Nyhed
Læsetid: 5 min.

Drømmene om mere skov er måske ikke helt så ligetil, som SF gerne vil have det til at lyde

Denne uges skovudspil fra SF, der annoncerer, at der skal være 200.000 hektar mere skov inden for fire år, er både ambitiøst og urealistisk, vurderer klima- og miljøvareøkonomer. Partiet vil nå tyve års udbygning på fire år
Anemonerne blomstrer i Krammesholm Skov ved Skive.

Anemonerne blomstrer i Krammesholm Skov ved Skive.

Steen Agger

Indland
24. august 2019

»Stærkt urealistisk« og »usandsynligt«.

Så bastant vurderer miljøøkonom Alex Dubgaard fra Københavns Universitet denne uges skovudspil fra SF. Partiet meldte i onsdagens Information og igen på et pressemøde torsdag ud, at det er et »rigtig, rigtig vigtigt« og »afgørende« krav til de kommende finanslovsforhandlinger, at der afsættes finansiering til etablering af 200.000 flere hektar skov i Danmark over de næste fire år.

Men det er »usandsynligt«, at det kan gøres »uden at priserne på landbrugsjord vil stige mærkbart,« siger Alex Dubgaard.

Han mener, at det er urealistisk, når SF vil afsætte 27 milliarder til opkøb af jorden. De mange hektar svarer til omkring otte procent af landbrugsarealet i omdrift, og derfor skal man være villig til at betale en »betydelig overpris« for jorden, hvis man vil gennemføre »en så stor omlægning på ’kun fire år’«, siger Alex Dubgaard.

Formand for SF, Pia Olsen Dyhr, sagde til Information onsdag, at det haster med at få iværksat tiltag, der skal sikre, at regeringens og støttepartiernes »ualmindeligt ambitiøse« målsætninger om 70 procent CO2-reduktion inden 2030 skal nås. Tidligere formand for Klimarådet, Peter Birch Sørensen, kalder udspillet »interessant«, men har også sine forbehold.

»Jeg er ikke i tvivl om, at vi skal rejse mere skov hen ad vejen, ellers bliver vi ikke klimaneutrale. Spørgsmålet er, om vi skal gå så hurtigt frem, som SF lægger op til,« siger Peter Birch Sørensen.

I 1989 vedtog Folketinget et mål om at fordoble Danmarks skovareal frem til 2064. Der skal 25 procent af Danmark bestå af skov, svarende til omkring 1.075.000 hektar. Ifølge Dansk Skovstatistik er der i år omkring 625.000 hektar skov i Danmark. Der mangler dermed omkring 450.000 hektar, inden målet er nået. SF’s udspil om 200.000 hektar svarer altså til at nå tyve års udbygning på fire år.

Gavner først efter 2030

SF regner med, at udspillet vil bevirke en dobbelt så effektiv indsats på optag af CO2, som hvis den forventede gradvise udbygning af skovarealerne blev fulgt.

Helt præcist har partiet regnet sig frem til, at den større mængde skov vil kunne optage cirka 83 millioner ton CO2 frem til 2050, og at klimabelastningen fra landbruget som følge af udtaget reduceres til knap 0,8 millioner ton CO2 årligt.

Men sådan kan det ikke gøres op, mener Alex Dubgaard.

»Udledningerne fra husdyrproduktion er tilsyneladende taget med i opgørelsen af drivhusgasudledningerne pr. hektar. Men dermed overvurderer man effekten af at udtage landbrugsjord. Det skyldes, at husdyrproduktionen ikke vil falde proportionelt med nedgangen i landbrugsarealet,« siger Alex Dubgaard.

SF vil fremlægge udspillet som en del af finanslovsforhandlingerne og som et indspark til, hvordan 70-procentmålsætningen skal nås inden 2030. I beregningerne af udspillets effekt på CO2-optaget skriver SF, at den nye mængde skov vil kunne optage 83 millioner ton CO2 frem til 2050. Men tilføjer: »størstedelen i 2040’erne«. Den detalje er væsentlig, fremhæver Peter Birch Sørensen.

»Det er begrænset, hvor meget det kan nå at bidrage til CO2-reduktionerne på denne side af 2030. Men på længere sigt begynder de nye træer virkelig at suge CO2 til sig. Derfor har det helt klart et 2050-perspektiv,« siger han.

Gæld for klimaet

SF foreslår, at der etableres en skovfond, hvor staten skyder tre milliarder kroner ind over de kommende fire år. Derudover skal der optages gæld for 32 milliarder, som skal finansiere opkøb af jord til 27 milliarder og omkostninger i vækstfasen.

Formand for SF, Pia Olsen Dyhr, bemærkede, at den negative rente på statslån er »så fordelagtigt lav,« hvorfor det er et godt tidspunkt at optage lån. Men den betragtning er Alex Dubgaard ikke enig i.

»Statens optagelse af lån – og udpumpningen af pengene i økonomien – indgår i den samlede finanspolitiske planlægning. Det er derfor ikke afgørende, at renten på statslån er lav,« siger Alex Dubgaard.

Om det er den rigtige måde at bruge milliarderne på i et klimaperspektiv er ikke et simpelt spørgsmål, understreger han. Det kræver nemlig samfundsøkonomiske beregninger, og det er ikke tilstrækkeligt at se på omkostninger ved at optage lån, siger Alex Dubgaard. Han bliver bakket op af Peter Birch Sørensen, der også efterspørger en samfundsøkonomisk vurdering af omkostninger og gevinster ved udspillet.

»Under alle omstændigheder kommer det til at koste noget at opfylde 70-procentmålsætningen. Derfor er spørgsmålet, hvordan vi får mest CO2-reduktion pr. investeret krone,« siger Peter Birch Sørensen.

»Skovrejsning er en investering, som samfundet foretager. Afkastet af investeringen består først og fremmest af klimagevinsten plus miljøgevinster. Omkostningerne består primært af værdien af den landbrugsproduktion, der går tabt ved omlægningen og omkostningerne ved selve skovdriften,« siger Peter Birch Sørensen.

Han ser dog selve kompensationen til landmændene som en »omfordeling« og ikke en omkostning for samfundet. Men der er behov for at få afdækket og beregnet forholdene mere, siger han.

»Det kræver en del analyse, men til gengæld kan politikerne så træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag,« siger Peter Birch Sørensen.

Begejstret naturfredningsforening

De mange hektar jord skal ifølge SF findes i samarbejde med blandt andet Danmarks Naturfredningsforening. Præsident Maria Reumert Gjerding ser frem til samarbejdet og kalder udspillet for »vanvittigt ambitiøst«.

»Der er ingen tvivl om, at hvis vi skal nå at bremse klimaforandringerne i tide, så er det ambitioner på det her niveau, der er nødvendige,« siger Maria Reumert Gjerding.

Om det er realistisk, handler alene om politisk vilje, siger hun.

»Vi har fået en regering, der har ambitiøse klimamål, så det er også min forventning, at de er villige til at tage de midler i brug, der er behov for,« siger Maria Reumert Gjerding.

Udspillet har mødt bred opbakning fra støttepartierne, og miljøminister Lea Wermelin kaldte udspillet »spændende«, men ville se nærmere på finansieringsmodellen.

Ifølge klimaordfører for SF, Signe Munk, er det »et stort og vigtigt skridt for klimaet« at omdanne dårlig landbrugsjord til skov. 

»Men det er klart, at hvis man ikke tilrettelægger processen omhyggeligt, er der risiko for, at prisen på landbrugsjorden stiger. Det må komme an på en prøve, hvor mange jordejere der er interesserede i at sælge deres marker. Det ved vi først, når vi går i gang,« siger hun.

»Det haster med at komme i gang, og det er en klar fordel at etablere skovfonden nu, hvor renten er meget lav. På længere sigt vil der også være indtægter fra salg af tømmer. Det er klart, at effekten vokser over tid og bliver langt større i 2040’erne, men det er også der, vi har brug for en stor effekt, når vi skal gøre Danmark til et netto-nulemissionssamfund. Det skal vi i mål med, og det kræver, at vi går i gang med at sikre meget mere skov nu,« afslutter Signe Munk.

SF bekræfter, at det er en forudsætning, at antallet af husdyr reduceres i takt med landbrugsareal og peger på, at der er en række bindinger mellem areal og antal dyr.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

lige meget hvad, der bliver foreslået af tiltag, der kan bedre miljøet, bliver det øjeblikkeligt skudt ned af økonomiske årsager. Længe leve neoliberalismen og globaliseringen, øh, nå nej, det bliver sgu nok kortlivet alligevel.

Ole Frank, Vibeke Hansen, Søs Jensen, Torben Bruhn Andersen, Birte Pedersen, Flemming Berger, Klaus Lundahl Engelholt, Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Peter Hansen, Jens Wolff, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Søren Bro:
Pessimismen længe leve eller? Uanset hvilke tiltag og retning er vi fanget i den økonomiske fælde-indtil videre.
Jeg tilslutter mig klart intentionerne globalt om at finde løsninger, men hvis ikke alle-bortset fra dem på kontanthjælp og mindre,ikke vil "lide" afsavn og undlade at skelne en smule til millimeter retfærdighed, får vi ikke gennemført alt. Men vigtigst må være retningen og så arbejde for andre ressourceløsninger kloden rundt. Lige nu brænder det i Brasilien og magthaverne smider stadig "lort" i luften som våben og kampfly. Undskyld sidespringet!

Per Christiansen

Der er hundrede vis af kilometer efter kilometer landevej der kunne plantes tusinder vis af træer.
Træer som er blevet fældet igennem 1970 erne og 80 erne.
Men det er måske også for dyrt, og trafiksikkerheden bliver måske kompromiterer af våde blade. Ved at DSB har store problemer med blade fra træerne.

Ole Frank, Erik Fuglsang, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det aner økonomer intet om, det skal man da spørge hortonomer om.

Ole Frank, Vibeke Hansen, Torben Bruhn Andersen, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Viggo, ja, jeg er pessimist ift at politikerne vil gøre noget, jeg tror dog, at det alligevel ændrer sig ved at befolkningen, eller ihvertfald dele af den, ændrer adfærd ganske frivilligt.

Ole Frank, Torben Bruhn Andersen, Birte Pedersen, Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

At plante træer koster i realiteten ingenting, kun fordi økonomer bruger abstrakte modeller, er der omkostninger ved alt.

Ole Frank, Torben Bruhn Andersen, Birte Pedersen, Erik Karlsen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Lyseslukkere !!

Ole Frank, Birte Pedersen og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Hvorfor skulle SF lige pludselig begynde at bekymre sig om økonomi?

"ige meget hvad, der bliver foreslået af tiltag, der kan bedre miljøet, bliver det øjeblikkeligt skudt ned af økonomiske årsager. "

Er koppen halvt tom?

Prøv at se på det forslag som blev femlagt og accepteret af Ellemand angående udfasning af dele af landbrugsjorden som produktionsjord. Alle var enige om at det var en god ide. Også økonomerne.

Der må kunne oprettes en fond, som både private og det offentlige kan betale ind til, og som så løbene strategisk opkøber jord til naturgenoprettelse, måske i samarbejde med Danmarks naturfredningsforening?

I Danmark bør vi tilstræbe et sammenhængene naturbælte fra, Skagen til Grænsen, hvor dyreliv og planteliv, kan bevæge sig ubesværet, så livet ikke ender med at leve på isolerede øer, og derfor bliver truet, indavlet eller med tiden helt uddør.

Mht. forhindringer af vej, bane osv. så bør disse graves ned der hvor sådan et bælte krydser, mindst på 1 km strækninger og ikke omvendt, hvor man bare laver en lille pseudo overgang/bro til dyrene, som mange af dem alligevel ikke tør gå over.

Så et hovedformål må altså være at lave store sammenhængene områder, og ikke kun små pletter hist og pist på landkortet, og det gælder naturligvis også på øerne og gerne i et samarbejde i hele Europa, hvor målet skal vær at binde naturen sammen, som veje i dag er det.

Søs Jensen, Birte Pedersen, Flemming Berger, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Niels Bøjden, hvori mener du, at omkostninger skulle ligge?

Ole Frank, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

25% skov er i virkeligheden ikke ret meget.
I et overindustrialiseret og overbefolket område som Ruhr-distriktet er der et godt stykke over 20% skov.

Ole Frank, Peter Hansen, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvordan var det lige, at den bæredygtige del af kulstofkredsløbet sneg sig ind i klimadiskussionen ? Nogle forestiller sig, at en fiktiv verdensregering kan kontrollere den globale arealanvendelse og plante planeten til i skov. En skov hvor vores børnebørn skal grave de udtjente træer langt nok ned i jorden til, at deres kulstof ikke undslipper tilbage til atmosfæren i form af CO2 og CH4.

Faked science med forslag om at sende aben et par generationer ud i fremtiden. Det ligner en afledningsmanøvre, fordi de endelig fandt ud af, at vores kødproduktion ikke tilførte drivhusgas, som ikke på forhånd var trukket ud af atmosfæren via foderet.

CO2 overskuddet i atmosfæren stammer fra vores hæmningsløse forbrænding af gammel gemt fossilt brændstof. Det man piller i nu, er vores bæredygtige naturlige kulstofkredsløb, som er et primært fundament under klodens symbiose mellem planter og dyr, og har intet, intet med klima at gøre.

Steffen Gliese
Jeppe Lindholm

I Etiopien kan de godt. Så hvor er lige det urealistiske? Vågn dog snart op for søren da.

https://www.dr.dk/ligetil/etiopien-planter-350-millioner-traeer-paa-en-dag

Ole Frank, Peter Hansen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Problemet er landbruget og deres vilde eksport af særligt svinekød. Det lægger beslag på knap 80% af landbrugsarealet. Det samlede landbrugsareal i Danmark er på næsten 66% af hele Danmarks landarealer. Af den samlede kød produktion i Danmark går 80% til eksport. Bare 20% er til landets egetforbrug. Uden denne eksport ville langt over halvdelen af landbrugsarealet kunne omlægges til skov. Det svare til ca. 16.000 km2 ny skov eller 1.600.000 hektar.

Torben Skov, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Ved dyrkning af rødgran plantes der 4.000 træer pr. hektar. Dvs. 6.400.000.000 rødgran. Det tager 19 dage i Etiopien.

Torben Skov, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Og hvem er det lige Danmark skal eksportere det vildt mange svin til, hvis livsvilkårene kollapser på kloden? Mars boere måske???

Jeppe Lindholm

I øvrigt. Så meget til vores alle sammens Mærsk og dens rettidige omhu. https://www.berliner-zeitung.de/politik/rnd/klimaschutz-ad-absurdum-cont...

Mærsk skibe sejler en omvej på hele 1.000 sømil udelukkende for at tanke billig russisk olie.

Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Steffen Gliese -
"Hvis træerne i skovene ikke fældes vil de efterhånden dø en naturlig død og den samlede CO2 lagring på et tidspunkt modsvares af den samlede udledning fra nedbrydningen af det døde ved"

Dette er netop min pointe. Hvis vi erstatter dansk landbrug med skov, vil vi lægge beslag på areal, og hvis vi i fremtiden bliver flere, bliver det svært at inddrage jorden til fødevareproduktion igen uden at lede den akkumulerede kulstof tilbage til atmosfæren, og i hele den tid skoven står, skal vores føde produceres andetsteds og vil der nødvendigvis og naturligt indgå i kulstofkredsløbet. Nettogevinsten for atmosfærisk CO2 er nul, med mindre vi stopper vores fødeindtag, samtidigt med vi lukker landbruget.

Interessant søndags læsning selv om vejret ikke er til det :)

https://www.altinget.dk/energi/artikel/forskere-skoven-bruges-bedst-til-...

Jens Holm Møller

Det at få plantet skov, kan sådan set kun gå for langsomt, men den skal jo passes hvis effekten skal vare ved, men stopper vi med at udlede co2 fra fossile brændstoffer, bliver der mindre brug for den igen.

Karsten Olesen

SF, Alternativet m. fl. ønsker mere “naturskov” - og biodiversitet.

Men de forskellige målsætninger lader sig ikke altid realisere på samme jordbund.

Der er al mulig grund til at etablere mere artsrig og naturnær skov.

Men en artsrig skov er nemmest at etablere på nogenlunde frugtbar jord – dvs. især I Østdanmark..

De største ledige områder er imidlertid vestjyske sandjorder – hvor landbrugsudbyttet er lavt – som der kan være interesse for at beplante - der hvor der ikke allerede er plantager.

De vestjyske sandsletter og flyvesand kan ses på dette kort:
http://data.geus.dk/geusmap/?mapname=denmark#baslay=baseMapDa&optlay=&ex...

Landbruget bruger en bonitetsskala (JB 1-12) for sand-ler-indholdet.
https://da.wikipedia.org/wiki/Jordtype#Teksturtabel_for_r%C3%A5jordstyper

Hede- og klitplantagerne I Vestjylland bliver plantet I strikt kvadratnet -
I række og geled –
ikke bare af økonomiske grunde, men også fordi det giver den største styrke mod vindskader.
Uregelmæssigheder og huller, når de opstår, giver adgang for vinden, og for hver storm bliver skaderne større.

Især I Vestjylland lader det sig heller ikke gøre at benytte selvsået naturskov.
Selvsåede nåletræer – hvis de overhovedet kommer op - kommer til at stå så tæt, at de kvæler hinanden, og efterhånden opstår uregelmæssigheder og huller, hvor vinden kan få fat.

Desuden er de selvsåede træer oftest af et mindre godt arvemateriale.

Hedebeplantningens formål – siden Dalgas - er, at man langsomt – over 2-3 trægenerationer – vil opbygge et muldlag så tykt at det kan benyttes til andre afgrøder.
Denne muldopbygning er samtidig en kulstofbinding.

Efterhånden kommer nye muligheder frem -
således kan man nu – efter 2-3 generationer - på østsiden af plantagerne – læsiden – og I sydvendte lommer - mange steder plante løvtræer eller endda frugttræer.

Steffen Gliese, Niels K. Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

"Niels Bøjden, hvori mener du, at omkostninger skulle ligge?
"

Indkøb af jord

"Problemet er landbruget og deres vilde eksport af særligt svinekød. Det lægger beslag på knap 80% af landbrugsarealet."

Så vi producerer effektivt svinekød til 40 mio mennesker(eller flere) i stedet for at det urentabelt , ueffektivt og forurenende skulle foregå andre steder?

Et andet stadet hvor alle undtagen politkene var enige var genindvinding af energi.

Steffen Gliese

Så, Nils Bøjden, må vi lære de andre at drive ligeså effektivt og ressourcereduceret landbrug, som vi har. Det er verdens dårligste undskyldning, at hvis vi ikke gør det, gør de andre det dårligere. De andre har i de fleste tilfælde flere gange mere jord til rådighed, end vi har.

"Så, Nils Bøjden, må vi lære de andre at drive ligeså effektivt og ressourcereduceret landbrug, som vi har. "

Det tager ikke mere end 20-30 år samt or en del landes vedkommende politiske og mentale ændringer. Men held og lykke med projektet.

Både pplitikere, teknikere og økonomer er endvidere enige om at et af de næste satsningsområder er reduktion af energi forbrugt til opvarmning. Dette kommer til at blive igangsat i næste nedgangsperiode for at undgå pres på lønninger.

Endnu et satsningsområde som politikere, teknikere og økonomer er enige er batterier til vedvarende energi for at sikre en reel effektivisering af vores energiproduktion.

Steffen Gliese

Nils Bøjden, det er allerede kendt blandt teknikere, at der ikke bliver tale om 'batterier', men andre opbevaringsformer, hvoraf mange allerede findes og er funktionsdygtige.
Men økonomisk tænkning bremser fremskridt og innovation. Vi har ikke råd til markedet.

"Nils Bøjden, det er allerede kendt blandt teknikere, at der ikke bliver tale om ’batterier’, men andre opbevaringsformer, hvoraf mange allerede findes og er funktionsdygtige."

Det er hvad jeg kalder batterier. Trykluft, opvarmet vand, brintpiller, potentiel energi (som vi desværre ikke kan producere så meget af men som f.eks nordmændene og svenskerne excellerer i) eller andet. Sidste interview jeg hørte med energiplanlægnings professoren fra Aalborg blev der plæderet for at kanalisere det til fjernvarmesystemet.

Uanset - pil nallerne fra vores bæredygtige kulstofkredsløb og hold fokus på vores forbrænding af gammel gemt brændsel, som har været isoleret fra atmosfæren i millioner af år, hvis du anser vores CO2 tilførsel til 0.0135% af atmosfæren som billetten til dommedag.

Steffen Gliese

Men det er jo ikke et bæredygtigt co2-regnskab, og hvert år skal der tilføres gødning og giftstoffer for at forhindre at den samlede landbrugsjord springer i skov.

" og hvert år skal der tilføres gødning og giftstoffer for at forhindre at den samlede landbrugsjord springer i skov."

Næ. Det er bare om at slippe får, køer og geder løs. Og så kan man spise dyrene bagefter