Læsetid: 7 min.

»Vi får at vide, at der ikke er behov for os. Det, mener jeg, er decideret forkert«

Antallet af ansøgere til humanistiske uddannelser falder år for år – måske på grund af nedskæringer og den udbredte snak om ledighed og begrænsede muligheder efter studiet, måske på grund af familiemedlemmers evigt tilbagevendende spørgsmål: Hvad kan man bruge det til?
30. august 2019

Information har mødt tre unge, som alligevel har valgt at kaste sig ud i en humanistisk uddannelse – én, der lige er blevet færdig, én, der er midt i uddannelsen, og én, der lige er blevet optaget.

Stinne Ingemann Henriksen, 28 år, har læst dramaturgi på Aarhus Universitet og teater- og performancestudier på Københavns Universitet. Hun blev færdig først i maj.

– Hvorfor søgte du ind på dramaturgi i sin tid?

»Oprindeligt havde jeg tænkt, at jeg måske ville læse psykologi. Men så gjorde jeg op med mig selv, at min interesse for teater ikke skulle være noget, jeg havde ved siden af – det skulle være min levevej. Jeg syntes, det virkede ret usikkert, for jeg tænkte, at der nok ikke er så mange job, men så lod jeg alligevel min interesse bære mit uddannelsesvalg.«

Stinne Ingemann Henriksen.

Sarah Hartvigsen Juncker
»Jeg tror, det gælder for mange af os humanister, at vores uddannelsesvalg er mere interessebåret. Jeg tænkte egentlig ikke så konkret over, hvad jeg kunne bruge min uddannelse til, men at hvis jeg læste noget, der interesserer mig virkelig oprigtigt meget, og som jeg er passioneret omkring, så bliver jeg nok en af de dygtigste til det – og så skal det nok gå. Måske var det lidt naivt.«

»Det var altså min interesse, der styrede mit uddannelsesvalg, og ikke så meget lønnen. Den er jeg kommet til at tænke lidt mere på siden hen. Jeg tror, at det er lønnen, der styrer mere på nogle erhvervsrettede uddannelser. Det er måske en fordom, men jeg forestiller mig, at det er mere sådan på Copenhagen Business School, at de tænker lidt længere og har for øje, at de gerne vil tjene lidt mere i en privat virksomhed for eksempel.«

– Hvilke spørgsmål er du blevet mødt med?

»Jeg bliver altid mødt med: ’Hvad er det, du kan bruge det til?’. Det er også, som om min egen familie og mine venner ikke rigtigt kan huske det, det hænger ikke rigtig ved. De har jo også forestillinger om, at det skulle blive virkelig svært for mig, når jeg blev færdig – at der måske ikke er behov for så mange af os, som vi har uddannet. Især i disse humaniora-bashing-tider.«

»Hvert humanistisk fag bliver udskældt på skift, og man kan mærke det på nedskæringerne. Det har også en mental indvirkning på os humanister. Vi får at vide, at der ikke er behov for os, underforstået at vi ikke har samme værdi som dem med mere hårde, instrumentelle kompetencer. Det, mener jeg, er decideret forkert.«

»Jeg skrev speciale om, hvordan teaterfaglige humanister som mig selv netop godt kan få job uden for kulturområdet og i private virksomheder. Der er virkelig også brug for os, der kan forstå mennesker, som jo er dem, virksomhederne kommunikerer med og sælger deres produkter til. Vi er dygtige kommunikatører, analytikere, gode til at samarbejde og lede. Vi er bare ikke dygtige nok til at oversætte vores kompetencer til andre brancher, fordi vi ikke lærer det på uddannelsen.«

– Hvordan udviklede din opfattelse af uddannelsen sig, mens du læste?

»Vi blev mødt med et mantra om, at det bliver rigtig svært for os at få job. Det var ikke ligefrem motiverende. Jeg kan godt se, at det virkelig er svært at få job, hvis man holder sig inden for den ret snævre branche. Og der har jeg fundet ud af, at det kan godt være, at jeg ikke selv vil være dér. Kulturbranchen er jo også præget af, at det er lavtlønnede og ret prekære, usikre forhold. Det er måske ikke sådan nogle arbejdsforhold, jeg har lyst til at arbejde under. Jeg vil gerne se ud over det, min uddannelse traditionelt orienterer sig mod.«

– Hvilken situation står du i nu?

»Jeg søger mange forskellige job, både kulturfaglige og kommunikations- og projektlederstillinger i private firmaer, så håber jeg, at der er nogle virksomheder, som også kan se værdien af en humanist som mig. Jeg holder modet oppe, fordi jeg oprigtigt tror på, at der er behov for sådan en som mig på arbejdsmarkedet, måske kræver det bare mere, før virksomhederne opdager det. Mit håb er, at de humanistiske uddannelser højner deres faglige selvtillid. Arbejdsmarkedet har brug for passionerede, kreative og innovative medarbejdere – præcis som humanister kan være. Humanisterne skal ikke være så ydmyge, vi skal tale os selv op. Det tror jeg, de er dygtigere til på andre mere erhvervsrettede uddannelser. Jeg håber, at flere humanister kan se den høje værdi, deres kompetencer kan have for erhvervslivet.«

Stine Grønhøj Andersen, 26 år, læser musikvidenskab med tilvalg i religionsvidenskab på Københavns Universitets Søndre Campus.

– Hvorfor valgte du at læse musikvidenskab?

Stine Grønhøj Andersen.

Sarah Hartvigsen Juncker
»Jeg besluttede mig for, at jeg jo ikke kan vide, hvordan det hele ser ud efter min uddannelse, så lod jeg være med at tænke på jobmuligheder, men bare på det jeg allerhelst vil. Jeg startede faktisk med at læse interkulturel markedskommunikation på Copenhagen Business School, men der passede jeg slet ikke ind, så jeg var sikker på, at jeg skulle over i den humanistiske verden efter det. Det handlede jo nærmest ikke om kultur, men om markedsstrategier. Det var slet ikke noget for mig.«

»Da jeg skulle vælge tilvalg, sagde alle: ’Man skal vælge noget, der er jobmuligheder i’. Men jeg tænkte: Det er jo ikke noget af det, jeg gider læse. Så jeg valgte religion, og det er jeg bare virkelig glad for.«

– Hvad siger folk til, at du læser musikvidenskab?

»De spørger for eksempel, hvorfor jeg ikke læser på musikkonservatoriet. Jeg svarer dem, at jeg synes, man får en mere ’hel’ uddannelse på musikvidenskab. Hvis jeg havde valgt konservatoriet, havde jeg nærmere specialiseret mig i ét instrument, men på musikvidenskab lærer jeg både om musikteori, at være en god korlærer, bandleder, om musikhistorie og musikantropologi. Jeg får en meget bred palette af kompetencer.«

– Hvad forestiller du dig, at din uddannelse skal føre til?

»Et underviserjob. Jeg arbejder også som gymnasielærer og studerer på halvtid for at have tid til at undervise. Jeg har egentlig ret mange forskellige job i tankerne, når jeg er færdig, og jeg synes, min uddannelse giver mig ret mange redskaber. Vi arbejder for eksempel med ledelse, pædagogik, at tale foran folk og at kommunikere. Det kan jeg allerede mærke, at jeg bruger rigtig meget. Jeg tror, vi bliver nogle virkelig gode formidlere.«

»Når jeg er færdig, tror jeg, at jeg vil fortsætte med at være gymnasielærer. Måske søger jeg efterskole- og højskolestillinger, og måske uddanner jeg mig som yogainstruktør ved siden af. Jeg tror ikke, alle mine medstuderende har helt så positive forhåbninger, for vi er blevet tudet ørene fulde af, at der ikke er nogen gymnasielærerjob, og det er det, som mange af os gerne vil have. Men nu er der kommet en ny regering, og de har snakket om, at de vil gøre noget for flere lærestillinger på gymnasierne.«

Lara Osorio, 21 år, starter på Østeuropastudier (Russisk) på Københavns Universitet 1. september.

– Hvorfor har du valgt at læse russisk?

Lara Osorio.

Sarah Hartvigsen Juncker
»Jeg har haft en personlig tilknytning til Østeuropa gennem de folk, jeg mødte, da jeg gik i gymnasiet på IB (International Baccalaureate, red.). Jeg er selv fra Brasilien, men så boede jeg sammen med en russer i et år, og vi opdagede, at vi virkelig havde mange ting tilfælles. Det var underligt at være fra to så forskellige steder i verden og så mødes i Danmark og finde så mange ligheder.«

»Når jeg fortæller folk, at jeg har valgt at læse russisk, tænker de: ’Okay, hvorfor?’ De bliver overraskede. Når de ved, at jeg taler flere sprog, bliver de især overraskede over, at jeg kaster mig ud i at lære russisk. Det er jo et helt andet alfabet og nogle helt andre udtalemåder.«

»Jeg er virkelig spændt på at starte, og jeg er ved at indstille mig på, at det er det, de næste tre år kommer til at gå med.«

– Har du oplevet såkaldt humaniora bashing?

»I min omgangskreds er der rimelig stor opbakning til de humanistiske fag – især dem, der handler om sprog og kultur.«

»Jeg tror, at min omgangskreds, ligesom jeg selv, frygter, at værdierne i de humanistiske fag ikke kommer til at være en så stor ting i fremtiden – at det hele bliver meget robotagtigt og firkantet. Det er så vigtigt at have kulturforståelse i den verden, vi lever i nu.«

»Snakken om ledighed har jeg en meget afslappet indstilling til. Det løser sig nok. Min interesse for faget, for russisk kultur og Rusland er stor nok til, at jeg gerne vil tage det videre.«

– Hvad forestiller du dig, at din uddannelse kan føre til?

»Jeg håber på at kunne arbejde i Rusland og på Balkan. Jeg drømmer om at have en positiv indflydelse på forståelsen mellem for eksempel Rusland og Danmark – at styrke udsynet med kulturprojekter. Det er det kulturelle, jeg interesserer mig for. Det er kun, hvis man kan russisk, at man kan komme tæt på folk i Rusland.«

»Jeg aner ikke, hvem det er, der ellers vælger at læse russisk. Når jeg læser om, hvad andre, der har læst russisk, laver, er det meget ambassadearbejde og tolkning – men det er faktisk ikke det, der interesserer mig. Jeg vil lave noget, hvor jeg kommer tættere på mennesker i mere konservative dele af verden. Det lyder måske meget abstrakt, men det er det, jeg forestiller mig.«

»Sprogkandidater er for mig humanioras cand.polit.’er og cand.scient.pol.’er: De tilbyder en meget bred humanistisk dannelse, som kan bruges til ekstremt meget i kraft af deres sproglige, litterære, kulturelle og historiske dimensioner,« lyder det fra Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet.
Læs også

Studiestart 2019

Man skal vælge sin kampe med omhu – men der er masser af kampe at kæmpe som studerende. Klimakampen f.eks. I tillægget ’Studiestart’ kan du møde aktivister fra Den Grønne Studenterbevægelse og høre, hvorfor de er gået ind i klimakampen. Og du kan også møde humanister og velfærdsmedarbejdere, der har trodset deres fags omdømme og er vilde med det, de laver.

Andre artikler i dette tillæg

  • Sprogfagene svinder ind, og det udfordrer vores verdenssyn

    30. august 2019
    Igen i år er sprogfagene hårdt ramt af lave optagelsestal på de videregående uddannelser, som blandt andet kommer som følge af mange års negativ italesættelse af sprogfagene, lyder kritikken fra fagfolk. S-regeringen er klar til at tage en »dialog« med universiteterne
  • »Vi humanister har glemt vores værdi og solgt os selv for billigt«

    30. august 2019
    Humaniora kæmper stadig med faldende optag og højere arbejdsløshed end andre fagområder. Men mange af vores moderne samfunds udfordringer – uanset om de handler om teknologi, klimakrise eller politisk ekstremisme – kræver faktisk humanistiske løsninger, påpeger forskere
  • Velfærdsuddannelser kan ikke tales op, men arbejdsvilkårene kan gøres bedre

    30. august 2019
    Der er hårdt brug for flere lærere, pædagoger og andre velfærdsmedarbejdere. Alligevel søger færre unge ind på uddannelserne til især lærer og pædagog. Fravalget skyldes især dårligere arbejdsvilkår og detailstyring i det offentlige, påpeger eksperter. Derfor nytter det ikke at blive ved med at lave om på uddannelserne eller tale dem op
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu