Læsetid: 8 min.

»Vi humanister har glemt vores værdi og solgt os selv for billigt«

Humaniora kæmper stadig med faldende optag og højere arbejdsløshed end andre fagområder. Men mange af vores moderne samfunds udfordringer – uanset om de handler om teknologi, klimakrise eller politisk ekstremisme – kræver faktisk humanistiske løsninger, påpeger forskere
Humaniora er klar til en ny guldalder, men »der mangler ambitiøse fortællinger om humanioras gennemslagskraft. Det er en misforståelse, at verden kun drives frem af teknologi og økonomi. Mange af vores udfordringer i dag er humanistiske,« siger David Budtz Pedersen, der er professor mso (professor med særlige opgaver, red.) på Aalborg Universitet.

Humaniora er klar til en ny guldalder, men »der mangler ambitiøse fortællinger om humanioras gennemslagskraft. Det er en misforståelse, at verden kun drives frem af teknologi og økonomi. Mange af vores udfordringer i dag er humanistiske,« siger David Budtz Pedersen, der er professor mso (professor med særlige opgaver, red.) på Aalborg Universitet.

Jakob Dall

30. august 2019

Når titusindvis af nye danske studerende i disse uger tager plads i et forelæsningslokale for første gang, vil andelen, som skal starte på en humanistisk uddannelse, være den mindste i mange år.

De seneste fem år er optaget på humaniora faldet med 25 procent i Danmark, til trods for at det samlede antal studerende er steget. Udviklingen er den samme i USA, hvor andelen af humanistiske studerende er faldet fra 17 procent i 1960’erne til blot omkring seks procent i dag.

Det er heller ikke lige frem, fordi humanvidenskaberne har været udsat for god branding. I løbet af 2010’erne beskrev diverse produktivitetskommissioner og kvalitetsudvalg for uddannelse, hvordan unge bør vælge de såkaldte STEM-uddannelser inden for naturvidenskab og teknologi, fordi de har højere løn og lavere ledighed end humaniora.

Ligeledes har de seneste års dimensionering af uddannelsessystemet, hvis formål er at »understøtte en bedre sammenhæng mellem studievalg og beskæftigelsesmuligheder«, ramt de humanistiske fag særligt hårdt.

Også de private fonde, som finansierer en stor andel af dansk forskning, er tilbageholdende med at tildele humaniora midler. Fra 2012 til 2014 gik kun 2,4 procent af fondenes samlede bevillinger til humanistisk forskning, mens sundhedsvidenskab fik knap halvdelen af den videnskabelige pengepulje.

Nedprioriteringen af humaniora kan forekomme paradoksal i en tid, hvor nogle af de største globale udfordringer er menneskeskabte. Uanset om det handler om klimakrisen eller voldelig højrepopulisme er menneskelig adfærd både årsagen og løsningen.

Endvidere konkluderede en rapport fra World Economic Forum i Davos i 2016, at de mest efterspurgte jobkompetencer i 2020 forventes at være evnerne til kompleks problemløsning, kritisk refleksion og kreativitet. Alt sammen humanistiske dyder.

»Tiden er klar til en ny guldalder for humaniora,« som David Budtz Pedersen udtrykker det.

Han er professor mso (professor med særlige opgaver, red.) på Aalborg Universitet og leder sammen med professor Frederik Stjernfelt forskningscenteret Humanomics, som arbejder med at kortlægge den samfundsmæssige værdi af humanvidenskaberne.

»Men der mangler ambitiøse fortællinger om humanioras gennemslagskraft. Det er en misforståelse, at verden kun drives frem af teknologi og økonomi. Mange af vores udfordringer i dag er humanistiske,« fortsætter han.

Kritik fra socialisterne

Kritikken af humaniora er ikke ny, men faktisk lige så gammel som humaniora selv. Allerede da oplysningsfilosofferne i 1700-tallet udfordrede kirkens autoritet og de metafysiske forestillinger om verden og i stedet gav mennesket en central plads i videnskaben, blev det mødt med skepsis og modstand fra præster og magthavere.

Men den aktuelle kritik af humaniora som nyttes- eller brødløs kommer oprindeligt fra socialisterne, der i starten af 1900-tallet kritiserede den videnskabelige disciplins »skidtvigtige livsfjernhed,« som forfatter og medlem af Danmarks Kommunistiske Parti Otto Gelsted formulerede det.

For hvad nytter det at forstå verden teoretisk, når folk sulter og forarmes?

I stedet for klassisk humanistisk dannelse efterspurgte socialisterne en mere aktivistisk humanisme, der var rodfæstet i arbejderklassen og kæmpede for det klasseløse samfund, fortæller Esther Oluffa Pedersen, som er lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet.

»Ambitionen var altså at give humaniora en mere direkte virkning i samfundet. Det er meget tilsvarende kritikken i dag, som netop også går på humanvidenskabernes manglende anvendelsesværdi,« siger hun.

Samme tankegang prægede ’fra forskning til faktura’-dogmet, som Venstres tidligere videnskabsminister Helge Sander stod bag. Men den økonomistiske tilgang til videnskab underminerer humaniora, mener Esther Oluffa Pedersen.

»Videnskab, som kun er samtidsorienteret, fordi det skal skabe værdi lige nu og her, er ikke i stand til at se ordentligt kritisk på sin samtid. Det kræver historisk kendskab. Hvis vi får udvandet humanistiske studier til kun at skabe arbejdsmarkedsparate kandidater, så mister faget det, som ellers burde være det primære bidrag til den enkelte studerende og samfundet: En kritisk refleksionsevne,« siger hun.

Uddannelsesfakta

  • 65.714 Så mange ansøgere er i år blevet optaget på en af landets videregående uddannelser. Det er det næsthøjeste antal nogensinde.
  • 6.071 er blevet optaget på humaniora. Det er fem procent mindre end i 2018 og det laveste antal i fem år.
  • 82 procent er blevet optaget på deres førsteprioritet. Ansøgerne har i gennemsnit søgt 2,7 forskellige uddannelser.

Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet.

Også David Budtz Pedersen oplever, at humanvidenskaberne pludselig skal bevise deres økonomiske værd, hvilket ikke tidligere har været en del af opgaveporteføljen.

»Humaniora har ikke traditionelt leveret kandidater til erhvervslivet, men primært til de samfundsbærende institutioner som skoler, museer, biblioteker og andre steder i den offentlige sektor. Men der er sket store skred med globaliseringen, finanskrisen og udviklingen fra velfærds- til konkurrencestat. Det har skabt et nyt pres på humaniora,« siger han.

Det kræver en omstilling af humanvidenskaberne, der har været lidt for længe undervejs, mener David Budtz Pedersen. Humaniora har ifølge ham ikke været lige så god til at påvise sin samfundsværdi som eksempelvis naturvidenskab. Men han vil ikke kalde det en krise.

»For nye studerende, der oplever, at humaniora har et dårligt rygte, fordi området nedprioriteres og beskyldes for at være irrelevant og verdensfjernt, er det klart, at det kan opleves som en krise. Men jeg vil nærmere kalde det en tilpasningsøvelse for humaniora. For selvfølgelig har samfundet brug for de humanistiske kompetencer.«

Humaniora skaber også værdi

I Silicon Valley, eksempelvis, har man fået øjnene op for humanioras potentiale og nødvendighed i den teknologiske udvikling. Både Google og Facebook har ansat antropologer og adfærdsdesignere til at medtænke den menneskelige faktor i deres tjenester. Ligesom det prestigefyldte Stanford University har oprettet et nyt forskningscenter, Institute for Human-Centered AI, der fusionerer humanistiske og tekniske kompetencer.

Sager som skandalen om Cambridge Analytica og det kinesiske regimes brug af ansigtsgenkendelsesteknologi i deres overvågningsprogram viser nemlig, hvor galt det kan gå, hvis menneskelige værdier og velfærd ikke tænkes ind i udviklingen af intelligent teknologi, mener David Budtz Pedersen.

»Man skal være verdensfjern, hvis man ikke ser, at humaniora er en helt central del af vores samfund i øjeblikket. Uden viden om menneskets adfærd, kultur og kommunikation vil de fleste nye teknologier aldrig få den gavnlige indflydelse, som de forventes. Uanset om det handler om sociale medier eller selvkørende biler,« siger han.

»Tilsvarende handler klimakrisen ikke kun om teknologi og naturvidenskab, men også om vores menneskeopfattelse, syn på retfærdighed og etik og ikke mindst om alle de samfundsinstitutioner, der spiller en afgørende rolle i forhold til mulige løsninger.«

Forskningsprojektet ’Mapping the Public Values of Humanities’, der gik i gang i 2016, og som blandt andet David Budtz Pedersen står bag, konkluderer da også, at humaniora har dokumenterbar samfundsmæssig værdi, der er sammenlignelig med de hyldede STEM-fag.

Hver fjerde humanistiske forsker samarbejder med virksomheder, mens 47 procent samarbejder med forskellige aktører inden for uddannelse, sundhed og socialt arbejde. Det viser rapporten ’Humanistiske universitetsforskeres vidensformidling og videnssamarbejde’, som er en del af forskningsprojektet.

Det er vigtigt, at humaniora både beviser sin økonomiske værdi og tør udfordre den ensidigt økonomistiske tilgang til uddannelse på én og samme tid, mener David Budtz Pedersen.

»Humaniora skal både bruge det anvendelsesorienterede økonomiske argument, men også udvide værdibegrebet. Vi skaber jo også andre former for værdi. Når humanister rådgiver samfundet om etik, retfærdighed, politik eller kunst, skaber det værdi, selv om det ikke altid er åbenlyst.«

Flere arbejdsløse

Kigger man på ledighedsstatistikkerne for humaniora, tegner der sig dog et lidt andet billede. Arbejdsløsheden for dimittender med en humanistisk baggrund er hele 31,6 procent.

Inden for to år efter endt uddannelse falder andelen af ledige godt nok til 7,7 procent. Men mange af de humanister, der kommer i arbejde, tager et job, de egentlig er overkvalificerede til.

En ny undersøgelse fra Magistrenes A-kasse viser, at blot 57 procent af de medlemmer, der kom i arbejde i 2017, fik en akademisk stilling. Mens 17 procent fik arbejde på mellem- eller kort uddannelsesniveau eller ufaglært arbejde.

Endvidere er kandidater fra humaniora dem, som har sværest ved at se relevansen af deres uddannelse. Kun 58 procent af humanisterne oplever en overensstemmelse mellem det, de har lært på deres uddannelse, og det, der efterspørges af arbejdsgiverne, viser en undersøgelse, Uddannelsesministeriet har lavet blandt 43.000 nyuddannede. For sundhedsvidenskabelige kandidater er den tilsvarende andel 80 procent.

Humaniora er en vigtig faglighed i vores stadigt mere komplekse samfund, mener Stina Vrang Elias, som er administrerende direktør i den uddannelsespolitiske tænketank DEA. Men ledighedstallene vidner ifølge hende om, at koden stadig ikke er knækket i forhold til, hvordan flere humanistisk uddannede kommer i spil på arbejdsmarkedet og får brugt deres kompetencer.

»Humanister ses kun i behersket grad som et aktiv for arbejdsmarkedet. Det er svært at vurdere, hvad årsagen præcis er. Selvfølgelig kan virksomheder blive bedre til at tænke utraditionelt, når de rekrutterer. Men man kan ikke kræve, at arbejdsmarkedet skal tilpasse sig det, vi uddanner inden for,« siger Stina Vrang Elias.

»Så alle de unge mennesker, som vælger et humanistisk studie skal vide, at selv om de selvfølgelig skal have deres hjerte med i valget, kan det være sværere at omsætte uddannelsen til et job. Det kræver i hvert fald mere.«

Det er ikke så overraskende, at humanister, hvis uddannelser er mindre anvendelsesorienterede end eksempelvis medicin og jura, har sværere ved at komme i arbejde, mener Esther Oluffa Pedersen fra Roskilde Universitet.

»Man kan også sagtens argumentere for, at der skal produceres færre humanister, men af højere faglig kvalitet. Men man må også håbe, at uddannelse både kan gavne den enkelte og samfundet. I den forstand at dem, som eksempelvis har læst filosofi, har fået noget personligt og fagligt ud af det, selv om de ikke alle får job som filosoffer,« siger hun.

David Budtz Pedersen forstår godt, at arbejdsløshedsstatistikken fylder i bevidstheden om humanioras værdi og relevans. Og der er måske brug for at uddanne færre humanister, anerkender han. Men det handler også om at tale humanioras værdiskabelse op.

»Vores forståelse af historie, køn, retfærdighed, demokrati og politiske ideologier er jo ikke bare faldet ned fra himlen. De beror på humanistiske kompetencer, men det tænker de færreste nok over. Den indbyggede selvfølgelighed er humanioras problem: Vi skriver jo ikke patentnummer i bunden af vores opfindelser og erkendelser,« siger David Budtz Pedersen.

»Humaniora udgør den demokratiske infrastruktur. Men vi humanister har glemt vores værdi og solgt os selv for billigt.«

»Sprogkandidater er for mig humanioras cand.polit.’er og cand.scient.pol.’er: De tilbyder en meget bred humanistisk dannelse, som kan bruges til ekstremt meget i kraft af deres sproglige, litterære, kulturelle og historiske dimensioner,« lyder det fra Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet.
Læs også
Daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen mødes med dagpengemodtageren John Hviid til en snak om virkeligheden.
Hør mere i podcasten
Humaniora producerer hverken mikrochips eller ny medicin, der kan sælges. Humaniora producerer ideer om mennesket, og den slags kan ikke uden videre værdisættes. Men det betyder ikke, at humaniora er værdiløst, pointerer Budtz og Stjernfelt. Tværtimod.
Læs også

Studiestart 2019

Man skal vælge sin kampe med omhu – men der er masser af kampe at kæmpe som studerende. Klimakampen f.eks. I tillægget ’Studiestart’ kan du møde aktivister fra Den Grønne Studenterbevægelse og høre, hvorfor de er gået ind i klimakampen. Og du kan også møde humanister og velfærdsmedarbejdere, der har trodset deres fags omdømme og er vilde med det, de laver.

Andre artikler i dette tillæg

  • »Vi får at vide, at der ikke er behov for os. Det, mener jeg, er decideret forkert«

    30. august 2019
    Antallet af ansøgere til humanistiske uddannelser falder år for år – måske på grund af nedskæringer og den udbredte snak om ledighed og begrænsede muligheder efter studiet, måske på grund af familiemedlemmers evigt tilbagevendende spørgsmål: Hvad kan man bruge det til?
  • Sprogfagene svinder ind, og det udfordrer vores verdenssyn

    30. august 2019
    Igen i år er sprogfagene hårdt ramt af lave optagelsestal på de videregående uddannelser, som blandt andet kommer som følge af mange års negativ italesættelse af sprogfagene, lyder kritikken fra fagfolk. S-regeringen er klar til at tage en »dialog« med universiteterne
  • Velfærdsuddannelser kan ikke tales op, men arbejdsvilkårene kan gøres bedre

    30. august 2019
    Der er hårdt brug for flere lærere, pædagoger og andre velfærdsmedarbejdere. Alligevel søger færre unge ind på uddannelserne til især lærer og pædagog. Fravalget skyldes især dårligere arbejdsvilkår og detailstyring i det offentlige, påpeger eksperter. Derfor nytter det ikke at blive ved med at lave om på uddannelserne eller tale dem op
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johnny Christiansen
  • Steen K Petersen
Johnny Christiansen og Steen K Petersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Så dumt kan kun økonomer tænke: det er konkrete beslutninger, der afgør arbejdsløsheden, lønnen og efterspørgslen på humanister, ikke metafysiske forhold.

Steffen Gliese

Forskning foregår i frie rammer, uden indblanding og uden andre interessers farvning af resultatet. Det er selv økonomerne begyndt at fatte.
Det er denne viden, om den er sundhedsvidenskabelig, samfundsfaglig, teologisk, humanistisk, der efterfølgende fører til udvikling af økonomisk aktivitet. Der er bare mere blik for det indenfor især sundhedsvidenskaben.
Men al videnskab baserer sig på studiet af det eksisterende ved hjælp af litteratur.

Jens Thaarup Nyberg

Forfatter og medlem af Danmarks Kommunistiske Parti Otto Gelsted :
" hvad nytter det at forstå verden teoretisk, når folk sulter og forarmes?"

Jo, ser du Otto, det var, hvad den skidvigtige og livsfjerne humanist Marx, medforfatter til det Kommunistiske Manifest var mand for at etablere, en teoretisk indsigt i det system, der sender folk ud i forarmelse og sult.

Christian Mondrup, Flemming Berger og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Både Google og Facebook har ansat antropologer og adfærdsdesignere
Hvad er en 'adfærdsdesigner' og hvilken uddannelse har sådan en??

Desuden:
Vi har fri adgang til uddannelsessystemet i Danmark. Men der gives kun SU til 6 år.
Bruger en uddannelsessøgende al eller størsteparten af sin SU for at gennemføre en humanistisk uddannelse, som ikke mønter sig ud i et relevant job, er vedkommende tæt på stavnsbundet til Jobcenter og ufaglærte job resten af sit arbejdsliv.
Det er svært skræmmende at opdage i en sen alder.

Morten Hjerl-Hansen

Man kan også vende den om og sige at humanioras krise skyldes humaniora selv.

1) Universitetsspecialer ligger og rådner op i kældre.
2) Humaniora er blevet en pølsefabrik.
3) Unge der søger optag på et humanistisk studie er aggressive på en konstruktiv måde. De trænger så ubændigt til at komme i gang med at kritisere det livsverdensforandrede samfund der omgiver dem.

Disse udfordringer kan efter min mening imødekommes på følgende måder:

Løsning på 1) Drop den nuværende formel for opgaveskrivning: Indledning-Formål-Problemformulering-Diskussion-Konklusion-Efterskrift-Litteraturliste. Hvad er alternativet? Det er den stilistisk udfordrende afhandling.

Læs mere:

https://www.othernewspaper.com/da/2017/08/06/de-mest-pragtfulde-linjer-f...

Løsning på 2) Omsorgsdage for professorer. Den stilistisk udfordrende afhandling/opgave kræver *menneskelig omsorg*, *lidenskabeligt engagement* i de studerende som enkeltindivider fra professorens side. Gør det til en almindelig praksis at professoren inviterer de studerende på the inde på kontoret ved at *aflønne* professoren for sådanne uformelle sammenkomster. Studerende er ikke pølser der skal trykkes ud af en maskine. De er mennesker. Det burde humanister vide alt om.

Løsning på 3) Genindfør *lidenskab* som humanistisk dyd. De unge humanister er vredere end man almindeligvis tror, hvilket er sundt. De unge skal læse og fordybe sig i de tekster indenfor fagområdet de selv vil indtil de *føler sig mætte*. De skal lære at *svine* lærebøger og have ros for det. En *sviner* af en lærebog skal belønnes og tælle som en eksamensopgave. De stærke studerende der evner at lave *den stilistisk udfordrende afhandling* skal samarbejde med svagere studerende og *hjælpe dem igennem studiet* ligesom mennesker hjælper hinanden i så mange andre sammenhænge i det virkelige liv.

Jørgen Mathiasen

Der er ikke så lidt, der undrer i denne artikel.
Til en start er dateringen af humanvidenskaberne temmelig diskutabel. Et sådan afhænger naturligvis af kriteriet, men siden det 19. århundredes begyndelse forventes den humanvidenskabelige uddannelse af basere sig på forelæsernes forskning. Der er næppe et menneske, der vil fravige dette kriterium, og i den forstand er humaniora ikke engang 200 år gammel.

Der er allerede lavet grundarbejder på dansk om humanvidenskaberne, - der findes også nogle på de europæiske hovedsprog, men planen er åbenbart at opfinde den dybe tallerken nok en gang. De humanvidenskabeliges studiers værdi er ret velbelyst, men her sættes der et falsk lighedstegn mellem arbejdsløshedsstatistikkens tale og humanvidenskabernes værdi. Arbejdsløsheden kan man få ned ved at uddanne færre kandidater, det har absolut ingen betydning for humanvidenskabernes sociale eller individuelle værdi.

Alle mennesker i et samfund som det danske har i uddannelsessystemet får en vis træning i at lave tolkninger, - en forudsætning for at man overhovedet kan tillade valgret til alle og en vis træning i at lave fremstillinger af, hvad de har fattet. Begge hører til dna'et i humanvidenskaberne, sidstnævnte til retorikken, men det er omsonst her at opremse, hvad humanvidenskaberne producerer af nytte - det kan ikke rummes i to sætninger. Beslutningstagere i kongeriget kan gå på biblioteket for at få svaret, hvis de ellers interesserer sig for andet end arbejdsløshedsstatistikken.

Henrik Brøndum

Problemet med jobs til universitetsuddannede er ikke deres fag, men deres niveau. Et ungt menneske der f.eks. kan simultantolke på to hovedsprog, kan selvfølgelig hurtigt lære hvordan man får købt et parti brosten til den rigtige pris.

Måske kan det hele koges ned til, at humaniora har for lidt kapitalistisk brugs værdi. Det kunne måske også formuleres lidt i retning af, at der i for ringe grad kan slås mønt af humaniora.

Og det kvalitative lidt diffuse - hvad kan det så bruges til?

Arrh der er naturligvis mange ting humaniora kan bruges til, også hvad angår vidensformidling og kommunikation. Men der skæres jo også ned på kulturen som sådan i disse tider.

Jobs i f.eks. museumsverden - dem er der få af

Det er let, at se behovet for humaniora, men opgjort i efterspørgslen efter mennesker med en humanistisk uddannelse, så halter den måske alligevel lidt. Og jeg tænker ikke det er så meget et spørgsmål om løn. Så stå da fanden i, at hænge på et naturvidenskabeligt studium, hvis det hænger en ud af halsen. Men står man ubrugelig som arbejdskraft efter lang og møjsommelig studietid, så kan det alligevel afskrække lidt.

"kompleks problemløsning, kritisk refleksion og kreativitet. Alt sammen humanistiske dyder"

Disse ting er da i høj grad naturvidenskabelige dyder. Men ok, naturvidenskab har jo også siden den europæiske middelalder været en humanistisk videnskab.

Steffen Gliese

Humaniora udvikler viden, der ikke er mindre markedsegnet end naturvidenskaben, det er bare ikke så tydeligt, at det er det, der er på spil.
Jeg har nævnt det mest spektakulære og omsiggribende eksempel, jeg kender, nogle gange - men sammenfattende kan det koges ned til, at humaniora ved hjælp af litteratur finder svar, der fører til økonomisk udvikling, f.eks. i forlagsverdenen.
Det bedste eksempel er dog den bevægelse, som har bragt historiske musikalske stilarter tilbage til mainstream og marked.
Arkivforskning var anledningen, der ikke alene bragte gemte og glemte værker fra renæssance, barok og klassik frem, men også kilder til musikkens fremførelse, og omfattende studier af instrumenter og deres konstruktion på den ene side og udviklingen af digitale metoder til udgivelse af nodemateriale er blot nogle af de områder, der over årene er kommet til at afsætte mærkbare spor i musikindustriens omsætning. Det har også kastet mere udvikling og mere omsætning af sig i form af uddannelse, koncertvirksomhed, optagelser og transmissioner og meget mere.
Og det fandtes ikke for 40 år siden, stort set.

Jørgen Mathiasen

Det er en humanvidenskabelig opgave at producere en grammatik, som beskriver - de fleste danskere mener foreskriver reglerne for et sprog, mens et andet eksempel kan være at producere en værkfortegnelse for J. S. Bach. Der er udgifter forbundet med at lave det og en del anstrengelser, men det bliver aldrig projekter, der i beskæftigelse og økonomi kan sammenlignes med at producere et Airbus-fly. Alligevel er det nogle temmelig nyttige ting for mange mennesker.

Når Mette Frederiksen for nylig i Berlin hævede blikket og sagde, at Tyskland er et særdeles vigtigt land for Danmark, så var det en historisk bedømmelse, denne gang ikke begrænset til besættelsen. Bogtrykket og protestantismen er tysk. Det tyske socialdemokrati og arbejderorganisering, og den tyske sociallovgivning er gået forud for det tilsvarende i Danmark og de øvrige nordiske lande. Det tyske sprog har udøvet en afgørende indflydelse på dansk, og stort set alle danske juletraditioner er tyske. Historien kan vi tale om igen i det dansk-tyske kulturvenskabsår 2020.

Det er humanister, der udreder den slags, og sørger for at det ikke forsvinder, når resten af samfundet mener, at det ikke har brug for den viden. Det er ikke noget spørgsmål, om humanvidenskaberne har en nytteværdi, men der er et både kulturelt og politisk spørgsmål om, hvordan Danmark omgås sin kulturelle arv og hvilket bidrag landet yder til den essentielt dybt europæiske bestræbelse, som humanvidenskaberne er.

Søs Jensen, Christian Mondrup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Lise Lotte Rahbek

De ansatte adfærdsdesignere er primært adfærdsøkonomer og sekundært adfærdspsykologer. Selve "adfærdsdesignet" bygger i høj grad på Daniel Kahnemans arbejder. Hvis du vil vide mere om disse er hans bog "At tænke - hurtigt og langsomt" et godt sted at starte.

Brian W. Andersen

@ Jens Thaarup Nyberg

I praksis er en adfærdsdesigner meget mere end en som sætter nudging i system. Oftest bruger de også ting som f.eks. Gamification, hvor elementer fra spil indføjes i hverdagssituationer, der intet har med spil at gøre, hvilket som regel gøres med et konkurrenceelement og et belønningselement. De bruger også forskellige former for general incitamentsstyring og en række af de værktøjer vi normalt forbinder med spindoktorers og lobbyisters arbejde.

Jeg foretrækker at se det som en slags kombinationsmanipulation, der som hovedreglen anvendes i forlængelse af traditionel markedsføring, fordi begge for det meste bruges målrettet til samme formål. Først får du folk til at føle at de har et behov og derefter udbyder du en vare til salg, der kan dække det behov.

Dette er ikke hvad der egentlig ligger i ordene adfærdsdesign og nudging, men det er det, som er blevet den mest udbredte praksis. Hvis du vil lidt nærmere ind på definitionerne, kan du prøve at få lidt ud af denne artikel: https://videnskab.dk/kultur-samfund/nudging-er-ikke-kaerlige-puf

Lise Lotte Rahbek

Brian W
Okay. Så vidt jeg lige snusede rundt, læner det sig op ad manipulation - med et godt formål, naturligvis. Klart. Det er det jo altid.

Brian W. Andersen

@ Lise Lotte Rahbek

Ja, det gode formål var idéen bag nudging, men som med så meget andet, der kan anvendes i profitøjemed, så var vejen til omfattende misbrug meget kort. F.eks. burde det næsten give sig selv hvad "det gode formål" vil blive til i hænderne på Ayn Rand tosserne i Silicon Valley.