Læsetid: 6 min.

Den lave rente tvinger unge til at acceptere lavere pension, spare mere op eller arbejde længere

De lave renter betyder, at pensionsselskaberne har nedjusteret forventningerne til, hvor meget danskerne kan få udbetalt i pension. Samtidig stiger boligpriserne, hvilket afskærer folk uden bolig fra at komme ind på markedet. De unge rammes hårdest, lyder det fra økonomer
De unge, som kommer ind på arbejdsmarkedet i disse år, må spare mere op end ældre generationer, hvis de vil have det samme udbetalt i pension på grund af den lave rente.

De unge, som kommer ind på arbejdsmarkedet i disse år, må spare mere op end ældre generationer, hvis de vil have det samme udbetalt i pension på grund af den lave rente.

Jan Dagø

3. august 2019

Længe har økonomerne diskuteret, hvad de samfundsmæssige konsekvenser bliver af den historisk lave rente, som verden i øjeblikket er vidne til. Men én ting lader til at være sikkert:

Den yngre generation kommer til at tabe. 

Det rekordlave renteniveau, som Den Europæiske Centralbank i sidste uge bebudede vil fortsætte, medvirker nemlig til, at boligpriserne stiger, og at afkastet fra danskernes pension fremover bliver lavere og pensionsselskabernes investeringer mere risikofyldte.

Det betyder først og fremmest, at de unge må spare mere op end ældre generationer, hvis de vil have det samme udbetalt i pension. Og at de samtidig skal løbe større ricisi for at kompensere for det tabte. 

»Konsekvenserne af de lave renter er størst for yngre mennesker. Og det er renters rente-effekten. De unge får en meget længere periode med lave afkast, fordi renten forventes at være lav i mange år endnu,« siger Jesper Rangvid, finansieringsprofessor ved CBS og ekspert i renter.

Som formand for et uafhængigt udvalg nedsat af de danske pensionsselskaber har han regnet på, hvad danskerne pr. 1. januar 2019 skal forvente at få i afkast af deres pensionsopsparing som følge af de lave renter.

Beregningerne viser, at en 25-årig, der netop skal til at spare op til sin pension, kan forvente knap 15 procent mindre i udbetaling af pension hvert år, end det de ville have fået udbetalt baseret på tidligere prognoser.

Det svarer til en ændring i slutformue på minus ti procent. En 55-årig med en opsparing på halvanden mio. kr. kan til sammenligning forvente en slutformue, der er fem procent mindre, end hvad tidligere prognoser lovede.

»Når vi går på pension, vil vores pensionsformue være mindre, end den ville have været uden det lave renteniveau. Og det betyder i sidste ende, at hvis ikke vi gør noget, så skal man forvente en lavere pension,« siger Jesper Rangvid.

Mens mange af de danskere, der nu er på vej på pension, har haft en lang periode med højt afkast,  skal de unge fremover træffe et valg for at kompensere for den dårligere forrentning af deres pensionsopsparing, forklarer Torben M. Andersen, tidligere overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet, der også er medlem af udvalget.

»Hvis vi tager en frisk 20-årig, som starter sin pensionsindbetaling i dag, er han eller hun tvunget til acceptere en lavere pension, spare mere op eller gå senere på pension,« siger han.

Større risici

Torben M. Andersen forklarer, at der er to årsager til, at pensionskassernes realafkast i disse år er lavt som følge af den lave rente.

Den ene er den aldrende befolkning, hvor det stigende antal ældre, som sparer op til pension, er med til at presse renten ned. Den anden årsag er, at der i de seneste år har været en nedadgående tendens i produktivitetsvæksten.

»Kombinationen af det demografiske træk og den nedadgående trend i produktivitetsvæksten giver en cocktail, der presser realafkastet ned. Udsigten er, at det også vil være sådan fremadrettet,« siger Torben M. Andersen.

At levetiden samtidig er stigende, gør, at pensionsselskaberne generelt står over for en »voldsom« problematik, mener han.

»Når vi lever længere, skal pengene strække længere, fordi vi trækker på pensionen i længere tid. Og når så afkastet er lavt, så vokser kagen ikke så meget, som den ellers kunne have gjort.«

Renteniveauet betyder, at afkastet på traditionelle investeringer i f.eks. statsobligationer vil blive mindre.

Jesper Rangvid forklarer, at pensionsselskaberne tidligere regnede med, at obligationer ville give et afkast på fire procent om året. Men fra 1. januar har man nedjusteret forventningerne, så man nu kun kan regne med et afkast på én procent af investeringer i obligationer.

Derfor begynder pensionsselskaber også i stigende grad at droppe opkøb af obligationer. I stedet omlægger de pensionsordninger til såkaldt markedsrenteprodukter for at kompensere for det lavere afkast. Med de utraditionelle investeringer bærer kunden i sidste ende selv risikoen for eventuelle tab, forklarer Torben M. Andersen.

Med andre ord skal de unge løbe en større risiko med deres pensionsopsparing, end ældre generationer har gjort.

»De almindelige danskere tager mere direkte risiko på godt og ondt. Det er sjovt, når det går godt, fordi man kan få høj pension. Men det er ikke sjovt, når det går dårligt,« siger Torben M. Andersen og tilføjer, at omkring to tredjedele af alle de penge, der i dag placeres i pensionsordninger, ryger ind i et markedsrenteprodukt.

Pensionskasser: Ingen panik

Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark, fortæller, at pensionskassen tidligt har taget konsekvensen af de lave renter og omlagt medlemmernes investeringer fra traditionelle obligationsinvesteringer og over i de andre investeringstyper, som forventes at give et højere afkast.

»Vores svar har været at skrue op for investeringer i bæredygtige byggerier og forskellige former for infrastrukturaktiver – især inden for vedvarende energi, hvor vi har bygget en stor investeringsportefølje op. Det giver et stabilt afkast over obligationsrenten og er mindre afhængige af, hvad der sker på de børsnoterede markeder,« siger han.

Ikke destro mindre må pensionskunderne indstille sig på lavere afkast fra deres pensionsopsparinger, understreger han.

»Obligationer er ikke længere særlig interessant for langsigtede pensionsopsparinger, og aktierne er dyrt prissat,« siger han.

Derfor er det ifølge ham en god idé for den enkelte dansker at tjekke sin pensionsopsparing og overveje, om udsigten til et lavere afkast skal betyde, at man vil spare mere op.

»Det er især relevant, hvis man er bekymret over, om man kan leve op til forventningerne om, at pensionsalderen skal stige de kommende år,« siger han.

Han advarer dog samtidig mod »at gå i panik«.

»Pensionskasser har mulighed for at justere investeringspolitik, som samtidig gør noget godt ved den grønne bundlinje,« siger han.

Karsten Kjellerup Kjeldsen, investeringsdirektør i Industriens Pension, fortæller, at pensionskassen de seneste ti år har haft et gennemsnitligt årligt afkast på 8,7 procent af sin investeringsportefølje. Fremadrettet forventer de, at niveauet vil falde til omkring fem procent.

»Så det har været bedre, end det bliver fremadrettet,« siger han.

Han forklarer, at pensionskasserne samlet set har nedbragt deres beholdning af klassiske statsobligationer og bevæget sig ind i andre aktiver og investeringer.

»Vi må konstatere, at vi med det rentemiljø, der er, får lavere afkast. Det kræver, at vi som investor er mere aktiv og vågen på den samlede mængde af risiko i porteføljen,« siger Karsten Kjellerup Kjeldsen.

Afskåret fra boligmarkedet

Det er ikke kun i pensionsalderen, at de unge taber på de lave renter. Det samme sker på boligmarkedet. De stigende boligpriser som følge af den lave rente gør det nemlig sværere for de unge at komme ind på ejendomsmarkedet – ikke mindst i storbyerne.

Som Information skrev onsdag er det med til at øge formueuligheden i Danmark, fordi lavindkomstgruppen hægtes af udviklingen.

»Boligejere, som typisk er lidt oppe i årene, har fået en formuegevinst på grund af de lave renter. Taberne er dem, som skal købe deres første bolig, som jo typisk er de yngre. For dem gør de højere boligpriser det alt andet lige sværere at komme ind på boligmarkedet,« siger Jesper Rangvid.

Han understreger dog samtidig, at de lave renter medfører mindre renteudgifter til boliglån. På den måde kan de yngre betale et lidt større lån. Det kan dog ramme dem, hvis boligpriserne vender. Efter finanskrisen har man indført regulering, der sætter grænser for, hvor stort et lån man kan tage.

»Dette er for at beskytte boligejerne, og i sidste ende dansk økonomi. Det kan dog gøre det sværere for de unge at få et tilstrækkeligt stort lån, selvom de måske godt kan betale lånet, da renterne er lave,« siger han.

De historisk lave renter sætter gang i økonomien, øger boligpriserne og skaber flere job, men det er samtidig med til at øge uligheden i samfundet, lyder det fra økonomiske eksperter. Det skyldes, at boligpriser og aktiekurser stiger, når renten er lav, hvilket særligt gavner den rigeste del af befolkningen.
Læs også
Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Vi er nået til nummer 14: Rente
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • Carsten Munk
  • David Breuer
  • Eva Schwanenflügel
  • Kim Folke Knudsen
Peter Beck-Lauritzen, Carsten Munk, David Breuer, Eva Schwanenflügel og Kim Folke Knudsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Folke Knudsen

Det veltilrettelagte generationstyveri er gennemført med stor succes.

Det var kernen i Venstres Konservatives økonomiske politik. Da Anders Fogh Rasmussen kom til med skattestoppet i år 2001. Det lød så forjættende med ordet Skattestop. Men det ville aldrig komme til at gavne alle danskere. De rige blev de etablerede med ejerbolig især i dyre og attraktive postnumre og med god beliggenhed.

Her voksede de skattefrie boliggevinster med himmelfart fra år 2001 og frem til Finanskrisen i år 2008. Himmelfarten på boligpriserne fortsatte efter krisens aftagen i perioden fra år 2012-2019.

Nogen var reelle vindere nemlig generationen 40 + med ejerbolig omkring år 2001 på de gode og attraktive adresser.

Så kom taberne.

Dem som troede at de blev rige på Venstres udspekulerede nummer, der skulle lokke den bedrestillede middelklasse over i den blå lejr 100 km væk fra Socialdemokraterne.

Dem der boede ude på Bøhlandet, hvor huspriserne godt nok steg mere moderat, men da krisen kom så gik bunden ud af markedet og mange boliger blev nærmest usælgelige. Ejerbolig indehavere i postnumre med knap så attraktive muligheder på boligmarkedet.

Den kommende generation af unge danskere blev lullet i søvn med løfterne om endeløs belåning i lange baner helst med mindst 30 års afdragsfrihed, for så blev kløften skjult ( snedigt Venstre og Konservative ) mellem de rigtig rige hvis friværdi og belåningsmuligheder voksede og dem som troede sig rige men reelt levede på kredit til at finansiere deres forbrug.

De danskere som ikke var boligejere, så ikke meget til alle de gevinster, som skattestoppet indebar for boligejerne med attraktiv beliggenhed. Det var vist de færreste lejere, som oplevede, at deres husleje faldt på grund af lavere renter og skattestop ligeså på udlejningsejendomme.

Den samme generation af heldige velbjergede danskere med ejerbolig nåede lige at opleve at de kunne gå på efterløn som 60 årig spare op til pensionen, da renten den gang ikke var så lav som nu og iøvrigt være omgivet af et socialt sikkerhedsnet f.eks 4 års dagpenge, som holdt risikoen for fattigdom på sikker afstand. Den kommende og unge generation af danskere kan ikke se hen til lignende gode og bløde levevilkår.

Pensionsalderen nærmer sig 70 år.

Efterlønsordningen er udraderet og erstattet af diffuse socialdemokratiske løfter om at gå tidligere på pension, hvis du har arbejdet 100 år i en benhård og nedslidende branche.

Kontanthjælpen sikrer ikke mere et eksistensminimum og du skal i hvert fald ikke tage til udlandet, for så er det helt slut med adgang til den almindelige kontanthjælp, så venter de lave satser til dig.

Bliver du syg og nedslidt, så venter et liv på evig parkering på kontanthjælp eller slet ingen hjælp for i realiteten har den borgerlige VK Regering med Dansk Folkepartis altid tjenstvillige indsats fjernet muligheden for at få førtidspension. S-R-SF Regeringen bidrog til at cementere begravelsen af Førtidspensionen med deres himmelråbende skæve reform fra år 2012. Herefter kunne du regne med at tage sygesengen med på arbejde for selv en dråbe arbejdsevne var anledningen til at aflyse ethvert håb om at opnå en førtidspension selvom du var meget syg og afkræftet.

I stedet bydes den kommende generation af unge, som det hed sig ikke var politisk interesseret nu at de kan låne sig til en forbrugsfest enten med et kviklån eller med den himmehøje og lange belåning med afdragsfrie lån. Den luner godt i starten men gældsfælden lurer senere i livet, hvor der skal afdrages på lånet og helbredet helst holde til årtiers aktive liv på arbejdsmarkedet.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det for VK samt DF var tale om et planlagt og veltilrettelagt Generationstyveri fra den kommende generation af danskere. De unge udgjorde ikke den vigtige gruppe af kernevælgere, som VKO skulle erobre for at holde sig sikkert ved magten. Derfor skulle de unge ikke have nogen privilegier men de skulle reserveres til andre og mere kapitalstærke vælgergrupper.

Jeg fatter ikke, at den nu ikke så unge generation af danskere, som har betalt denne fest fra Anders Fogh Rasmussens og VK side hele vejen igennem støttet af DF, at der er ingen som har gjort oprør over denne helt åbenlyse uretfærdige behandling mellem generationerne af danskere.

Men måske er oprøret og protesten på vej efterhånden som Folkepensionen og Folkepensionsalderen hele tiden lige skal have et nøk op ad, indtil vi nærmer os en pensionsalder på omkring 75 år eller mere for de nuværende unge mennesker.

Der er tale om ulighed mellem generationer af danskere skabt af en regering VK og DF,som skulle holde sig selv ved magten længst muligt ved at uddele privilegier til bestemte grupper i samfundet, som i deres vælgeradfærds modeller blev anset for vælgere, der kunne tiltrækkes til de 3 partier.

At den nye generation af unge danskere vil lade sig byde det og betale det hvide ud af øjnene i skat på arbejde for en Velfærdsstat som engang var velfungerende men som nu er hullet som en si, det er mig et mysterium.

Men forhåbentligt kommer opgøret og forsøget på at udligne dette generationstyveri i fremtiden.

Det kan nås endnu og gerne på en måde, så at generationerne af danskere ikke spilles ud mod hinanden.

Peter Knap, Markus Lund, Søren Kristensen, Flemming Berger, Hanne Ribens, Carsten Wienholtz, Ib Christensen, Poul Erik Riis, Per Torbensen, Marie Jensen, David Breuer, Peter Engelbrecht, Ann Thomsen, Carsten Mortensen, Hans Larsen, Jørgen Tryggestad, Liselotte Paulsen, Eva Schwanenflügel, Jens Rasmussen, Anders Skot-Hansen, Mads Troest og Dennis Tomsen anbefalede denne kommentar

Så er det i gang med at spare mere op. Arbejdsmarkedets parter må i gang med at definere hvordan dette bedste udføres. Timeopsparing, uddannelsesopsparing, pension eller andet. Kom med de gode ideer.

Og eller er det noget sludder. Så må man starte med en lejlighed/hus et start hvor det ikke koster så meget. Og så arbejde sig videre med arbejde, røveri, spekulation ellen en anden model der bringer en nærmere ved det man gerne vil. Som det altid har gjort.

Mikkel Nohr Jensen

Artiklen rammer meget rigtigt, men når alligevel ikke ind til kernen i problemet. Hvis det var et simpelt spørgsmål om finansiel politik (en lav rente), så ville der være andre aktiver der var gode at søge til. Sagen er imidlertid den at aktiemarkedet også forventes at give et mindre afkast. Hvorfor? Ressourceknaphed! Der er mangel på råstoffer og -vigtigere endnu - energi. Det gør det dyrere at producere, og presser virksomhedernes indtjening. Derfor er gevinsterne også magre på aktiemarkedet. I bund og grund handler det om at vi er flere mennesker på kloden end den kan bære.

Den gode nyhed er at det vil løse sig, nærmest af sig selv. Menneskeheden er aldrende, og befolkningstallet vil falde, når vi kigger lidt frem i tiden. I de 30-60 år indtil da vil det imidlertid være hårde tider. C'est la vie.

Hvis det står så skidt til, så må man jo hæve folkepensionen betragteligt så folk kan leve et normalt liv på den den!?

Folk er pressede nok i forvejen, jeg spår at flere og flere de næste årtier vil hoppe af ræset og f.eks skabe alternative samfund, fremfor at leve i det tvangs, straf og piske samfund der efterhånden har udviklet sig.

Vi løber hurtigere og hurtigere, forandring er blevet et tvangs mantra, og jeg spørger bare, hvad er det vi skal nå, og forandring til hvad? Ihvertfald ser det ikke ud til, at det er til et bedre liv, og en større livsglæde, tværtimod og hvad er så formålet med livsræset i et menneskefjendsk konkurrencesamfund hvor kun de alle rigeste skummer fløden, og kan gøre lige hvad der passer dem, pensionister eller ej.

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Poul Erik Riis, Carsten Munk, Carsten Svendsen, Peter Engelbrecht, Carsten Mortensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det må være agurketid hos Information.

1) Det er for mange år siden gået op for de fleste i befolkningen at man ikke kan leve af en dansk folkepension, selv ikke som plejehjemsbeboer.

2) De lave renter er ikke noget nyt. Der skal ikke spares måske 10 eller 20 procent mere op for at følge med, vi taler om 50% mere. Nogle personer sparer halvdelen af deres indkomst op for at kunne følge med. Det er nok klogt at lægge 30% af indkomsen til side hvis man regner med at skulle leve til 90.

3) Boligprisernes himmelflugt er en myte. Korrekt i København og Århus og deres omegne. Men man kan få en fin villa i provinsen f.eks. i en skøn by som Maribo til under kr. 1 million. Men at indstille sig på at arbejde og bo i provinsen kræver naturligvis lidt omstilling hos de unge som er blevet hjernevaskede til at tro at alt sker i København, Århus, Odense og Ålborg.

4) Med andre ord, man skal spare op, spare penge, og købe billigt.

Markus Lund, Peter Beck-Lauritzen, Erik Fuglsang, Frank Hansen, Michael Hullevad og Peter Engelbrecht anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

På forunderlig vis er den tidligere ordning hvor man kunne forvente en rimelig pension når ens tid var ved at rinde ud - næsten fuldstændig udraderet og erstattet af et eget ansvar hvor det er et individuelt problem at pensionen bliver vanskeligere at få i et rimeligt mål.
Til trods for der ser ud til at være rigelige pengemængder i omløb!
Hvad blev der af indslagene i TV-Avisen om de golfspillende efterlønnere? ☺

Peter Knap, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Riis, Carsten Svendsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Per Knudsen

Hvad gør det ved en ung families liv, at de transportere sig 2 (far og mor) * 2 (frem og tilbage) * 2 (Maribo - København) timer = 8 timer hver dag?

Eva Schwanenflügel, Ib Christensen og David Breuer anbefalede denne kommentar

Den ekstremt ulige fordeling af formuer, ødelægger pensionssystemet. Når profit hovedsagelig skabes ved forrentning af gæld, koncentreres hos de få rigeste, og der bliver meget lidt til os andre. Det skal løses. Hvis vi desuden afskaffede alverdens tilskudsberettigede, skattebetalte private pensionsopsparinger og i stedet forbedrede folkepensionen ville der være nok til alle kan få en værdig alderdom.

Carsten Mortensen, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Peter Hansen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Poul Erik Riis, Marie Jensen, Carsten Munk, Carsten Svendsen, Lise Lotte Rahbek og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvordan er det nu lige at syge, arbejdsløse og handicappede skal oparbejde sig en privat pensionsformue??

Peter Knap, Carsten Mortensen, Markus Lund, Niels Duus Nielsen, Peter Hansen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Ivan Breinholt Leth, Ib Christensen, Erik Fuglsang, Bjarne Bisgaard Jensen, Poul Erik Riis, Marie Jensen, David Breuer, Nille Torsen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

I 80' erne var renten på lån mellrm 10 og 15%. Inflationen var høj. Dyrtidsreguleringen sat ud af kraft. Vores hus købt i 1979 blev mindre værd, olien steg til det femdobbelte. Arbejdsløsheden var høj og toppede med 13% i 1993. Efter 15 år kunne vi med lidt held få det samme for huset som vi gav for det. Vi og mange andre havde rustne cykler og ingen bil, og et klippekort til regnvejr. Fra 1965 til 1990 var vi i udlandet een gang. Vi er blevet kaldt forkælede. Mine unge naboer der købte bolig i 2010 har to biler, trr gange ude at rejse sommer og vinter, deres huspris er fordoblet på mindre end 10 år. Arbejdsøsheden er lav, renten ligeså. Inflationen er rekordlav. Behovet for høje renter må da være minimal når inflationen er minimal. Hvis det er generationstyveri er det fra min svoger på 70 som lige har solgt sit store hus i Skjern for 900.000 . Han gav 400.000 for 38 år siden og har postet en lille million i det. I Hovedstaden ville det koste 5-6 mio. hvis det lå i fx Vanløse og langt mere i Gentofte. Ja der er nogle der har scoret kassen bl.a. de unge.

Rikke Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Frank Hansen og arne tørsleff anbefalede denne kommentar
Peter Engelbrecht

@Henrik Brøndum

8 timer er nok lige i overkanten. Hvis en familie flytter til Maribo, hvor prisen på bolig er betydelig lavere end i København, er der jo plads til, at "stå af ræset" som også nævnes andre steder.

Måske er vi på vej tilbage til et mere socialt liv, etableret i provinsen, i bofællesskaber, hvor der dyrkes økologiske afgrøder, og hvor børnene passes på skift hos hinanden.

Der vi altis opstå en modpol/alternativer ift det der ikke fungerer. De fleste kender en som kender en der er bukket under for stress. Familierne jagter alle de samme løsninger som ikke fungerer og derfor tror jeg, at flere og flere trækker stikket og finder på alternative løsninger.

Hvem gider cykle på arbejde hver dag, med dårlig samvittighed, med det formål, at bruge de næste 30 år på, at betale af på en bolig? Stress og jag. Til gengæld kan du være sikker på, at når du bukker under, er der plads på gangen på et af byens hospitaler.

Lise Lotte Rahbek

Peter B
"Til gengæld kan du være sikker på, at når du bukker under, er der plads på gangen på et af byens hospitaler." skriver du.

Nej, desværre. Sundhedssystemet er under massivt pres og der er ikke sengepladser eller sundhedspersonale til overs. Endvidere er sygedagpenge begrønset til 22 uger og derefter er det cirkus Jobcenter, som bestemmer om du er syg eller rask.
Det går ad helved til i Danmark - medmindre du har penge, altså.

Peter Knap, Carsten Mortensen, Niels Duus Nielsen, Jens Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Katrine Damm, Ib Christensen, Erik Fuglsang, Minna Rasmussen og Peter Engelbrecht anbefalede denne kommentar
Poul Erik Riis

En stor pensionsopsparing sikrer, at man får en stor del af kagen, men den sikrer ikke kagens kvalitet. Det, der kommer til at bestemme de økonomiske betingelser for de unges pensionisttilværelse, er ikke de opblæste pensioner, men samfundets evne til at producere livskvalitet, når de går på pension. Hvis samfundet ikke kan producere livskvalitet, kan den heller ikke købes for penge.

Så stop dog alt det pensionsopsparingshysteri. Slap af. Tænk mere kollektivt. Jeg er ikke en af dem, der mener, at vi skal tænke 100% kollektivt – kommunistisk – men balancen mellem det individuelle og det kollektive har altså forrykket sig for meget i individuel retning eller forrykket sig på en forkert måde. Vi skal have et ordentligt samfund og en ordentlig verden om 10, 20, 30, 40 år. Det skal vi lægge meget mere vægt på.

Pensionsopsparing er ren fordelingspolitik, og den vender den tunge ende nedad. En stor pensionsopsparing vil altid skabe større ulighed. Hvis den sikrede, at alle danskere blev rige i alderdommen, ville det være på bekostning af resten af Verden. Postulatet om, at alle kan blive rige, holder ikke. Pekuniær rigdom betyder, at der er nogle, der er fattige. Hvis alle er rige på penge, er pengene ikke noget værd.

Den store pensionsopsparing har været med til at forbedre betalingsbalancen, men nu er betalingsbalancen blevet for god. Vi skal have store klimainvesteringer, og vi skal udvikle et fremtidigt samfund med en høj livskvalitet.

Det er helt igennem latterligt, at danskerne, der har verdensrekord i pensionsopsparing, skal være fortvivlede over, at de ikke sparer nok op. Vi sender alt for mange penge ud af landet til forrentning. Lav om på reglerne for pensionsopsparing, så en større del bliver investeret i Danmark, ikke for at få flest mulige penge ud af det, men for at få mest mulig livskvalitet. Vi har alt for mange biler, og hvis nogle af de gamle ikke kan blive boende i deres syvværelses boliger, bliver der mindre boligmangel.

De opblæste danske pensionsformuer er et aspekt af de opblæste globale formuer, og forhåbentligt kan de ikke holde, for tænkningen i større og større formuer er en primitiv måde at tænke på.

Mads Jakobsen

"Vi skal ikke stirre os blinde på vækst. Der findes også andre, mere menneskelige værdier som vi skal styrke. For klodens skyld. Og for vores egen."

"Ok, så får I et mindre hus og må arbejde længere."

"Nej vent! Det... det var jo ikke på den måde! De rige må... de rige..."

Erik Fuglsang

Lige fra man er et ungt menneske, får man at vide, ja ligefrem tudet ørene fulde med, at du skal huske at lægge til side HVER måned, så du har noget at leve af, den dag du bliver gammel. Du har fået at vide, at det er DIT ansvar at have fornødent på bogen, den dag du bliver gammel. Det ansvar kan du ikke tørre af på andre. For at hjælpe pensionsopsparingerne på vej blev de tvungne arbejdsmarkedspensioner opfundet. For de fleste faggrupper afbøder det behovet for supplerende opsparinger betragteligt

Folkepensionen vil også efter alle politiske solemærker at dømme fortsat eksistere i en rum tid endnu, men den vil formentlig kun have ren symbolværdi. Næppe mange kan leve af den alene, og under alle omstændighedet bliver det kun et beskedent otium.

Hvis man derfor har krav/ønsker/forventninger til mere end blot en meget beskeden alderdom, så skal/bør man spare mest op allerede i de unge år pga rentetilskrivningerne af de tidlige indbetalinger til pensionen.

Hvad stiller man op med dem, som enten helt bevidst har fravalgt at spare op henholdsvis dem, som de facto ikke har haft mulighed for det, f.eks. fordi de f.eks. har haft mange ufrivillige år uden for arbejdsmarkedet eller er kommet til vores kongerige som 55-årig uden nogensinde at have lagt en krone til side, ja det er 64.000 kr. spørgsmålet.

Peter Beck-Lauritzen og arne tørsleff anbefalede denne kommentar

"Hvad gør det ved en ung families liv, at de transportere sig 2 (far og mor) * 2 (frem og tilbage) * 2 (Maribo - København) timer = 8 timer hver dag?"

De kan flytte til Taastrup. Der kan man få en 4V/120m2 lejlighed til ca 10.000 om måneden med alt. Det er det samme som en 2 værelses i København. Hvis man insisterer på at være postnummersnob og kun ville bo i postnumre under 2000 må acceptere at betale for det.
https://www.boligsiden.dk/salg/398727867

Philip B. Johnsen

Pseudo økonomi uden substans.
Udtalelserne siger intet om fremtidens økonomi, der er ingen videnskabelig evidens for de fremsatte forventninger til økonomien.

Der findes kun evidens for ‘mindre’ forbrug og ny fordeling af købekraft skaber velstand.

Alt andet accelerere fattigdom.

Faktum er:

“Verdensøkonomien er ikke i stand til at vokse, uden at CO2-udledningerne følger med.
Sådan lyder konklusionen i et omfattende internationalt studie, der dermed gør op med forestillingen om grøn vækst.

I de rige lande må der søges veje til mindre produktion og forbrug.”

Information 16 juli 2019
Link: https://www.information.dk/udland/2019/07/nyt-omfattende-studie-skyder-f...

Nogle påstår så at bæredygtighed ikke er et dansk problem, den side af sagen løses kun globalt ikke lokalt, men det er naturligvis vigtigt at reducere CO2 udledningen i Danmark set med globale øjne, hvis verdens største forbrugere og mest CO2 udledende lande målt på den enkelte borger ikke reducere CO2 udledningen, hvem skulle så?

United Nations/FN
15. juli 2019
Der er 815 millioner i dag, to milliarder mennesker i verden forventet underernæret i 2050 forårsage af de menneskeskabte klimaforandringer i kølvandet på svindende eksistensgrundlag og medfølgende væbnede konflikter om de få tilbageværende resurser.

World hunger continues to rise due to conflict, climate change, says UN report.

United Nations
“A profound change of the global food and agriculture system is needed if we are to nourish the 815 million people who are hungry today and the additional 2 billion people expected to be undernourished by 2050.

Right now, our soils, freshwater, oceans, forests and biodiversity are being rapidly degraded. Climate change is putting even more pressure on the resources we depend on, increasing risks associated with disasters, such as droughts and floods.”
Link: https://www.un.org/sustainabledevelopment/hunger/

Eva Schwanenflügel

Hvis man bliver syg, og bliver ved med at være syg, selvom man kun har 22 uger på sygedagpenge, bestemmer Jobcentret om man er 'rask', som Lise Lotte Rahbek skriver (09:41)
Dvs at man kommer i aktivering, og/eller skal leve af kontanthjælp.

På kontanthjælp må man ikke eje mere end 10.000 kr.
Derfor ender mange med at skulle leve af deres private pensionsopsparing, før de kan få offentlige ydelser.

Og nu taler vi ikke engang om dem, som aldrig har haft mulighed for at lave en opsparing, fordi de har været mere eller mindre syge hele livet, eller de som er handicappede.

Der er mange der må tage til takke med den udhulede folkepension, for de har ikke noget valg.
Og hvorfor blev de offentlige overførsler udhulede?
Nå jo, de betalte for den nys hedengangne satspulje, der skulle bruges på de allermest udsatte.
Det satte Britta med de lange fingre en stopper for, men nu er der ingen finansiering af de projekter, der blev støttet af puljen.

Det bliver interessant at få at vide om udhulingen stopper nu, eller om de borgerliges plan for tvungen pensionsopsparing for kontanthjælpsmodtagere skal føres ud i livet af den nye regering..?

Eva Schwanenflügel

PS. Hvis den tvungne opsparing føres ud i livet, vil det ikke hjælpe at afskaffe kontanthjælpsloftet, for så har man ligesom taget pengene et andet sted.
Desuden vil det ikke medføre mere at leve af som folkepensionist, da al opsparing modregnes i pensionen.

Dorte Haun Nielsen

Eva, det er ikke korrekt mht. sygedagpenge - efter de 22 uger overgår man ganske vist til en ydelse der ganske vist satsmæssigt svarer til kontanthjælp (forudsat man fortsat er uarbejdsdygtig pga. sygdom), men den er formue- og ægtefælleindtægtsUafhængig. Jeg siger ikke at det er nogen dans på roser/uproblematisk; vil bare gerne have fakta korrekt på plads.

Ib Christoffersen

Men for pokker kære økonom, tidligere var der inflation og pensionskassernes forrentning var jo netop samme størrelse som inflationen (når skatten var regnet med). Det er jo det samme nu. Hvor er professionalismen henne.

Der er ikke behov for et oprør, det kommer helt af sig selv. I takt med at unge eroderes for politisk kapital gennem opstramning af låneretten og løntilbageholdenhed og prekære, midlertidige ansættelsesforhold, så vil toppen og bunden på sigt gå af boligmarkedet. Eftersom nutidens unge fortrinsvis vil bo i storbyerne, vil der ikke være købere til de dyreste boliger i længden, så i fremtiden vil politikerne panikke over tomme huse i Gentofte og endelig starte den debat, vi længe har ventet på, men først når tidens tilstand rammer dem selv. Når de omsider anerkender, hvor meget skade de har gjort på sammenhængskraften, men først den dag de riges ghettoer bliver ramme om den sædvanlige butiksdød og langsom opløsning af civilsamfundet, som vi andre landsbyboer har at gøre med på daglig basis. Men klimakampen er fortsat den vigtigste. Her er der virkelig brug for unge, offensive stemmer.

@Mikkel Nohr Jensen - Der er ikke noget der indikerer at folketallet vil falde i fremtiden. Måske i Danmark og andre industrilande såsom Japan, der har slem fødselskrise, men på globalt plan er befolkningstallet stigende.

Henrik Brøndum

Det er nogle særdeles kompetente økonomer der har leveret input til artikelen, men det forekommer mig at der er nogle indledende knæbøjninger der er forbigået? Har forfatterne bedt eksperterne skyde fra hoften fra bassinkanten, med en GT i hånden? Det er længe siden jeg har beskæftiget mig med området, så enhver sagkundskab er velkommen.

1. Alle generationer må forsørge deres egne pensionister. Den årlige produktionskage skal deles i 3 portioner: Realinvesteringer, forbrug hos dem der er på arbejdsmarkedet, forbrug hos dem der er udenfor arbejdsmarkedet (herunder pensionister).

2. Denne deling arrangeres for pensionisterne overvejende ved en af disse metoder:

i staten opkræver skat og udbetaler folkepension m.v.
ii familierne betaler de ældres forbrug
iii pensionisterne hæver afkast/nedbringer værdien af deres opsparing i egen bolig eller pensionsopsparing i en eller anden institution

3. Punkt 2 iii forventes så at gå noget dårligere end det har gjort førhen. Den ganske vidst ræverøde, med også rimeligt respekterede økonom Thomas Piketty hævder, at den funktionelle indkomstfordeling mellem arbejde og kapital har rykket sig væsentligt i kapitalens favør. Ejerne af realkapital tjener kassen, medens arbejderne står med håret i postkassen.

Realkapitalejerne får, når egen lomme ikke rækker, finansiering til deres projekter ved at låne til en eller anden rente, som helt rigtigt er meget lav. Hvordan kan det være? Er arbejderne både i deres rolle som arbejdere, blevet dårligere til at kræve en ordentligt løn og så samtidig i deres rolle som pensionsopsparere (småborgere eller minikapitalister) blevet dårligere til at få en ordentlig rente når de stiller deres opsparing til rådighed for realinvestorerne? Er der blevet relativt færre der tør og kan være realkapitalister, så de er i stand til at holde hof med horder af forskrækkede forsigtigpertyper der tror de kan få en tryg alderdom ved at stikke pengene i madrassen?

4. Jeg har i ovenstående udeladt effekter af finansielle institutioner, finanspolitik, udenrigsøkonomi ... etc. men det er vel sobert nok i pensionsforholdenes ganske lange sigt?