Læsetid: 5 min.

Drømmene om mere skov er måske ikke helt så ligetil, som SF gerne vil have det til at lyde

Denne uges skovudspil fra SF, der annoncerer, at der skal være 200.000 hektar mere skov inden for fire år, er både ambitiøst og urealistisk, vurderer klima- og miljøvareøkonomer. Partiet vil nå tyve års udbygning på fire år
Anemonerne blomstrer i Krammesholm Skov ved Skive.

Anemonerne blomstrer i Krammesholm Skov ved Skive.

Steen Agger

24. august 2019

»Stærkt urealistisk« og »usandsynligt«.

Så bastant vurderer miljøøkonom Alex Dubgaard fra Københavns Universitet denne uges skovudspil fra SF. Partiet meldte i onsdagens Information og igen på et pressemøde torsdag ud, at det er et »rigtig, rigtig vigtigt« og »afgørende« krav til de kommende finanslovsforhandlinger, at der afsættes finansiering til etablering af 200.000 flere hektar skov i Danmark over de næste fire år.

Men det er »usandsynligt«, at det kan gøres »uden at priserne på landbrugsjord vil stige mærkbart,« siger Alex Dubgaard.

Han mener, at det er urealistisk, når SF vil afsætte 27 milliarder til opkøb af jorden. De mange hektar svarer til omkring otte procent af landbrugsarealet i omdrift, og derfor skal man være villig til at betale en »betydelig overpris« for jorden, hvis man vil gennemføre »en så stor omlægning på ’kun fire år’«, siger Alex Dubgaard.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

lige meget hvad, der bliver foreslået af tiltag, der kan bedre miljøet, bliver det øjeblikkeligt skudt ned af økonomiske årsager. Længe leve neoliberalismen og globaliseringen, øh, nå nej, det bliver sgu nok kortlivet alligevel.

Ole Frank, Vibeke Hansen, Søs Dalgaard Jensen, Torben Bruhn Andersen, Birte Pedersen, Flemming Berger, Klaus Lundahl Engelholt, Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Peter Hansen, Jens Wolff, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Søren Bro:
Pessimismen længe leve eller? Uanset hvilke tiltag og retning er vi fanget i den økonomiske fælde-indtil videre.
Jeg tilslutter mig klart intentionerne globalt om at finde løsninger, men hvis ikke alle-bortset fra dem på kontanthjælp og mindre,ikke vil "lide" afsavn og undlade at skelne en smule til millimeter retfærdighed, får vi ikke gennemført alt. Men vigtigst må være retningen og så arbejde for andre ressourceløsninger kloden rundt. Lige nu brænder det i Brasilien og magthaverne smider stadig "lort" i luften som våben og kampfly. Undskyld sidespringet!

Per Christiansen

Der er hundrede vis af kilometer efter kilometer landevej der kunne plantes tusinder vis af træer.
Træer som er blevet fældet igennem 1970 erne og 80 erne.
Men det er måske også for dyrt, og trafiksikkerheden bliver måske kompromiterer af våde blade. Ved at DSB har store problemer med blade fra træerne.

Ole Frank, Erik Fuglsang, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det aner økonomer intet om, det skal man da spørge hortonomer om.

Ole Frank, Vibeke Hansen, Torben Bruhn Andersen, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Viggo, ja, jeg er pessimist ift at politikerne vil gøre noget, jeg tror dog, at det alligevel ændrer sig ved at befolkningen, eller ihvertfald dele af den, ændrer adfærd ganske frivilligt.

Ole Frank, Torben Bruhn Andersen, Birte Pedersen, Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

At plante træer koster i realiteten ingenting, kun fordi økonomer bruger abstrakte modeller, er der omkostninger ved alt.

Ole Frank, Torben Bruhn Andersen, Birte Pedersen, Erik Karlsen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar

"ige meget hvad, der bliver foreslået af tiltag, der kan bedre miljøet, bliver det øjeblikkeligt skudt ned af økonomiske årsager. "

Er koppen halvt tom?

Prøv at se på det forslag som blev femlagt og accepteret af Ellemand angående udfasning af dele af landbrugsjorden som produktionsjord. Alle var enige om at det var en god ide. Også økonomerne.

Der må kunne oprettes en fond, som både private og det offentlige kan betale ind til, og som så løbene strategisk opkøber jord til naturgenoprettelse, måske i samarbejde med Danmarks naturfredningsforening?

I Danmark bør vi tilstræbe et sammenhængene naturbælte fra, Skagen til Grænsen, hvor dyreliv og planteliv, kan bevæge sig ubesværet, så livet ikke ender med at leve på isolerede øer, og derfor bliver truet, indavlet eller med tiden helt uddør.

Mht. forhindringer af vej, bane osv. så bør disse graves ned der hvor sådan et bælte krydser, mindst på 1 km strækninger og ikke omvendt, hvor man bare laver en lille pseudo overgang/bro til dyrene, som mange af dem alligevel ikke tør gå over.

Så et hovedformål må altså være at lave store sammenhængene områder, og ikke kun små pletter hist og pist på landkortet, og det gælder naturligvis også på øerne og gerne i et samarbejde i hele Europa, hvor målet skal vær at binde naturen sammen, som veje i dag er det.

Søs Dalgaard Jensen, Birte Pedersen, Flemming Berger, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

25% skov er i virkeligheden ikke ret meget.
I et overindustrialiseret og overbefolket område som Ruhr-distriktet er der et godt stykke over 20% skov.

Ole Frank, Peter Hansen, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvordan var det lige, at den bæredygtige del af kulstofkredsløbet sneg sig ind i klimadiskussionen ? Nogle forestiller sig, at en fiktiv verdensregering kan kontrollere den globale arealanvendelse og plante planeten til i skov. En skov hvor vores børnebørn skal grave de udtjente træer langt nok ned i jorden til, at deres kulstof ikke undslipper tilbage til atmosfæren i form af CO2 og CH4.

Faked science med forslag om at sende aben et par generationer ud i fremtiden. Det ligner en afledningsmanøvre, fordi de endelig fandt ud af, at vores kødproduktion ikke tilførte drivhusgas, som ikke på forhånd var trukket ud af atmosfæren via foderet.

CO2 overskuddet i atmosfæren stammer fra vores hæmningsløse forbrænding af gammel gemt fossilt brændstof. Det man piller i nu, er vores bæredygtige naturlige kulstofkredsløb, som er et primært fundament under klodens symbiose mellem planter og dyr, og har intet, intet med klima at gøre.

Jeppe Lindholm

Problemet er landbruget og deres vilde eksport af særligt svinekød. Det lægger beslag på knap 80% af landbrugsarealet. Det samlede landbrugsareal i Danmark er på næsten 66% af hele Danmarks landarealer. Af den samlede kød produktion i Danmark går 80% til eksport. Bare 20% er til landets egetforbrug. Uden denne eksport ville langt over halvdelen af landbrugsarealet kunne omlægges til skov. Det svare til ca. 16.000 km2 ny skov eller 1.600.000 hektar.

Torben Skov, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Ved dyrkning af rødgran plantes der 4.000 træer pr. hektar. Dvs. 6.400.000.000 rødgran. Det tager 19 dage i Etiopien.

Torben Skov, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Og hvem er det lige Danmark skal eksportere det vildt mange svin til, hvis livsvilkårene kollapser på kloden? Mars boere måske???

Steffen Gliese -
"Hvis træerne i skovene ikke fældes vil de efterhånden dø en naturlig død og den samlede CO2 lagring på et tidspunkt modsvares af den samlede udledning fra nedbrydningen af det døde ved"

Dette er netop min pointe. Hvis vi erstatter dansk landbrug med skov, vil vi lægge beslag på areal, og hvis vi i fremtiden bliver flere, bliver det svært at inddrage jorden til fødevareproduktion igen uden at lede den akkumulerede kulstof tilbage til atmosfæren, og i hele den tid skoven står, skal vores føde produceres andetsteds og vil der nødvendigvis og naturligt indgå i kulstofkredsløbet. Nettogevinsten for atmosfærisk CO2 er nul, med mindre vi stopper vores fødeindtag, samtidigt med vi lukker landbruget.

Jens Holm Møller

Det at få plantet skov, kan sådan set kun gå for langsomt, men den skal jo passes hvis effekten skal vare ved, men stopper vi med at udlede co2 fra fossile brændstoffer, bliver der mindre brug for den igen.

Karsten Olesen

SF, Alternativet m. fl. ønsker mere “naturskov” - og biodiversitet.

Men de forskellige målsætninger lader sig ikke altid realisere på samme jordbund.

Der er al mulig grund til at etablere mere artsrig og naturnær skov.

Men en artsrig skov er nemmest at etablere på nogenlunde frugtbar jord – dvs. især I Østdanmark..

De største ledige områder er imidlertid vestjyske sandjorder – hvor landbrugsudbyttet er lavt – som der kan være interesse for at beplante - der hvor der ikke allerede er plantager.

De vestjyske sandsletter og flyvesand kan ses på dette kort:
http://data.geus.dk/geusmap/?mapname=denmark#baslay=baseMapDa&optlay=&ex...

Landbruget bruger en bonitetsskala (JB 1-12) for sand-ler-indholdet.
https://da.wikipedia.org/wiki/Jordtype#Teksturtabel_for_r%C3%A5jordstyper

Hede- og klitplantagerne I Vestjylland bliver plantet I strikt kvadratnet -
I række og geled –
ikke bare af økonomiske grunde, men også fordi det giver den største styrke mod vindskader.
Uregelmæssigheder og huller, når de opstår, giver adgang for vinden, og for hver storm bliver skaderne større.

Især I Vestjylland lader det sig heller ikke gøre at benytte selvsået naturskov.
Selvsåede nåletræer – hvis de overhovedet kommer op - kommer til at stå så tæt, at de kvæler hinanden, og efterhånden opstår uregelmæssigheder og huller, hvor vinden kan få fat.

Desuden er de selvsåede træer oftest af et mindre godt arvemateriale.

Hedebeplantningens formål – siden Dalgas - er, at man langsomt – over 2-3 trægenerationer – vil opbygge et muldlag så tykt at det kan benyttes til andre afgrøder.
Denne muldopbygning er samtidig en kulstofbinding.

Efterhånden kommer nye muligheder frem -
således kan man nu – efter 2-3 generationer - på østsiden af plantagerne – læsiden – og I sydvendte lommer - mange steder plante løvtræer eller endda frugttræer.

Steffen Gliese, Niels K. Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

"Problemet er landbruget og deres vilde eksport af særligt svinekød. Det lægger beslag på knap 80% af landbrugsarealet."

Så vi producerer effektivt svinekød til 40 mio mennesker(eller flere) i stedet for at det urentabelt , ueffektivt og forurenende skulle foregå andre steder?

Steffen Gliese

Så, Nils Bøjden, må vi lære de andre at drive ligeså effektivt og ressourcereduceret landbrug, som vi har. Det er verdens dårligste undskyldning, at hvis vi ikke gør det, gør de andre det dårligere. De andre har i de fleste tilfælde flere gange mere jord til rådighed, end vi har.

"Så, Nils Bøjden, må vi lære de andre at drive ligeså effektivt og ressourcereduceret landbrug, som vi har. "

Det tager ikke mere end 20-30 år samt or en del landes vedkommende politiske og mentale ændringer. Men held og lykke med projektet.

Både pplitikere, teknikere og økonomer er endvidere enige om at et af de næste satsningsområder er reduktion af energi forbrugt til opvarmning. Dette kommer til at blive igangsat i næste nedgangsperiode for at undgå pres på lønninger.

Endnu et satsningsområde som politikere, teknikere og økonomer er enige er batterier til vedvarende energi for at sikre en reel effektivisering af vores energiproduktion.

Steffen Gliese

Nils Bøjden, det er allerede kendt blandt teknikere, at der ikke bliver tale om 'batterier', men andre opbevaringsformer, hvoraf mange allerede findes og er funktionsdygtige.
Men økonomisk tænkning bremser fremskridt og innovation. Vi har ikke råd til markedet.

"Nils Bøjden, det er allerede kendt blandt teknikere, at der ikke bliver tale om ’batterier’, men andre opbevaringsformer, hvoraf mange allerede findes og er funktionsdygtige."

Det er hvad jeg kalder batterier. Trykluft, opvarmet vand, brintpiller, potentiel energi (som vi desværre ikke kan producere så meget af men som f.eks nordmændene og svenskerne excellerer i) eller andet. Sidste interview jeg hørte med energiplanlægnings professoren fra Aalborg blev der plæderet for at kanalisere det til fjernvarmesystemet.

Uanset - pil nallerne fra vores bæredygtige kulstofkredsløb og hold fokus på vores forbrænding af gammel gemt brændsel, som har været isoleret fra atmosfæren i millioner af år, hvis du anser vores CO2 tilførsel til 0.0135% af atmosfæren som billetten til dommedag.

Steffen Gliese

Men det er jo ikke et bæredygtigt co2-regnskab, og hvert år skal der tilføres gødning og giftstoffer for at forhindre at den samlede landbrugsjord springer i skov.

" og hvert år skal der tilføres gødning og giftstoffer for at forhindre at den samlede landbrugsjord springer i skov."

Næ. Det er bare om at slippe får, køer og geder løs. Og så kan man spise dyrene bagefter