Læsetid: 5 min.

Boligminister håber at bremse kapitalfonde som Blackstone inden nytår

Den nye boligminister Kaare Dybvad (S) vil arbejde for at ændre paragraf i boligreguleringsloven, som gør det muligt for kapitalfonde at få hurtig profit ved at opkøbe og renovere ejendomme. Forhåbningen er at nå det inden årsskiftet. Støttepartierne bakker op om ambitionen, som er et led i regeringens mål om at forhindre, at almindelige mennesker presses ud af de store byer
Den nyudnævnte boligminister Kaare Dybvad håber at bremsen kapitalfondes mulighed for hurtig profit ved opkøb og renovering af ejendomme

Den nyudnævnte boligminister Kaare Dybvad håber at bremsen kapitalfondes mulighed for hurtig profit ved opkøb og renovering af ejendomme

Sarah Hartvigsen Juncker

15. august 2019

De seneste år er det vrimlet frem med historier om aggressive kapitalfonde, der forsøger at presse lejere ud af deres boliger for herefter at renovere dem og sælge til en højere pris.

Men står det til den nye regering, skal det være slut med, at kapitalfonde som Blackstone kan opkøbe billige lejeboliger i København og opnå hurtig profit efter en renovering.

Den nye boligminister Kaare Dybvad håber på, at han inden nytår sammen med støttepartierne kan finde en model for at ændre den paragraf i boligloven, som gør det muligt for udenlandske kapitalfonde at spekulere i det danske boligmarked og presse lejepriserne op.

»Det vil vi gerne forhindre ved at lave nogle justeringer i paragraf 5.2. Det kan godt tage længere tid, men jeg håber, at vi kan lave en aftale inden nytår,« siger Kaare Dybvad.

Målet om at bremse de udenlandske kapitalfondes opkøb af ejendomme er et led i regeringens ønske om at ændre ved, at »mange mennesker med almindelige lønninger« ikke har råd til at bo i de større byer, som der står i forståelsespapiret udarbejdet under regeringsforhandlingerne.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Ervin Lazar
  • Gert Romme
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Poul Erik Riis
  • Steen K Petersen
Kurt Nielsen, Ervin Lazar, Gert Romme, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Riis og Steen K Petersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

olivier goulin

Gudskelov.

Hvis den nye regering blot kan iværksætte dette initiativ, så har de i det mindste dementeret opfattelsen af, at der ikke er nogen reel forskel på de to blokkes politik.

Dette er nemlig noget blå blok - som præcis er sat i verden for at bane vejen for den slags banditter - aldrig ville gøre.

/O

Carsten Wienholtz, Rolf Andersen, Troels Tofte Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, P.G. Olsen, Kurt Nielsen, Anders Reinholdt, Lise Lotte Rahbek, Torben Bruhn Andersen, Niels Johannesen, Helle Walther, Peter Wulff, Estermarie Mandelquist, Søren Kristensen, Kim Houmøller, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Tonny Helleskov, Torben Arendal, Liselotte Paulsen, Oluf Husted og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Danske kapitalfonde er også på banen.
Regeringen skulle hellere koncentrere sig om at få trukket
ghettoplanen tilbage.

Karsten Aaen, Flemming Berger, Rolf Andersen, Torben Bruhn Andersen, Poul Simonsen, Carsten Mortensen, Estermarie Mandelquist, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Ghettoplanen er ingenting i forhold til det her. Det er et vigtigt skridt at tage - at stoppe de banditter som hensynsløst driver almindelige mennesker ud af deres egne byer for at skovle penge ind. Godt initiativ Kaare Dybvad!

Carsten Wienholtz, Rolf Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Torbensen, Anders Reinholdt, Lise Lotte Rahbek, Niels Johannesen, Helle Walther, Peter Wulff, Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg synes faktisk Frede Jørgensen har en god pointe.
Med den famøse ghettoplan står mange tusinde gode almene boliger til nedrivning, og folk på ydelser af enhver art, eller uden en uddannelse eller gedigen indtjening, kan nu se i vejviseren efter en bolig de kan betale, og ellers har været skrevet op til i årevis..

Almene boliger burde slet ikke være til salg, så enkelt er det.
Desuden er andelsboliger blevet privatiserede til ukendelighed, det problem burde også adresseres.

Men godt initiativ foreløbigt fra den nye boligminister.

Karsten Aaen, Carsten Wienholtz, Oluf Husted, Rolf Andersen, P.G. Olsen, Kurt Nielsen, Bent Gregersen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Ete Forchhammer , Vivi Rindom, Estermarie Mandelquist og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Vil Kaare Dybvad også gøre noget ved opkøbene af erhvervslejemål i storbyerne, hvor butiksdøden breder sig?
Og skal det fortsat være lovligt at plastre havnefronter til med luksuslejligheder uden bopælspligt?

Morten Lind, Anna Regine Irgens Bromann, Tue Romanow, Christian De Thurah, Oluf Husted, Rolf Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Torben Bruhn Andersen, Peter Wulff, Carsten Mortensen, Egon Stich, Ete Forchhammer , Estermarie Mandelquist og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Hele udlejningsområdet af huse trænger til en ny holdning.

- Ikke blot spekulation med boliger bør forbydes.

- Bygning af de store indkøbscentre udenfor byerne overflødiggør butikker i boligområder og byernes centrum.

- Handelen er ved at flytte fra fysiske butikker til internet, og det de enorme butikscentre til ruiner. Selv Ikea, der indførte disse enorme centre, er ved at ændre koncept til små udstillinger, hvorefter konsumenterne kan bestille på "nettet".

Karsten Aaen, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

@Troels Brøgger
"Ghettoplanen er ingenting i forhold til det her"

Ghettoplanen er meget konkret.

Kan du give mig ét eksempel på en kapitalfond, der har fået lejere smidt ud af deres bolig?

Det fremgår med al tydelighed, at hverken Kaare Dybvad (boligminister!), Laura Friis Wang (Informations journalist) eller de fleste af kommentatorerne på tråden aner noget om det reelle indhold af omtalte §5.2. Hvilket dog ikke afholder de pågældende fra at fremture med hobevis af ukorrektheder.

En udlejer kan IKKE opsige en lejer for at renovere lejligheden og genudleje til højere leje.

En §5.2-renovering kan KUN gennemføres, hvis lejligheden bliver ledig, fordi lejer opsiger. Der skal ske en gennemgribende forbedring (omkostninger minimum ca. 275.000 kr). Typisk er der tale om utidssvarende lejligheder, som har været lejet ud til ekstremt lav leje (oftest lavere end almene boliger!). Renoveringen skal godkendes af huslejenævnet, og den nye leje godkendes af huslejenævnet. Ejendommen må ikke have et vedligeholdelsesefterslæb, og der skal være tale om egentlige forbedringer, ikke bare fx opretning af manglende vedligeholdelse. Den nye leje må ikke overstige det lejedes værdi. Renoveringen omfatter sædvanligvis nyt køkken, nyt badeværelse, energiforbedringer osv. Det omfattende regelsæt og kontrollerne i §5.2 blev indført for at komme "fupmoderniseringer" til livs! (Hvilket er lykkedes). §5.2 blev indført af en rød regering og vedtaget af et rødt flertal. Venstre, Konservative og Fremskridtspartiet stemte mod indførelse af §5.2.

De ejendomme, hvor der gennemføres 5.2 renoveringer, ejes af private udlejere (privatpersoner, danske og udenlandske pensionskasser og kapitalfonde). Der er ikke tale om "spekulation" - for der er ikke noget spekulativt element i ejerskabet eller den gennemgribende renovering af ledigblevne lejligheder.

Hvis ikke udlejer havde mulighed for - via bestemmelser som §5.2 - at få forrentet investeringer i omfattende boligforbedringer, ville disse forbedringer ikke blive gennemført - ret indlysende. Resultatet ville være, at en stigende del af boligmassen ville blive utidssvarende.

@Eva Schwanenflügel, almene boliger kan ikke bare sælges. Kan du forklare, hvori den påståede "privatisering" af andelsboliger består? Andelsboligloven er ikke blevet ændret, og andelsboliger er hverken mere eller mindre private end nogensinde. Det er ikke handelen med butiksejendomme, der skaber butiksdød - det er internethandelen, der skaber butiksdød. Når man køber varer på nettet i stedet for i en fysisk butik, medvirker man til butiksdød!

Når når nyopførte boliger i havneområderne er dyre, skyldes det 1) at politikerne har indført moms på byggegrunde, 2) at kommunerne kræver sindssygt høje grundpriser, 3) - i Kbh., at politikerne stadig kræver, at nye lejligheder i gns. er 95 m2. Alt det kunne politikerne vælge at lade være med.

Morten Lind, Kurt Nielsen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Christian de Coninck Lucas

Mange tak. Og aldeles korrekt. Det tog bare for lang tid. Jeg har aldrig forstået hvorfor disse "ultra vækst for enhver pris" politikere er så vilde med enheder som Blackstone. De er decideret skadelige for samfundet og gør alt hvad de kan for ikke at betale skat.

Carsten Wienholtz, Oluf Husted, Troels Tofte Jørgensen, Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Johannesen

# Jens Winther

Tak for et sobert indlæg - der er dog en vis uoverensstemmelse mellem de krav du nævner for at lave en 5.2 renovering og så de eksempler der tidligere har været diskuteret i medierne (bla Orientering) - her virker det som om Blackstone er lykkedes med at lave relativt overfladiske forbedringer af lejligheder alene med det formål at kunne sætte huslejen op (for eksisterende lejere) og sælge ejendommene videre - det ville være rart at få opklaret om du har ret i at paragraf 5.2 som udgangspunkt er velfungerende eller om der reelt er mulighed for omgåelse fra kapitalfondenes side.

Morten Lind, Anna Regine Irgens Bromann, Karsten Aaen, Viggo Okholm, Carsten Wienholtz, Oluf Husted, Rolf Andersen, Troels Tofte Jørgensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Karsten Olesen

Udlejerne - ejerne - er en broget skare.

Nogle er arvinger efter erhvervsdrivende, der har fået en del af arven placeret i udlejningsejendomme.

Også godsejere/adelige forekommer - således var en del af Jægersborggade på Nørrebro i mange år ejet af en svensk baron, *Anders Bergengren*, hvis slægt stadig driver ejendomsspekulation:

https://www.sydsvenskan.se/2008-11-01/anders-g-bergengren-mangsysslande-...

Alt dette begunstiger spekulative investeringer - hvor pengene blot indkasseres uden forpligtelser og uden vedligeholdelse.

En ejer kan roligt vente nogle år - indtil der dukker en entreprenør eller storinvestor op - og betaler de mellemliggende års prisstigning.

Regningen for dette sendes til de fremtidige lejere.

Byejendommene fungerer således som "pengeparkering" - undertiden for "sorte" formuer.

De nuværende topaktører i branchen - Nils Jansson/Blackstone, Jens Schaumann, NREP og NPV - formidler kontakten mellem ejere, entreprenører og kapitalfonde.

Lobbyismen fra entreprenører og ejere drives bag lukkede døre, og de lokale beboere får ingenting at vide, før der dukker et storcenter eller et højhus op i deres nærhed.

Carsten Wienholtz, Oluf Husted, Rolf Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Niels Johannesen, 5.2-forbedringer kan KUN laves på ubeboede lejligheder og det anførte minimumsbeløb skal overholdes. Udlejer skal fremlægge både budget og efterfølgende dokumentation for de afholdte investeringer. Og den nye husleje fastsættes reelt af huslejenævnet.

Mig bekendt har Blackstone ikke solgt renoverede ejendomme, men kun købt ejendomme, som de sikkert planlægger t lave 5.2-forbedringer på når/hvis de enkelte lejligheder måtte blive ledige. I øvrigt gør det ingen forskel, for de samme regler var gældende for de hidtidige ejere/udlejere.

@Karsten Olesen, hvordan definerer du "ejendomsspekulation"? Det lyder nærmest, som du mener, at det er "spekulation" at købe udlejningsejendomme og evt. sælge dem senere. Så taber ordet spekulation jo sit indhold, og du kan betegne ATP og samtlige danske pensionskasser som "ejendomsspekulanter". Principielt gør Blackstone ikke noget, som samtlige danske pensionskasser også gør.

Hvad er det, der "begunstiger spekulative investeringer" i fast ejendom? INTET! Og det dummeste en udlejer kan gøre, er at forsømme vedligeholdelse. Det bliver altid dyrere senere, der kan opstå varige skader på ejendommen osv. I øvrigt er LLO på tæerne med at forsvare lejernes interesser - helt berettiget - og i forhold til långivende banker og kreditforeninger er manglende vedligeholdelse en misligholdelse af låneaftalerne (pantets værdi bliver jo forringet).

Hvis man vil parkere "sorte formuer" er det også overordentligt uklogt at gøre det i fast ejendom, eftersom SKAT ville kunne finde sådanne "sorte penge" så let som ingenting. Folk, der vil placere "sorte penge", holder sig langt fra fast ejendom.

Du nævner nogle ejendoms"aktører", som overhovedet ikke beskæftiger sig med ældre boligejendomme, og dermed §5.2 renoveringer! Fx laver Jens Schaumann/NPV og NREP så godt som udelukkende nybyggeri hhv investering i nybyggede ejendomme.

Ævlet grundet ukendskab til emnet fortsætter: det sker ikke, at der pludselig "dukker et storcenter eller et højhus op". Inden sådanne byggerier kan igangsættes skal der udarbejdes lokalplaner, som kommunalbestyrelse/borgerrepræsentationen behandler flere gang i fuld offentlighed, ligesom lokalplansforslag udsendes i offentlig høring, hvor alle kan komme med indsigelser. Kommunalbestyrelse/borgerrepræsentation behandler indsigelser i offentligt tilgængelige møder. Og emnerne fremgår klart af de forinden offentliggjorte dagsordener. Dvs. der foregår ikke ting og sager "bag lukkede døre", som du uvidende påstår!

Det er simpelthen kontrafaktuelt vrøvl.

Jens Thaarup Nyberg

" Kaare Dybvad [siger] der kan være gode grunde til at renovere en bolig for derefter at sætte huslejen op – men kun, hvis det er investorer, der har et langsigtet perspektiv.
»Hvis det eneste formål med det er, at du hurtigt forbedrer og så sælger igen for at tjene penge, så er jeg imod det,« siger han.
Han vil derfor arbejde for en løsning, hvor paragraffen justeres, så det bliver mindre attraktivt for investorer at lave kortsigtede investeringer."

Hvordan ændrer det på det oprindelige problem, at forbedringerne kommer til at koste de aktuelle beboere deres bolig ved huslejeforhøjelsen ?

Christian De Thurah

Jens Winther
Jeg skal ikke kloge mig på juraen, men enhver kan da se, ar der er noget galt, når huslejerne på såvel lejligheder som erhvervslejemål i den indre by stiger til absurde niveauer, så kun rige mennesker og meget store firmaer har råd til at slå sig ned der. At der er tale om spekulation og ikke behov for en bolig, fremgår bl.a. af, at mange af de dyre lejligheder står tomme en stor del af året. De er "sommerhuse", rene investeringer.
Jeg ved ikke præcis, hvad der kan gøres, men ministeren skal have ros for at vise vilje til at gøre noget, så f.eks. Københavns centrum ikke "dør", som man har set det andre steder.

Morten Lind, Troels Brøgger, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

@Jens Thaarup Nyberg - så tager vi den lige én gang til: en udlejer kan ikke bare lave forbedringer og hæve huslejen på en lejlighed. Når en lejlighed er LEDIG, kan udlejer under visse forhold få godkendelse til at lave en §5.2 forbedring og i den forbindelse få godkendt en højere leje. Forbedringerne kan således ALDRIG "komme til at koste de aktuelle beboere deres bolig ved huslejeforhøjelsen". Kun hvis lejerne på eget initiativ har opsagt deres lejemål, kan en 5.2 forbedring overhovedet komme på tale.

Kaare Dybvad forstår tydeligvis ikke lovgivningen og dens baggrund. Det er PINLIGT!

@Christian De Thurah, det er faktuelt ukorrekt, at "mange af de dyre lejligheder står tomme en stor del af året". Og der kan af indlysnede årsager ikke være nogen fed investering i at lade en lejlighed stå tom.

Udlejer kan ikke bare lige hæve huslejen på en bolig (forbedringer eller ej). Hvad angår fx butikker, kan udlejer - såfremt han kan dokumentere, at huslejen er mere end 25% under markedsniveau, få tilladelse til over fire år at regulere leje op til markedsniveau. Men at ingen udlejer kan få en forretning ud af at hæve huslejen på et lejemål så meget, at butikken kommer til at stå tom, burde være relativt indlysende.

Hvis kommunalpolitikerne ville gøre noget for at undgå butiksdød, kunne de fx lade være med at opkræve enorme dækningsafgifter på butikslejemål.

Jens Winther

Og du har ikke fattet, at Blackstone, med amerikanske ublu, og ulovlige midler ofte!, tvinger lejerne ud
af deres lejligheder - som de har lejet - på lovlig vis - for at få adgang til at renovere lejlighederne - så de kan sælges til højstbydende...

Christian De Thurah

Jens Winther
Der er flere former for spekulation i ejendomme. En form er den, Blackstone benytter sig af, en anden er den, at folk med rigelige midler opkøber dyre lejligheder som "sommerhuse" - men selvfølgelig lige så meget for at sætte pengene i noget, der må formodes at stige i værdi.
Begge former er i sig selv med til at drive priserne i vejret.

Niels Johannesen

# Karsten Aaen

Kan du dokumentere at Blackstone - med ulovlige eller i hvert fald umoralske midler - tvinger lejere ud for at kunne "renovere"?

Jeg er tilbøjelig til at TRO at du har ret, men vil gerne VIDE.

/Niels

@Christian De Thurah, hvis nogen køber dyre ejerlejligheder (jeg forestiller mig, at vi taler ejerlejligheder til 8 mDKK og opefter) - så går der vist ikke noget fra nogen fattige lejere. Det andet er, at omfanget af den trafik er helt ubetydeligt. Det vidner i hundredevis af usolgte ejerlejligheder i Carlsbergbyen, Nordhavnen/Tuborg og Islands Brygge om.

Troels Brøgger

@Jens Winther
Det er spændende at læse din grundigt dokumenterede forklaring på hvordan uretfærdigheder efter lovgivningen ikke kan finde sted. Vi andre kan så bare konstatere at prisen på boliger i københavn bare stiger og stiger. Vi kan også fundere over hvorfor Blacksstone, som er en investeringsfond som KUN har til formål at profitmaksimere, overhovedet interesserer sig for ejendomme i København uden at det for dem kan tænkes at give fortjeneste ? For at sige det kort: Du kan skrive til din R.. falder af og være lige så formelt velfunderet det skal være: Vi andre kan se hvordan virkeligheden forandres for øjene af os. Og det er IKKE til gavn for almindelige borgere-

@Troels Brøgger, jeg har aldrig påstået, at det er udtryk for altruisme, når privatpersoner, ejendomsselskaber, danske og udenlandske pensionskasser og - ja, Blackstone investerer i boligejendomme og gennemfører renovering og forbedringer af gamle boligejendomme. De gør det alle for at få et afkast af deres investering. Afkastet på boliger er ikke højt - til gengæld betragtes investering i boliger i fx København for en sikker investering. Og den høje grad af sikkerhed betyder, at investorerne er tilfredse med et forholdsvist lavt afkast.

Er det uretfærdigt, at investorer forventer et afkast? Investorerne bag Blackstone er (også) i høj grad pensionskasser - og alle pensionskasser er forpligtet til at gennemføre lønsomme investeringer for at sikre pensionsbetalinger.

Den væsentligste årsag til, at boligpriserne stiger i København er, at der er stor efterspørgsel. Der er mange, som gerne vil bo i København. Det praler Frank Jensen af, så det må jo betyde noget for socialdemokraterne. I øvrigt er det By & Havn (ejet af Københavns Kommune), der sætter grundpriserne - og de tager rigtig godt ved. Så godt ved, at det er umuligt at bygge almene boliger. Det ved Frank Jensen da godt...

Troels Brøgger

@Jens Winther
Du har selvfølgelig ret i at det også er efterspørgslen der får priserne til at stige. Det bliver man jo så nødt til at regulere politisk, hvis man vil blive ved mad at insistere på at hele landets befolkning helst skal bo i de store byer, og det er så det Kaare Dybvad prøver på. Og vi bliver ikke enige om at boligmarkedet skal være et investeringsobjekt for udenlandske kapitalfonde.
Afkast .... et dejlig neutralt klingende ord ikke ? Nu skal jeg oversætte det til klarsprog: Uhæmmet grådighed.

Troels Brøgger

Og en tilføjelse: lave afkast er ligeså farlige for en prisdannelse der er til at leve med for almindelige mennesker hvis der er nok af dem.

@Troels Brøgger, de er uhæmmet grådige, de pensionskasser, der forsøger at skaffe danske sosuer og metalarbejdere en nogenlunde anstændig pension. Er det dét, du siger?