Læsetid: 6 min.

Lagtingsvalg i Færøerne: Kampen om fiskekvoterne kan blive afgørende

Når Færøerne lørdag går til valg, er det efter en valgkamp, som især har handlet om fiskeri, turisme og bolignød. Især spørgsmålet om, hvorvidt den færøske stat bør tjene flere penge på den rige fiskebestand, har ifølge eksperter stor betydning for færingernes fremtid
På tirsdag er der Lagtingsvalg i Færøerne. Et af de vigtigste spørgsmål under valget er fisk.

På tirsdag er der Lagtingsvalg i Færøerne. Et af de vigtigste spørgsmål under valget er fisk.

Mathias Svold

31. august 2019

Det går godt på Færøerne.

Der er økonomisk overskud, lav ledighed og befolkningen vokser, og det er måske en af årsagerne til, at august måneds valgkamp på Færøerne ikke har været præget af de store konflikter.

Den sædvanlige debat om løsrivelse fra rigsfællesskabet har ikke fyldt det store. I stedet har de 179 kandidater til Lagtinget diskuteret velfærd, skattelettelser, turistinvasion, boligmangel, men det, der især har fyldt, er fisk.

Fiskeri har altid været en vigtig del af den politiske debat, fordi erhvervet udgør så stor en del af færøsk økonomi. Men den siddende regerings fiskerireform fra 2018 har for alvor fået sindene i kog.

Den borgerlige opposition ser reformen som et bureaukratisk monopol, som kan skade Færøernes vigtigste erhverv. Mens den siddende socialliberale regering mener, at der skal være mere konkurrence om fiskekvoterne til gavn for den færøske statskasse.

Færøsk fiskeri og havbrug er nemlig en milliardforretning, men hidtil har den færøske stat foræret fiskekvoterne til en lille håndfuld rederier uden den store indtjening.

Men fiskeressourcerne er ifølge færøsk lov befolkningens ejendom, og det har gjort fiskerireformen til en kæmpe ideologisk debat de seneste år, men også et centralt valgtema, forklarer Heini i Skorini, der er adjunkt i international og færøsk politik på Færøernes Universitet.

»Regeringens fiskerireform er kontroversiel, men også revolutionerede, fordi man bevæger sig hen imod en mere markedsøkonomisk model med mere fri konkurrence. I dag har nogle få rederier nedarvet retten til at få kvoterne enten foræret eller mod en lille politisk besluttet betaling, for så at tjene mange penge på fiskeri og videresalg,« siger samfundsforskeren.

Siden sidste valg i 2015 har en mindretalsregering bestående af Socialdemokratiet, det venstreorienterede Republikanerne og det nationalliberale parti Fremskridt haft magten på Færøerne.

Lagtingsvalg i Færøerne

Valgteknisk er Færøerne én valgkreds. Lagtinget vælges for fire år. Den nuværende regering – landsstyret – er en koalition af tre partier med socialdemokraten Aksel V. Johannesen i spidsen. Han blev regeringsleder – lagmand – efter at de borgerlige havde haft magten siden 2008.

De tre koalitionspartier kunne ved sidste valg i 2015 samle det mindst mulige flertal på 17 ud af de 33 pladser i det færøske parlament, Lagtinget. Reelt blev det dog mindretalsregering, da socialdemokraten, Sonja Jogvansdottir, forlod partiet i protest mod, hvad hun betegnede som en homofobisk holdning blandt partimedlemmerne.

Efter lange forhandlinger og flere forsøg med salg af fiskekvoter på auktion gennemførte et lille flertal i Lagtinget i 2017 den kontroversielle fiskerireform, som betyder, at den færøske stat i dag sælger 15 procent af fiskekvoterne på auktion.

Det har indbragt statskassen over 300 mio. kr. siden starten af 2018, men også medført et ramaskrig fra fiskeindustrien og den borgerlige opposition.

»Reformen er et forsøg på at indføre et mere markedsøkonomisk system og samtidig leve op til idealet om, at fiskeriressourcerne er det færøske folks ejendom. Før har der aldrig været nogen objektive kriterier for, hvem der får kvoterne. På den måde har færøsk fiskeri været præget af klientilisme, men det er den samme situation i f.eks. Norge og Island, så på den måde er færøsk fiskeripolitik blevet mere progressivt,« siger Heini i Skorini.

Hermann Oskarsson, der underviser i økonomi på Færøernes Universitet og er tidligere formand for Færøernes Økonomiske Råd, påpeger, at værdien af de gratis fiskerettigheder og opdrætstilladelser til fiskeindustrien er ca. to mia. kr. om året.

Et beløb, der svarer til en niendedel af Færøernes BNP og det dobbelte af statstilskuddet fra Danmark. Derfor har spørgsmålet om prisen på fiskekvoterne stor betydning for den enkelte færings fremtidige velfærd, men også for drømmen om en selvstændig færøsk stat.

»Men i dag forsager den færøske stat en stor del af den gigantiske indkomst, hvoraf en stor del går til udenlandske investorer, som står for det meste af fiskeopdrættet. Det er et slaraffenland, når staten hverken tager betaling for kvoterne, fiskene eller sliddet på vores havmiljø,« siger Hermann Oskarsson.

Usikkerhed i højrisikoerhverv

Det konservative parti Folkeflokken, som ser ud til at gå frem ved lørdagens valg, er modstandere af fiskerireformen. Folkeflokken mener, at auktionerne af fiskekvoter skaber ustabilitet i erhvervet, som gør, at de store etablerede virksomheder i fiskeindustrien ikke gider investere i fiskerierhvervet.

Jacob Vestergaard, der er fiskeriordfører for Folkeflokken og tidligere fiskeriminister, mener, at den siddende regering har kastet Færøernes største eksporterhverv ud i et eksperiment, som ingen andre lande har forsøgt.

»Reformen er for indviklet, og vi synes, det bliver uforudsigeligt, hvad en kvote koster, og hvor lang tid, den løber,« siger Jacob Vestergaard med henvisning til, at de nye kvoteordninger kun løber i ét, tre eller otte år. Mens fiskekvoterne i de nordiske nabolande kan løbe i 16-20 år.

»Det er ikke til gavn for færøsk fiskeri, så det er en del vores valgprogram at få styr på det igen. Regeringen har med auktionerne over fiskekvoterne skabt en monopollignende situation, hvor staten sætter betingelserne for, om det er en åben eller lukket auktion, og det er alt for uforudsigeligt for et højrisikoerhverv som fiskeriet,« siger Jacob Vestergaard.

Argumentet om, at den færøske befolkning ifølge loven skal have del i fiskemilliarderne, køber han ikke: »Mange færinger lever af fisk, så de får jo del i fiskeriets indtægter, og der er ingen på Færøerne, der ikke får store dele af deres velfærd betalt af fiskeri og lakseopdræt.«

Og netop den store økonomiske betydning som fiskerierhvervet har kan være en af årsagerne til, at den siddende regering risikerer at tabe magten lørdag. Regeringspartierne står til 15-16 mandater, men skal have 17 for at genvinde magten i Lagtinget.

»Fiskerierhvervet repræsenterer rigtig mange arbejdspladser i Færøerne, og hvis ens arbejdsgiver siger, at den her fiskerireform kan betyde, at de må lukke fabrikken, så er det klart, det skaber bekymring,« siger Heini í Skorini.

Hermann Oskarsson mener, at job og økonomi er det vigtigste for de færøske vælgere, og det har de store fiskerivirksomheder været gode til at bruge i deres kamp imod auktioner af fiskekvoterne de seneste år. Og så har troen på de store virksomheder også noget med færøsk og dermed også dansk kultur at gøre.

»Hvorfor forærede Danmark undergrunden til Mærsk? Det fik I jo ikke det store ud af, men vi tror på de store entreprenører og giver dem gerne nogle rettigheder, fordi vi tror, vi får noget ud af det. Selvom den almindelige færing taber virkelig man penge på det her, så skaber fiskeindustrien også job og velstand, og det er samtidig svært at gennemskue, hvordan de her kvoteordninger fungerer, så det er en virkelig sej kamp for fortalerne for fiskerireformen,« siger Hermann Oskarsson.

Men det færøske valg er langtfra afgjort af, hvorvidt man er borgerlig og industrivenlig eller venstreorienteret og vil have flere penge i statskassen fra fiskekvoterne. Ifølge journalist Elin Mirjamsdottir, der dækker valget på den nationale tv-station Kringvarp Føroya, er færøsk politik nemlig en del mere uforudsigelig end dansk, fordi de færøske partier ikke fører blokpolitik.

Det konservative industrivenlige Folkeflokken vil f.eks. afskaffe auktionskvoterne, mens det liberale parti Fremskridt vil sælge alle kvoterne på auktion.

»Opdelingen mellem rød og blå blok er blevet markant siden 2011, men Socialdemokraterne har stadig siddet i regering med et mindre liberalt parti de seneste fire år. Når Socialdemokraterne er ude at sige offentligt, at de ikke vil samarbejde med Folkeflokken, som ideologisk er i hver sin ende, så virker det ikke så underligt for danskerne. Men færøsk politik er ikke så simpelt,« siger Elin Mirjamsdottir.

Partierne

179 kandidat stiller op for ni partier ved valget den 31. august, hvor regeringspartierne i meningsmålingerne ser ud til at miste magten. Ved lagtingsvalget i 2015 fordelte partiernes mandater sig sådan her:

  • Javnaðarflokkurin/Socialdemokratiet. Otte mandater.
  • Tjoðveldi/Republikanerne. Venstreorienteret parti, der ønsker færøsk selvstændighed. Syv mandater.
  • Framsokn/Fremskridt. Liberalt nationalparti udsprunget af Folkeflokken. To mandater.
  • Folkaflokkurin/Folkeflokken. Liberalkonservativt parti, der ønsker løsrivelse fra Danmark. Seks mandater.
  • Sambandsflokkurin/Sambandspartiet. Søsterparti til Venstre og støtter rigsfællesskabet med Danmark. Seks mandater.
  • Nytt Sjalvstyri/Selvstyrepartiet. Socialliberalt midterparti. To mandater.
  • Miðflokkurin/Midterpartiet. Kristendemokratisk midterparti. Imod fri abort og homoseksuelle ægteskaber. To mandater.

To nye partier stiller op ved årets lagtingsvalg:

  • Færoyaflokkurin/Det Færøske Parti. Stiller op for blandt andet at protestere mod tunnelprojekter og uretfærdig behandling af udkantsområder i Færøerne.
  • Fremtakið fyri kannabis/Initiativet for cannabis. Har som hovedformål at gøre cannabisplanter lovlige til medicinsk behandling.

Kilde: Ritzau

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu