Læsetid: 4 min.

Endnu en gang lykkedes det Lars Løkke Rasmussen at tryne sin nærmeste rival, Kristian Jensen

Formandsopgøret i Venstre er blusset op igen – nu endnu mere ondsindet end tidligere. Fredag gik formand Lars Løkke Rasmussen brutalt til modangreb og tvang sin direkte rival, næstformand Kristian Jensen, til at ydmyge sig selv offentligt på partiets dramatiske sommergruppemøde
Ydmygelsen af Kristian Jensen var total på pressemødet ved Venstres sommergruppemøde fredag.

Ydmygelsen af Kristian Jensen var total på pressemødet ved Venstres sommergruppemøde fredag.

Mads Claus Rasmussen

10. august 2019

Ydmygelsen var maksimal, og ingen, der så optrinnet, var ladt i tvivl om, hvem af de to, som – igen – kunne trække sig sejrrigt tilbage fra holmgangen, og hvem af de to, der nu atter står fornedret tilbage uden hverken magten eller æren.

Som i en scene fra en romersk gladiatorkamp transporterede en skælmsk smilende og triumferende Lars Løkke Rasmussen fredag – bag rattet i en lille golfvogn – sin egen næstformand, Venstres nyudnævnte gruppeformand Kristian Jensen, ned til pressemødet i parken ved Kragerup Gods i Vestsjælland. Og fik ham dernæst til at undsige sig selv.

Med den eldrevne golfvogn som moderne stridsvogn blev Kristian Jensen kørt rundt i manegen og efterladt i vanære. Venstres sommergruppemøde rippede for alvor op i gamle sår og blodige fløjkrige og blev på mange måder et deja-vu af det dramatiske hovedbestyrelsesmøde i 2014 i Odense Congress Center, hvor Lars Løkke for første gang blev udfordret, men brutalt og nådesløst fik nedkæmpet oprøret.

Nøjagtig ligesom dengang, da Kristian Jensen halvhjertet forsøgte at kuppe formanden og gribe magten i Venstre, blev han fredag banket på plads i det afgørende øjeblik. Endnu en gang lykkedes det for Lars Løkke Rasmussen at intimidere og tryne sin nærmeste rival og vinde ekstra tid. Venstres formand har dermed igen demonstreret, at han mestrer rænkespillet bedre end nogen anden i dansk politik.

Som en fornedret mand, der bliver tvunget til at gå offentlig bodsgang, måtte Kristian Jensen sidde ved siden af Lars Løkke på pressemødet og udtale:

»Jeg ser ingen grund til, at der skal skiftes ud på formandsposten.«

Han kunne have fastholdt og udfordret Løkke, men han valgte at dukke nakken.

Snigangreb på Løkke

Fredagens sommergruppemøde udstiller, at Kristian Jensen hverken har den fornødne koldblodighed eller den tilstrækkelige opbakning internt i Venstres folketingsgruppe til at kunne vippe Lars Løkke af pinden som formand.

Nok er opbakningen til Lars Løkke svundet kraftigt ind blandt Venstre-folk, men Kristian Jensen har tydeligvis ikke evnet at udfylde magtvakuummet. Efter mere end ti års rivalisering har næstformanden igen forsøgt at gøre udfald mod den siddende formand – og har endnu en gang tabt. Med et brag.

Intrigerne blussede op, da Kristian Jensen som Venstres nyvalgte gruppeformand onsdag gav et interview til Berlingske. Her gik han til angreb på den politiske kurs, som Lars Løkke slog ind på under valgkampen, og dermed udfordrede Kristian Jensen partiets lederskab:

»En SV-regering er ikke svaret, og jeg tror, der fra de andre borgerlige partier er en forventning om, at hvis vi skal stå i spidsen for det borgerlige samarbejde, så skal vi også sige det klart og tydeligt. Det er forudsætningen for, at vi kan komme videre,« sagde Kristian Jensen i interviewet.

Ordene kan umiddelbart forekomme ganske harmløse, al den stund at valgkampen for længst er overstået, og at Socialdemokratiet har valgt side – til den anden side. I et mindre betændt parti ville det nok også have været muligt for en næstformand at evaluere en valgkamp, som kostede regeringsmagten. Men stemningen i Venstre er mere end giftig.

Kristian Jensen understregede også, at han slet ikke havde været taget med på råd, da Lars Løkke pludselig lancerede den kontroversielle idé om et regeringssamarbejde mellem Socialdemokratiet og Venstre – tilmed i bogen med den freudianske titel Befrielsens Øjeblik. Dermed fik næstformanden med eftertryk sat dagsordenen for sommergruppemødet, der begyndte torsdag, samme dag som interviewet blev trykt i papiravisen.

Kristian Jensen fik sendt et umisforståeligt signal om, at Løkke havde svigtet det borgerlige projekt, og derfor burde udskiftes. Hurtigst muligt.

Timingen var alt andet end tilfældig. Internt har Kristian Jensen gerne villet sætte sig selv i scene som partiets moralske leder. Det nøje planlagte interview skulle sætte spørgsmålstegn ved Lars Løkkes lederskab, og svaret skulle komme på sommergruppemødet.

Socialdemokratisk syge

Mytteriet forløb da også nogenlunde efter planen, i hvert fald i de første timer af sommergruppemødet på Kragerup Gods, men kun indtil modangrebet blev sat ind af den gamle garde.

Fredag lige før frokost krævede Venstres mangeårige stærke mand, tidligere finans- og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, at Kristian Jensen skulle trække sig som gruppeformand i Folketinget og som næstformand for partiet.

Claus Hjort sagde først internt til folketingsgruppen, at Kristian Jensen i de seneste døgn havde optrådt så illoyalt over for Løkke, at han ikke længere kan tegne partiet, og senere – helt uden omsvøb – til den fremmødte presse:

»Det er uholdbart, at han bruger sin post som næstformand og gruppeformand til at underløbe den linje, som partiets formand lægger.«

Claus Hjort har personligt været udslagsgivende for magtdelingen i Venstre igennem de seneste årtier, og det hører derfor ikke til i småtingsafdelingen, når netop han lægger så skånselsløst afstand til manden, som indtil fredag eftermiddag blev opfattet som Venstres kronprins.

Kristian Jensen er blevet nedkæmpet igen, og han er derfor ikke længere en realistisk formandskandidat. På mirakuløs vis har Lars Løkke Rasmussen dermed fået mulighed for nu at overleve Venstres landsmøde i november, ikke fordi han selv er blevet mere populær i partiet, men fordi Kristian Jensen ganske enkelt ikke tør gribe ud efter magten og give dødsstødet, når det gælder.

Venstre er ramt af en syge, som tidligere plagede Socialdemokratiet med årelange fløjkrige og personintriger. Tronfølgen er nu igen helt åben i partiet. Hverken Lars Løkke eller Kristian Jensen står længere til at skulle udfordre statsminister Mette Frederiksen (S) ved næste valg. Venstre er et parti i indre opløsning.

Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som udgives af Føljeton.

Efter flere ugers magtkampe om topposterne i Venstre er partiets folketingsgruppe blevet enige om et kompromis. Men under overfladen fortsætter opgøret om partiets formandspost – og dermed rollen som borgerlig statsministerkandidat
Læs også
Med det idékatalog, Kristian Jensen præsenterede forleden i et interview i Berlingske, er det svært at forestille sig, hvordan han skulle kunne skabe borgerlig samling, skriver indlandsredaktør Anton Geist i denne analyse.
Læs også
Da kampen i den borgerlige blok var ved at bringe Lars Løkkes regering til fald, lykkedes det ham at holde fast i magten ved at indlemme Liberal Alliance og De Konservative i regeringen. Men fejden mellem de liberale og de nationalkonservative fortsatte, og efter sigende ville landets udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), til sidst ikke længere være i rum med lederen af det største borgerlige parti, Kristian Thulesen Dahl (DF), skriver Anton Geist i denne leder.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Erik Karlsen
  • Marianne Stockmarr
Eva Schwanenflügel, Erik Karlsen og Marianne Stockmarr anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Rasmussen

Helt ærligt. Han fortjener at blive vappet ud, for han har ingen politik. Venstre er opdelt i de som vil politik og de som mener det borgerlige Danmark er fremtiden, men det borgerlige Danmark har ingen politik. Så hvornår begynder de politiske kommentatorer at forholde sig til de politiske partiers politik og ikke personfnidder.

Birte Pedersen, Torben Bruhn Andersen, Ole Frank, Egon Stich, Niels Duus Nielsen, Troels Brøgger, Marianne Stockmarr og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Kenneth Jacobsen

Glemt er det så, at Løkke med sin udmelding under valgkampen totalt undsagde resten af partiet. Og det er formasteligt af næstformanden at påpege - for det har en formand for Venstre åbenbart "ret til". Igen ser vi, at det ene og alene handler om magt. Politik er sekundært. Og Løkke er alligevel væk, ligeså snart han har landet et federe ben... Hvis nogle skulle være blevet imponeret af ham, vel at mærke.

Eva Schwanenflügel, Ete Forchhammer , Inger Nilsson, Peter Gløde, Britta Hansen, Peter Beck-Lauritzen, Birte Pedersen, Helle Walther, Torben Bruhn Andersen, Torben Skov, Torben K L Jensen, Per Torbensen, Ole Frank, Lasse Nielsen, Steen K Petersen, Arne Lund, Jan Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Anna Louise Finck-Heidemann, Hanne Ribens, Niels Duus Nielsen, Karsten Lundsby, Marianne Stockmarr, Nette Skov og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Søren Cramer Nielsen

Det var en strategisk genistreg af Løkke at foreslå en SV regering på det tidspunkt. Som så meget andet handler politik om timing og næse for at positionere sig rigtigt ift. de opportunistiske muligheder, der byder sig.

1. Ved dette træk fik Løkke hevet flere stemmer til sig fra midten, hvilket styrkede hans formandsposition, og underminerede Kristian Jensens bestræbelser på at blive formand.
2. Det gav stødpustet til det borgere "samarbejde", som ikke var andet end hovedpine for venstre, der var nødt til at stå i spidsen for besværlige partier såsom liberal alliance, DF og i mindre grad konservative, der var langt flere hinanden på mange områder og stillede masser af krav (også populistiske).
3. Ved at foreslå samarbejde over midten med S har venstre garanteret sig større indflydelse efter valget. Løkke kunne godt se på meningsmålingerne, at denne valgkamp ikke kunne vindes. Derfor var det smart at række hånden ud til socialdemokraterne, som venstre nu har gode muligheder for at samarbejde med.

På denne måde fik Løkke styrket sin formandsposition, fastgjort sin nye linje for partiet linje og sat sine fjender (dem som vil overtage hans post) på plads. Mødet her var en ydmygelse af Kristian Jensen, og jeg tror de fleste andre fra venstres folketingsgruppe vil tænke sig om to gange før de udfordrer ham igen. Vi får se. Spændende er det at se det her magtopgør :-)

Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen, Ole Rasmussen, Torben Bruhn Andersen, Susanne Kaspersen, Ole Frank, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Karsten Lundsby, søren ploug og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Jeg tror at de andre i blå blok vil undsige LL, hvilket på lidt længere sigt vil fremkalde i nyt opbrud i Venstre. Jeg tror at man skal ville mere end bare den rene magt kun for magtens skyld, og det tror jeg LL helt har glemt. Han er bare hooked, som en anden narkoman.

Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen, Helle Walther, Per Torbensen, Susanne Kaspersen, Ole Frank, Jan Jensen, Anna Louise Finck-Heidemann, Niels Duus Nielsen, Karsten Lundsby og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Så længe der er ballade i Venstre, så længe er jeg tilfreds.

Helene Kristensen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Birte Pedersen, Dennis Tomsen, Helle Walther, Torben Bruhn Andersen, Torben Skov, Susanne Kaspersen, Ole Frank, Lasse Nielsen, Steen K Petersen, Egon Stich, Karen Grue, Kim Ravn-Jensen, Liselotte Paulsen, Thomas Frisendal, Steffen Gliese, Troels Brøgger, Viggo Okholm, Thomas Tanghus og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Jørgen Larsen

Ingen tvinger Kristian Jensen til noget som helst. Har har bare ikke no.... nok til, at gå linen helt ud og stå på mål for den retning han selv tror på.

Karsten Lundsby, Martin Sørensen, Susanne Kaspersen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Hvor er det herligt at se de blå ligge og rode fortumlet rundt i savsmuldet og hamre løs i alle retninger. Det har jeg ventet på længe:)

Helene Kristensen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Hanne Ribens, Birte Pedersen, Helle Walther, Torben Bruhn Andersen, Torben Skov, Susanne Kaspersen, Ole Frank, Lasse Nielsen, Peter Wulff, Liselotte Paulsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Morten Hjerl-Hansen

Det er ligegyldigt.

Det handler om løgn.

Claus Hjort er VFMDSFUHAK

(VFMDFSUHAK: virker for mig dybest set filosofisk uinteressant hvad angår karakteregenskaber).

Har Claus Hjort etisk overblik over sin situation? Det lyder som et kryptisk spørgsmål, men det er så uhyggeligt vigtigt og svaret er nej. Det er så frygteligt banalt men Claus Hjort er strategen der har solgt Venstre som et parti der er ligeså velfærdsorienteret som velfærdspartierne. Han har dermed formentlig personligt ansvar for flere kranke skæbner end nogen anden dansk politiker i nyere tid.

Jeg må venligst udbede mig om at dette vigtige fredsudsagn gentages i Informations kommentarfelt og andetsteds indtil danskerne forstår det, for det tåler gentagelse. Drop de hersens kræmmeranalyser af strategi for de er kyniske. Vi vil anstændighed. Ikke kynisme. Begge kongsemner i Venstre er lykkeligvis uduelige i sammenligning. Jeg har gået i gymnasieklasse med det ene i tre år og det var ikke udpræget behageligt. Realistisk set vil Claus Hjorts korthus blive stående i mange år i danskernes undervevidsthed. Det må vi på venstrefløjen forhindre. Claus Hjort må fratages alle politiske tillidshverv og hans eftermæle må optegnes i al dets skændighed, jo før jo bedre.

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Birte Pedersen, Henrik Leffers, Susanne Kaspersen, Carl Chr Søndergård, Liselotte Paulsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Var Kristian Jensen ikke Hjort Frederiksen og Fogh Rasmussens opfindelse?

HF blev ved efter pressemødet at sige at KJ burde gå - striden er ikke lagt ned og resultatet kan da godt blive valg af både en ny formand og næstformand til landsmødet senere på året. Mon ikke Jakob Ellemann-Jensen. så står ret stærkt.

PS: Men Venstre har en god skuespiller trup , som de igen viste ved og omkring pressemødet. Hvem er den egentlige instruktør?

Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Frede Jørgensen, Jan Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Lars Løkke Rasmussen forstår ikke at stoppe, mens legen er god. Han er i øjeblikket ved at grave et stort hul til at begrave sig selv og sit politiske eftermæle i. Hans optræden viser mere og mere hans sande "jeg", hvor rablende gal det står til. En international top post med den karakter? Glem det.

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Hanne Ribens, Martin Sørensen, Helle Walther, Torben Bruhn Andersen, Per Torbensen, Susanne Kaspersen, Lasse Nielsen, Gitte Nielsen, Kim Ravn-Jensen og Jan Jensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

I øvrigt. Gad vist hvad "skrappe" Støjberg tænker i disse dage efter det er gået op for hende, at hun kun har været Den-Lille-svindlers nyttige idiot?

Karsten Lundsby, Peter Gløde, Birte Pedersen, Helle Walther, Torben Bruhn Andersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Thomas Frisendal

@Dorte Man får det indtryk at Venstre prøver at føre politik på "markedsvilkår". Deres Center for Kommunikation og Politik er jo en stor, professionel markedsføringsafdeling. McKinsey er måske også i baglandet - der har været flere konkrete eksempler. "Shareholder value"? Jo, hvorfor ikke? LL ser unægtelig ud som en benhård koncernchef, der prøver at levere varen til interesserterne (erhvervslivet, landbruget, kapitalinteresser m.fl.).

Søs Jensen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Som Venstre var modbydelige og brovtende som sejrherrer, er de ynkelige og dårlige tabere.

Troels Brøgger, John Poulsen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Hanne Ribens, Birte Pedersen, Dennis Tomsen, Helle Walther, Torben Bruhn Andersen, Torben Skov, Susanne Kaspersen, Ole Frank og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Lars Løkke bliver ved med at fable om sine nøgler til statsministeriet; om hans glæde ved at være statsminister, som han anser for at være det bedste job i verden osv. osv. Manden virker, om ikke manisk, så færdig.

Claus Hjort skyder partiet i foden, og fik alligevel ikke fjernet Kristian Jensen som gruppeformand. Han virker også meget lidt fit.

Kristian Jensen bliver sat på plads, for at sige det som er en realitet i dansk politik: at en SV-regering er rene narrestreger, og var det også, da Løkke hev det frem af hatten i valgkampen. Men Kristian Jensen er også færdig.

Og det er så det hold, der sidder i det Løkke under pressemødet i går kaldte "oppositionskontorerne", som man må forstå, at Løkke nu har nøglerne til - "oppositionskontorerne" - hvad fanden er der galt med manden?

John Poulsen, Helene Kristensen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Hanne Ribens, Birte Pedersen, Helle Walther, Lene Krathmann Pedersen, Torben Bruhn Andersen, Susanne Kaspersen, Ole Frank og Lasse Nielsen anbefalede denne kommentar

"Det er uholdbart, at han bruger sin post som næstformand og gruppeformand til at underløbe den linje, som partiets formand lægger"
Striden drejer sig om, at Kr. Jensen ikke vil acceptere, at det for Vesntre kun drejer sig om at stemme-maksimere og derved genvinde magten. Han vil have med ideologi ind i partiet, ikke de mange luskede tricks og medløberi efter hvad DF dikterer. Så umiddelbart synes jeg da, at Jensens stræben er den mest acceptable. Han kan jo ikke døje Støjberg og alt det hun står for, og det er da positivt. Jensen er mere i pagt med Venstres liberale højskoletraditioner - og som også Bertel Haarder engang var en del af.
At han så ikke magter det kolde magtspil og ikke er brutal nok til at klare Løkke og Hjorth, det betyder jo så, at han er færdig i partiet, og derfor burde gå inden ydmygelsen bliver total.
Jensen har det problem, at han har været et lydhørt og villigt redskab for Fogh, da Skat skulle slagtes, og han har ikke haft rygrad til at kæmpe for det han tror på.
Jensens exit er vel blot et spm. om tid.

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Hanne Ribens, Martin Sørensen, Helle Walther, Torben Bruhn Andersen, Susanne Kaspersen, Ole Frank og Lasse Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Kristian Jensen

Jeg synes, artiklen er lidt forenklet. Hvis det hele er et spørgsmål om, hvem Claus Hjort Frederiksen støtter, så ville Venstre have en mere klar profil. Der må være andre, som har noget at sige. *Hvorfor* vælger CHF at støtte LL? LL som pludselig genopfandt SV-regeringen uden at tale med Kristian Jensen om det?

Søren Kristensen

Ydmyghed kan som bekendt også være en dyd. Havde Løkke haft lidt mere af det, og overdraget magten til Kristian Jensen før valget, havde partiet været en reel bejler til statsministeriet. I den nuværende situation er det helt fint med en masse internt fnidder, der kan beskæftige medlemmerne såvel som en stort set borgerlig presse, som endnu ikke har fået kontakt (og måske aldrig får det) med den ny regering. Men før eller siden skal der selvfølgelig snakkes politik igen.

Helene Kristensen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Helle Walther, Torben Bruhn Andersen, Susanne Kaspersen, Ole Frank, Lasse Nielsen, Nette Skov og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Noget andet er, at Venstre meget tydeligt har fået en kongelig familie, nemlig den ellemannske. Derfor var sommergruppemødet da også henlagt til Kragerup Gods.

Alle lagde mærke til Karens og især den energiske Jakobs grimasser, da det skulle afgøres hvem som dur og hvem som ikke dur i valget om de få vigtige posten en opposition har at stille med. Vi ved dog alle at Jakob Ellemann-Jensen bliver leder af Venstre lige om lidt...

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Birte Pedersen, Torben Bruhn Andersen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Set med mine ikke-borgerlige briller må det være et kæmpe svigt overfor De Konservative og Liberal alliance, hvis Venstre stadig holder fast i et muligt regeringssamarbejde med Socialdemokraterne.
Så i min optik er det herligt at Løkke´s magtliderlige retning vinder over den mere rationelle linie Kristian Jensen står for.

Og DF ? Ja det parti står mere og mere isoleret des mere Thulesen Dahl kritiserer Løkke.

Alt i alt en fremragende udvikling

Nette Skov, Helene Kristensen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Karsten Lundsby, Birte Pedersen, Torben Bruhn Andersen, Susanne Kaspersen, Ole Frank, Lasse Nielsen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Om jeg fatter Venstrevælgerne! De må ha' en del tilfælles med Trumps vælgere, i hvert fald mht. at acceptere løgne, ulovligheder o.a. fiflerier, åbenlyse albuer osv..
At bekende sig til Venstre... det er helt religiøst, og derfor uden for fornufts rækkevidde. At den hårde kerne og partitoppen har det sådan, kan vel ikke undre alverden, men at det ikke koster stemmer...
Det må også være det religiøse tilhørsforhold der får Kristian Jensen til at bli' i folden.
Om den øjeblikkelige magtkamp og div. afsløringer af LLR gør indtryk på fru Støjberg? Jeg tvivler; tror snarere hun vejrer morgenluft for projekt IS.

Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Karsten Lundsby, Birte Pedersen, Torben Bruhn Andersen, Susanne Kaspersen, Ole Frank og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Dramaet i Venstre nærmer efter Shakespearske diamensioner, og om et par år kan stykket vel ses på et teater i København. Rollebesætningen kender vi jo allesammen.

Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Helle Walther, Torben Bruhn Andersen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Helle Walther

At Løkke får lov at te sig som han gør under valgkampen, og det accepteres af Hjort er ufatteligt. og at han så til med siger, han vil en VS regering med ham som statsminister, jamen glem det. Det er så komisk, at det er dumt. S vil aldrig nogensinde gå i regering med V, med en V statsminister, så skrev man da sin egen undergang. Partiet ville blive minimeret. V nok styrket, men S modsat.
Det er i min optik en rådden kultur der kører i V for tiden, og de ender som de konservative under 10 %

Nette Skov, Torben Bruhn Andersen, Karsten Lundsby, Susanne Kaspersen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Substansen - politikken - synes aldeles underordnet. Det er snarere et spørgsmål om strategi og dybe personlige modsætninger.
Men det er meget underholdende.

Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Niels Duus Nielsen, Birte Pedersen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Hver gang Kristian Jensen udfordrer Løkke, stopper han halvvejs. Han har tydeligvis ikke r...nok i bukserne til at gå hele vejen, og derfor udelukker jeg, at herningenseren nogensinde bliver formand.

Erik Fuglsang

René Arestrup
10. august, 2019 - 13:34
"Det er snarere et spørgsmål om strategi og dybe personlige modsætninger."

Det er evident, at de to ser forskelligt på de strategiske overvejelser, men hvor ser du især de dybe personlige modsætninger, Rene ?

Philip B. Johnsen

‘White supremacy’ segmentet blandt vælgerne har forsat flertal!

Socialdemokratiet og Venstre er naturlige samarbejdspartnere.
En Socialdemokratiet og Venstre regering giver den klimakatastrofe skabende kapitalisme frit spil med lidt pyntegrønt til samvittigheden for overforbrugere vælgerne.

Hvorfor vil ingen tale om substansen ved problemet?

Hvor er der ‘en’ ærlig politiker, hvor er der en fremtid, når alle vores folkevalgte politikere lyver?

Hvad er omdrejningspunktet for økonomien?
Frihandel og/eller bilaterale handelsaftaler er omdrejningspunkt for økonomisk vækst for vores politikere, det er motoren i økonomien, der skal skaffe de penge politikere vil bruge til at drive udvikling og bevare det der er vundet.

Men faktum er, at frihandel eller bilaterale handelsaftaler til fremme for økonomisk vækst, ikke er afgørende for velstand i verden, det findes der absolut ‘ingen’ videnskabelig evidens for.

Der findes kun videnskablig evidens for mindre forbrug og ny fordeling af købekraft skaber velstand.

Alt andet viser den bedste forhåndenværende videnskablige evidens vil accelerere fattigdom.

Faktum er:
“Verdensøkonomien er ikke i stand til at vokse, uden at CO2-udledningerne følger med.

Sådan lyder konklusionen i et omfattende internationalt studie, der dermed gør op med forestillingen om grøn vækst.

I de rige lande må der søges veje til mindre produktion og forbrug.”

Fra link:
“Is it possible to enjoy both economic growth and environmental sustainability?
This question is a matter of fierce political debate between green growth and post-growth advocates.

Over the past decade, green growth clearly dominated policy making with policy agendas at the United Nations, European Union, and in numerous countries building on the assumption that decoupling environmental pressures from gross domestic product (GDP) could allow future economic growth without end.

Considering what is at stake, a careful assessment to determine whether the scientific foundations behind this “decoupling hypothesis” are robust or not is needed.

This report reviews the empirical and theoretical literature to assess the validity of this hypothesis.

The conclusion is both overwhelmingly clear and sobering:
Not only is there no empirical evidence supporting the existence of a decoupling of economic growth from environmental pressures on anywhere near the scale needed to deal with environmental breakdown, but also, and perhaps more importantly, such decoupling appears unlikely to happen in the future.”

Link: https://mk0eeborgicuypctuf7e.kinstacdn.com/wp-content/uploads/2019/07/De...
Information 16 juli 2019
Link: https://www.information.dk/udland/2019/07/nyt-omfattende-studie-skyder-f...

Jeppe Lindholm

Alle Venstres problemer hat et navn: Lars Løkke Rasmussen.

Nette Skov, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Den der ler sidst, ler bedst... og hvem siger at det bli'r LLR&co der ler sidst? ... man har da lov at håbe...

Peter Tagesen

Søren Cramer Nielsen

Ved dette træk fik Løkke hevet flere stemmer til sig fra midten, hvilket styrkede hans formandsposition, og underminerede Kristian Jensens bestræbelser på at blive formand.

Løkke har tabt statsministerposten to gange. Og jeg sidder og undrer mig over hvor meget han vil ydmyge sig selv. For med pudekampen med Kristian Jensen forspildte han en gylden mulighed for at trække sig med værdighed. V vandt valget med hans feberredning med hans VS-forslag selv om partiet tabte regeringsmagten.
Så styrkelse af formandsposten? Næh. Agtelsen og respekten blev styrket på valgaftenen da resultatet kom i hus. Det har han så formøblet nu.

Helle Walther, Torben Bruhn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Erik Fuglsang
Det er vist nærmest en offentlighed hemmelighed, at CJ og LLR har svært ved at være i stue sammen.

Frede Jørgensen

Der er højt til loftet - og langt til døren, i Venstre.
Det har Claus Hjort glemt.

Eva Schwanenflügel

Nu er det ikke længere 'klimatosserne' og 'socialisterne' der står for skud.

Nej, nu rettes de borgerlige kanoner indad mod deres eget statsministerparti Venstre, som af hendes eminence, fhv formandinde for Folketinget Pia Kjærsgaard, benævnes lig med det hedengangne Fremskridtsparti, da det stod allerværst til, og partiet flækkede midt over.

Ej heller de Konservative, Liberal Alliance eller Nye Borgerlige ser lyset ved Løkkes gerninger, og vil helst eksilere ham til landet hvor peberet gror.

Oh, lad det blive ved længe endnu !! ;-)

Nette Skov, Helle Walther, Bent Gregersen, Torben Bruhn Andersen, Helene Kristensen, Carsten Hansen og Jan Jensen anbefalede denne kommentar

Pia Kjærsgaard og Rasmus Jarlov var i Deadline-studiet den anden dag og fortælle om krisen i Venstre. De var enige hele vejen, så både værten og de to politikere havde en nem aften. Men der opstod alligevel en hel sjov situation. Jarlov var i sin kritik af ledelsen i Venstre, kommet ind på, at han viste alt om hvordan ledelsesproblemer kan opstå, da han selv har taget en ledelsesuddannelse. Kameraet kørte på Pia Kjærsgaard. Og man kunne på et par krusninger i hendes ansigt, tydeligt aflæse, at hun ikke anså Rasmus Jarlov som en leder. Og hun sikker heller ikke anså det for comme il faut at sidde og prale med sine meritter........Grineren

Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jan, ifølge Pia Kjærsgaard er der kun én egnet leder på Tinge; Pia Kjærsgaard ;-)

Nette Skov, Erik Fuglsang og Jan Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Cramer Nielsen

@Peter Tagesen

Set i forhold til at Løkke nærmest med sikkerhed stod til at miste sin formandspost før han kom frem med ideen om en S-V regering, så vil jeg mene at han står bedre nu ved at have gjort dette træk, end hvis han havde fortsat samme kurs. Det var et risikabelt træk, men det vidste sig at tjene Løkkes interesse (ikke partiets nødvendigvis).

Jeg mente ikke, at Løkke har en stærk position som leder af partiet, blot at den er blevet forstærket i forhold til hvad den var før, (og hans lederposition var meget svag før). Jeg deler din holdning med henblik på hans nederlag, sager mv. og at han burde havde trukket sig for partiets skyld. Min pointe var i al beskedenhed, at han ved dette træk muligvis har formået at holde sig i live som formand. At det så er på bekostning af partiet og oppositionen, det er en anden snak. Jeg tror også venstre ville have gavn af en ny formand. Så måske har du læst noget andet ud af mit indlæg, end det der egentlig var min holdning/mening - i så fald er det fordi jeg ikke har formuleret mig klart nok.

Nu stemmer jeg ikke venstre, så jeg har intet problem med at se dette magtspil og splid, fordi det ikke vedkommer mig.

Erik Fuglsang

René Arestrup
10. august, 2019 - 22:29

"Det er vist nærmest en offentlig hemmelighed, at CJ og LLR har svært ved at være i stue sammen."

Enig, Rene, men jeg havde nu sat næsen op efter en mere psykologisk betonet analyse - fra din kyndige hånd - af de dybe personlige modsætninger. :-)

Jesper Jørgensen

Jeg kan forstå at Venstre er begyndt at adoptere ledelsesprincipper fra Nordkoreas Arbejderparti, hvor lederen er enevældig og kan forbande USA den ene dag og dagen efter være bedste ven med Trump uden at det giver organisatoriske problemer.
Hvad siger partiets lokale organisationer til dette? Har de opgivet at få indflydelse på politikken?

Arne Albatros Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar