Læsetid: 2 min.

Erhvervsminister varsler strammere kurs over for bankchefer

Fremover skal bankernes ledelser i højere grad kunne drages til ansvar ved domstolene, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S), der vil genoprette tilliden til den finansielle sektor
Simon Kollerup har nu igangsat en arbejdsgruppe, der skal finde frem til, hvordan man i højere grad kan holde finansielle virksomheders ledelser erstatnings- og strafferetligt ansvarlige.

Simon Kollerup har nu igangsat en arbejdsgruppe, der skal finde frem til, hvordan man i højere grad kan holde finansielle virksomheders ledelser erstatnings- og strafferetligt ansvarlige.

Sarah Hartvigsen Juncker

24. august 2019

Ledelserne i skandaleramte banker som Capinordic Bank og Roskilde Bank er sluppet alt for nemt fra deres ansvar, når sagerne har været ved domstolene. Og det underminerer befolkningens tillid til den finansielle sektor og til den samfundskontrakt, som det danske samfund hviler på.

Sådan lyder meldingen fra erhvervsminister Simon Kollerup (S), som varsler en hårdere kurs over for de banker, der går over grænsen – og ansvaret skal kunne placeres hos den øverste ledelse.

»Vi har set, hvordan man på ledelsesgangene i de finansielle institutioner, der har stået bag de her sager, rent faktisk står tilbage med en millionbelønning for indsatsen. De burde i stedet stå tilbage med en hård straf for indsatsen,« siger Simon Kollerup.

Han har nu igangsat en arbejdsgruppe, der skal finde frem til, hvordan man i højere grad kan holde finansielle virksomheders ledelser erstatnings- og strafferetligt ansvarlige. Arbejdsgruppen blev aftalt ved hvidvaskpakken i foråret, og ministeren vil nu sikre, at den »så hurtigt som muligt« når frem til en konklusion.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Oluf Husted
David Zennaro og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dette er lige, hvad der mangler. Men hvad med bankaktieselskabets bestyrelse?

Bestyrelsen er bankernes højeste myndighed. Det er jo bestyrelsens, der lægger rammerne, som bankerne skal arbejde indenfor. Det er også bestyrelsen, der løbende kontrollere og godkender, at banken drives efter de af bestyrelsen opstillede koncepter. Og det er også bestyrelsen, der ansætter og fjerner den øverste administrative ledelse.

Og hvis den øverste administrative ledelse ikke driver banken på den måde, som bestyrelsen ønsker, gøres der ganske kort proces. For en ny administrativ ledelse står altid klar i kulissen.

Bjarne Andersen, Birte Pedersen, Karsten Lundsby, Torben K L Jensen, Flemming Berger, Tue Romanow, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Michael Waterstradt, Steffen Gliese, Hans Larsen, Thomas Tanghus, Anne-Marie Krogsbøll, Torben Lindegaard og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Problemet med øget ansvar og straf, til direktør og bestyrelser er: At de færdes i de samme kredse som dommeren, toppolitiker.
Det ser jo ikke godt ud, at gøre livet for sine ligemænd vanskeligere.
Det kunne jo skade ens muligheder for retræte post/job senere hen.

Egon Stich, Bjarne Andersen, Birte Pedersen, Karsten Lundsby, Torben K L Jensen, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Mogens Holme, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel og Hannah Werk anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Netop, Peter Christiansen, det er miseren i sammenblandingen af offentlige og private uddannelser, som sammenlægningerne af uddannelsesinstitutioner har medført. Samt udvidelsen af fagrækken til et utal af specialiserede småuddannelser, der f.eks. blander jura og erhverv.

Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@ Per Christiansen,

Som økonom har jeg selv en baggrund, der også relaterer til både offentlig og privat ansættelse. Og jeg forstår ganske godt din tvivl omkring de kulturelle relationer mellem disse grupper.

Men som jeg ser det, er det altså politikerne, der med lovgivningen sætter grænserne for interessesammenblanding. Og omkring politikernes kulturelle sammenblanding mellem privat og offentlig ansættelse, kan jeg i hvert fald komme i tvivl. - Især fordi mange politikere selv har baggrund i enten jura eller økonomi, og måske netop derfor bliver "blinde" for disse problemer.

Jeg er til gengæld helt sikker på, at dommerstanden nok ved, hvor grænsen går mellem deres erhverv og deres privat-personlige interesser.

Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Jeg kan vanskeligt forestille mig mig en mere nytteløs tilgang til at stoppe bankernes og finansverdenens udnyttelse af deres profitmuligheder end at appellere til deres samfundsmoral.

Problemet er ikke så meget, at disse finansfolk går til grænsen - og nogen af dem langt over grænsen - for det tilladte, men at det politiske system konsekvent og vedvarende har flyttet grænserne for det lovlige gennem liberalisering og deregulering.

Det er liberalistisk orienterede politikere, der har tilladt fusionering af bankvæsen, investringsselskaber, realkredit og forsikring, så markedet er blevet oversvømmet med risikovillig kapital. Det er politikerne, der har tilladt ugennemskuelige finansielle konstruktioner af tvivlsom karakter, som har destabiliseret lånemarkederne og skabt katastrofale bobler på boligmarkederne og aktiemarkederne.

Det eneste svar på finansverdenens uansvarlige og samfundsskadellige virksomhed er kontrol og begrænsning gennem lovgivning. Hvis man er modtagelig for moralprædikener, havner man aldrig i finansverdenens topliga.

Ete Forchhammer , Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Torben K L Jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Forestiller mig at ha' en bordherre der taler om at være "ansvarspådragende"... når jeg havde sundet mig over ordet, kan hænde gængs i andre cirkler end mine, ville jeg nok spørge om hvornår man IKKE er dette dyre ord, "ansvarspådragende"?