Læsetid: 4 min.

Eksperter: Danmark bør holde sig fra amerikansk-britisk mission i Hormuz

Storbritannien er nu gået sammen med USA i en flådemission i Hormuzstrædet, der skal sikre den internationale skibsfart. Men den centrale amerikanske involvering i missionen betyder ifølge eksperter, at Danmark bør holde sig fra at deltage, da der er for stor risiko for yderligere eskalering
En amerikansk marinesoldat overvåger trafikken i Hormuzstrædet. Eksperter om, at den amerikanske tilstedeværelse risikerer at optrappe konflikten med Iran, og at Danmark i stedet for at gå med i en amerikansk-britisk koalition bør arbejde for at deeskalere konflikten.

En amerikansk marinesoldat overvåger trafikken i Hormuzstrædet. Eksperter om, at den amerikanske tilstedeværelse risikerer at optrappe konflikten med Iran, og at Danmark i stedet for at gå med i en amerikansk-britisk koalition bør arbejde for at deeskalere konflikten.

Adam Dublinske

7. august 2019

Konflikten i Hormuzstrædet har taget en drejning, der betyder, at Danmark indtil videre skal holde sig væk fra at involvere sig militært.

Det vurderer eksperter, efter Storbritannien mandag besluttede, at de vil gå med i en flådeoperation i området sammen med USA. Operationen bliver af flere medier beskrevet som amerikanskledet, mens den officielle britiske formulering er »sammen med« amerikanske styrker i en »international koalition«.

For få uger siden opfordrede den tidligere britiske udenrigsminister Jeremy Hunt ellers til en europæiskledet operation som alternativ til de amerikanske planer, men den linje har briterne altså forladt, efter Boris Johnson er tiltrådt som premierminister.

»Det her taler meget kraftigt for, at Danmark ikke bør gå med,« siger Ole Wæver, der er professor i international politik på Københavns Universitet.

Også Rasmus Elling, der er lektor og Iranekspert ved Københavns Universitet, mener, at det britiske skridt stiller Danmark over for et klart valg.

»Det sætter Danmark i den situation, at man skal vælge, om man vil gå en diplomatisk vej, eller om man vil være en del af en militær eskalation, der kan føre til væbnet konfrontation og krig,« siger han.

Den forkerte vej

Den amerikansk-britiske »internationale« koalition i området sker ifølge Storbritanniens forsvarsministerium som reaktion på flere optrapninger i Hormuz i løbet af de seneste måneder.

Konkret henviser de til angreb på fire tankere ved kysten af De Forenede Arabiske Emirater samt beslaglæggelsen af olietankeren Stena Impero, der sejler under britisk flag.

»Vores mål er at bygge den bredest mulige internationale støtte til at opretholde navigationsfriheden i regionen,« udtaler den britiske forsvarsminister Dominic Raab i en pressemeddelelse på ministeriets hjemmeside.

Ifølge The Guardian har Tyskland allerede afvist koalitionen, mens også Frankrig forventes at gøre det på grund af den centrale amerikanske involvering.

Ole Wæver vurderer, at en operation i området ville kunne være en god idé, men sådan ser han ikke det nuværende britisk-amerikanske træk.

»En veludført operation kunne være konfliktdæmpende. Så der kunne være situationer, hvor vi kunne ønske at deltage, men det skal afvejes i den konkrete situation af, at en amerikanskdomineret operation vil være den forkerte vej at gå i forhold til det store spørgsmål om atomaftalen,« siger han med henvisning til, at det var amerikanerne, der opsagde aftalen, mens iranerne overholdt den.

Han understreger, at konflikten i Hormuz er alvorlig, men ikke i en grad, så det vil være klogt at foretage eskalerende træk, der gør det endnu sværere at få forhandlingerne om atomaftalen tilbage på sporet. Samtidig ser han ikke nogen klare trusler mod danske interesser.

»Det har været nogle meget få og tydeligvis politisk motiverede aktioner fra iransk side. Så sandsynligheden for at de ville gå efter Danmark, hvis vi ikke engang er med i operationen, er minimale. Det er ikke sådan, at vi er presset til det for at opretholde dansk skibsfart,« siger Ole Wæver.

Mishandlet aftale

I et forsøg på at balancere den britiske udmelding om deltagelse i missionen understreger udenrigsminister Dominic Raab i pressemeddelelsen, at den britiske tilgang til Iran »ikke er ændret«.

»Vi er fortsat forpligtede til at arbejde med Iran og vores internationale partnere til at deeskalere situationen og opretholde atomaftalen,« understreger han.

Men det er en målsætning, som det ifølge eksperterne er svært at se det britiske initiativ bidrage til.

Ifølge Ole Wæver er en ensidig amerikansk-britisk mission en »worst-case« i forhold til at genoplive et muligt forhandlingsspor med iranerne om atomaftalen.

»Der er en meget stor risiko for, at der kommer en operation, som fra Irans side bare bekræfter, at de ikke har noget godt at vente fra Vesten. At de ikke kan stole på noget, og at de ikke skal tro på at redde atomaftalen,« siger han.

»Vi skal ikke fuldstændig over på amerikansk side, når det er amerikanerne, der har mishandlet atomaftalen. Det kommer vi til, hvis vi går ind i det her.«

Også Rasmus Elling peger på, hvordan den amerikansk-britiske internationale mission ser ud fra det iranske perspektiv.

»Fra iransk officiel side er det blevet taget imod som en bekræftelse af, at briterne løber amerikanernes ærinde, og at de ikke er interesseret i en egentlig løsning, men at gennemtrumfe en imperialistisk vestlig politik i Mellemøsten. Så høgene i Teheran føler sig bekræftet i deres idé om, at Vesten i sidste ende kun er ude på en konfrontation og at tromle Iran ned«.

V: En europæisk mission

Information har spurgt udenrigsminister Jeppe Kofod, hvordan Danmark stiller sig til det amerikansk-britiske initiativ, men ministeriet oplyser, at det tirsdag ikke var muligt for ministeren at kommentere. 

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen mener, at Danmark skal gå med briterne og amerikanerne i missionen:

»Der er brug for mange skibe, og vi har ikke noget problem med, at USA er med,« siger Michael Aastrup Jensen, der ser det som en europæiskledet mission:

»Det er briterne, der tager initiativet, og det er vigtigt. Så man ikke sender et signal om, at man hopper med på Trumps korstog imod Iran.«

– Hvordan sikrer man, at det ikke bliver opfattet som en del af USA’s konflikt med Iran?

»Det gør man ved at sige, at det ikke er det. Og det er det heller ikke. Men det er en balancegang. Den er svær, men nødvendig. Og vi skal sørge for at sikre balancegangen, og det ved jeg, at briterne også er interesserede i. Vi må holde fast i det diplomatiske spor – og prøve at holde fast i atomaftalen den ene eller den anden vej«. 

– Skal Danmark gå med i missionen, hvis det kun er USA og Storbritannien, der deltager?

»Det er en hypotetisk situation. Vi regner med, at der er en del lande, der vil med i operationen – at vi ikke bare bliver tre. Vi er en af de store søfartsnationer, så selvfølgelig skal vi bidrage.«

Information har forgæves forsøgt at få en kommentar fra SF, De Radikale og Socialdemokratiet.

Siden den iranske revolutionsgardes angivelige kapring af det britiske tankskib Stena Impero den 19. juli har strædet for alvor været et brændpunkt i det konfliktfulde geopolitiske spil i regionen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johnny Christiansen
  • Alvin Jensen
  • Mihail Larsen
  • Ib Christensen
  • Kim Folke Knudsen
  • Espen Bøgh
  • Marianne Stockmarr
  • Eva Schwanenflügel
Johnny Christiansen, Alvin Jensen, Mihail Larsen, Ib Christensen, Kim Folke Knudsen, Espen Bøgh, Marianne Stockmarr og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Danmark bør holde sig langt væk fra en sådan mission.
Vi kan umuligt både blæse og have mel i munden.

Alvin Jensen, Karsten Lundsby, Kim Folke Knudsen, Thomas Tanghus, Torben Skov, Lisbeth Glud, Michael Waterstradt, Espen Bøgh, Arne Albatros Olsen, Birte Pedersen, Helle Walther, Ete Forchhammer , Rolf Andersen, John Andersen, Søren Bro, Marianne Stockmarr og Jan Jensen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Enig. Indtil videre og - for én gangs skyld - skal vi holde snotten for os selv. Udvikler situationen sig skal vi kun gå med i samarbejde med FN - ikke USA alene.

Alvin Jensen, Karsten Lundsby, Kim Folke Knudsen, John Andersen, Lisbeth Glud, Arne Albatros Olsen, Ete Forchhammer , Mogens Holme, Rolf Andersen, Marianne Stockmarr, Anker Heegaard og Jan Jensen anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig skal holde os væk.

Men vi ved jo godt at Socialdemokraterne, de kan bare ikke lade være. Og Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen er allerede helt op at køre.

Denne gang vil vi med åbne øjne deltage i operationer opfundet til lejligheden af genuine røvhuller. I 2003 fulgte vi en idiots........

Alvin Jensen, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Thomas Tanghus, Torben Skov, Michael Waterstradt, Anders Graae, Arne Albatros Olsen, Carsten Munk, Lars Løfgren, Birte Pedersen, Ete Forchhammer , John Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Bro, Marianne Stockmarr og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Man kunne håbe, håbe, håbe at Jeppe kofods tavshed har at gøre med at han ikke vil deltage i operatonen, og at han mener, at amerikanerne altid hiver deres militær op af værktøjskassen netop fordi de har svimlende militære budgetter, og netop har vedtaget at gøre dem større.

Måske skulle han ligefrem ringe til sin amerikanske kollega udenrigsminister Pompeo, og fortælle ham om vores forbehold over deres militære budgetter. Han kunne jo sige det sammen som man ville sige til vor egen Linse:

Søde ven! Jeg synes de er store nok nu, de behøver ikke blive større. Jeg er sikker på at du kan blive glad for dem sådan som de er - ligesom jeg tror du ville blive glad for dem, sådan som de var før de blev større sidst - og gangen før da. Faktisk kunne man godt forsøge at gå den anden vej og måske på sigt ihvertfald skrue lidt ned...........

Ete Forchhammer

Det var Venstre der førte Danmark ind i Irak-krigen, nb på et falsk grundlag. Nu kalder Venstres udenrigsordfører det "selvfølgeligt" at vi skal gentage fejlen. Er de virkelig så krigsliderlige i det parti, eller er det en måde at tækkes et bestemt vælgersegment - som forhåbentlig ikke er så stort endda? Tror nogen virkelig på at fordi det siges at Danmark ikke leger halehæng til USA/Trump, men til UK/Johnsen, Trumps allierede, så vil det bli' taget for gode varer, for iranerne&co skelner selvfølgelig skarpt mellem amerikansk og britisk krudt?

Alvin Jensen, Mihail Larsen, Karsten Lundsby, Niels Duus Nielsen, Kim Folke Knudsen, Thomas Tanghus, Lisbeth Glud, Bjarne Bisgaard Jensen, Michael Waterstradt, Bjarne Tingkær, Ib Christensen, Søren Bro, John Andersen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Lars Løfgren anbefalede denne kommentar

Det mest interessante er det åbenbart ikke er lige så let som tidligere at samle en koalition med Amerika i spidsen, - fraværet fra flere kendte og deltagende sider virker rungende!

Tillidskløften til Amerika syntes for stærkt nedadgående internationalt, og måske skal det ses i forbindelse med den jævnlige udtalte utilfredshed fra Amerika overfor andre landes handlinger, udtrykt i mistanker og anklager - uden fremlæggelse af beviser af nogen art.

Hertil kommer vel også de helt ensidige sanktioner der følger efter mistankerne og anklagerne, der efterlader et tomrum når der ingen beviser er, eller når anklagerne virker svage eller er helt uhyrlig indblanding i andre landes indre forhold.

Man kan nok heller ikke fraskrive sig Trumps præsidentskab for en del af "æren" for den manglende tillid ude omkring i verden, - det er jo meget "svingende" udtalelser han slår om sig med overfor henholdsvis landene som deres ledere og deres evner, - når de hele tiden skal holdes op imod Trumps egne overlegne evner.

Med Trump er fulgt en sanktions- og kanonbådsdiplomati tilsat verbale svinerier om korruption løgnagtighed, falske venskaber m.m., - men Amerika samtidig helligholder såvel Israels og Saudi Arabiens handlinger overfor deres naboer, og overhovedet ingen kritik fremfører overfor deres ledere og deres handlinger - som bestemt ikke er i fredens tjeneste, og slet ikke indeholde noget som helst humanitært indhold.

Alvin Jensen, Mihail Larsen, Karsten Lundsby, Niels Duus Nielsen, Kim Folke Knudsen, Lisbeth Glud, Bjarne Bisgaard Jensen, Michael Waterstradt, Anders Graae, John Andersen, Arne Albatros Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Det er ikke nemt at være Jeppe Kofoed i disse dage.
Mit gæt er, at han dybest set er imod dansk deltagelse - af indlysende årsager - men at han samtidig ikke ønsker at kompromittere forholdet til 'storebror' - af lige så indlysende årsager.
Det kunne meget nemt udvikle sig til en pinagtig omgang, når Donald Duck kigger forbi lige om lidt.
Kunsten bliver at holde DK ude af menageriet - og samtidig forsikre om, at vi fortsat er en trofast (lydig) allieret.
Glad for at jeg ikke er i Jeppes bukser.

Alvin Jensen, Henrik Brøndum, Karsten Lundsby, Niels Duus Nielsen, Kim Folke Knudsen, Bjarne Tingkær, John Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Vær sikker på at Jeppe allerede står foran spejlet og øver: jamen, vil I have ayatollah Khamenei tilbage?

jens peter hansen

Da alle de rare partier i sin tid absolut ville holde DK ude af et eventuelt europæisk forsvarssamarbejde betød det at de venstredrejede partier , formentlig af ikke med vilje, puttede DK helt ned i lommen på USA. Det er den klemme vi sidder i nu.

Oluf Dragsbo, Mihail Larsen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Kim Folke Knudsen og René Arestrup anbefalede denne kommentar
Thomas Petersen

Måske kunne et nej tak til deltagelse i missionen udløse et ragequit fra Donald Trump så han ikke vil besøge vores socialistiske diktatur til september, med alle de besparelser sådan en aflysning ville medføre. Ren win win for fædrelandet!

Alvin Jensen, Oluf Dragsbo, Anders Graae, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, John Andersen, Randi Christiansen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Danmark skal ikke deltage i en militær flådeaktion i Den persiske Golf.

Hvis den frie internationale søfart er truet i området, så må sagen først op i FN. Her kan diverse stormagter forhandle og afgøre, om der er tilstrækkelig med episoder, som peger på, at Iran krænker den internationale skibstrafik. Med de begivenheder jeg hidtil har hørt om, så synes jeg påstanden er temmelig tynd.

Men det er klart, at begynder Iran at opbringe og chikanere skibe i større antal i internationalt farvand, så må der et FN mandat til, som fordømmer denne handling og efterfølgende lader Iran forstå, at en international flåde med FN mandat kan komme på tale til at sikre den fri sejlads i Hormuz Strædet.

Jeg ser den amerikanske optræden i Golfen som en del af taktisk spil, hvor Iran skal provokeres til at gøre noget uklogt. En flådeaktion med GB og USA kan forpurre yderligere forsøg på af diplomatisk vej, at genoptage forhandlingerne om atomaftalen med Iran.

Danmark skal ikke deltage i en sådan flådeaktion på det nuværende beslutningsgrundlag.

Meddel Præsident Donald Trump dette, når han kommer på besøg her i landet.

Lars Løfgren, Alvin Jensen, Mihail Larsen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Benjamin Bjerre anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Iran er en bufferstat mellem amerikanske interesser i Mellemøsten ( den arabiske halvø ), Indien mod øst, og Rusland nord for det kaspiske hav.

Irans adgang til atomvåben eller ej er et strategisk anliggende og spørgsmål for alle de nuværende atomagter. Sker der noget på denne front, så skal Rusland Indien og Kinas standpunkter også høres.

Jeg er meget bekymret for, at konfllkten her kan eskalere og udvikle sig uforudsigeligt til skade for hele regionen ikke mindst på grund af manglen på diplomatisk amerikansk lederskab og manglende anerkendelse af, at internationale organisationer som FN, de skal inddrages i en løsning. Det internationale diplomatis arbejde er en nødvendighed i denne sag, inden at der gribes til mere drastiske midler.

Hvis kredse i Donald Trumps administration har kigget lidt for meget på landkort og allerede for sig ser, hvorledes de kan udkonkurrere Rusland ud af det Kaspiske Hav med dets store energiforekomster, så svarer det til at træde Rusland hårdt over foden. Rusland kan ikke se passivt til, medens USA skifter regime først i Iran og dernæst måske i Aserbadsjan eller Turkmenistan samt andre nationer med grænser ud til Det Kaspiske Hav. Energiforekomsterne og ikke mindst tranmissionsnettet til Europa og Mellemøsten har stor militærstrategisk betydning for begge Supermagter såvel USA som Rusland.

Derfor må der advares mod amerikanske enegang og mod paradigmet om, at USA altid har ret til at udskifte regimer, som vi ikke bryder os om.

Tænk hvis vi en gang fik den situation, at USA ikke længere var den stærkeste supermagt, men at det f.eks var Kina. Så indfører Kina en doktrin om, hvorledes de som supermagt forestiller, at Europa bør indrettes ? Er vi interesseret i den slags indblanding ?

Lars Løfgren, Alvin Jensen, Pietro Cini, Anders Graae, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Karsten Lundsby og olivier goulin anbefalede denne kommentar
slettet profil

Danmark kan ikke stå alene så længe vi ikke vil bruge flere midler på vores egen sikkerhed. Så længe vi kører på frihjul må vi følge strømmen, derfor har danske politikkere ikke andet valg end at stille med et bidrag som vores beskedne forsvar kan stable på benene.

Alternativet er, at vi og de øvrige europæiske lande, øger vores forsvarsbudgetter så vores magt når et niveau der modsvarer den indflydelse vi forestiller os vi har globalt.

René Arestrup

@Benjamin Bjerre
Pointen er vel, at EU har muligheden for at stå på egne ben. Det forudsætter imidlertid en vilje til at gå den vej.
Ultimativt handler det naturligvis om at vi skal vride os fri af de dagsordener, der bliver dikteret fra Washington.
Men du har ret, der er lang vej endnu.

jens peter hansen

Jeg tror at hvis vi var med behøvede vi ikke hele tiden at rende efter USA, men kunne afbøde de værste fejl. Jeg ryger ikke, gør du Benjamin Bjerre ?