Interview
Læsetid: 5 min.

Grønlandske politikere: Grønlands interesserer skal tilgodeses i det storpolitiske spil om Arktis

Donald Trump skal under sit besøg i Danmark mødes med Grønlands landsstyreformand Kim Kielsen. Information har spurgt tre grønlandske politikere, hvad de mener bør stå øverst på dagsordenen
Arktis er på det seneste er rykket højt op på den amerikanske dagsorden. Den globale konkurrence med Rusland og Kina udgør ifølge Trump-regeringen »den største langsigtede udfordring for amerikansk sikkerhed og velstand«. Og i den forbindelse er Arktis en vigtig arena med »direkte implikationer for USA’s nationale sikkerhedsinteresser«.

Arktis er på det seneste er rykket højt op på den amerikanske dagsorden. Den globale konkurrence med Rusland og Kina udgør ifølge Trump-regeringen »den største langsigtede udfordring for amerikansk sikkerhed og velstand«. Og i den forbindelse er Arktis en vigtig arena med »direkte implikationer for USA’s nationale sikkerhedsinteresser«.

Indland
2. august 2019

USA’s tilstedeværelse i Grønland skal give afkast

Vittus Qujaukitsoq, minister for finanser og nordiske anliggender

– Hvad håber du, at Grønland får ud af Donald Trumps besøg?

»Jeg mener, at der er tre ting, som Grønland skal have afklaret i forbindelse med besøget, som alle handler om at fremhæve, at det amerikanske militærs tilstedeværelse i Grønland skal give afkast for det grønlandske samfund.«

»For det første skal Thule Air Base kunne eksistere sammen med det civile lokalsamfund. Det gør den ikke i dag, for man postulerer hele tiden, at der på grund af basens militære formål ikke kan gennemføres eller drives civile aktiviteter på den.«

»Det andet spørgsmål handler om servicekontrakten for basen. Den næste kontrakt skal indgås i 2021, og med den bør Grønland have fortrinsret til at byde på en hvilken som helst opgave under det amerikanske militær på Grønland. I Alaska giver man inuitlokalsamfundene fortrinsret. Det må også gælde for Grønland.«

»Og det tredje spørgsmål, der skal afklares, er, at USA erkender et medansvar for miljøoprydning. USA har afsat 100 millioner dollar til miljøoprydning i Canada for tidligere militærinstallationer, og vi forventer et lige så stort amerikansk engagement og ansvarstagen i Grønland.«

– Hvad er det vigtigste sikkerhedspolitiske spørgsmål i forhold til Arktis?

»Arktis forbliver et vigtigt fokusområde, og det er jo ikke kun i relation til nordvestpassagen, men også i forhold til naturressourcerne. Der er brug for at blive taget forholdsregler, der både beskytter miljø og ressourceudnyttelse på en forsvarlig måde.«

– Er I interesseret i et tættere samarbejde med USA?

»Jo, men det er jo ikke nok, at Grønland benyttes til militære formål med videre, uden at der kommer noget godt tilbage til Grønland. Sådan fungerer verden jo ikke. Danmark har haft gavn af USA’s tilstedeværelse i Grønland. Det er sket hen over hovedet på os. Så nu må fordelene komme befolkningen og Grønland til gode.«

FAKTA: USA’s interesser i Arktis

  • Når præsident Donald Trump ikke bare skal mødes med statsminister Mette Frederiksen, men også Grønlands landsstyreformand, Kim Kielsen, hænger det sammen med, at Arktis på det seneste er rykket højt op på den amerikanske dagsorden.
     
  • Den globale konkurrence med Rusland og Kina udgør ifølge Trump-regeringen »den største langsigtede udfordring for amerikansk sikkerhed og velstand«. Og i den forbindelse er Arktis en vigtig arena med »direkte implikationer for USA’s nationale sikkerhedsinteresser«. Det fremgår af det amerikanske forsvarsministeriums nye Arktis-strategi fra juni i år.
     
  • Geografisk udgør Arktis en potentiel rute for angreb på USA. Dertil kommer den amerikanske regerings forventning om, at den smeltende is vil medføre en »overflod« af økonomiske muligheder i form af råstoffer og nye skibsruter.
     
  • »De arktiske søruter kan blive det 21. århundredes svar på Suez- og Panamakanalerne,« sagde den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo ved et møde i Arktisk Råd i maj.
     
  • Selv om den »umiddelbare« sandsynlighed for en konflikt i Arktis vurderes som »lav«, er der »visse problematiske strategiske trends«, som »i stigende grad« gør regionen »usikker«, skriver Pentagon i sin Arktis-strategi.
     
  • Det handler blandt andet om »øget militær aktivitet«. Rusland har ifølge Pentagon gradvis styrket sin tilstedeværelse i regionen, bl.a. gennem oprettelse af nye militære baser langs den arktiske kystlinje og renoveringer af gamle lufthavne, ligesom landet arbejder på at etablere luftforsvar og missilsystemer.
     
  • Kinas tilstedeværelse er »mere begrænset«, men Trump-regeringen er bekymret over udstationeringen af to kinesiske isbrydere, som »kan understøtte en fremtidig styrket kinesisk militær tilstedeværelse i Ishavet, herunder potentielt indsættelse af ubåde i regionen«. Trump-regeringen er også bekymret over kinesiske investeringer i Arktis, som den ser som et forsøg på at sikre sig indflydelse over regionen.

Vi vil øge samhandlen med USA

Pele Broberg, medlem af Grønlands Landsting for partiet Partii Naleraq

– Hvad håber I at få ud af Trumps besøg?

»Selv om vi ikke sidder i regering, håber vi, at landsstyreformand Kim Kielsen indbyder alle partiers formænd til en debat om, hvad han skal overbringe af prioriterer og budskaber til Trump. Det er vigtigt, at Trump forstår, at selv om Partii Naleraq ønsker selvstændighed fra Danmark, så betyder det ikke, at vi vil ud af NATO. Selvfølgelig ikke. Men der er brug for en udvikling af vores land, hvor vi selv får mulighed for at tage ansvar og lærer at lave diplomati med de store drenge. Selvfølgelig hellere med USA end med Kina og Rusland. Vi har ingen intentioner om at afvikle vores samarbejde med USA. Det er vigtigt, at Trump ved det, så han ikke bekymrer sig unødigt om indblanding fra den kinesiske regering. Selv om vi i Grønland kan være nødt til at acceptere, at vi bliver legeplads for stormagterne, ønsker vi at minimere spændingerne.«

– Er I interesserede i et tættere samarbejde med USA?

»Økonomisk har Grønland kun bloktilskud og fiskeri at støtte sig op ad. Så vi har brug for penge til områder som uddannelse, bolig- og socialpolitik. Mit klare budskab er, at jeg gerne vil øge samhandlen med USA. Både i forhold til vidensflow, som er nødvendigt for udviklingen i ethvert land. Men også så vi kan handle mere med hinanden, også på kredit. Det har især Grønland brug for.«

– Hvad mener I om Trumps skepsis over for klimaforandringerne?

»Grønland bidrager ikke selv til klimaforandringerne med særligt store udledninger, men vi bliver hårdt ramt, eksempelvis i forhold til den grønlandske befolknings jagt og fiskeri, der påvirkes af det ændrede klima. Så når Kim Kielsen mødes med Trump, håber vi, at han holder USA til ilden i forhold til klimaet og viser præsidenten, hvad klimaforandringerne gør ved Grønland.«

Klimaforandringerne skal tages meget seriøst

Múte Bourup Egede, formand for Inuit Ataqatigiit

– Hvad håber I at få ud af Trumps besøg?

»Det er vigtigt at fokusere på, at Grønlands interesser bliver tilgodeset i det store internationale spil om Arktis. Vores interesser er først og fremmest at bekæmpe den øgede militarisering i Arktis, som burde være et fredeligt område. Herudover burde det grønlandske folk få mere ud af den amerikanske tilstedeværelse i vores land. Men lige nu er der omkring 200 steder, hvor der skal ryddes op efter amerikanerne. Det har de ikke rørt en finger i forhold til endnu. Både Danmark og USA har lukreret på de aftaler, der har været indgået med Grønland, men vi skal altid leve med konsekvenserne.«

– Hvad tænker I om Kinas og Ruslands øgede interesser og aktivitet i Grønland og Arktis?

»Vi mærker tydeligt den voksende interesse fra alle stormagterne. Men Arktis er også et af de få steder i verden, hvor der er rigdomme i undergrunden, som måske ikke er berørt endnu. Og så har klimaforandringerne skabt nye sejlruter i regionen, som kan ændre hele verdenshandlen. Det er altså et intenst magtspil, Grønland er havnet i, og vi skal tænke os grundigt om i forhold til, hvad vi vælger at deltage i.«

– Hvad er din holdning til Trumps skepsis over for klimaforandringerne?

»Det er en bekymrende attitude. Ikke mindst, at amerikanerne ikke vil deltage i Arktis Råd, når det drejer sig om klimaspørgsmålet, som jo berører også grønlændere rigtig meget. Klimaforandringerne skal tages meget seriøst. Det er Kim Kielsen nødt til at påpege, når han møder Trump.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lars N. Jensen

Ud over det militære, så er Trumps og amerikanernes interesse for Grønland formodentlig mineraler. Især REE (sjældne jordarter) som Kina har næsten monopol på.

Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Den netop afgåede udenrigsminister, Anders Samuelsen, hævdede, at han var Danmarks hidtil bedst kvalificerede udenrigsminister. Det kan man stille berettigede spørgsmålstegn ved. Der er derimod imidlertid ingen tvivl om, at niveauet er faldet siden.