Læsetid: 4 min.

Mine barndomsferier i Tyrkiet var fyldt med gæstfrihed, fodbold og dårlig mave

Man sover ikke specielt godt på taget af et hotel i en syrisk provinsby. Til gengæld glemmer man det heller ikke sådan lige med det samme
Familen Villesen på et syrisk hoteltag. Nærmest er Kristian Villesens mor, hans søster, ham selv og hans bror.

Familen Villesen på et syrisk hoteltag. Nærmest er Kristian Villesens mor, hans søster, ham selv og hans bror.

privat foto

6. august 2019

Jeg er vokset op i en familie, som var ret almindelig i hverdagene. Ferierne, derimod, kunne godt være eksperimenterende. Den første familieferie gik – som de fleste andres dengang – til Harzen. Det har været først i 80’erne, og vi boede i et dødssygt feriekompleks. Der var et bølgebassin, andet godt var der mig bekendt ikke at sige om den tur.

Måske derfor blev mange af de følgende ferier anderledes. Særligt de ferier, hvor vi rejste med rygsæk gennem Tyrkiet og – på en enkelt af dem – ind i Syrien. Det var sgu oplevelser for sådan en omtrent tiårig lærersøn fra Aalborg. Mine forældre insisterede på ture som denne, selv om de bestemt ikke havde for mange penge, og selv om min mor var alvorligt syg.

Var det så gode ferier? Måske ikke, hvis man ser på det sådan minut for minut. Til tider var det hårdt, ubehageligt og fuldt af tyndskid.

Vi havde ikke råd til at leje en bil, så vi kørte som regel med bus – på den måde kunne man også bedre møde befolkningen og kulturen, sagde mine forældre. Busserne brød sammen. Ikke bare en, men mange gange.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Wieth
  • Christian Mondrup
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Morten Wieth, Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu