Den rapport om oksekøds klimaaftryk, som Aarhus Universitet og DTU har lavet for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, er så behæftet med fejl, at den er ubrugelig.
Det vurderer en række eksperter over for Information.
Ifølge rapporten udgør danskproduceret oksekøds klimaaftryk blot 11-15 procent af klimabelastningen fra danskernes fødevareforbrug, mens klimabelastningen fra »nydelsesmidler« som slik, øl og kaffe tilsammen udgør hele 28 procent.
Men de tal er opgjort på en så kritisabel måde, at man i realiteten ikke kan bruge dem til noget. Og alt tyder på, at klimabelastningen fra nydelsesmidler er overdrevet, mens aftrykket fra oksekød er sat for lavt. Det siger blandt andre Jannick Schmidt, som er lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i livscyklusanalyser og fødevarer.
Han forklarer, at de data for klimabelastningen fra forskellige fødevarer, som rapporten benytter sig af, er »et stort sammenstykket kludetæppe« af tal fra 38 forskellige studier publiceret i perioden 1998-2016, der er baseret på »vidt forskellige« metoder.
»Man må ikke blande beregnede livscyklusanalyseresultater fra forskellige studier på den måde, for det er at sammenligne æbler og pærer. Så de tal, de når frem til, kan ikke sammenlignes og sammenstilles med påvirkningen fra oksekød,« siger Jannick Schmidt.
Også Morten Birkved, som er professor MSO på Syddansk Universitets Livscykluscenter, retter skarp kritik mod rapportens regnemetoder.
»De sammenklasker en rapport mere eller mindre ukritisk på baggrund af nogle gamle og vidt forskellige typer undersøgelser. Det kan man ikke,« siger han.
Claus Felby, der indtil for nylig var professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og nu er chef for Novo Nordisk Fondens bevillinger for Life Science-forskning, er ligeledes skeptisk.
»Det er helt uden for skiven at gøre det på den måde,« siger han.
Oksekødsrapporten
- Rapporten ’Okse- og kalvekøds klimapåvirkning gennem hele værdikæden sammenholdt med ernæringsperspektiver i forskellige kostmønstre’ blev udgivet i juni 2019.
- Den er finansieret af Kvægafgiftsfonden, og Landbrug & Fødevarer har stået for »den overordnede projektledelse«.
- Ud over forskerne fra Aarhus Universitet og DTU har repræsentanter fra Kødbranchens Fællesråd, Landbrug & Fødevarer og Danish Crown siddet i projektets styregruppe.
Rapporten har i den seneste uge skabt heftig debat, fordi flere medier har brugt den til at sammenligne puljen af nydelsesmidler med ét enkelt kødprodukt, nemlig danskproduceret oksekød. »Alkohol, kaffe og slik er større klimasyndere end oksekød,« stod der for eksempel i en overskrift på DR’s hjemmeside.
Selv om sammenligningen ikke fylder meget i selve rapporten, blev den også fremhævet i pressemeddelelser fra både Aarhus Universitet og Landbrug & Fødevarer.
Rapporten er finansieret af Kvægafgiftsfonden, der har som erklæret formål at »styrke oksekødssektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne«. Landbrug & Fødevarer har stået for den overordnede projektledelse. Forskerne bag rapporten har afvist, at landbrugsorganisationen har haft indflydelse på deres konklusioner.
Meget usikker og ukritisk
I den kritiserede rapport benytter forfatterne en såkaldt livscyklusanalyse for at nå frem til, hvor stor en andel forskellige fødevarer udgør af den samlede klimabelastning fra danskernes forbrug.
En livscyklusanalyse er en metode til at undersøge produkters miljøbelastning fra jord til bord. Metoden inddrager derfor både produktets fremstilling, anvendelse og bortskaffelse samt den belastning, der er indirekte afledt af produktet.
I en livscyklusanalyse er det afgørende, at alle data er sammenlignelige, fortæller Morten Birkved. Men det er ikke tilfældet, når data er hentet fra forskellige rapporter, der benytter forskellige regnemetoder og er udarbejdet på forskellige tidspunkter.
»Hvis man lavede vurderinger af en række produkter i 2001 og forsøgte at genskabe disse på ny i 2016 med nye data, ville resultaterne selvsagt være forskellige. Fordi man er blevet meget klogere med tiden, og fordi flere og bedre data er blevet tilgængelige. Effektiviteten i produktionen ændrer sig måske også over tid,« siger Morten Birkved.
»Det er derfor, man ikke kan sammenligne data på tværs af en tidsperiode, der strækker sig over næsten 20 år, som forskerne bag rapporten gør. Den anvendte sammenligning er måske en lidt hurtigere måde at gøre det på, men den er meget usikker og ukritisk.«
28 procent er for højt sat
På Informations opfordring har Jannick Schmidt foretaget egne beregninger af nydelsesmidlers samlede klimapåvirkning. Han har fokuseret på drikkevarer som sodavand, vin og øl, der udgør 24 ud af de 28 procent af klimabelastningen fra danskernes forbrug af mad og drikke, som de såkaldte nydelsesmidler ifølge rapporten fra Aarhus Universitet og DTU står for.
Jannick Schmidt regner på to forskellige databaser, der er baseret på data fra henholdsvis 2003 og 2011, og begge medtager indirekte ændringer i arealanvendelse – som flere forskere i Information har kritiseret oksekødsrapporten for ikke at gøre.
På baggrund af de to beregninger kommer han frem til, at drikkevarer inden for kategorien af nydelsesmidler udgør henholdsvis tre og ni procent af danskernes fødevareforbrugs samlede klimabelastning. Altså langt under de 24 procent, som rapporten fra Aarhus Universitet og DTU kommer frem til.
»Og jeg har vel at mærke regnet alle fødevarekategorier ud på præcis samme måde. Der er ikke forskel i antagelser mellem den ene og den anden,« siger Jannick Schmidt.
Claus Felby er generelt skeptisk over for at »sætte to streger under resultaterne« fra livscyklusanalyser. De er behæftet med for stor usikkerhed, mener han. Og han har langt mere tiltro til Jannick Schmidts beregninger end til rapporten fra Aarhus Universitet og DTU.
»Det er fuldstændig off, at drikkevarer skulle udgøre 24 procent. Det er væsentligt lavere. Det kan man sagtens lægge hovedet på blokken og sige. De tre eller ni procent, som Jannick Schmidt kommer frem til, er mere korrekt,« siger han.
Det skyldes, at den primære ingrediens i drikkevarer som sodavand, vin og øl er sukker, forklarer han.
»Alkohol er jo eksempelvis bare gæret sukker. Det kræver meget lidt energi at lave sukker. Solenergi og så ikke særligt meget land. Og der er ingen sekundære emissioner fra eksempelvis metan. Så klimabelastningen er lav.«
Morten Birkved mener ikke, at man nødvendigvis behøver komme op med alternative beregninger for at illustrere, at rapporten er misvisende.
»Jeg mener, at det faktum, at rapporten er så sammenklasket, som den er, invaliderer rapporten.«
Uanset hvad »kan det bedre betale sig at blive vegetar end at droppe nydelsesmidler,« siger han.
Dum situation
Det er ikke kun opgørelsen af klimaaftrykket fra slik, kaffe og alkohol, der bygger på tvivlsomme metoder. I Information har rapporten også fået hård kritik for at nedtone klimabelastningen fra okse- og kalvekød.
Et af kritikpunkterne er, at rapporten ikke medregner den såkaldt indirekte arealanvendelse i det samlede regnskab for kødets klimabelastning. Indirekte arealanvendelse er en betegnelse for den øgede udledning af drivhusgasser, der følger af, at et naturområde bliver omlagt til landbrug, fordi efterspørgslen på eksempelvis oksekød stiger.
Forskerne bag rapporten har i flere medier forsvaret sig med, at der er uenighed om metoderne til at beregne arealanvendelsens påvirkning.
Men dermed stiller de sig i »en dum situation«, mener Henrik Wenzel, der er professor og centerleder ved Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi ved Syddansk Universitet. Arealanvendelse udgør nemlig op mod 50 procent af fødevarers klimabelastning.
»Regner man ikke det med, overser man det allervigtigste aspekt. Man bør selvfølgelig regne det med efter bedste evne. Og så uenig er man altså heller ikke om metoderne,« siger Henrik Wenzel.
Medforfatter: For lille budget
Information har over flere dage forgæves forsøgt at få yderligere kommentarer fra lektor Lisbeth Mogensen fra Aarhus Universitet og seniorforsker Ellen Trolle fra DTU, der er forfattere til rapporten. Det har imidlertid ikke været muligt at få en kommentar fra Lisbeth Mogensen.
Information havde torsdag en interviewaftale med Ellen Trolle, men efter at være blevet forelagt Jannicks Schmidts nye beregninger har hun udsat interviewet til i næste uge.
John Hermansen, der er seniorforsker emeritus på Aarhus Universitet og medforfatter til rapporten, afviser kritikken om, at forfatterne sammenligner æbler og pærer i deres beregning af klimabelastningen fra nydelsesmidler. Han forsvarer sig blandt andet med, at det er »praktisk uoverkommeligt« at indhente alle de relevante nye data for forskellige produkters klimabelastning.
»Du kan ikke med et almindeligt budget på under et par millioner lave en livscyklusvurdering på eksempelvis 30 produkter. Det er simpelthen umuligt,« siger John Hermansen.
»Vi mener, at de tal, vi bruger, er sammenlignelige. Men selvfølgelig kan man sige, at det kan da godt være, at der nogle steder kan være små afvigelser i beregningsmetoder for de anvendte litteraturdata. Men normalt er det noget, der betyder ganske lidt for tallet.«
Oksekødsrapporten
I en tid, hvor klimakrisen står højt på den politiske dagsorden, er landbruget og særligt oksekødsindustrien under pres. For hvilke konsekvenser vil forbrugere og beslutningstagere drage af det store klimaaftryk fra oksekød?
I en rapport finansieret af landbruget har forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med en forsker fra DTU givet deres bud på oksekøds klimaeffekt i forhold til andre fødevarer. Men rapporten er ifølge udenforstående eksperter metodisk problematisk.
I denne artikelserie undersøger Information, om der er tale om uvildig forskning. Eller om Aarhus Universitet er gået på kompromis med god forskningsskik.
Seneste artikler
Mistanker om lovbrud hjemsøger landbrugsfonde. Det er tid til en reform, mener partier
13. juli 2021Danish Crowns mulige inhabilitet er bare det seneste eksempel på, at der igen og igen opstår mistanke om urent trav i de danske landbrugsfonde. Fondenes konstruktion er grundlæggende problematisk, mener organisationer og partier, der nu vil tage sagen op ved forhandlingsbordetHemmeligholdt undersøgelse: Danish Crown-topfolk var inhabile i oksekødssag
12. juli 2021Lovgivningen blev overtrådt, da topfolk i Danish Crown var med til at uddele offentlige midler til forskning i oksekøds klimabelastning, som slagterigiganten selv var involveret i, konkluderede advokatundersøgelse. Danish Crown afviser og har nu fået lavet ny vurdering med den modsatte konklusionAdvokatundersøgelse: Danish Crown var medforfatter på flere rapporter fra Aarhus Universitet
1. juli 2021Ikke kun i den såkaldte oksekødsrapport fik slagterigiganten Danish Crown så meget indflydelse, at den burde stå på forfatterlisten. Det gælder også andre rapporter fra Aarhus Universitet, konkluderer Kammeradvokaten. Universitetet er uenig i konklusionen
Hvad laver den vitale bæredygtige del af klodens kulstofkredsløb i det hele taget i klimadiskussionen ? Den ekstra CO2 vi har pumpet ud i atmosfæren, kommer fra fossile brændsler. Drop al den Hocus Pocus og hold fokus.
Hvis vi lukker dansk landbrug og planter det hele til i skov, vil den hurtigt begynde at udlede CO2 og CH4, hvis ikke nogen vil grave de døde træer langt nok ned i jorden eller sende dem ud i rummet. Ellers vil der opstå en balance med et vist overskud af CH4, som dog hurtigt bliver til CO2 igen. Vi vil bare stå tilbage med en stor skov, en mindre beskæftigelse og færre indtægter - og hvad med mad ?
Husk, at denne rapport i titel og indhold er næsten udelukkende fokuseret på klimaaftryk af forskellige typer oksekød med forskellige produktionsmåder. Nydelsesdrikke er en detalje i rapporten, men måske det er korrekt, at også Aarhus Universitet og ikke kun dr.dk og Information har spundet dette ud af proportion. Det gjorde i hvert fald nas på undertegnede og de fleste andre at skulle tænke den lækre rødvin ind i regnskabet også.
Om klimaaftryk af alkohol (nævnt af Claus Feldby fra Novo Nordisk i artiklen): Rent roesukker gæret direkte til alkohol og drukket direkte fra destillationsapparatet er måske CO2-billigt, men vinens aftryk er primært flasken, transporten og salget så vidt jeg ved. Så vi er måske ikke færdige med at dømme eksperter ude i denne debat :-) ?
Heldigvis er vi heller ikke færdige med at komme til bunds i klimaaftryk. Spændende tid!
Det er sølle og tenditiøs, at Information og andre medier i den grad fremhæver, hvem der har finansieret forskningsprojektet. Mener man, at forskerne mod betaling producerer resultater, der peger i en bestemt retning? I så fald bør man indklage forskerne for Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.
Ja - de, der finansierer forskning - anset om det er det offentlige, organisationer eller private virksomheder - bestemmer, hvad der skal forskes i. Men her i Danmark kan man ikke købe sig til bestemte resultater.
Det er noget fis at sige at det ikke forekommer. Jeg tror at alt for ofte har den der financierer en forskning et resultat de vil have frem, og forskernes opgave er så at få det til at lykkes.
Det er altid nemmere at finde udregninger til et defineret resultat, end det er at finde et resultat på en masse tal man heller ikke kender.
Man mindes i denne forbindelse også de misvisende regnemetoder, der bragte den daværende landbrugs- og miljøminister Eva Kjær Hansen til fald i Venstre-regeringen, samt de mystiske udregninger bestilt af Troels Lund Poulsen, der skulle bevise kontanthjælpsloftets angivelige beskæftigelseseffekt.
Når forskningsmæssige resultater bliver så omdiskuterede og/eller miskrediterede, går det ud over tilliden til hele den akademiske verden, samt udbreder skepsis over videnskabelige undersøgelser i det hele taget.
Det kan ingen vist være tjent med.
Der er vist nogle forskere der har vurderet det økonomiske tilskud højere end deres egen profesionalisme.
Hvad med at staten får sine egne institutter igen, der kan undersøge og rådgive regeringen og Folketinget - som fx Danmarks Miljøundersøgelser.
Det viser sig mere og mere, at Fogh Rasmussen og Helge Sander gjorde en stor fejl ved at samle og omlægge universiteterne og give dem deres økonomi baseret på fonde og anden privat støtte.
Ligeledes giv flere penge over Finansloven til den frie og uafhængige forskning. - Samt få erhvervslivets dominans ud fra universiteternes bestyrelser osv.
@Jens Peter Hansen
"Men her i Danmark kan man ikke købe sig til bestemte resultater."
læserbrev 15. august, 2019 - 22:11
Det er alt for flot en bemærkning.
Tænk bare på Arne Astrup fra det daværende Institut for Human Ernæring, der for sukkerindustriens penge kom frem til at sukker ikke var fedende.
Universitetsledelsen afviste alle anklager imod Arne Astrup, hvis handlemåde skønnedes at ligge indenfor det i Danmark blandt forskere accepterede.
Måske man også lige har glemt skandalen om "olielægerne" i 80'erne som fik opløsningsmidler til at ligne noget ganske harmløst - endnu en plet som satte tvivl om hvad forskning & undersøgelser bruges til.
@Peder Bahne - godt nogen hjælper Trump med at få os til at tro at 1. april er blevet flyttet til august ... :p
Det ville klæde Information at vinkle historien anderledes.
Hvorfor vælges ALTID katastrofevinklen eller fuskeri vinklen.
Udfordringen er alt for alvorlig til den slags journalistisk bulder.
Det bliver noget af en opgave at omstille samfundet til mindre CO-2 udledning, men nemt bliver det ikke.
Så erkend at problemstillingen er kompleks og løsningen ligger ikke lige til højrefoden.
Seriøse forskere fortjener altså ikke at blive kaldt fuskere, blot fordi de fremkommer med en rapport der ikke passer de højest råbende klimatosser.
Det ville klæde Information at vinkle historien anderledes.
Hvorfor vælges ALTID katastrofevinklen eller fuskeri vinklen.
Udfordringen er alt for alvorlig til den slags journalistisk bulder.
Det bliver noget af en opgave at omstille samfundet til mindre CO-2 udledning, men nemt bliver det ikke.
Så erkend at problemstillingen er kompleks og løsningen ligger ikke lige til højrefoden.
Seriøse forskere fortjener altså ikke at blive kaldt fuskere, blot fordi de fremkommer med en rapport der ikke passer de højest råbende klimatosser.
Fra oksekødsrapporten, kan vi læse at vort daglige gennemsnitsforbrug pr. dansker er på 26 gram oksekød. Hold da op, det er godt nok lidt, vil de fleste tænke.
Med fuld overlæg vinkler man dette på den måde i rapporten, hvis man så går ind i det tal, svare det til 150.000 kilo oksekød om dagen. Som er cirka 750 okser om dagen. Det svare så til vi hvert år spiser, hold fast, 273.750 okser. Det er da utroligt, hvad få gram oksekød, kan blive til og viser det som eksperterne udtaler i denne artikel, nemlig
»Det er helt uden for skiven at gøre det på den måde«
Det er så kun oksekød vi snakker om, hvis vi tager de andre kødtyper med, som dagligt forbrug pr. dansker, så har vi en stor udfordring, med at omlægge vores daglige spisevaner.
Hvorfor så da, fordi vi skal skære ned på vores forbrug, om det er kød, varer eller andet, fordi vores klode, skrev vores klode, ikke kan klare mere.
Hilsen en klimatosse
Kom til at tænke på, om man ikke skulle indføre begrebet "luder forskning". Det er jo tydeligvis ikke kun journalister, der er til falds for ussel mammon.
Det er standarden fra den kant.
"Experterne" der gav grundlaget for arbejdsmarkedets reform og kontanthjælps reformen lader også til at have arbejdet efter incitamenter mere end fakta.
Så husk på at et defekt kompas stadig kan bruges bare man kender defekten.
Hvis dansk landbrug og ikke bare Venstre, siger det er bedst for dig hvis du går øst. Så skynd dig at løbe mod vest for din egen sikkerheds skyld.
Det er alligevel meget kritik Information kan få for at inkludere fakta om rapporten og dens ophav.
Hverken ordet fusk eller katastrofe fremgår af artiklen, så hvordan artiklen giver visse kommentatorer disse associationer må stå for egen regning.
Artiklen består primært af andre forskeres kritik af rapportens indhold og metode. Det er naturligvis lettere bare at smide et offerkort på vegne af forskerne bag rapporten - men det er vel om noget at behandle dem useriøst.
Det ville godt nok være en sensation, hvis en sådan rapport med 'forkerte' resultater ikke blev sablet ned. Hvis den havde vist det modsatte ville forskerne blive båret i kongestol Riget rundt.
Hallo!
Er I klar over, hvor L-I-D-T 'nydelsesmidlerne' i virkeligheden fylder i denne rapport?
Ud af rapportens 111 sider fordelt på 17 punkter inkl. Litteratur, Appendix og Liste over tabeller - kun i afsnittet 12.4. behandles 'nydelsesmidlerne': "Betydning af reduktion af nydelsesmidler for reduktion af klimaaftrykket". 12.4. indeholder 2 mindre tabeller plus tekst, der sammenlagt fylder mindre end en A4-side...
Derudover, optræder 'nydelsesmidler' i rapportens omtaler kun i to (2) tilfælde:
13.7.: "En voksen dansker har et gennemsnitligt dagligt indtag af 298 g alkoholiske drikke og 257 g søde drikke, samt 75 g søde sager. Nydelsesmidlerne alt i alt er ansvarlige for 28% af det samlede klimaaftryk fra mad og drikke. I et meget forsimplet scenarie uden nogen nydelsesmidler og energien herfra erstattet af havregryn, ville det samlede klimaaftryk fra mad og drikke kunne reduceres med ca. 25%."
14.2.: "Reduceret indtag af nydelsesmidler er ligeledes et effektivt tiltag til at reducere klimabelastningen fra fødevareforbruget. For en voksen dansker er indtaget af nydelsesmidler i form af alkoholiske drikke, søde drikke samt kaffe og te, og søde sager ansvarlig for ca. 28% af det samlede klimaaftryk fra mad og drikke. Hvis man helt undlod at indtage nydelsesmidler og energien herfra blev erstattet af fx havregryn, ville det samlede klimaaftryk fra mad og drikke kunne reduceres med ca. 25%."
That's it. https://orbit.dtu.dk/ws/files/184208968/DCArapport158.pdf
Øh... at journalister, på denne beskedne baggrund, finder det berettiget at fremstille overskrifter som »Alkohol, kaffe og slik er større klimasyndere end oksekød«, er forståeligt. Besøgstal skal øges; læsere fristes; abonnementer tegnes; aviserne sælges; lønnen tjenes.
Men, at 'eksperter i kor' mener at 2 tabeller og tekst, der sammenlagt højst fylder en A4-side (af 111) udgør tilstrækkeligt belæg for at være i stand til at levere ekspertvurderingr af en 111-siders rapport som helhed - finder jeg dybt foruroligende.
@ Steen K Petersen: "Fra oksekødsrapporten, kan vi læse at vort daglige gennemsnitsforbrug pr. dansker er på 26 gram oksekød."
Nope. Det er IKKE et gennemsnit forbrug pr. hver dansker. Rapporten opererer med begrebet 'gennemsnitskosten' svarende til 26 gram oksekød dagligt, for "aldersgruppen 18-75 år", hvilket gør det af med Steen K Petersens regnestykke:
@ Steen K Petersen: "hvis man så går ind i det tal, svare det til 150.000 kilo oksekød om dagen. Som er cirka 750 okser om dagen. Det svare så til vi hvert år spiser, hold fast, 273.750 okser."
Jamen, så er det bare ærgerligt, at Steen K Petersen skød forbi med over 113.000, eftersom det totale antal af slagtekvæg i 2017 (det sidst opgjorte årstal) var på ikke flere end 160.100 fordelt på (malke)køer, kvier, stude samt færrest - ungtyre og tyre - hvoraf en del går til eksport, enten som levende dyr eller kødprodukter. (Kilde: 'Statistik 2017 okse- og kalvekød', juli 2018, Danmarks Statistik og Landbrug & Fødevarer.)
Dette svindelnummer er ekstremt, det er kun udenomssnak!
‘Alle’ de tal der omtales for det samlede forbrug ‘lokalt’ er totalt misvisende for den samlede CO2 udledning fra dansk landbrug.
Det er ‘helt’ bevist!
Det er kun en øvelse i at flytte focus fra landbrugets samlede CO2 udledning.
Fra artikel:
“Ifølge rapporten udgør danskproduceret oksekøds klimaaftryk blot 11-15 procent af klimabelastningen fra danskernes fødevareforbrug, mens klimabelastningen fra »nydelsesmidler« som slik, øl og kaffe tilsammen udgør hele 28 procent.”
Citat slut.
“Klimabelastningen fra danskernes fødevareforbrug’
Det har ingen betydelig sammenhæng med landbrugets CO2 belastningstest gøre det er udenomssnak.
Man skal forstå ‘svineproduktionen’ for at få overblik over den samlede CO2 udledning fra fødevareforbruget.
Svineproduktionen bygger på shipping, denne shipping, der årligt udleder 800 millioner tons CO2 og tallet er ikke engang medregnet i de 1,5 graders målet i Parisaftalen, det er et mørketal.
Shipping er derfor en slags skattespekulation, skattesvindel og skatteunddragelse, shipping skaber i stor stil de ekstreme menneskeskabte klimaforandringer, som forbliver et mørketal.
“International maritime shipping accounts for approximately 800 million tonnes of CO2 emissions a year, but it is not regulated by the Paris Agreement.”
Link: https://unepdtu.org/publications/co2-emissions-from-international-shipping/
Landbruget står for knap en femtedel af de ‘samlede’ danske drivhusgasudledninger.
Det betyder bl.a., at landbruget ikke kan fortsætte soyabønneimporten fra oversøiske leverandører til grisefoder, produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland og skal fragtes klimakatestrofe skabende hele vejen over verdenshavene.
Anno 2013
"Produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland.
Regnskov bliver ryddet, og klimaet lider under den intensive sojabønne-produktion, viser rapport.
Pigen på fotoet bor tæt på sojamarker i Argentina, hvor man sprøjter med pesticider, der er forbudt i EU, fordi de kan skade naturen og gøre mennesker alvorligt syge.
En højere andel af lokalbefolkningen bliver syge af kræft end andre steder, og børn bliver født med misdannelser.”
Link: http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Miljoe/2013/11/10224956.htm
Anno 2018
“Ny rapport: Dansk import af soja går hårdt ud over Latinamerikas skove
En ny rapport fra Verdens Skove viser, at dansk produceret kød med meget stor sandsynlighed forårsager skovfældning i Sydamerika, med overtrædelser af oprindelige folks rettigheder til følge.
Store områder med tropisk skov bliver ryddet i Sydamerika, for at gøre plads til en stadigt stigende produktion af soja til blandt andet danske slagtedyr.”
Link: https://globalnyt.dk/content/ny-rapport-dansk-import-af-soja-gaar-haardt...
PS.
Oksekød er nu i focus, det gør ikke så meget set med landbrugets øjne samlet set, det skal ses i sammenhæng med indgåede frihandelsaftaler med verdens største producenter af oksekød.
Nye frihandelsaftaler på oksekød
USA
Argentina
Uruguay
Paraguay
Brasilien
Produktion af oksekød i ‘hele’ verden efter størrelse:
1. USA
2. Brazilien
3. EU-27
4. Kina
5. Argentina
“Vi går ind for regelbaseret handel, siger formanden for EU-kommisionen, Jean Claude Juncker, ifølge AP.
Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, skriver på Twitter, at EU-Mercosur-aftalen er historisk - en af de vigtigste aftaler nogensinde for hans land.
Aftalen er indgået efter næsten 20 års forhandlinger. Den fjerner handelshindringer og bidrager til øget eksport fra begge parter.
EU-Kommissionen siger, at aftalen tager hensyn til beskyttelse af arbejderes rettigheder, miljøet samt høje standarder for fødevarer.
Mercosur blev grundlagt i 1991 og består af Argentina, Uruguay, Paraguay og Brasilien. Aftalen mellem de fire lande skal fremme frihandel og den frie bevægelighed.”
Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu-og-fire-sydamerikanske-lande-laver-a...
Soya produktion og klimaforandringer er nu en EU velsignelse, må borgerne i EU nok forstå!
Aftale åbner op for flere amerikanske bøffer til Europa
En aftale mellem USA og EU skal mindske barriererne for amerikanske kødproducenter, der vil sælge til Europa.
Link: https://nordjyske.dk/nyheder/aftale-aabner-op-for-flere-amerikanske-boef...
Behændigt glemmer @Anina Weber alt det udenlandske oksekvæg vi også importere og laber mere talmagi over disken.
Utroværdigt og tendentiøs, ligesom oksekødsrapporten fra landbrug og fødevare, som er så fulde af fejl, at man ikke kan bruge den til noget overhoved.
@ Steen K Petersen - så den raport har du omhygelit genemgået?
Læs lige artiklen Ole, måske igen og så stil endelig et spørgsmål ud fra det læste.
Når en rapport betalt af kødindustrien skaber overskrifter om at kød ikke er så slemt, for derefter at blive afsløret som en uredelig rapport, så lugter det virkelig meget af propaganda og betalte resultater. Men istedet for bare at insinuere det, så ville det være meget mere interessant hvis I, Information, gik i dybden med dét. Kan I ikke grave noget mere i det? Komme med en artikel om som klargøre hele forløbet om hvordan den rapport blev til.
@Anina Weber
Jeg synes også at folk er rimeligt hurtigt i deres konklusion om "uredelighed". Hvis man laver et forsøg og prøver at bestemme vand kogepunkt med et termometer, er der sjældent særlig stor usikkerhed ift. resultatet, men en så kompleks rapport som denne er væsentlig mere usikker i dens resultat. Det bør man selvfølgelig nævne i rapporten, og det gør man også adskillige gange.
En ting som rapporten beskæftiger sig med er at man ikke kun bør opgøre hvor meget et kg af en given fødevare koster på CO2 regnskabet. Det giver et mere reelt billede, hvis man også ser på nytteværdien af fødevaren, f.eks. ved at holde CO2 op mod næringsindhold.
Samtidig sætter debatten omkring rapporten, mere eller mindre ufrivilligt fingeren lige ned i et ømt punkt. Det er ligemeget hvad vi gør og spiser, så bruger det ressourcer, herunder energi, og det belaster det samlede system. Jeg kan personligt nogle gange godt synes at landbruget opfører sig "uetisk", men faktum er at de producerer al den mad vi allesammen lever af. Hvis folk synes at landbruget belaster klimaet for meget, så kan man starte med at spise mindre, og samtidig kan man prøve at sætte sig ind i, hvordan fødevarer man spiser fremstilles og hvor bæredygtige de er. Men så kommer man hurtigt ud i etiske overvejelser de færreste selv har lyst til at stå med. Så er det nemmere at købe varer med Ø-mærke og bilde sig selv ind at man dermed handler på en ordentlig måde. Det minder lidt om at købe aflad for flyrejserne ved at plante et træ.
Lige en (eller to) ting mere:
Da tidligere regeringer fik den ide at det var rigtigt snedigt at droppe grundforskning til fordel for udvikling som kunne faktureres, var der ikke mange som fandt høtyvene frem. Forskning kan godt indgå i et samarbejde med private virksomheder, og det kan være ren symbiose, men forskning bør være finansieret over skattebilleten af os alle sammen. Samtidig kan man også droppe det forbandede pjat med at forskningsresulater oftest ikke er offentligt tilgængelige, men skal købes for ublu summer via private forlag. Det er simpelthen en stupid måde at gøre tingene på, og tjener ikke menneskehedens interesser.
Samtidig kan jeg kun opfordre til at satse væsentligt flere penge på forskning og så hurtigt som muligt. F.eks. er det institut jeg har studeret Bæredygtig Bioteknologi på i færd med at blive lukket ned, af for mig uvisse årsager. Det er bla. sådan et institut i allesammen regner med skal hoste op med de løsninger vi dybest set ikke har endnu. Det er på tide at vågne op og forstå situationens alvor.
altså; l&f eller bæredygtigt landbrug er ikke støttet af staten mere end alle andre foreninger i landet. de er interesse organisationer for alle landbrugets brancher, og de betales af hhv promille afgifter og medlems gebyrer. det er muligt de også er støttet vha forenings loven, der tæller alle mulige medlemmer...
ligesom alle andre interesse organisationer skal de nok smøre tykt på, og så må alle de andre observatører af branchen jo komme med deres kritik, før interesse konflikt efter interesse konflikt ender på politikernes bord, hvor vælgerne tydeligt vil kunne se, hvem der er til overflade pop i politikkens og berlingske hus, og hvem der kan grave lidt dybere i kilderne på det område, der trækkes tov omkring.
akademikernes, journalisternes og social rådgivernes fagforening fungerer på samme måde som l&f og bæredygtigt landbrug, men det ville være absurd at lade deres fagfolk om, at varetage landbrugets interesser overfor medierne og politikkerne, ligesom de nok skal få en ordentlig griner på, hvis vi forsøger at varetage jeres...
men hvis jeg skal gøre forsøget alligevel, vil det ende på noget med nomineret tid; hvor mange interviews kan en fnise pige fra dr's blank box lave om dagen, før det begynder at flyde ud for hende, således hun ikke længere kan levere et ordentlig produkt? hvor mange timer skal en ordentlig kritisk journalist eller akademiker bruge, hvis de skal gennemgå kilderne til informations nye artikel, og danne sig et selvstændigt & uafhængigt overblik over belyste område?
og når det kommer til socialrådgivernes & psykiaternes fagforening, hvor svært kan det lige være for dem at stikke hovederne sammen, og koordinere deres indsats for de socialt udsatte? hvis de ikke vil rette behandlingen af deres klienter henimod udviklingen af en fag kyndighed inden for et givent område, der er inden for en realistisk række vidde af deres klienter, vil deres behandling slå fejl.
men hvis deres behandling derimod bliver så effektiv, at den netop begynder at lykkes, således klienterne deres selv kan finde rundt på uddannelses og arbejds markedet, vil der jo ikke længere være brug for ret mange social rådgivere og psykiatere - og det vil jo ikke være i social rådgivernes og psykiaternes fagforenings interesse...
men det ville være en succes for alle os andre. hvem tøjler den?
Så konklusionen på rapporten er: der er mange ting og aktiviteter der skaber CO2 m.m, og oksøkødsproduktionen er noget af det. Men egt. er det ikke mere end så meget andet. Er det det?
@ Steen K Petersen 16. august, 2019 - 17:09 : "Behændigt glemmer @Anina Weber alt det udenlandske oksekvæg vi også importere og laber mere talmagi over disken."
Fra samme kilde: ’Statistik 2017 okse- og kalvekød’, juli 2018, Danmarks Statistik og Landbrug & Fødevarer :
• Antal af slagtekvæg fordelt på kategorier > Slagtninger i 1.000 stk. > importeret slagtekvæg > 0,0
• Mængde af slagtekvæg fordelt på kategorier > Slagtninger i 1.000 tons > importeret slagtekvæg > 0,0
@ Frederik Rischel 16. august, 2019 - 19:04 "Men istedet for bare at insinuere det, så ville det være meget mere interessant hvis I, Information, gik i dybden med dét."
DR/Detektor gjorde et hæderligt forsøg allerede i onsdags (14. august): https://www.dr.dk/nyheder/detektor/detektor-dr-og-foedevarestyrelsen-ska...
Eller også fra hestens egen mund - artiklen "Rapport giver viden til at reducere klimabelastning fra okse- og kalvekød" skrevet af 'chefkonsulenten for videnudveksling' og publiceret på Århus Universitets subdomæne DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, hvor de 'skyldige' forskere er ansat - http://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/rapport-giver-viden-til-at-... .
Sidst men ikke mindst - DR ændrede den famøse overskrift allerede sidste mandag (12. august) fra "Alkohol, kaffe og slik er større klimasyndere end oksekød” til "Alkohol, kaffe og slik er tilsammen større klimasyndere end oksekød" https://www.dr.dk/nyheder/indland/alkohol-kaffe-og-slik-er-til-sammen-st... , men bladet formidler fortsat denne, nu fake overskrift, og ufortrødent fortsætter smedekampagnen, uagtet at der ikke er megen sag tilbage at gnave af. Cavlingprisen? Not gonna happen...
Der er f.eks. også tre gange så mange grise som der er mennesker i Danmark. Vi eksporterer kød. Bla. går ca. 80% af det vi høster til husdyrene, så bortset fra eksotisk Kobe kød mm. er der ikke nogen grund til at importere. I hvert fald ikke kød.
Man mener at en gris i gennemsnit har bevidsthed og intelligens som et treårigt barn, så man kan diskutere etikken i at have 18 millioner af dem låst inde med henblik på at slagte og spise dem, men kødproduktion er også et ekstra led i fødekæden, så kun ca. 10% af den energi foderet indeholder havner i menneskeføde. På den anden side skal vi bruge gødning, og i og med at vi ikke har uanede mængder fosfatholdig klippe, så skal vi bruge gylle for at bibeholde høstudbyttet pr. areal. Vi er nødt til at tilføre samme mængde fosfor som vi fjerner via høsten. Den mængde næring jord tilføres naturligt er absolut ikke nok i 2019 med 7,7 milliarder mennesker og 4,9 milliarder hektar landbrugsjord.
Underligt der er nye skribenter på disse artikler, de har ellers aldrig deltaget i debat på information, om den uhæderlige rapport fra landbrug og fødevare, der som en trold af en æske, dukker op i debatten. De kommer med tendentiøse indlæg og seneste indlæg fra en af disse er igen manipulation af tal fra Danmarks statistik og behændigt glemmer at oksekød fra udlandet, komme som forarbejdet oksekød og ikke som hele stykker kvæg.
Disse tendentiøse skribenter, er jeg nærmest sikkert på kommer fra landbruget eller desværre fra DTU.
DTU? :)