Læsetid: 4 min.

»Man kunne have forventet at se en lidt gladere finansminister, for det er egentlig ret gode nyheder«

VLAK-regeringen har efterladt sig ubetalte regninger på 3,5 milliarder kroner i 2020, lyder det i Finansministeriets økonomiske redegørelse. Eksperter undrer sig dog over, at fokus ikke mere er på den gode nyhed, at der fra 2025 vil være 7,5 milliarder kroner mere at gøre godt med, end hidtil forventet
Finansminister Nicolai Wammen (Socialdemokratiet) præsenterede tirsdag regeringens servicetjek af de offentlige budgetter. »Den tidligere regering har efterladt en meget stor regning, som vi skal finde på næste års budget. Dyre afgiftslettelser er ikke betalt. Vigtige opgaver i vores politi og skattevæsen skal løses. Det er penge, vi så ikke kan bruge på at forbedre vores velfærd,« sagde han blandt andet.

Finansminister Nicolai Wammen (Socialdemokratiet) præsenterede tirsdag regeringens servicetjek af de offentlige budgetter. »Den tidligere regering har efterladt en meget stor regning, som vi skal finde på næste års budget. Dyre afgiftslettelser er ikke betalt. Vigtige opgaver i vores politi og skattevæsen skal løses. Det er penge, vi så ikke kan bruge på at forbedre vores velfærd,« sagde han blandt andet.

Mads Claus Rasmussen

28. august 2019

En vej- og en energiafgift, som den tidligere VLAK-regering ikke nåede at føre ud i livet, og treårige bevillinger til politi og skat, som udløber næste år. Det er nogle af minusserne i Finansministeriets nye økonomiske redegørelse.

Alt i alt har den tidligere regering efterladt 3,5 milliarder kroner i ubetalte regninger til næste år, som finansminister Nicolai Wammen kaldte det på tirsdagens pressemøde.

»Vores servicetjek viser desværre, at den tidligere regering har efterladt en meget stor regning, som vi skal finde på næste års budget. Dyre afgiftslettelser er ikke betalt. Vigtige opgaver i vores politi og skattevæsen skal løses. Det er penge, vi så ikke kan bruge på at forbedre vores velfærd, og det gør opgaven sværere, at Lars Løkke Rasmussens regering ikke udviste rettidig omhu,« sagde Nicolai Wammen.

Senioranalytiker i tænketanken Krake, Niels Storm Knigge, mener, at det handler mere om en rituel øvelse, hvor den nytilkomne regering gør rent bord økonomisk, end om overraskende store regninger.  

»En ny regering vil helst ikke have skyld for underskud, der ikke er kommet på deres vagt, derfor er det en forståelig proces, som gentager sig hvert fjerde år,« siger han og tilføjer, at tidligere finansministre som Bjarne Corydon og Claus Hjort Frederiksen er kommet med lignende udmeldinger. 

På lidt længere sigt viser Finansministeriets kasseeftersyn, at der er god grund til optimisme for den offentlige økonomi. Fra 2025 er det såkaldte økonomiske råderum, som politikerne har at gøre godt med, øget med fem milliarder kroner blandt andet fordi der kommer flere danskere i den arbejdsdygtige alder.

Antallet af ældre og børn viser sig desuden at falde i den nyeste befolkningsanalyse. Det betyder, at det demografiske træk, som det hedder, vil koste statskassen 2,5 milliarder kroner mindre end hidtil antaget.

»Man kunne have forventet at se en lidt gladere finansminister, for det er egentlig ret gode nyheder, at råderummet er blevet større, og det demografiske træk er blevet mindre,« siger Niels Storm Knigge.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der er professor i offentlig økonomi på Københavns Universitet, er enig:

»Det er da en fantastisk nyhed. For flere af de velfærdstiltag, regeringen har foreslået, er det jo ikke vigtigt, om de bliver indført lige nu, og kasseeftersynet viser, at der er 7,5 milliarder kroner mere på sigt. Så det giver et unødigt negativt billede af økonomien, hvis man kun fokuserer på et underskud i 2020.«

Før valget var forskellen mellem det økonomiske råderum og den demografiske udvikling lig nul. Og selv om økonomien også skal hænge sammen i 2020 og 2021, så handler det mere om teknik, for det der dikterer finanspolitikken er råderummet og den strukturelle saldo på statens finanser, og saldoen er den samme, mens råderummet er blevet væsentligt større, forklarer Niels Storm Knigge:

»Manøvrerummet for regeringen er altså blevet 7,5 milliarder kroner større, og det gør det da lidt sjovere, at der rent faktisk ser ud til at være finansiering til nye tiltag, som for eksempel tilbagetrækningsaftale og minimumsnormeringer.«

At der er 3,5 milliarder kroner mindre i 2020 er altså af mindre betydning, og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen mener, at det er forkert at bruge udtrykket ubetalte regninger. Den største post skyldes nemlig, at politikerne har lavet treårige ekstrabevillinger til eksempelvis SKAT, politi og anklagemyndighed, som udløber næste år:

»Jeg har altid syntes, det var tåbeligt, at man vedtager en ekstrabevilling i tre år, og så står man med et fald, hvis man ikke vedtager noget nyt. Men hvis vi ikke fortsætter med ekstrabevillinger til SKAT, så går det helt agurk, så alle har vidst, at der var behov for flere penge her. Det burde ikke være nogen overraskelse.«

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen påpeger dog, at der også er poster i S-regeringens kasseopgørelse, som man kunne have forventet var blevet ført ud i livet. Eksempelvis en midlertidig energiafgift vedtaget i 2018, som skulle have givet statskassen cirka en milliard i ekstraindtægter i 2020.

»Udgangspunktet er, at pengene mangler, men man kan muligvis stadig nå at indføre den afgift og sige: Hov, vi vedtog de her ting sammen, og nu står vi i den kattepine, at vi mangler 3,5 milliarder kroner, så nu må vi løse det sammen« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Mørke skyer forude

Set i internationalt perspektiv er der også mørke skyer forude for dansk økonomi med Brexit, faldende økonomisk vækst i Tyskland og risiko for overophedning af økonomien.

Finansministeriets vurdering er dog, at dansk økonomi fortsætter med moderat vækst i år og næste år.

Hans Jørgen Whitta-Jakobsen mener ikke, det er for positiv en vurdering af dansk økonomi, men påpeger, at det er forbundet med stor usikkerhed:

»Alle ved, at konjunkturerne i dansk økonomi kan svinge afhængigt af Brexit, handelskrig mellem Kina og USA og politisk kaos i Italien, men ingen ved, hvad sandsynlighederne for de ting er, eller hvad det præcist vil betyde. Det kan sagtens være, at væksten bliver endnu lavere, men det her er et meget godt gennemsnitsskøn for dansk økonomi.«

Niels Storm Knigge kunne godt have ønsket sig lidt mere forsigtighed i Finansministeriets vurdering af dansk økonomis vækstrater, men påpeger også, at det er meget usikkert.

»Om væksten er 1,3 eller 1,6 procent er ligegyldigt for hr. og fru Danmark. Danske forbrugere afdrager på deres gæld og er svære at få til at bruge penge, så vi står i en helt anden situation end før finanskrisen. Men det er klart, at kommer der et hårdt Brexit, vil det gå ud over dansk økonomi, men det handler mere om handel end om en reel finanskrise,« siger senioranalytikeren.

Man kan håbe, at Frederiksen og Wammen griber chancen for allerede i efteråret at slå sig fast som et velfærdspolitisk power couple, skriver debatredaktør Gry Inger Reiter.
Læs også
Nicolai Wammen har fået en utroligt svær opgave. Han skal både udfordre modellerne og udvikle dem til et højere niveau. Hvis regeringens reformambitioner og den grønne omstilling af økonomien skal realiseres, er det vigtigt at han lykkes med begge dele.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Hele spørgsmålet om, hvad der er og ikke er, er jo blot baseret på bestemte forestillinger om, hvordan penge skaffes til veje i samfundet.

Eva Schwanenflügel, Ivan Breinholt Leth, Carsten Mortensen, Torben Skov og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Dårlig overskrift. Det fede ved at være Finansminister, er jo netop retten til aldrig at løfte sig højere end: "Vi har for øjeblikket visse udfordringer med at bevare pessimismen."

Christian De Thurah

Sangen om, hvordan den foregående regering ødelagde økonomien, hører vi, hver gang der kommer et regeringsskifte. Det ligner mest af alt en dårlig undskyldning for ikke at opfylde sine valgløfter. Dårlig, fordi rigets økonomiske tilstand ikke burde komme bag på en ny regering, der jo som regel selv har været med til at vedtage udgifterne, mens den var i opposition.
Det er ret ynkeligt.

Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Ivan Breinholt Leth, Bjarne Bisgaard Jensen, Martin Rønnow Klarlund og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Sølle 3 mia. - krads dog de over 100 mia. ind som danskerne skylder stat og kommuner.

Bjarne Andersen, Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Den nye finansminister afspiller den gamle, slidte melodi om den fiktive statskasse. Når man tror, at staten fungerer ligesom en privat husholdning - penge ind i 'kassen' før man kan bruge penge - sluger man råt myten om statskassen. I en moderne kapitalistisk økonomi, findes der ikke nogen statskasse, Der findes elektroniske penge som cikulerer i computerbaserede systemer. Problemet er, at staten har afgivet magt over disse systemer, og overladt 95 procent af pengeskabelsen til den finansielle sektor. Hvorfor ikke tage konsekvensen og kalde finansministeriet for husholdningsministeriet, når man vedholdenden kolporterer løgnen om statskassen, som borgernes penge skal flyde ind i, før staten kan afholde sine udgifter?
https://arbejderen.dk/indland/resultat-af-regeringens-kasseeftersyn-blev...

Steen K Petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ebbe Overbye, Bjarne Andersen, Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Eva Kjeldsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Steffen Gliese
27. august, 2019 - 21:30
Det er ikke blot “baseret på bestemte forestillinger om, hvordan penge skaffes til veje” men også på de begrænsninger for at skaffe penge til veje, som politikerne selv har fundet på, og som de stiltiende har besluttet at betragte som naturlove. Ingen økonom og ingen politiker stiller spørgsmåltegn ved disse selvopfundne begrænsninger – heller ikke på venstrefløjen – og ingen journalist spørger dem om, hvor pengene egentlig kommer fra. De selvopfundne begrænsninger er: Privatiseringen af pengeskabelsen, tilslutningen til finanspagten og kronens binding til euroen. Og sidst med ikke mindst adskillelsen af regering (finansministerium) og nationalbank. En adskillelse, som det i praksis er umuligt at forstå realiteten af. Hvornår har man sidst hørt om en nationalbank, som har nægtet at købe de obligationer, som finansministeriet udsteder?

Steen K Petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Eva Kjeldsen anbefalede denne kommentar

@Eva Schwanenflügel og Ivan Breinholt Leth, for nu at udtrykke mig på samme abstraktionsniveau som I tilsyneladende befinder jer på: Nej, statskassen er ikke nogen myte. Den står i Finansministeriet (Kancellibygningen) - og hvis man kigger godt efter, vil man se, at den er tom. Hvad viser det om Danmarks finanser?

Ivan, "..adskillelsen af regering (finansministerium) og nationalbank. En adskillelse, som det i praksis er umuligt at forstå realiteten af." Der er nok muligt, at du ikke kan, men alle universitetsøkonomer forstår den adskillelse, og ikke mindst nødvendigheden og konsekvenserne af adskillelsen. Og skulle der alligevel være en enkelt, som ikke forstår eller husker adskillelsen og begrundelsen for den, burde han/hun have sit eksamensbevis mortificeret.

Eva, begynd du bare på at omkalfatre det, du kalder Finansministeriets absurde regnemodeller. Det er da helt indlysende, at du - muligvis med en hjælpende hånd fra fantasifulde Ivan - kan gøre det bedre end Finansministeriets økonomer, økonomiprofessorer m.fl. Ha-ha...

Ivan Breinholt Leth

Og mht. de absurde regnemodeller, så blev de allerede for knap 20 år siden latterliggjort og betegnet som absurde af nobelprimodtageren i økonomi Joseph Stiglitz: “In some of the universities from which IMF hires regularly, the core curricula involves models in which there is never any unemployment. After all, in the standard competitive model... demand always equals supply. If the demand for labor equals supply, there is never any involuntary unemployment. Someone who is not working has evidently chosen not to work. In this interpretation, unemployment in the Great Depression, when one out of four people was out of work, would be the result of a sudden increase in the desire for more leisure.” Dette er blot en side af den absurde udbudsøkonomi, som Stiglitz her påpeger. Der er mange andre. Jeg kan ikke citere hele Stiglitz' kritik, men kun opfordre til at læse videre i “Globalization and its Discontent fra s. 131. Stiglitz' analyse er ret underholdende, og visse økonomers virkelighedsfjerne forestillinger ville blot være til at skraldgrine af, hvis ikke disse forestillinger ikka havde så stor indflydelse på den førte økonomiske politik i stort set hele verden.
Jeg kan også anbefale Enhedslistens publikation: Den politisk regnemaskine. Det er seriøs kritk og kompetent analyse.

Ivan Breinholt Leth

Statskassen eksisterer, hævder Winther. Kan vi få en forklaring på, hvordan man lægger elektroniske penge i en kasse?