også sige, at Den Grønne Studenterbevægelse ikke siger meget andet end det, vi andre har sagt i lang tid. Men de er et bidrag fra en generation, der ikke tidligere var eksponeret. Det seneste års aktiviteter er den største folkelige mobilisering, jeg har set.

Men man skal huske, at der er mange forskellige offentligheder. Og man kan ikke sige, at det har udviklet sig synkront på globalt plan. Der er ingen tvivl om, at Greta har inspireret til skolestrejker i en meget bred kreds af lande, men det er i høj grad i Vesteuropa, at det har rodfæstet sig.«

»Hun har modet til at udfordre eliten«

Dan Jørgensen, klima-, energi og forsyningsminister (S)

»Greta Thunberg har haft en enorm betydning for klimadebatten. Hendes engagement har været med til at rykke klimaspørgsmålet højt op på den politiske agenda. Hendes betydning for de unges politiske engagement i kampen for klimaet og den grønne omstilling af verden kan ikke overvurderes. Fra hendes stille protester foran parlamentet i Stockholm til hendes entré på verdensscenen har hun sagt det indlysende rigtige; nemlig at klimaet ikke er til forhandling. Og at vi skal handle her og nu.

Hun taler på en ligefrem og meget direkte måde. Hun har modet til at udfordre eliten og kræve af verdens politikere, at vi skal tage ansvar. Hun taler direkte til vores etik og moral om, at vi har et fælles ansvar for at løse klimakrisen. Det tror jeg bestemt har været meget afgørende for, hvor klimadebatten står i dag.

Greta Thunberg har haft helt afgørende betydning for at mobilisere ungdommen – både globalt og lokalt. Hun har derigennem fået ikonisk status i klimadebatten. Hun har med sit engagement og mod været med til at samle hundredtusindvis af unge verden over til klimademonstrationer. Derved har hun været med til at demokratisere klimadebatten og gøre den folkelig. Hvis man i så ung en alder bliver personligt inviteret af FN’s generalsekretær til klimatopmøder, har man bestemt gjort indtryk.«

»Der er også noget hysteri omkring Greta Thunberg«

Lars Christian Lilleholt (V), tidligere klima-, energi og forsyningsminister

»Det har været en fantastisk tid at være minister i. Jeg har set, at der er kommet en stadig stigende interesse for klimaet. Jeg har også oplevet, at det er en diskussion, som ikke bare foregår i en enkelt befolkningsgruppe, men er meget, meget bred. Hvor det tidligere har været en lille elitær gruppe i Danmark, har jeg set, hvordan det har været unge som ældre, der har interesseret sig for sagen.

Greta Thunberg er en aktør. Men der er mange aktører. Der er også noget hysteri omkring Greta Thunberg. Det er vigtigt, at man forholder sig realistisk og konkret til at ville gøre noget. Hun har helt klart bidraget, men det har mange andre også. Hun er på banen, har fået meget stærk medieopmærksomhed og hun og dem omkring hende har været gode til at iscenesætte sig selv. Men debatten tror jeg ikke havde været meget anderledes uden hende. Det er ikke én person, der trækker klimadiskussionen. Og jeg synes stadig, at børnene skal passe deres skole. Det er forudsætningen for, at vi kan ændre verden. Men nu er det heller ikke sådan, at jeg falder ned af stolen, fordi eleverne tager en fridag.

Det, der virkelig har rykket noget det sidste år, har været klimarapporterne fra IPCC. De har sagt meget klart, at der er nødt til at ske noget. Det er også derfor, at det her ikke er blevet affejet som endnu et ungdomsoprør. Det her er langt mere alvorligt. Det her er ikke bare en blårød diskussion, men et tema, der optager rigtig mange. Og det gør det med rette.«

Et år med Greta Thunberg

  • 20. august 2018: Greta Thunbergs første skolestrejke under den svenske valgkamp. Hun begynder alene, men får snart følgeskab af flere andre, der sympatiserer med sagen. Thunberg vælger at fortsætte efter valget.
  • November: Strejkerne breder sig og er nu i flere lande – særligt i Europa, Australien og Nordamerika. Den første i Danmark. Hendes første TedX talk.
  • December: Greta Thunberg taler til COP24. Hun bliver af Time Magazine kåret som en af verdens 25 mest indflydelsesrige teenagere i 2018.
  • Januar: Greta Thunberg taler ved World Economic Forums årlige møde i Davos.
  • Februar: Hun taler til European Economic and Social Committee og mødes med europakommissionsformand Jean-Claude Juncker.
  • 15. marts 2019: Historiens hidtil største klimastrejke med omkring 1,4 millioner deltagende fordelt over mindst 100 lande.
  • Marts: Hun bliver af tre medlemmer af det norske parlament og to fra det svenske indstillet til Nobels fredspris. På kvindernes internationale kampdag bliver hun kåret til den vigtigste kvinde i Sverige i 2019.
  • April 2019: Hun taler til Europa-Parlamentet.
  • Maj: Greta Thunberg er på forsiden af Time Magazine og bliver udnævnt som en af de 100 mest indflydelsesrige personer.
  • 24. maj 2019: Endnu en stor global strejke i en lang række lande.
  • Juni: Hun annoncerer, at hun vil sejle over Atlanterhavet for at deltage i FN’s klimamøde i slutningen af september.
  • Juli: OPEC kalder hende ’den største trussel mod fossilindustrien’.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

birgitte andersen

Jeg synes det er bekymrende, hvordan nogen udnyttet hendes kamp for klimaet, til at fremstå naivt!
jeg tænker på den artikel som var i EB.
https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/gretas-sejltur-mere-skadelig-end...

I denne artikel, fremstår hun jo dum og ikke særlig kvik.
Måske var det bare disse mennesker som tilbød hende et lift, der udnyttede hende som "gratis" reklame.
Stakkels pige, at kæmpe for miljøet og så ende med at forsager mere forurening end hvis hun selv havde valgt at flyve....

Hans Helle, Flemming Olsen, Runa Bejstrup og Boe Larsen anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

I årene fra 2002-2017 blev 1558 miljøaktivister slået ihjæl skriver, Global Witness. Men det snakkes det ikke om. Mennesker som i praktiken lavede en indsats på rigtigt.
Greta Thunberg er elitens darling og har et stort pegefinger som hun snart falder over.

Nils Lauritzen

For ca 2000 år siden gjorde en jødisk tømrer oprør mod såvel den romerske verdslige som den jødiske religiøse elite. Han var næppe belæst, sandsynligvis måske endda analfabet. Mange har siden ment, at han havde et par pointer.

I dag har vi ikke tid til at lade hånt om de få, der modigt står frem og taler for en mulig bæredygtig verden. Men de endnu færre, der nægter at se virkeligheden i øjnene og holder fast i videnskaben af i går. kan vi let undvære.

Flemming Berger, Nanna Kinch, Thomas Tanghus, Hans Larsen og Nette Skov anbefalede denne kommentar
Nils Lauritzen

"Vi har 3 vidende forskere, Johannes Krüger , Henrik Svensmark og Ole Humlum som er uenige med FN-panelet. Men de ignoreres af de uvidende." (Ole Gerstrøm)

Når de uvidende ignorerer de 3 herrer, skyldes det helt overvejende, at der blandt de virkeligt indsigtsfulde er næsten total enighed om, at de 3 tager fejl.

Jens Bryndum, Thorkel Hyllested, Rikke Nielsen, Knud Chr. Pedersen, Sven Dall, Nanna Kinch, Palle Pendul, Thomas Tanghus, Krister Meyersahm, Steen K Petersen, Karen Margrethe Larsen, Kim Houmøller, Hans Larsen, Carsten Munk, Gert Romme og Niels østergård anbefalede denne kommentar
Ole Gerstrøm

Niels Lauritzen, hvordan kan man se om nogen er "virkeligt indsigtsfulde"?

Ole Schwander

"For ca 2000 år siden gjorde en jødisk tømrer oprør mod såvel den romerske verdslige som den jødiske religiøse elite. Han var næppe belæst, sandsynligvis måske endda analfabet. Mange har siden ment, at han havde et par pointer."

Ja, han havde da bestemt et par pointer. Men se, hvordan det endte med kristendommen (og islam for den sags skyld).

Brian W. Andersen

@ Ole Gerstrøm

3 forskere ud af en samlet mængde af hvor mange vidende forskere på klimaområdet? Både set nationalt og internationalt?

Svaret kan du få en idé om, ved at kigge på spørgsmålet om en anden påstand som er dette: "Er 97 procent af forskerne enige om, at klimaforandringer er menneskeskabte?" Hvad empirien er i dette, er taget under grundig behandling her: https://videnskab.dk/naturvidenskab/er-97-procent-af-forskerne-enige-om-...

Jeg vil desuden anbefale at være forsigtig med at kalde Greta Thunberg for uvidende. Andre har forsøgt at gøre det samme, nogle ud fra hendes alder og andre (f.eks. Pia Kjærsgaard) ud fra hendes autisme. Netop sidstnævnte bør man være opmærksom på, fordi personer med Aspergers har tendens til at udvikle særinteresser og når de gør dette, så er det meget almindeligt at deres indlæringsevne på interessefeltet hopper så højt ovenud af skalaen at ingen neurotypiske personer kan følge med tempoet. Lige præcis den faktor har skabt en hel del topforskere, hvoraf man som eksempler blandt andre kan nævne Danmarks populære fysiker Holger Bech Nielsen eller Nobelprisvinderen i økonomi Vernon L. Smith.

Med den interesse som Greta Thunberg har for klimaspørgsmål, vil det derfor være ret naivt at tro at hun ikke har læst på forskningen som en videnssugende svamp. Jeg tror heller ikke at noget universitet ville turde at inddrage en 16-årig i deres profil, hvis ikke de var sikre på at vedkommende kan stå sagligt på mål for sine holdninger, hvorfor dette æresdoktorat næppe kun er for hendes blå øjnes skyld: https://web.umons.ac.be/fr/nicolas-hulot-nicholas-stern-et-greta-thunber...

Jeg kunne også her stille modspørgsmålet om hvilke vidende forskere som du vælger at ignorere. Dit navn og profilbillede gør dig meget let genkendelig, så det kan godt undre lidt at du ikke vælger at lade selv den mindste tvivl om menneskers klimapåvirkning føre til at lade forsigtighedsprincippet råde, fordi hvis du tager fejl i din klimaholdning her, så vil grænserne snart blive tromlet ned af klimaflygtninge. Du har aldrig ladet nogen være i tvivl om at dette absolut ikke står på din ønskeseddel.

Thomas Tanghus, Carsten Munk, Carsten Svendsen, Steen K Petersen, Charlie Peterson og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

birgitte andersen -

Nej. Det bekymrende er, at der er en koordineret anstrengelse for at få fremstillet Greta i et dårligt lys - påfaldende nok anført af grupper, der financieres af eller har tætte forbindelser til den sorte industri. Mange af dem er direkte løgne - og nogle af dem kan vi, som skandinaver, se det vanvittige i.

Det første eksempel var historien, der blev bragt meget tidligt, om at hendes far blev styrtende rig på datterens aktiviteter. Pudsigt nok blev den kolporteret og genkolporteret i lande, hvor ingen vidste, at Sveriges skattelister er åbne.

Nu er det så denne historie. Jeg ved ikke hvor meget du, Birgitte, kender til tysk presse - men Bild Zeitung bør ikke være på nogens liste over valide kilder.

Du er så ikke den værste - jeg fik mig et godt grin over Peter Ingemann - journalisten der i årevis har slikket nogle af klodens værste klimasyndere i ...... - citerer bladet Bild/taz. For folk der kender Tyskland, bare lidt, er ideen om at Taz (der blev startet af venstreradikale Apo-aktivister) og det Springerejede Bild har slået kludene sammen, er - nå, ja. temmelig afslørende for dem, der hopper på den.

Spørg dig selv: Hvorfor får en 16-årig pige så mange tærsk? Grunden er vist klar - når OPECs generalsekretær kalder klimaaktivisterne "måske den største trussel", så ved du, hvad hun og FFF er oppe imod.

Ellers kan jeg kun anbefale Berlingskes analyse:
https://www.berlingske.dk/rokokoposten/rokokoposten-forskere-opdager-uud...

Thorkel Hyllested, Flemming Berger, Thomas Tanghus, Steen K Petersen, Kim Houmøller og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Den videnskablige samlet set konsensus om den bedste videnskablige evidens er klar.

Verden befinder sig i en pseudo økonomisk vækst klimatisk undtagelsestilstand.

Klimabenægtere er få og klimabenægtere har ingen valide argumenter.

Jørgen Wind-Willassen

Trump og Thunberg har en del tilfælles.
Den politiske agenda er centreret om -dem selv.
Fantastisk at så mange lader sig trække rundt i manegen af de to fantaster.
En gang var politik noget med at dele sig efter anskuelser og tage udgangspunkt i faktuelle forhold.
Nu fører Trump og Thunberg an med en gang selviscenesættelse og følelses politik.
Så meget har vi da lært af Thunberg.
Eller måske snarere hendes forældres børnestunt, for det er næppe hende selv der orkestrerer hypet.

arne tørsleff, Carl Chr Søndergård, Nike Forsander Lorentsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Klaus Brusgaard

#Jørgen WW
Det er på grænsen til den ultimative sølvhat at forestille sig at Gretas forældre har planlagt sig fremmøde for WEF, UN osv. da hun satte sig foran den Svenske rigsdag med sit beskedne skilt.

Thorkel Hyllested, Hans Larsen, Flemming Berger, Nanna Kinch, Carsten Svendsen, Palle Pendul og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Nej Klaus - er det ikke gået op for dig, at hendes forældre selv var ude og antænde sidste sommers store skovbrande.

Og så fik de endda overtalt Lars Løkke til at hoppe med på stuntet og sende 200 danske brandmænd til Sverige. Jeg garanterer for, at der ikke var nogen brande i Sverige og at brandfolkene allesammen var vaccinerede som små, så de bare troede at de så flammer.

birgitte andersen

niels astrup
19. august, 2019 - 11:15

Du skriver: "Du er så ikke den værste "
Jeg er ikke den værste hvad?
Du skriver:"Spørg dig selv: Hvorfor får en 16-årig pige så mange tærsk? Grunden er vist klar - når OPECs generalsekretær kalder klimaaktivisterne "måske den største trussel", så ved du, hvad hun og FFF er oppe imod."
Ja, hvorfor mon hun gør det! Kunne det tænkes at der er nogle der tjener mange penge på det?

Jan Eskildsen

Nu er der ikke kun tre danske forskere, der mener noget andet. Rigtig mange forskere er uenige på et eller flere punkter i den propaganda, der føres frem, men da det i årenes løb er blevet varmere, og der er forsvundet is fra de arktiske områder i et stort omfang, uden at vi ved, om det hele gendannes, er der grund til at debattere årsag og virkning - og ikke udelukke nogen fra debatten.

arne tørsleff, Ole Gerstrøm og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Klaus Brusgaard

Pyt med sølvpapirshatten. Bare det at sætte lighedstegn imellem Donald Trump og Greta Thunberg er så stor en stråmand at vi kan sælge den til den næste Burning Man festival, så festivalen kan sætte en ny rekord når den skal brændes.

Okay - som jeg sagde. Sverige har åbne skattelister. Hvem tjener penge på hende? Dokumenter det.

Okay Jan - lige et tankeeksperiment.

I morgen holder Greta sin kæft, køber biletter til den næste Pink-koncert og tegner abonnement på det tyske blad Neon.

Og? Så er der altså ikke problemer med klimaet mere...på en eller anden mirakuløs måde genvinder Island sine gletschere, finstøvsforureningen i storbyerne findes ikke mere og elektronikproducenterne producerer cirkulært.

For første gang i verdenshistorien vil en hersende ideologi helt frivilligt, uden modstand, ændre kurs.

Og så læser vi allesammen ayn rand om aftenen.

Thorkel Hyllested, Hans Larsen, Boe Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

hersende....måske skulle det være herskende; men jeg kan egentlig godt lide ordet hersende ideologi.

Hele miseren skyldes vores nedprioritering af naturvidenskaben i uddannelsessektoren gennem de sidste 50 år. Du kan i dag bilde den almene befolkning ind, at det er vores tilførsel af en handicappet klimagas ud i 0.0135% af atmosfæren, der har forårsaget temperaturstigningen på 0.9 grader siden afslutningen af den lille istid.

Hvad værre er. Klimaarbejderne lægger nu horoskober, som viser os, at enden er nær, og nu er det ikke bare CO2 men ikke mindst kobøvser og forkert arealudnyttelse ?

Faked fup science uden hold i virkeligheden, og hele flagellanteriet æder det råt.

https://www.icao.int/sustainability/Documents/FastFacts/WorldAviation.png

Det er ikke CO2 eller de 2/1000000 metan det handler om men derimod god gammeldags H2O. Stop luftfarten og se, om du synes det bliver lidt for koldt om natten om om vinteren. Så kan du jo altid justere lidt med en weekend i New York

"Klimaarbejderne lægger nu horoskober", - Ja det er også noget skidt med de nedprioriteringer i uddannelssektoren.

Thomas Østergaard

Thunberg er vel et eller andet sted klimaets Jeanne d'Arc.

Man jo satse på en bedre slutning for hende.

Rikke Nielsen

Stor respekt for hendes indsats, men da jeg aldrig har haft tendenser i retning af religion, bliver hun aldrig min Messias.

Nike Forsander Lorentsen

Greta Thunbergs mor, Opera/Operett sanger Malene Erman bog, 'Scener ur Hjärtat', handler om familjen og de to døtres neuropsykiatriska funktionsnedsättningar, Malene Erman siger også hun selv har ADHD. Om nu nogen klima fantast har lyst at læse den.

Nike Forsander Lorentsen

Ernman, sku det være.

Henrik Bjerre

"Hun har en sublim frisure!"

Henrik Brøndum, stylist og cafegeni.

Greta tager ansvar ved at anvise beskæftigelse til alle de, der bliver arbejdsløse af CO2 nedskæringerne. Fletninger kan redes ud og genflettes flere gange om dagen, det skaber masser af CO2 neutrale jobs! Unikt!