Aarhus Universitet svarer på kritikken: Oksekødsrapport holder stadig

Resultaterne i rapporten om oksekøds klimabelastning holder stadig trods stor kritik fra udenforstående forskere. Sådan lyder det fra Aarhus Universitet i et genmæle, som forskerne har offentliggjort på universitetets hjemmeside.

»Fagligt set synes jeg, det er en god rapport. Kritikken er baseret på en årelang metodediskussion, som ikke kommer bag på os, det er sundt, og sådan er forskning. Så det, at andre forskere i det her land har andre metodemæssige tilgange vælter ikke vores resultater,« siger Niels Halberg, der er direktør for Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, som forfatterne bag rapporten er tilknyttet.

I genmælet beklager Aarhus Universitet dog to forhold i forbindelse med rapporten. Universitetet »ærgrer« sig blandt andet over, at man i den pressemeddelelse, som blev sendt ud i offentligheden, direkte sammenlignede klimaaftrykket fra en pulje nydelsesmidler som slik, øl og kaffe med klimabelastningen fra oksekød. En sammenligning, som af andre forskere er blevet stærkt kritiseret for at være decideret »underlig«.

»Det er vi enige i, og den sammenligning kan man da heller ikke finde i rapporten,« skriver forskerne.

I genmælet kalder forskerne det »en fejl«, at man fremhævede netop klimabelastningen fra slik, øl og kaffe.

»Det gjorde, at fokus i omtalen af rapporten kom på sammenligning mellem en stor gruppe nydelsesmidler og oksekød. Det er en fejl, som gør, at vi fremadrettet vil være lige så omhyggelige med at kvalitetssikre vores formidling, som vi er med vores forskning,« skriver de.

Aarhus Universitet erkender også, at det praktiske samarbejde mellem forskerne og projektgruppen bestående af Landbrug & Fødevarer, Kødbranchens Fællesråd og Danish Crown burde have været »deklareret eksplicit i rapporten«. Den erkendelse skal ses i lyset af, at rapportens ene medforfatter, lektor Lisbeth Mogensen fra Aarhus Universitet, til DR har udtalt, at Landbrug & Fødevarer »har haft lov til at rette det tekstmæssige og forståelsesmæssige i rapporten«.

Men den udtalelse bliver altså nu nuanceret:

»Vi har kun medtaget forslag til forbedringer, hvis vi fagligt har vurderet, at de var korrekte,« skriver forskerne i deres genmæle på universitetets hjemmeside.

Større vægtning af arealanvendelse

I forsvarsskriftet er der også modsvar på en række af de kritikpunkter, som udenforstående eksperter i Information har rejst af oksekødsrapporten.

Kritikken har blandt andet gået på, at rapporten ikke medregner den såkaldte indirekte arealanvendelse i det samlede regnskab for oksekødets klimabelastning – den øgede udledning af drivhusgasser, der følger af, at et naturområde bliver omlagt til landbrug, fordi efterspørgslen på oksekød stiger. Det er på trods af, at det kan udgøre op mod 50 procent af fødevarers miljøpåvirkning, ifølge andre eksperter.

Forskerne bag rapporten er »helt enige i, at ændringer i arealanvendelse er en betydelig kilde til CO2-udledninger globalt«.

Men de har undladt at indregne det i rapporten, da der er »stor international uenighed omkring fastsættelse«, samt »hvordan det skal indregnes i enkelte produkter«.

Forskerne henviser til, at de europæiske guidelines på området, PEF, ikke inkluderer arealanvendelse i klimaberegninger.

Men den forklaring køber Jannick Schmidt, lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i livscyklusanalyser og fødevarer, ikke. Han er en af de eksperter, der i skarpe vendinger har kritiseret oksekødsrapporten.

»Arealanvendelsen udgør omtrent halvdelen af miljøpåvirkningen, så den kan man ikke bare beslutte sig for at udelade. Det er netop derfor man har scenarie- og følsomhedsanalyser i en livscyklusanalyse. Forskerne kunne have fremlagt forskellige beregninger baseret på forskellige måder at opgøre – eller ikke opgøre – arealanvendelsen,« siger Jannick Schmidt.

Han påpeger endvidere, at de europæiske PEF-guidelines, som forfatterne nu henviser til, blot er ét ud af flere sæt retningslinjer på området for livscyklusanalyser. Andre standarder anbefaler ifølge ham netop at intet vigtigt udelades.

Han er generelt kritisk over for PEF, som er udarbejdet på baggrund af konsensus mellem bl.a. europæiske industrier. Ifølge Miljøstyrelsen har Danish Crown aktivt deltaget i dette arbejde.

»Ifølge PEF skal man faktisk regne emissioner fra arealanvendelsen med – i et 20 års historisk perspektiv. I praksis betyder det, at man udelukkende har fokus på den skov, der er fældet inden for de seneste 20 år, i stedet for at medregne, hvordan aktuel og fremtidig fødevareproduktion påvirker skovarealer. Derfor giver den guideline ikke meget mening.«

Over for Information erkender John E. Hermansen, seniorforsker og medforfatter til rapporten, at spørgsmålet om betydningen af arealanvendelse »godt kunne have fortjent en større vægtning« i rapporten.

Han påpeger, at han efter kritikken har foretaget nye beregninger med arealanvendelse in mente. Her kommer han frem til, at det samlede klimaaftryk fra den samlede kost vil stige med 15-20 procent.

»Det kunne man godt have fortalt i pressemeddelelsen. Men jeg mener ikke, det er undertrykt i selve rapporten,« siger han og nævner, at der i rapporten står, at klimaaftrykket fra oksekød øges, når den indirekte arealanvendelse regnes med.

Der findes databaser

En anden pointe, som har været genstand for heftig kritik, er, at rapportens livscyklusanalyse af forskellige fødevarers klimaaftryk benytter sig af tal fra forskellige studier, publiceret på forskellige tidspunkter og med forskellige metoder. Tallene er altså usammenlignelige, har blandt andre Claus Feldby, professor ved Københavns Universitet, fremført i Information.

Men den kritik afviser forskerne bag rapporten.

»Det er helt almindelig praksis i den videnskabelige litteratur ved bestemmelse af den samlede kosts klimaaftryk, og det ville være en noget nær umulig opgave at lave én undersøgelse, som på samme tid estimerer klimaaftrykket for alle fødevarer i en dansk families forbrug over et år,« skriver de.

Også dét modsvar er Jannick Schmidt skeptisk over for. Han vil ikke afvise, at andre forskere har benyttet samme metode. »Men det gør den ikke mere rigtig.«

»Man kan simpelthen ikke sammenligne på tværs af studier fra forskellige år og med forskellige metoder. Studier fra slutningen af 1990’erne og starten af 00’erne, som forfatterne blandt andet trækker på, er hullede som en si. Dengang havde man slet ikke samme mængde data og viden som i dag. Helt centrale ting som emissionsmodeller, affaldshåndtering og energikilder ændrer sig år for år,« siger Jannick Schmidt.

Som Information torsdag kan fortælle, bruger rapporten desuden stærkt tvivlsomme tal til at opgøre klimabelastningen fra læskedrikke. Forskerne medgiver, at klimaaftrykket fra sodavand og saft måske er overdrevet, men afviser kreativ omgang med data.

Jannick Schmidt er heller ikke enig i argumentet om, at det skulle være »noget nær en umulig opgave« at estimere klimaaftrykket for alle fødevarer i én undersøgelse. Der findes ifølge ham frit tilgængelige databaser, som netop muliggør dette.

»Databaser som blandt andet exiobase, der er resultatet af i alt fire store EU-projekter til hundredvis af millioner kroner, har konsistente data, både hvad angår metode og årstal. Den er offentligt tilgængelig, alle kan bruge den. Det kunne forskerne også have gjort til deres rapport.«