Læsetid: 6 min.

Landbruget betalte for rapport, som gjorde øl, kaffe og slik til større klimasyndere end oksekød

På baggrund af en rapport fra Aarhus Universitet og DTU skrev flere medier i sidste uge, at alkohol, kaffe og slik er mere klimabelastende end det ellers så udskældte oksekød. Men det er interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, der har skaffet pengene til forskningen. Og rapporten har en lang række metodiske problemer, mener eksperter
Klimabelastningen pr. kilo sukker er omkring en tyvendedel af belastningen fra oksekød.

Klimabelastningen pr. kilo sukker er omkring en tyvendedel af belastningen fra oksekød.

Jakob Dall

13. august 2019

»Alkohol, kaffe og slik er større klimasyndere end oksekød.«

Det overraskende budskab kunne man torsdag læse i en overskrift på DR’s hjemmeside.

Artiklen er skrevet på baggrund af et nyt forskningsstudie fra Aarhus Universitet, der har undersøgt okse- og kalvekøds klimapåvirkning hele vejen fra produktion til slagteri, distribution, opbevaring og tilberedning.

Over sommeren er rapporten blevet omtalt i flere danske medier, der fortæller, at »vores hang til kaffe, øl og slik er værre for klimaet end oksekød«, som eksempelvis Sjællandske Medier skrev i en overskrift for et par uger siden.

Men det er ikke retvisende, lyder det nu fra flere eksperter. Der er nemlig en række problemer med både rapporten og den måde, den er blevet udlagt på. Dertil kommer, at medierne ikke har nævnt, at rapporten er finansieret af Kvægafgiftsfonden, der har som erklæret formål at »styrke oksekødssektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne«, og at landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer har stået for den overordnede projektledelse.

I rapporten har forskerne lagt den samlede klimabelastning fra øl, vin, slik, kaffe, te, sodavand og andre søde sager sammen i én kategori. Ifølge forskerne udgør denne pulje af »nydelsesmidler« 28 procent af den samlede klimabelastning fra danskernes fødevareforbrug. Det sammenholder forskerne efterfølgende med ét enkelt kødprodukt, nemlig danskproduceret oksekød, der ifølge rapporten står for mellem 11 og 15 procent af klimabelastningen fra danskernes forbrug af mad og drikke.

Rapporten

Rapporten ’Okse- og kalvekøds klimapåvirkning gennem hele værdikæden sammenholdt med ernæringsperspektiver i forskellige kostmønstre’ blev udgivet i juni 2019. Den er finansieret af Kvægafgiftsfonden, og Landbrug & Fødevarer har stået for »den overordnede projektledelse«. Ud over forskerne fra Aarhus Universitet og DTU har repræsentanter fra Kødbranchens Fællesråd, Landbrug & Fødevarer og Danish Crown siddet i projektets styregruppe.

»Jeg tror, enhver vil kunne se, at det er en underlig sammenligning,« siger Katherine Richardson, som er professor og leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet og medlem af Klimarådet, regeringens uafhængige ekspertorgan.

Rapportens pointe om, at oksekød ikke er den eneste fødevare med klimabelastning er sådan set fin, understreger hun.

»Det er godt at være klar over det. Men man kan ikke lave en lige linje, hvor man rangerer en enkelthed over for en hel kategori,« siger Katherine Richardson.

Hun får opbakning fra Michael Minter, som er leder af fødevareprogrammet hos den grønne tænketank Concito.

»Det er lidt underligt at pulje så mange produkter og så stille det over for ét produkt i den animalske afdeling. Du kunne også have stillet det over for samtlige animalske produkter inklusive mejeriprodukter, hvor belastningen så vil være langt højere,« siger han.

Det er »uheldigt, at der kommer fejlinformation ud på den her måde«, mener Jannick Schmidt, der er lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i livscyklusanalyser og fødevarer.

Ikke bare er DR’s artikel strammet mere, end rapporten kan bære. Selve rapporten fra Aarhus Universitet har også en række metodiske problemer, mener han.

»Jeg har ikke nogen grund til at tro, at det skulle være bevidst. Men fællestrækket for de her metodiske problemer er, at produktionen af især oksekød ser pænere ud, end det ellers ville,« siger han.

Både Jannick Schmidt og Michael Minter hæfter sig ved, at rapporten ikke medregner den såkaldt indirekte arealanvendelse i det samlede regnskab for kødets klimabelastning. Indirekte arealanvendelse er en betegnelse for den øgede udledning af drivhusgasser, der følger af, at et naturområde bliver omlagt til landbrug, fordi efterspørgslen på eksempelvis oksekød stiger.

»Det er ikke regnet med her, selv om det udgør omkring 50 procent af fødevarers miljøpåvirkning,« siger Jannick Schmidt.

Aarhus Universitet: ’Ikke formålet med rapporten’

Når rapporten kommer frem til, at oksekød har en relativt lav klimabelastning, skyldes det også, at forskerne tager udgangspunkt i, at størstedelen af det danskproducerede oksekød er et biprodukt af mælkeproduktionen. Derfor fordeler de den enkelte kos udledning af drivhusgasser på både de liter mælk, den producerer, og de kilo kød, den til sidst ender med at levere. Men rapporten mangler at tage højde for, at der også er en dynamik den anden vej, siger Jannick Schmidt.

Netop fordi det meste danske oksekød er et biprodukt af mælkeproduktionen, har det ikke umiddelbart nogen betydning for antallet af malkekvæg, hvis folk spiser mere kød. Derimod vil det medføre flere kødkvæg, der ikke er et biprodukt og har et større klimaaftryk, pointerer han.

»Hvis du køber en bøf ekstra eller mindre nede i køledisken, så er det i sidste ende kødkvægsproducenterne i Australien, USA, Brasilien og Argentina, du kan påvirke – ikke biproduktet fra den danske mælkeproduktion. Alligevel fokuserer den her rapport på biproduktet,« siger Jannick Schmidt.

»Det svarer til, at du har lavet et studie om søm, men er kommet til at fokusere på skruer.«

Ifølge Lisbeth Mogensen, som er medforfatter til rapporten og lektor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, har formålet aldrig været at sammenligne klimabelastningen fra oksekød med slik, kaffe, sodavand osv. Et af rapportens budskaber er, at man kan reducere klimabelastningen fra indtaget af mad og drikke ved at skære i forbruget af sukker og søde sager, fordi »det ikke bidrager med næringsstoffer«.

»Men direkte at sammenligne det med oksekød, det giver selvfølgelig ikke mening,« medgiver Lisbeth Mogensen over for Information.

– Så det er pressen, der har fremstillet rapportens konklusioner misvisende?

»Det er ikke vores formål med rapporten, det som de har lagt frem. Det er DR, der har lavet den overskrift.«

– Flere kritiserer, at I undervurderer klimaaftrykket fra oksekød, når I ikke regner arealanvendelse med. Hvorfor gør I ikke det?

»Det kan du sige. Vi har set på den direkte kæde fra produktion til forbrug. Og så er der klimaaftrykket fra arealforbruget. Det ville du bare kunne lægge til vores opgørelse. Man bør dog nævne, at der endnu ikke er en metode til at medtage klimabidrag fra arealanvendelse, som der er enighed om.«

Landbruget som projektleder

Én ting er kritikken af selve rapportens metode og den efterfølgende mediedækning. Noget andet er, hvem der står bag projektet.

Det er normal praksis, at eksterne interessenter hjælper med at finansiere og styrke arbejdet med forskningsrapporter. Men Katherine Richardson sætter spørgsmålstegn ved, at der kun er én interessegruppe repræsenteret i styregruppen – nemlig landbrugets og kødbranchens.

»Jeg ville have været mere glad, hvis der var nogle ikkeforskere med, som ikke repræsenterede kødbranchen – for eksempel Danmarks Naturfredningsforening. Dermed ikke sagt, at der nødvendigvis er sket noget, der ikke burde ske. Men alt andet lige ville det have styrket troværdigheden,« siger Katherine Richardson.

Lisbeth Mogensen, som er lektor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og medforfatter til rapporten, afviser, at landbrugets interesseorganisation har påvirket forskernes arbejde med rapporten.

»Det har de ikke haft indflydelse på,« siger hun og forklarer, at Landbrug & Fødevarer som projektledere har været med til at formulere forskernes opgave. Men »selve udførelsen er kun foretaget af Aarhus Universitet og DTU«, siger Lisbeth Mogensen.

DR anerkender kritik

Michael Minter fra den grønne tænketank Concito er kritisk over for den mediedækning, rapporten har givet anledning til. Han understreger, at det selvfølgelig er »fair« og »relevant« at påpege, at nydelsesmidler har et klimaaftryk.

»Men man skal være forsigtig med, hvordan man præsenterer konklusionen, når man puljer så mange produkter. Og lige netop når du kigger på slik, som DR har valgt at fokusere på, er det virkelig småting i det store billede,« siger han.

Klimabelastningen pr. kilo sukker er omkring en tyvendedel af belastningen pr. kilo oksekød, påpeger Michael Minter. Blandt andet derfor mener han, at DR »strammer konklusionerne helt urimeligt«.

Mads Vesterby Damm, der er redaktionschef for dr.dk og Radioavisen, medgiver, at man »altid vil kunne finde noget, der er højere«, hvis man lægger tilstrækkeligt mange ting sammen. Ikke desto mindre fastholder han, at der er tale om en journalistisk relevant historie.

»Oksekødsforbruget har fyldt meget i den løbende klimadiskussion, hvilket formodentlig er helt på sin plads. Jeg synes, det her er interessant, fordi det skaber et fokus på, at der er andre ting, som danskerne forbruger i stor stil, som faktisk også har en belastning på klimaet,« siger han.

Mandag ved 14-tiden opdaterede DR sin artikel med en ny overskrift og tilføjede oplysningen om, at rapporten er støttet af Kvægafgiftsfonden med hjælp fra Landbrug & Fødevarer og Danish Crown.

»Jeg tror, at vi i fremtiden skal være mere påpasselige med klart at deklarere, hvor oplysninger kommer fra, særligt når det kommer til klima og en række andre områder, hvor befolkningen måske er delt,« siger Mads Vesterby Damm.

Den primære ingrediens i drikkevarer som sodavand, vin og øl er sukker. Og sukker kræver meget lidt energi at producere, hvorfor klimabelastningen ikke er specielt høj. Her høstes sukkerroer ved Steensgård på Lolland.
Læs også
Kritikken af videnskabsjournalistikken er bestemt ikke uberettiget, skriver journalist Louise Schou Drivsholm, og fremhæver mediedækningen af vacciner som et oplagt eksempel på forskningsformidling gone mad. Men det er ikke kun journalister, der har interesse i at lave bombastiske overskrifter på ny forskning, indvender hun.
Læs også
Kritikken af videnskabsjournalistikken er bestemt ikke uberettiget, skriver journalist Louise Schou Drivsholm, og fremhæver mediedækningen af vacciner som et oplagt eksempel på forskningsformidling gone mad. Men det er ikke kun journalister, der har interesse i at lave bombastiske overskrifter på ny forskning, indvender hun.
Læs også
Serie

Oksekødsrapporten

I en tid, hvor klimakrisen står højt på den politiske dagsorden, er landbruget og særligt oksekødsindustrien under pres. For hvilke konsekvenser vil forbrugere og beslutningstagere drage af det store klimaaftryk fra oksekød?

I en rapport finansieret af landbruget har forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med en forsker fra DTU givet deres bud på oksekøds klimaeffekt i forhold til andre fødevarer. Men rapporten er ifølge udenforstående eksperter metodisk problematisk.

I denne artikelserie undersøger Information, om der er tale om uvildig forskning. Eller om Aarhus Universitet er gået på kompromis med god forskningsskik.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Christensen
  • Oluf Husted
  • Tom Andreæ
  • Eva Bertram
  • Jane Jensen
  • Klara Liske
  • Aske Hennelund Nielsen
  • Christian Mondrup
  • niels astrup
  • Britta Hansen
  • Anders Fjordbak-Trier
  • Werner Gass
  • Henrik Leffers
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ervin Lazar
  • Thomas Tanghus
  • Jes Enevoldsen
  • Carsten Mortensen
  • Kurt Nielsen
  • Søren Andersen
  • Carsten Munk
  • David Breuer
  • Johnny Christiansen
  • Anne Albinus
  • Jørn Vilvig
  • Estermarie Mandelquist
  • Dorte Sørensen
  • Steen K Petersen
  • Niels Duus Nielsen
  • Carsten Svendsen
  • Poul Erik Riis
  • Palle Yndal-Olsen
  • Hans Larsen
  • Torben Skov
  • Lise Lotte Rahbek
  • Ida Julin
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Troels Ken Pedersen
  • Marianne Stockmarr
  • Steffen Gliese
Jens Christensen, Oluf Husted, Tom Andreæ, Eva Bertram, Jane Jensen, Klara Liske, Aske Hennelund Nielsen, Christian Mondrup, niels astrup, Britta Hansen, Anders Fjordbak-Trier, Werner Gass, Henrik Leffers, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Ervin Lazar, Thomas Tanghus, Jes Enevoldsen, Carsten Mortensen, Kurt Nielsen, Søren Andersen, Carsten Munk, David Breuer, Johnny Christiansen, Anne Albinus, Jørn Vilvig, Estermarie Mandelquist, Dorte Sørensen, Steen K Petersen, Niels Duus Nielsen, Carsten Svendsen, Poul Erik Riis, Palle Yndal-Olsen, Hans Larsen, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, Ida Julin, Peter Beck-Lauritzen, Troels Ken Pedersen, Marianne Stockmarr og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Landbrug og fødevarer, Danish Crown er ligeså uvederhæftige som Bæredygtig Landbrug. Fy, skam jer.

Benta Victoria Gunnlögsson, peter juhl petersen, søren ploug, birgitte andersen, Maia Aarskov, Werner Gass, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Marianne Stockmarr, Anker Heegaard, Ole Frank, Søren Bro, Arne Lund, Allan Stampe Kristiansen, Lotte Tvede, Nette Skov, Karsten Lundsby, Torben Skov og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Nis Jørgensen

Man plejer at sige, at dem der betaler musikken, bestemmer hvad der skal spilles. Det er dog normalt ikke nødvendigt at komme med instrukser. Dels kender man normalt en del til bandet, inden man booker dem, dels vil et godt liveband selvfølgelig tilpasse deres performance efter publikum.

peter juhl petersen, søren ploug, birgitte andersen, Maia Aarskov, Ete Forchhammer , Ole Frank, Arne Lund, Lars N. Jensen, Estermarie Mandelquist, Karsten Lundsby og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar

Den slags forskere bør i mine øjne få besked på, at rydde deres kontorer omgående. Farvel-og bliv væk!

Oluf Husted, Benta Victoria Gunnlögsson, Claus Poulsen, Arne Albatros Olsen, Mogens Holme, Søren Cramer Nielsen, H. Ørnstrup, peter juhl petersen, Maia Aarskov, Peter Beck-Lauritzen, John Andersen, Marianne Stockmarr, Anker Heegaard, Kurt Nielsen, Helle Winum, Ole Frank, Søren Andersen, Søren Bro, Poul Simonsen, Peter Knap, Lotte Tvede og Liselotte Paulsen anbefalede denne kommentar
Liselotte Paulsen

Hvad i alverden tænker de mennesker på?! Jeg håber der kommer en klimadomstol, hvor slige personer blir tiltalt, og gerne på verdensplan. Jeg er rystet over hvordan der spilles hasard med kloden. Hvis nogen ser et lyspunkt vil jeg med glæde oplyses. Sort, sort, sort er mit humør

Benta Victoria Gunnlögsson, H. Ørnstrup, søren ploug, Peter Beck-Lauritzen, Arne Albatros Olsen, Ervin Lazar, Marianne Stockmarr, Kurt Nielsen, Ole Frank og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Tøv nu lidt og tænk jer om-Undskyld den lidt barnlige appel- Men alle er vel efterhånden enige om at vi skal tænke os om forbrugsmæssig. Men ingen skal bilde mig ind at det kun er kødproduktion fra vores landbrugs side der er synderen. Hvor mange af jer/os der forbander vores landbrug er vegetarer og aldrig bruger landbrugets produkter?
Mon ikke vi også bør kigge på vores eget forbrug af biler-kommunikation og for slet ikke at tale om verdens militær forbrug? Måske bare en gylden mellemvej kunne nytte?

Per Holm, søren ploug, Anina Weber, Jan Weber Fritsbøger, Per Torbensen, Peter Beck-Lauritzen og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar

Hvis man nu i stedet for at læse diverse mediers artikler om rapporten læser rapporten selv, så vil man hurtigt opdage, at den del med slik, alkohol og kaffe er en ganske lille del, som et eller flere medier har valgt at fokusere på. I selve rapporten fokuseres der ikke så meget på det som i artiklen på dr.dk.
Hvad jeg f.eks. har bidt mærke i, er figur 9 på side 77 i rapporten. Her sammenlignes forskellige forbrugskategoriers udledning i forhold til gennemsnitsdanskerens årlige udledning på 17 ton CO2-ækvivalenter. Ifølge den figur udgør privat forbrug af mad og drikke 3 ud af de 17 tons.

Heller ikke konklusionerne i rapporten stiller det så bombastisk op, som det blev gjort på dr.dk. Jeg vil mene, at artiklen er en klar overfortolkning af rapportens tekst. Og trods rapportens "bagmænd" vil jeg ikke engang hævde, at den frikender forbruget af oksekød som "klimasynder".

Læs selv rapporten ("Okse- og kalvekøds klimapåvirkning"
DCA rapport, nr. 158, 2019) ved at gå videre på dette link:
http://web.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArapport158.pdf

Jane Jensen, Lise Lotte Rahbek, Emil Davidsen, Jørgen Dahlgaard, Rolf Andersen, Katrine Damm, Anina Weber, birgitte andersen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Ervin Lazar, Marianne Stockmarr, Bo Holm Jacobsen, Helle Winum, Torben Skov, Ete Forchhammer , Ole Frank og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Det småborgerlige Danmark slår sig i tøjret! For en klimatosse med huller i bukserne, udløbet pas i 2009, og en ikke videre tidssvarende maskinpark til rådighed - et par moralsk anløbne undtagelser til trods (Oh lord, won't you buy me a pc powerhouse and an Oculus Rift?) - er det såmænd næsten til at grine af..

Opmærksomheden opsluges af proces og pseudo-overvejelser, mens tyren uanfægtet slår til søren i glasbutikken..mens elefanten i rummet holder vejret, og forsøger at gå i ét med tapetet..

Det hele er såre simpelt, som en Steven Jackson/Ian Livingstone 'vælg selv din vej'-bog, fra 1980'erne [Nørd!!]:

[Side 1]
"Tror du på, at dit forbrug er ikke-bæredygtigt, og dermed medvirkende til i anseelig grad at vanskeliggøre livet for kommende generationer, gå til side 30."

"Tror du på, at hele balladen er én stor storm i et glas vand, opfundet til lejligheden af økofanatikere og rødgardister, gå til side 430."

"Sidder du i flyet på vej til Thailand, mens du føler en vis ubehagelig kildren i det hulrum bag ribbenene, hvor dit hjerte burde bo, gå til side 4."

[side 30]
Du kniber dig selv i armen, men den er god nok: Du drømmer ikke! Alt hvad du har lært om, hvordan man indretter 'det perfekte liv' er en løgn. Hvordan reagerer du?

"Du kigger dybt ind i dig selv, og indser med ét, at din jagt på materiel lykke blot er et skalkeskjul, en evig flugt." Gå til side 575.

"Du kigger rundt på alle andre, og bemærker med en vis undren, at langt de fleste opfører sig som om, at intet var hændt. Du beslutter dig for at følge flokken." Gå til side 430

[Side 430]
Du lever dit liv til fulde, omend du i stadigt højere grad lader dig irritere af vejret, og ikke mindst af de evigt påtrængende 'nasserøve', som i stadigt stigende antal trænger sig på ved rigets grænser. Du stemmer for grænsehegn, pigtråd, til nøds for maskinkanoner, mens du i påtaget tålmod argumenterer for nødvendigheden af, at en to-tre milliarder mennesker - fejlfarver, forstås - forlader kloden og dermed eksistensen - hellere før end senere. Du dør lykkeligt af diabetes 2-relaterede komplikationer som 77-årig. Ignorance is bliss...

[Side 4]
Du lander i Thailand, og med ét skylles alle dine betænkeligheder bort, i mødet med en så imødekommende kultur, så servilt et folkefærd. Du nyder livet: Dykker i det dybblå hav, samler perler ved himlens port, uploader passende billeder til Instagram. Knepper en 14-årig kort efter mørkets frembrud (Hun sagde, hun var 18, jeg sværger!).
Gå til side 1

[Side 575]
Du forholder dig modent og voksent til problemet. Du indser med det samme, at problemet ikke kan løses af 5-6 millioner danske sjæle alene. Du indser med det samme, at løsningen måske slet ikke findes, at det hele måske allerede er for sent. Med mindre, der helt sadles om..

Men denne indsigt forhindrer dig ikke i på egen hånd at gøre dit yderste for ikke at bidrage til problemet. Tværtimod har du indset, at du har en forbandet pligt til at medvirke til at formindske problemet, frem for at forstørre det. Ikke fordi det nødvendigvis i sig selv vil gøre en afgørende forskel, men fordi du véd, at der er forskel på ret og forkert.

Du påfører dig selv afgørende og svært håndgribelige anslag mod din egen magelighed. Du ved ikke med sikkerhed, om du kan stå imod..
Gå til side 1.

ingemaje lange, Flemming Berger, Viggo Okholm, Janne Hejgaard, Katrine Damm, Christian Nymark, birgitte andersen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Michael W Pedersen, Troels Ken Pedersen, Ervin Lazar, Marie Louise Shea, Helle Winum, Lars N. Jensen og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Det småborgerlige Danmark slår sig i tøjret! For en klimatosse med huller i bukserne, udløbet pas i 2009, og en ikke videre tidssvarende maskinpark til rådighed - et par moralsk anløbne undtagelser til trods (Oh lord, won't you buy me a pc powerhouse and an Oculus Rift?) - er det såmænd næsten til at grine af..

Opmærksomheden opsluges af proces og pseudo-overvejelser, mens tyren uanfægtet slår til søren i glasbutikken..mens elefanten i rummet holder vejret, og forsøger at gå i ét med tapetet..

Det hele er såre simpelt, som en Steven Jackson/Ian Livingstone 'vælg selv din vej'-bog, fra 1980'erne [Nørd!!]:

[Side 1]
"Tror du på, at dit forbrug er ikke-bæredygtigt, og dermed medvirkende til i anseelig grad at vanskeliggøre livet for kommende generationer, gå til side 30."

"Tror du på, at hele balladen er én stor storm i et glas vand, opfundet til lejligheden af økofanatikere og rødgardister, gå til side 430."

"Sidder du i flyet på vej til Thailand, mens du føler en vis ubehagelig kildren i det hulrum bag ribbenene, hvor dit hjerte burde bo, gå til side 4."

[side 30]
Du kniber dig selv i armen, men den er god nok: Du drømmer ikke! Alt hvad du har lært om, hvordan man indretter 'det perfekte liv' er en løgn. Hvordan reagerer du?

"Du kigger dybt ind i dig selv, og indser med ét, at din jagt på materiel lykke blot er et skalkeskjul, en evig flugt." Gå til side 575.

"Du kigger rundt på alle andre, og bemærker med en vis undren, at langt de fleste opfører sig som om, at intet var hændt. Du beslutter dig for at følge flokken." Gå til side 430

[Side 430]
Du lever dit liv til fulde, omend du i stadigt højere grad lader dig irritere af vejret, og ikke mindst af de evigt påtrængende 'nasserøve', som i stadigt stigende antal trænger sig på ved rigets grænser. Du stemmer for grænsehegn, pigtråd, til nøds for maskinkanoner, mens du i påtaget tålmod argumenterer for nødvendigheden af, at en to-tre milliarder mennesker - fejlfarver, forstås - forlader kloden og dermed eksistensen - hellere før end senere. Du dør lykkeligt af diabetes 2-relaterede komplikationer som 77-årig. Ignorance is bliss...

[Side 4]
Du lander i Thailand, og med ét skylles alle dine betænkeligheder bort, i mødet med en så imødekommende kultur, så servilt et folkefærd. Du nyder livet: Dykker i det dybblå hav, samler perler ved himlens port, uploader passende billeder til Instagram. Knepper en 14-årig kort efter mørkets frembrud (Hun sagde, hun var 18, jeg sværger!).
Gå til side 1

[Side 575]
Du forholder dig modent og voksent til problemet. Du indser med det samme, at problemet ikke kan løses af 5-6 millioner danske sjæle alene. Du indser med det samme, at løsningen måske slet ikke findes, at det hele måske allerede er for sent. Med mindre, der helt sadles om..

Men denne indsigt forhindrer dig ikke i på egen hånd at gøre dit yderste for ikke at bidrage til problemet. Tværtimod har du indset, at du har en forbandet pligt til at medvirke til at formindske problemet, frem for at forstørre det. Ikke fordi det nødvendigvis i sig selv vil gøre en afgørende forskel, men fordi du véd, at der er forskel på ret og forkert.

Du påfører dig selv afgørende og svært håndgribelige anslag mod din egen magelighed. Du ved ikke med sikkerhed, om du kan stå imod..
Gå til side 1.

Dorte Sørensen

Se dog at få genoprettet DMU og andre statslige forsknings og vejlednings institutioner igen - så denne forskning ikke skal være forskning fra vore universiteter betalt af producenter osv. Det gør universiteterne afhængige og væk er den frie og uafhængige forskning. Ligeledes får regeringen og Folketinget heller ikke en neutral forskning til at udarbejde lovgivningen efter.
Endnu en dårligdom fra Fogh Rasmussen og Helge Sander.

Jens Christensen, Benta Victoria Gunnlögsson, ingemaje lange, Kim Rune Sloth Jensen, Mogens Holme, Morten Balling, Pietro Cini, søren ploug, Maia Aarskov, birgitte andersen, Peter Beck-Lauritzen, Carsten Munk, Werner Gass, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Marianne Stockmarr, Thomas Tanghus, Palle Yndal-Olsen, Kurt Nielsen, Torben Skov, Ete Forchhammer , Ole Frank, David Breuer, Arne Lund, Ib Christensen, Peter Knap, jørgen djørup og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Lobbyister og svindlere aka. korrupte forskere i uskønt samarbejde - intet nyt under solen fra pesticidekstremisterne.

Mogens Holme, Arne Albatros Olsen, John Andersen, Marianne Stockmarr, Torben Skov og Ole Frank anbefalede denne kommentar

t.o. i forb. med DR

I DR/Detektors undersøgelse (9.8.19) af tvangsfodring af gæs blev det ikke nævnt, at INRA (Det franske nationale institut for landbrugsforskning) har været financieret af foie gras sektoren CIFOG:

https://www.dr.dk/nyheder/detektor/detektor-intet-videnskabeligt-belaeg-...
https://lefoiegras.fr/le-savoir-faire/cifog-et-missions

Måske DR og de danske eksperter, der udtalte sig til Detektor, er uvidende om dette.

Det fremgår af denne rapport 'L'INRA au secours du foie gras' fra 2006, der afdækkede, hvordan offentlig ekspertise er under indflydelse af CIFOG:

https://stop-foie-gras.com/fichiers/ancien-site/inra/INRA-foie-gras.pdf

ingemaje lange, Mogens Holme, søren ploug, Katrine Damm, Britta Hansen, birgitte andersen, Peter Beck-Lauritzen, Jacob Johansen, Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr, Torben Skov, Kurt Nielsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Poul Simonsen

Engang for ikke sålænge siden, var universiteterne uafhængige og autonome. Deres opgaver var uddannelse og uafhængig seriøs forskning. Så kom erhvervslivets direktører i bestyrelserne og de skulle udføre indtægtsdækkende aktiviteter for kapitalen. Politikerne ville have den lige vej, “fra forskning til faktura.”

Og idag er universiteterne som advokater. Man kan købe en “videnskabelig” undersøgelse med den ønskede konklusion.

Oluf Husted, Steen K Petersen, Achim K. Holzmüller, Søren Jensen, Kim Rune Sloth Jensen, Mogens Holme, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, søren ploug, Jan Weber Fritsbøger, birgitte andersen, Peter Beck-Lauritzen, Finn Asnæs, Carsten Munk, Jacob Johansen, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Marianne Stockmarr, Egon Stich, Thomas Tanghus, Torben Skov, Kurt Nielsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Poul Simonsen

Engang for ikke sålænge siden, var universiteterne uafhængige og autonome. Deres opgaver var uddannelse og uafhængig seriøs forskning. Så kom erhvervslivets direktører i bestyrelserne og de skulle udføre indtægtsdækkende aktiviteter for kapitalen. Politikerne ville have den lige vej, “fra forskning til faktura.”

Og idag er universiteterne som advokater. Man kan købe en “videnskabelig” undersøgelse med den ønskede konklusion.

Kim Rune Sloth Jensen, Birgit Kraft, birgitte andersen, Søren Bro, Torben Skov og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Det nye (?) i det her er, at forskellige sektorer indenfor fødevareproduktionen strides indbyrdes om hvem der er den største klimasynder. Her oksekød vs. producenterne af sukker, kaffe og sprut - dvs. animalsk mod vegetabilsk. Her ved jeg godt, hvem jeg holder med.
Men vi vil komme til at se meget mere af sådanne indbyrdes hundeslagsmål i takt me at lovgivningen skærpes, så vil alle forsøger at belaste de andre for selv at slippe.

Jan Weber Fritsbøger, Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det nye (?) i det her er, at forskellige sektorer indenfor fødevareproduktionen strides indbyrdes om hvem der er den største klimasynder. Her oksekød vs. producenterne af sukker, kaffe og sprut - dvs. animalsk mod vegetabilsk. Her ved jeg godt, hvem jeg holder med.
Men vi vil komme til at se meget mere af sådanne indbyrdes hundeslagsmål i takt me at lovgivningen skærpes, så vil alle forsøger at belaste de andre for selv at slippe.

I mine øjne er landbrugets organisationers troværdighed snart på samme lave niveau som Danske Banks.

Oluf Husted, Achim K. Holzmüller, Mogens Holme, Lise Lotte Rahbek, søren ploug, Britta Hansen, Jan Weber Fritsbøger, Torben Skov, Maia Aarskov, Per Torbensen, birgitte andersen, Peter Beck-Lauritzen, Lotte Tvede, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Troels Ken Pedersen, Marianne Stockmarr, Thomas Tanghus, Carsten Mortensen, Torben Lindegaard og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Bo Holm Jacobsen

Tak til Erik Karlsen for at læse rapporten.
Synderen i denne forvirring er dr.dk, som jeg ellers elsker og tror på. Det er dem, som spinner denne forskningsrapport til at handle om "nydelsesmidler er værre end oksekød".
Rapporten (110 sider, til dels let tilgængelig tekst :-)) fokuserer i dens titel ("Okse- og kalvekøds klimapåvirkning - Gennem hele værdikæden sammenholdt med ernæringsperspektiver i forskellige kostmønstre") og i ca. 95% af sidetallet på okse-kalvekød.
Sammenligningen af belastning fra malkekvæg (lavt CO2) og kødkvæg (højt CO2) er meget interessant. Også vort daglige gennemsnitsforbrug på 26 gram oksekød er nok en øjenåbner for de fleste. Vi elsker måske oksekød, men vi gør i gennemsnit ikke så meget ved det.
Rapporten servicerer os desuden med en gennemgang af gennemsnitsdanskerens øvrige CO2-belastninger. Sørgeligt kompliceret; der er ikke nogen snuptagsløsninger. På en enkelt side ud af 110 gennemgås belastning fra alkoholiske drikke, søde sager og kaffe-te.

Bundlinjen hver gang vi debatterer dette er, at fossile brændstoffer driver stort set alle aspekter af dette samfund, inklusive en stor del af fødevareproduktionen. Bæredygtig og rigelig strøm kan meget grundlæggende lette på klimaaftrykket af alle aspekterne af vort lækre liv.

ingemaje lange, Emil Davidsen, Katrine Damm, Erik Karlsen, Anina Weber, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Fra faktura til forskning tilsat journalistisk jagt på en god historie... DR agerer fjeren og øvrige medier de fem høns - indtil den ikke går længere.
Godt, det sidste, men skidt det første som nok er nået langt ud og ind, før oplysning sætter ind.
Public service fungerer ikke bedre end de mennesker der forvalter den, kan og vil; og føler de trang til at yde pop-service i stedet, er det et problem for tilliden til DR (og i DR).

ingemaje lange, jørgen djørup, Rolf Andersen, søren ploug, Katrine Damm, Anina Weber, P.G. Olsen, Peter Beck-Lauritzen, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Marianne Stockmarr, Egon Stich, Thomas Tanghus, Torben Skov og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Det kunne ligne historien om den rapport om opløsningsmidler som i 1984 gav to læger tilnavnet "olielægerne" ☺

Oluf Husted, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Til alle jer der vælter lokummet ud over tastaturet - læs rapporten inden i farer i flint.
Der er efterhånden en tendens til at reagere voldsomt på informationer uden at sætte sig bare lidt ind i tingene, se nuancerne og selv danne sig en konklusion. Det er synd for debatten når fordomme og konspirations teorier kommer til styre samtalen.
Jeg har ikke selv en mening om rapporten, for jeg har ikke læst den endnu.

Erik Karlsen, Anina Weber og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Elisabeth Christiani

jeg har ikke læst den- men intet slår så hårdt som tøj fra Bangladesh og Bestseller Vi ser og bruger det alle sammen overalt og Nu vil samme firma bygge et højhus uden lige. Bak op om Klima fredage, tænk selv. Og begynd idag mod dit eget overforbrug.

Viggo Okholm, søren ploug, Birgit Kraft og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Christian de Coninck Lucas

"Videnskab".
Som i Exxon klimavidenskab? Meget lidt troværdigt, og muligvis bestillingsarbejde. Ikke godt for Universiteters omdømme. Meget AmeriDansk.

Forøvrigt er ideen om at mindre ændringer af forbrugsvaner alene kan stoppe global opvarmning meget spekulativ. Der er 7 mia mennesker på planeten.
Nej, det kræver helt ny tech, Mere Star Trek end det 20. århundrede, men folk VIL ikke fatte det. De tror den slags hører hjemme "i fremtiden". Vi er der allerede og det er begyndt at sive ud.
Fusionsenergi er et minimum ellers kan vi ikke stoppe "Den Sjette Udryddelse", som er i gang lige nu.

Philip B. Johnsen

Hvis ikke danskere forstå, at det handler om pseudo økonomi og politisk bevist radikalisering på den yderste højrefløj, vil udviklingen komme som den samme overraskelse, det var for ca. 50% af amerikaneren og briterne.

Det kræver kun en ny finansboble og nogle få klimaflygtninge.

“At slyngler hæves til ærens top,
at smiger mæskes, og sandhed tigger,
at rige sluge den arme op,
og dyden nøgen på gaden ligger,
at bånd og stjerne
og tomme hjerne
forenes ofte, ja, mer end gerne,
det ser man tit, det ser man tit.”

Jens Zetlitz (1761–1821)

Det er børnenes fremtid den økonomiske magtelite og deres ondskabsfulde politiske beskyttere stjæler med pseudo økonomi på olie, gas og kul afbrænding.

Philip B. Johnsen

Siden 1950’erne har olieindustriens lobbyister brugt den samme taktik, når der tales om de menneskeskabte klimaforandringer, ledes samtalen ind på, at de menneskeskabte klimaforandringer er forårsaget af befolkningstilvækst.

Det er den samme taktik, der ses omtalt i artikel.
Det er en meget succesrig strategi, nu kan olie industrien begynde den planlagte udvinding af råstoffer i de ‘selvskabte’ isfrie områder i nord.

De forhandlinger forberedes for om et par uger i København.

F... det er nemt!

Kristian Spangsbo

Lad os få private midler ud af forskningsmiljøerne til en start... Så skal vi godt nok betale lidt mere i skat, men hellere det og så få noget troværdigt i stedet.

Kim Rune Sloth Jensen, Torben Skov og søren ploug anbefalede denne kommentar

Er DR-journalisten Theis Lange Olsen, som har skrevet den famøse artikel og i den grad strammet rapportens konklusioner, ikke bare endnu en af DRs blå lejesvende ?

Også jeg anbefaler Erik Karlsens kommentar https://www.information.dk/node/677040#comment-1386608 og Bo Holm Jacobsens https://www.information.dk/node/677040#comment-1386647 - før man farer i blækhuset over mediernes sensationsoverskrifter...

@ Bo Holm Jacobsen: "Sammenligningen af belastning fra malkekvæg (lavt CO2) og kødkvæg (højt CO2) er meget interessant. Også vort daglige gennemsnitsforbrug på 26 gram oksekød er nok en øjenåbner for de fleste."

26 gram ferskt kød fylder ikke mere end et par gammeldags tændstikæsker. Til gengæld alt inklusive, masseproduktionen af 1 kilo dansk rubrød udleder 0,79 kilo CO2 (http://pure.au.dk/portal/files/2783192/541099.pdf), mens masseproduktionen af 1 kilo hvedebrød udleder frisk 0,84 kilo CO2, mens samme frossent udleder 1,2 kilo CO2.

@ Carsten Mortensen 13. august, 2019 - 08:51: "Det kunne ligne historien om den rapport om opløsningsmidler som i 1984 gav to læger tilnavnet 'olielægerne'."

Om 'olielægerne': https://ing.dk/artikel/malersyndrom-i-oplosning-8805 - artiklen, der indeholder en universel, tidsløs advarsel (aktuelt mod misbrug af overskrifter, smedet af medierne, for at tiltrække flere læsere):

"'Olielægernes' meget uheldige bidrag lagde simpelt hen gift for enhver yderligere diskussion og blokerede for enhver dialog om de her problemer. Man blev skåret over én kam med de to, hvis man tillod sig at have en anden mening. Så blev man automatisk rubriceret som hørende til den lejr, som 'olielægerne' tilhørte, og man kom ikke igennem med sine synspunkter."

Vi går ind i en tid, hvor nødvendigheden af en afbalanceret, 'is-i-maven-diskussion' bliver større end (muligvis) nogensinde før. Det opnår man ikke ved, på forhånd at dømme til enten ubetinget alviden, eller uviden. Der er ikke brug for hovsa-politisk hovsa-konsensus, førende til kortsigtede, beroligende løsninger der alligevel kan ende med at tage livet af os, som art, nøjagtigt som laden stå til ville have gjort, bare lidt hurtigere.

Søren Kristensen

Hvis ikke vi var så mange mennesker på kloden, kunne vi jo sagtens både køre i bil, spise kød og i det hele tage have det fint og med god samvittighed. Spørgsmålet er bare hvordan vi når derhen på en etisk bæredygtig måde og dér er svaret desværre nok, at det gør vi ikke. Ligesom vi nok heller ikke opgiver den årlige flyvetur. Det der sker er nok snarere, at vi får mere og mere simulacrum, især indenfor fødevarer: kød der ligner kød, men er lavet af majs; tøj der ligner bomuld, men er lavet af majs; sko der ligner gummi, men er lavet af majs, møbler der ligner træ, men er lavet af majs osv.

Morten Balling

@søren ploug

Det er det man kunne kalde et utroligt godt spørgsmål ;)

Mine egne erfaringer bag murene på DDR var i relativt skarp modstrid med den gamle sang om de "røde lejesvende". De var der, men de var klart i undertal. Faktisk kunne man nogle gange få følelsen af at man var havnet hos TV 2 i stedet. Måske er det i virkeligheden bare svært at trække vejret uden at blande politik ind i det man gør.

Steen K Petersen

Fra lidt til meget
26 gram om dagen er lidt, men gange med 5,8 mio mennesker er meget, nemlig 150.800.000 gram. Hver dag året rundt.
Hvor vil du hen med dit talmagi Anina Weber, hvad er din dagorden?

Hvorfor ikke opgøre det på timer, vi dansker bruger kun lidt over 1 gram oksekød i timen, det lyder da bedre.

Under forudsætning dit tal er korrekt