Læsetid: 4 min.

Barndommens tabte ferieland

Kan en ferie, man ikke husker, have haft betydning? Kan en barndom?
Efter ferien i Bornholms natur gik turen videre mod Tivoli i København i Rasmus Bo Sørensens ferieminde.

Efter ferien i Bornholms natur gik turen videre mod Tivoli i København i Rasmus Bo Sørensens ferieminde.

Privatfoto

10. august 2019

Vi havde været på ferie på Bornholm og set Hammershus og Helligdomsklipperne og spist is på havnen i Gudhjem, da mine forældre besluttede sig for at give min storesøster og mig en sidste ferieoplevelse på rejsen hjem mod Jylland: en tur i Tivoli i København.

Det var i 1984, jeg var fire år gammel, og jeg husker absolut intet af det.

Jeg husker ikke, at vi overnattede på Rødovre Camping og kørte ind til København i bil dagen efter. Jeg husker ikke, at vi var en tur i både Børnekarussellen, Spejlkabinettet og Det Mystiske Hus, og jeg har absolut ingen erindring om, at min søster og jeg spiste vores livs første candyfloss, mens mine forældre slukkede tørsten med en fadøl.

Når jeg alligevel ved det, er det, fordi jeg har kunnet læse mig til det. Op igennem hele min barndom førte min mor og far detaljerede feriedagbøger. Hver en begivenhed og hver en oplevelse blev omhyggeligt noteret ned i rødsorte kinabøger, som i dag står samlet i kronologisk orden på en hylde på min fars kontor.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Jan Damskier
David Zennaro og Jan Damskier anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu