Læsetid: 4 min.

Aarhus Universitet lod landbruget få indflydelse på nyhed om oksekødsrapport

På opfordring fra landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer fremhævede Aarhus Universitet et stærkt kritiseret afsnit i en nyhed, som universitetet lagde ud på sin hjemmeside. Helt forrykt, mener ekspert. Aarhus Universitet lægger sig fladt ned og undskylder
Aarhus Universitet skrev i en pressemeddelese, at klimabelastningen fra oksekød er markant mindre end klimabelastningen fra en række nydelsesmidler lagt sammen. Sammenligningen er blevet stærkt kritiseret af udenforstående eksperter for at være fejlagtig og vildledende. Og nu viser det sig, at det var på opfordring fra interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, at den blev fremhævet og skærpet i universitetets nyhed.

Aarhus Universitet skrev i en pressemeddelese, at klimabelastningen fra oksekød er markant mindre end klimabelastningen fra en række nydelsesmidler lagt sammen. Sammenligningen er blevet stærkt kritiseret af udenforstående eksperter for at være fejlagtig og vildledende. Og nu viser det sig, at det var på opfordring fra interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, at den blev fremhævet og skærpet i universitetets nyhed.

Lars Gejl

23. august 2019

Sagen om den omstridte oksekødsrapport, som Aarhus Universitet har udfærdiget med finansiering fra landbruget, tager nu en ny og alvorlig drejning.

Centralt i sagen står en nyhed, som Aarhus Universitet lagde ud på sin hjemmeside. Her skriver universitetet, at klimabelastningen fra oksekød er markant mindre end klimabelastningen fra en række nydelsesmidler lagt sammen. Sammenligningen er blevet stærkt kritiseret af udenforstående eksperter for at være fejlagtig og vildledende.

Og nu viser det sig, at det var på opfordring fra interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, at den del af nyheden blev fremhævet og skærpet.

Ekspert i forskningsetik Claus Emmeche fra Københavns Universitet kritiserer det forhold, at Aarhus Universitet har udsendt en nyhed under eget navn, som universitetet reelt har ladet Landbrug & Fødevarer præge indholdet på en måde, som fremmer organisationens interesser over for offentligheden.

»Det styrker mistanken om, at den her sag passer ind i kategorien bestillingsforskning. Hvis forskningsformidlingen i nyheden har til formål at opfylde bevillingsgivernes ønsker, så er det jo helt forrykt,« siger Claus Emmeche, der er lektor i Naturfagenes Didaktik og medforfatter til bogen Hvad er forskning? om forskningsfrihed.

Samme sammenligning, som blev fremhævet i nyheden, indgik også i overskrifter i medier landet over, heriblandt DR og Sjællandske Medier, som skrev, at »vores hang til kaffe, øl og slik er værre for klimaet end oksekød.«

Og ifølge Claus Emmeche er problemet selve formidlingen af rapportens resultater.

»Det har været for nemt for aftageren at få det budskab frem, som de har været interesseret i. Man er nødt til at trække grænserne skarpere op, i forhold til hvad offentligheden får af budskaber,« siger Claus Emmeche.

Niels Halberg, der er centerleder ved Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, som har udgivet rapporten, erkender, at interesseorganisationen har påvirket det endelige budskab i den nyhed, som Aarhus Universitet lagde ud på sin hjemmeside.

»Det er dumt, og det var en smutter. Vi lægger os ned og beklager. Det er ikke normal procedure, og Landbrug & Fødevarer skulle ikke have haft indflydelse på den nyhed,« siger Niels Halberg.

Han tilføjer, at universitetet fremover skal blive bedre til at »kvalitetssikre« formidling af forskning.

»Vi har haft fuld forskningsfrihed, og Landbrug & Fødevarer har ikke kunnet blande sig i metodevalg. Alt i alt er vi glade for resultatet, men der er nogle ting omkring formidling og formaliteter, hvor vi bliver nødt til at stramme op,« siger han.

Landbrug & Fødevarer understreger over for Information, at de på ingen måde kan bestemme indholdet af Aarhus Universitets pressemeddelelser, og at deres input blev vurderet af forskerne bag rapporten.

’En fejl’

I Information har Niels Halberg tidligere kaldt det »en fejl«, at universitetet valgte at fremhæve klimabelastningen fra en stor pulje nydelsesmidler over for ét enkelt kødprodukt, nemlig danskproduceret oksekød.

Det skyldes blandt andet, at den sammenligning slet ikke er at finde i den 120 sider lange rapport. Også forskerne bag rapporten mener, at det har været med til at påvirke mediedækningen. Det skriver de i et indlæg, som blev publiceret på universitetets hjemmeside tirsdag eftermiddag.

»Det gjorde, at fokus i omtalen af rapporten kom på sammenligning mellem en stor gruppe nydelsesmidler og oksekød. Det er en fejl, som gør, at vi fremadrettet vil være lige så omhyggelige med at kvalitetssikre vores formidling, som vi er med vores forskning,« skriver forfatterne.

I Information har flere eksperter på området kritiseret, at man sammenholder klimabelastningen fra en pulje nydelsesmidler med produktet oksekød.

»Det er lidt underligt at pulje så mange produkter og så stille det over for ét produkt i den animalske afdeling. Du kunne også have stillet det over for samtlige animalske produkter inklusive mejeriprodukter, hvor belastningen så vil være langt højere,« sagde Michael Minter, som er leder af fødevareprogrammet i den grønne tænketank Concito, i sidste uge til Information.

I den forbindelse sagde lektor og medforfatter Lisbeth Mogensen fra Aarhus Universitet, at ét af rapportens budskaber var, at man kan reducere klimabelastningen fra indtaget af mad og drikke ved at skære i forbruget af sukker og søde sager, fordi »det ikke bidrager med næringsstoffer«.

»Men direkte at sammenligne det med oksekød, det giver selvfølgelig ikke mening,« medgav Lisbeth Mogensen over for Information.

Hun kritiserede samtidig medierne for måden at dække budskabet på. Men nu viser det sig altså, at forskerne efter opfordring fra Landbrug & Fødevarer har fremhævet denne pointe i nyheden.

»Der ligger jo en klar interesse fra Landbrug & Fødevarers side, som også virker til at være kommet til udtryk i deres input til nyhed. Megen formidling er tit noget, der er indblandet politiske eller kommercielle interesser i. Det skal man være meget opmærksom på som forsker,« siger Claus Emmeche.

Helt op til universitetet

Landbrug & Fødevarer selv mener ikke, at de har påvirket Aarhus Universitet til at inkludere budskaber i nyheden, som forskerne ikke kunne stå inde for.

»Vi har leveret input til AU, men det er helt op til dem, om de vil bruge dem eller ej. Nogle kom med. Andre gjorde ikke. Og klimaaftrykket fra nydelsesmidler fremgik allerede af det udkast, vi modtog fra universitet. Vi regner naturligvis med, at de laver en faglig og uvildig vurdering af vores forslag. Vi har ingen interesse i at miskreditere deres resultater. Og hvis vores rolle i processen har været medvirkende til det, så skal vi naturligvis i dialog med universitet om, hvordan vi gør det bedre og anderledes i fremtiden,« siger Anette Christiansen, som er miljøchef i Landbrug & Fødevarer og har været projektleder på rapporten.

På Aarhus Universitet oplyser den kommunikationsmedarbejder, der har formuleret selve teksten, at hun ikke har haft direkte kontakt med Landbrug & Fødevarer. Hun har udelukkende modtaget input fra de tre forskere Lisbeth Mogensen, John Hermansen og Ellen Trolle, der har skrevet rapporten.

Hun fortæller samtidig, at det er forskerne, som har stået for korrespondancen med landbrugets interesseorganisation. Det bekræfter Landbrug & Fødevarer over for Information.

Kritikken af oksekødsrapporten har blandt andet gået på, at rapporten ikke medregner den såkaldte indirekte arealanvendelse i det samlede regnskab for oksekødets klimabelastning – den øgede udledning af drivhusgasser, der følger af, at et naturområde bliver omlagt til landbrug, fordi efterspørgslen på oksekød stiger. Det er på trods af, at det kan udgøre op mod 50 procent af fødevarers miljøpåvirkning, ifølge andre eksperter.
Læs også
Klimabelastningen pr. kilo sukker er omkring en tyvendedel af belastningen fra oksekød.
Læs også
Den primære ingrediens i drikkevarer som sodavand, vin og øl er sukker. Og sukker kræver meget lidt energi at producere, hvorfor klimabelastningen ikke er specielt høj. Her høstes sukkerroer ved Steensgård på Lolland.
Læs også
Serie

Oksekødsrapporten

I en tid, hvor klimakrisen står højt på den politiske dagsorden, er landbruget og særligt oksekødsindustrien under pres. For hvilke konsekvenser vil forbrugere og beslutningstagere drage af det store klimaaftryk fra oksekød?

I en rapport finansieret af landbruget har forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med en forsker fra DTU givet deres bud på oksekøddets klimaeffekt ift. andre fødevarer. Men rapporten er ifølge udenforstående eksperter metodisk problematisk.

I denne artikelserie undersøger Information, om der er tale om uvildig forskning. Eller om Aarhus Universitet er gået på kompromis med god forskningsskik.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Eva Schwanenflügel
  • Carsten Mortensen
  • Johnny Christiansen
  • Gert Romme
  • Marianne Stockmarr
  • Kurt Nielsen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Steen K Petersen
Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel, Carsten Mortensen, Johnny Christiansen, Gert Romme, Marianne Stockmarr, Kurt Nielsen, Palle Yndal-Olsen og Steen K Petersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Fjern sektorforskningen fra universiteterne! Det undergraver troværdigheden.

Anders Reinholdt, Karsten Lundsby, Niels Jakobs, Hanne Ribens, Ib Gram-Jensen, ingemaje lange, Steen K Petersen, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Henrik Brøndum og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Problemet opstår, når andre personer end forskerne selv står for den "populære formidling" i form af pressemeddelelser.

Søren Kramer

Nå så det her er et kommunikationsproblem og en svipser?
Interessant analyse.
Man må forstå det er meget alvorligt. Der er brugt forkert farve på sminkning af grisen.
Skal man grine eller græde?

Anders Reinholdt, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Hanne Ribens, Per Klüver, ingemaje lange, Anne-Marie Krogsbøll, Søren Bro, Torkil Forman og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Dette er også en "misser"!

Men er der flere "missere" i denne rapport, som Århus Universitet har udarbejdet for Dansk Landbrug?
- Findes der overhovedet noget korrekt og troværdigt i dette ret omfattende partsindlæg?
- Og er der meget af den slags i rapporter fra Århus Universitet og Dansk Landbrug?

Anders Reinholdt, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Hanne Ribens, ingemaje lange, Steen K Petersen, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Torkil Forman, Mogens Holme, Carsten Mortensen, Søren Bro, Rikke Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Follow the money!

Anders Reinholdt, Karsten Lundsby, Lise Lotte Rahbek, ingemaje lange, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel, Torkil Forman, Mogens Holme og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

enhver undersøgelse, betalt af en part, der kan have gavn (eller ej) af udfaldet, må være at betegne som et partsindlæg.

Karsten Lundsby, Lise Lotte Rahbek, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel, Gert Romme og Sven Elming anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Bortset fra, Søren Bro, at det er meningen med offentlig finansiering, at der ikke foregår indblanding. Det blev jo desværre smadret under Fogh-regeringen.

Karsten Lundsby, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Erik Karlsen 22. august, 2019 - 22:30

"Problemet opstår, når andre personer end forskerne selv står for den "populære formidling" i form af pressemeddelelser"
citat fra læserbrev

De 3 forskere Lisbeth Mogensen, John Hermansen og Ellen Trolle, der har skrevet rapporten, er de eneste, der har givet input til kommunikationsmedarbejderen, der altså ikke selv har været i kontakt med Landbrug & Fødevarer.

Så svindlen stammer altså direkte fra de 3 forskere, der i for stort omfang har fulgt anvisningerne fra Landbrug & Fødevarer og derved givet svindlen det blå stempel fra Aarhus Universitet.

Lisbeth Mogensen, John Hermansen og Ellen Trolle er selvfølgelig langt fra de første til at prostituere sig for penge - og næppe heller de sidste - men det er altså det, der er sket.

Money talks.

Anders Reinholdt, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Palle Yndal-Olsen, Per Klüver, Lise Lotte Rahbek, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Søren Bro, Mogens Holme og Nis Jørgensen anbefalede denne kommentar
Torkil Forman

Hvorfor er lige dette projekt kommet igang, når mange andre og måske vigtigere landbrugsprojekter står i kø og venter på ledige landbrugsforskere?
Hvem har ønsket denne form for forslkning der mere handler om klima-samfunds- adfærdsforskning.
Altså en besgtemt interessents brug af midler til påvirkning af samfundsdebat adfærdsændring. Dvs ændring af "slikadfærd" i forhold til oksekød - på et eller andet plan. ( noget er bedre eller værre end noget andet)
Tilsyneladende er der nogle deer har " for mange" midler og andre der har for få, hvorfor de bruger deres "kostbare" forskningstid på noget mindre relevant- men noget der er penge ved!?

Karsten Lundsby, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Martin, Louise og Lasse

Kan i ikke smide et link til pressemeddelelsen i dens originale udformning?

Lasse Skou Andersen

@Morten Balling

Pressemeddelelsen kan findes her: http://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/oksekoed-eller-ej/

De centrale sætninger er:

»Vores forbrug af oksekød står for 11 procent af klimaaftrykket fra den samlede kost inklusiv drikkevarer. Til sammenligning står nydelsesmidler for 28 procent af klimaaftrykket fra den samlede kost inklusiv drikkevarer.«

Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Et andet tal jeg studsede over er de 10 MJ, som nævnes både i rapporten og pressemeddelelsen. Det er det anbefalede energibehov per capita per dag. En gennemsnitsdanskers energioptag via kosten er dog væsentligt over 10 MJ. Jeg har ikke fundet nyere tal fra FAO, men fra (1990-1992) til (2006-2008) steg tallet fra 13,4 MJ til 14,3 MJ. Det vil undre mig meget, hvis tallet er faldet væsentligt i 2019.

For at finde et land med et reelt gennemsnitsoptag per capita per dag på ~10 MJ i (2006-2008), skal man se på lande som Niger, Sri Lanka, Indien eller Namibia.

http://www.fao.org/fileadmin/templates/ess/documents/food_security_stati...

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Er der noget bevis for, at der findes forskning, hvor der ikke ligger økonomiske interesser bag?

Tak for linket, men forståelsen fremmes bedre ved at læse den FULDE kontekst, Lasse Skov Andersens citat stammer fra (I kapitlet 'Vi bør ændre vores vaner'):

"Vi bør ændre vores vaner

Vores forbrug af oksekød står for 11 procent af klimaaftrykket fra den samlede kost inklusiv drikkevarer. ("fra den samlede kost inklusiv drikkevarer"/red.)

Til sammenligning står nydelsesmidler for 28 procent af klimaaftrykket fra den samlede kost inklusiv drikkevarer. ("fra den samlede kost inklusiv drikkevarer"/red.)

I den nye rapport nævner forskerne en række muligheder for dels at reducere klimaaftrykket fra oksekødet og dels at reducere klimaaftrykket fra kosten som helhed."

@ Morten Balling 23. august, 2019 - 12:41 - jeg tror, at det er opfyldelsen af 'energibehov' (ikke 'energioptag') der er på dagsordenen her...

Der kan have sneget sig en misforståelse (?) ind i ræsonnementet. Rapporten beregner klimaaftrykket ud fra energiindholdet i forskellige fødevarer - sammensat/blandet til at kunne dække vores (nødvendige) energibehov. Disse 10MJ er nok det antal MegaJoule'r, der er et gennemsnit af summen af energibehov på tværs af, mere eller mindre 'energibehøvende' befolkningsgrupper.

Eksempelvis landmænd/håndværkere behøver mere rå energi end skrivebordsgeneraler, medmindre de sidste dyrker triathlon, spinning eller 'værre' (sportens klimaaftryk må derigennem vokse sig enormt - i følge 'naturen' skal vi spare på energi - ikke frådse med den),

De danskere, der således fortærer flere MJ's, end de 10, får klimaaftryk-procenten til at stige, selv hvis de 24/7 kun spiser havregrød on the rocks.

Det betyder, at forskningens konkrete resultater opfylder sit formål/løfter, såfremt befolkningen vitterligt tilpasser spisevanerne, således at der spises efter (energi)behov, frem for at spise for at 'nyde' - og netop dette er rapportens grundlæggende agenda - journalisterne komplet havde misset - 'at spise for at nyde' er klimadyrt, mens 'at spise for at leve' er klimabilligere.

Det er, hvad jeg har fået ud af at nærlæse hele rapporten, endda et par gange. Bare så dèt er på plads.

P.S.
1 megajoule (MJ) = 1000 kilojoule (kJ) = 1 000 000 joule (J)
http://dkmat.dk/wp-content/uploads/2013/02/sund_matematik_fdb.pdf

Morten Balling

Der er som du skriver stor forskel på hvor meget energi et menneske har behow for. Hvis man sidder stille og slår hjernen fra bruger man 120 J/s. Sidder man i skolen og tænker, bruger man 210 J/s. Cykler man på vej til arbejde bruger man 700 J/s. Sover man er man nede på ca 80 J/s.

Døgnet har 86.400 sekunder. Derfor bruger vi ved 10 MJ 116 J/s i gennemsnit. Hvis man arbejder i en mark bruger man væsentligt mere, og selv hvis man "kun" sidder og glor på et Excel ark er man over 116 J/s.

https://opentextbc.ca/physicstestbook2/chapter/work-energy-and-power-in-...

Som en indskudt bemærkning: Hvis vi bruger den fossile energi på tant og fjas indtil der ikke er mere, uden at have stablet en alternativ energi produktion/distribution på benene, så skal vi hæve fødevareproduktionen væsentligt, fordi alt arbejde udført af maskiner skal erstattes af manuelt arbejde.

Jeg synes idéen forskerne har haft om at et kg fødevare ikke har samme næringsindhold er væsentlig, og det har jeg også tidligere gjort opmærksom på. Hvis vi skal have den globale fødevaresikkerhed til at fungere bare nogenlunde frem mod 2050/2100, så skal vi i den grad til at tænke os om. Vi kommer med stor sandsynlighed til at se et peak i produktionen af både fosfor og olie i dette århundrede, efterfulgt af et udbud som ikke kan dække efterspørgselen. Vi har ikke mere uudnyttet landbrugsjord, og vi mangler allerede nu ferskvand til kunstvanding.

Jeg tror ikke helt de fleste har forstået at før vi skiftede til mere eller mindre intensivt landbrug på globalt plan kunne vi ikke brødføde 1,5 milliarder mennesker. For at holde bæreevnen deroppe, hvor den er i dag, kræver det energi til maskiner og fosfor til gødning. Ordet økologi stammer fra det græske oikos som betyder hus og logia som betyder studiet af. Der er alvorligt brug for at få lagt et holdbart husholdningbudget så vi ikke ender i et "Great Leap Forward". Selvom klimaet er ufatteligt vigtigt, også for fødevaresikkerheden, så må en simpel vurdering kunne overbevise de fleste om, at uden mad og drikke, så kan klimaet være ret ligegyldigt.

Det er også ret indlysende for enhver med bare en smule kendskab til fysik og biologi, at det er 100% essentielt at vi skal starte med at få styr på energien. Uden at den kan et system ikke udføre arbejde. Jorden er et lukket system, ikke et isoleret system, men al energi her på planeten stammer fra Solen, og de sidste 200 år har vi fyret med "1000 krone sedler". Det er dumt.

Steen K Petersen

“Jorden er et lukket system, ikke et isoleret system, men al energi her på planeten stammer fra Solen”

Det er også ret indlysende for enhver med bare en smule kendskab til fysik og biologi, at der findes geotermisk varme her på planeten, den energi stammer ikke fra solen

Steen K Petersen

“Jorden er et lukket system, ikke et isoleret system, men al energi her på planeten stammer fra Solen”

Det er også ret indlysende for enhver med bare en smule kendskab til fysik og biologi, at der findes geotermisk varme her på planeten, den energi stammer ikke fra solen

"Det er også ret indlysende for enhver med bare en smule kendskab til fysik og biologi, at" af "geotermisk varme her på planeten" kommer der ikke nogen fotosyntese ud af, eftersom den 'lever af' (sol)lys. Uden fotosyntese NUL landbrug (mad)! Mon det ikke er det, MB's kommentar (14:57) bl.a. handler om...

Steen K Petersen

Hvorfor?

“Han tilføjer, at universitetet fremover skal blive bedre til at »kvalitetssikre« formidling af forskning”

Nu er det jo ikke første @An

Steen K Petersen

Nu er det ikke første gang @Anina at du ikke kvalitetssikre dine beregninger og udtalelser, det er bekymrende.

Det er også bekymrende, det indædte forsvar, af en uredelig forskning fortsætter og sjovt at se de samme skribenter fjerner fokus fra den berettigede kritik der er kommet på tendentiøse rapport.

Og igen @Anina så kan geotermisk energi omdannes til elektrisk energi, dermed er det ikke kun solen energi, der kan gøre det muligt at fotosyntesen går i gang, men også elektrisk energi kan skabe denne proces, nemlig fotosyntesen.

En alvorlig sag, som jeg håber vores mange fremragende forsker tager til efterretning, nemlig
sagen om den omstridte oksekødsrapport, som Aarhus Universitet har udfærdiget med finansiering fra landbrug og fødevare.

Morten Balling

@Steen og Niels

Er der nogen af jer som har set en traktor, en mejetærsker eller en lastbil som kan køre på solenergi eller på jordvarme?

Vi nærmer os et globalt peak oil scenarie, på et tidspunkt hvor langt størstedelen af den energi vi bruger kommer fra olie, gas og kul. Vi bruger ca. 1/3 af den energi på at producere og distribute fødevarer. Vi har 350 millioner lastbiler som uden olie ikke kan køre bla. fødevarer ud til forbrugerne. Frem for alt, og som jeg skrev: Et system kan ikke udføre arbejde uden at det "bruger" energi. Hvis vi ikke får stablet en bæredygtigt energiforsyning på benene inden vi løber tør for fossil energi, så skal vi bygge det pr. håndkraft. Solenergi er vejen, men folk sover i timen. Vi skal igang nu. IPCC har nu eksisteret i over 30 år og der er ikke sket noget som helst. Samtidig lever vi i et system som udvikler sig eksponentielt. De næste 30 år bliver IKKE som de sidste 30 år!

Energi er vores primære problem, men fødevaresikkerheden er det andet. Og som Anina Weber påpeger, så er det et spørgsmål om fotosyntese, eller det som kaldes primary production. Når Bill Gates får den "fremragende" ide at sprede kemikalier ud i atmosfæren for at dæmpe sollyset f.eks. 10%, så tænker jeg efterhånden ~10% mindre fotosyntese, eller mere mangel på mad. Det ville f.eks. være et "Great Leap Forward".

Den situation vi står i er kritisk og blev forudsagt skræmmende nøjagtigt af bla. Rom Klubben i 70'erne, men ligesom da Hubbert forudsagde Peak Oil i 50'erne, valgte man at latterliggøre budbringeren, i stedet for at få fingeren ud.

ÅU lukrerer på den almene tillid til videnskab og forskning. Derfor er det der sker med kontraktforskning , undergravende virksomhed ift til netop disse grundpiller for det moderne samfund. Vi kan ikke tillade at universiteterne bliver omdannet til reklamesøjler for de højestbydende....

Morten Balling

@Niels Jakobs
Normalt når jeg påpeger de ting jeg skrev tidligere, mødes jeg først af benægtning af virkeligheden, derpå bliver folk stille mens de studerer deres sko, og så skifter de emne ;)

Morten Balling

Bare for at rydde op i misforståelserne:

Jeg ved ikke hvad forskerne har haft gang i, men de har tydeligvis kvajet sig, og det indrømmer de også selv. Der er heller ikke harmoni mellem de punkter pressemeddelelsen og rapporten fokuserer på.

Kød er absolut ikke en bæredygtig løsning, men der er et overset paradoks i at hvis vi reducerer antallet af husdyr, så mister vi også en stor del af den spasomme recirkulering af fosfor som pt. foregår vha. gylle. Vi skal spise langt mindre kød i fremtiden, men vi skal samtidig finde en måde at recirkulere fosfor. Globalt!

Når jeg skriver "vi" så mener jeg menneskeheden. Det nytter ikke noget at prøve at løse noget nationalt.

Bare for at anskueliggøre situationen:

Vi skal etablere et alternativ til fossil energi indenfor de næste 30 år. Vi mangler både energi og ressourcer til at gennemføre en sådan omstilling, og frem for alt har vi ingen gennemregnet plan for hvordan det skal ske i praksis.

Vi skal sikre at vi kan brødføde 10 milliarder mennesker i 2050, uden at have mere landbrugsjord, uden at have vand nok, uden at have maskiner som kan køre på el, og uden at vi pt. recirkulerer den fosfor som havner i havene.

Vi skal finde et alternativ til den nuværende transport, som er baseret på fossil energi, og vi har ikke grundstoffer nok til at erstatte bare bilerne med elbiler. Brint fremstilles pt. ud fra fossile kilder, og vi har ikke nogen bæredygtig produktion af brint.

Vi fokuserer blindt på vækstøkonomi uden at forstå at det er en kolos på lerfødder. Uden en bæredygtig planet er økonomien 100% ligegyldig på længere sigt.

Vi skal have løst den globale opvarmning. Bare den temperaturudvikling vi ser nu, vil gå alvorligt ud over det globale høstudbytte. Som tommelfingerregel kan man sige at én grad temperaturstigning vil reducere høsten ~15% i et accelererende tempo.

Hvert enkelt af de ovenstående punkter er stort set uoverskuelige, og der er langt flere problemer med det globale system. Biodiversitet, skovrydning og forurening for at nævne et par stykker. Ydermere har stort set alle nævnte parametre indflydelse på hinanden i negativ retning. Hvis vi ikke får styr på dem alle inden 2050, så truer den nuværende udvikling potentielt samtlige menneskers overlevelse på planeten til den tid. Når man samtidig ser på det med at den globale opvarmning har været erkendt i væsentligt over 30 år, mens vi har udledt mere og mere CO2 hvert år, så ligner det, pardon my french, at vi er fucked. Det må man ikke sige, fordi vi skal tænke positivt, men man kan ikke spise positive tanker.