Læsetid: 9 min.

Mails afslører: Aarhus Universitet lod landbrugslobby skrive med på oksekødsrapport

Aarhus Universitet tillod, at Landbrug & Fødevarer skrev hele afsnit i omstridt oksekødsrapport. Dokumenter afslører, at landbrugslobbyen hele tiden har spillet en fremtrædende rolle i projektet. Dybt kritisabelt og klart brud på god forskningsskik, mener flere eksperter
Landbrugslobbyen har tilsyneladende spillet en fremtrædende rolle i udformningen af oksekødsrapporten.

Landbrugslobbyen har tilsyneladende spillet en fremtrædende rolle i udformningen af oksekødsrapporten.

Morten Stricker

30. august 2019

Sagen om den omstridte oksekødsrapport, som Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet og en forsker fra DTU har udfærdiget med finansiering fra landbruget, viser sig nu at være endnu mere alvorlig end hidtil kendt.

Rapporten er blevet kraftigt kritiseret af eksperter for blandt andet at sammenstille usammenlignelige data og nedtone klimabelastningen fra oksekød.

I rapportens forord står der, at »projektet er gennemført med støtte fra Kvægafgiftsfonden, hvor Landbrug & Fødevarer (L & F) har stået for den overordnede projektledelse«.

Forskerne bag rapporten har samtidig fastholdt, at de har udført »uvildig« forskning, og at landbruget »ikke har haft indflydelse« på deres arbejde med rapporten.

»Selve udførelsen er kun foretaget af Aarhus Universitet og DTU«, har medforfatter til rapporten, lektor Lisbeth Mogensen fra Aarhus Universitet, tidligere udtalt til Information.

Men sandheden er, at Danish Crown og Landbrug & Fødevarer som en del af projektets styregruppe har spillet en fremtrædende rolle i udarbejdelsen af rapporten og sågar har skrevet hele afsnit i den. Det afslører mails og dokumenter, som Information har fået aktindsigt i.

Rektor på Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, mener, at forløbet med oksekødsrapporten er så kritisabelt, at man ikke kan tale om uafhængig forskning.
Læs også

Forelagt udvalgte dokumenter i sagen betegner udenforstående eksperter det som dybt kritisabelt og klart i strid med god forskningsskik, at to danske universiteter har ladet landbruget udøve så massiv indflydelse på en rapport, som de over for offentligheden har præsenteret som uvildig forskning.

»Det kommer bag på mig, at forskerne lader deres integritet kompromittere på den måde. Sådan noget må bare ikke ske. Der skal være vandtætte skotter mellem universiteter og eksterne interesser,« siger Morten Birkved, der er professor mso på Syddansk Universitet og ekspert i klimapåvirkninger.

»Det er at holde folk for nar at publicere sådan en rapport.«

Den vurdering deler Heine Andersen, som er professor emeritus på Københavns Universitet og i mange år har beskæftiget sig med forskningsfrihed- og etik.

»Den her sag er værre, end hvad jeg kan huske, jeg har set før. Rapporten kan ikke bruges som uvildig forskning. At Landbrug & Fødevarer ligefrem har skrevet hele afsnit ind i rapporten, uden at det er oplyst, er vildledning af offentligheden,« siger Heine Andersen.

Ud over at have skrevet hele afsnit i rapporten står Landbrug & Fødevarer og Danish Crown også bag rapportens titel og forsidefoto. Samtidig står der i en projektbeskrivelse udarbejdet af Landbrug & Fødevarer, at projektet skulle være »forankret i Landbrug & Fødevarer«, og at universitetet skulle levere »ekstern bistand«.

Det selv om Aarhus Universitet over for offentligheden fremstår som afsender af rapporten.

Det er en meget usædvanlig konstruktion, påpeger Heine Andersen, der mener, at hele organiseringen fra starten har lignet »et rent Landbrug & Fødevarer-projekt«.

Allerede fra projektets begyndelse så Landbrug & Fødevarer tilsyneladende en mulighed for at bruge rapporten til at fremme landbrugets interesser. Det viser et tidligt udkast til en ansøgning, som interesseorganisationen sendte til Kvægafgiftsfonden, der har finansieret projektet.

Her skrev en ansat hos Landbrug & Fødevarer, at projektets formål blandt andet var »at ruste branchen til at imødekomme debatten om bæredygtighed og ernæring, hvor især rødt kød ofte italesættes som den store ’bæredygtighedssynder’«.

I et andet udkast understreges vigtigheden af, at »ny viden om okse- og kalvekød i en bæredygtig kost kommunikeres til forbrugerne, så de ikke vælger kødet fra på grundlag af eksisterende vurderinger«.

Begge formuleringer blev sendt forbi alle tre forskere bag rapporten, og det burde ifølge Heine Andersen have fået alle alarmklokker til at ringe hos dem.

»De skulle have holdt fingrene væk og sagt, at den her opgave var noget for et konsulentbureau, ikke for et universitet.«

Claus Emmeche, lektor på Københavns Universitet og ekspert i forskningsetik, kalder forskningspraksissen »dybt kritisabel«.

»Det er tydeligt, at landbruget har en helt klar dagsorden og har påvirket det endelige resultat. Men det forsøger universiteterne at kaste røgslør ud over. Det er virkelig utilfredsstillende, at det serveres til offentligheden som uafhængige forskningsresultater,« siger han.

Landbruget skriver med

Dokumentationen i sagen er omfattende. Information har modtaget og gennemgået tusindvis af sider aktindsigt, der samlet giver et indblik i forløbet med at udarbejde oksekødsrapporten.

Dokumenterne viser, at forskerne bag rapporten løbende har haft tæt kontakt med både Landbrug & Fødevarer og Danish Crown om indhold, datatabeller og kommunikationsindsats. Interesseorganisationerne sendte flere gange forslag til studier, som de anbefalede forskerne at inddrage i rapporten, ligesom de foreslog formuleringer, der kom med i den endelige rapport.

Dertil kommer, at Landbrug & Fødevarer har skrevet hele rapportens forord, indledning og et afsnit, som i den endelige rapport hedder ’Introduktion og overordnet tilgang til projekt’.

I et mødereferat fra den 2. februar 2018 beskrives det, at to repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer »skriver forord«. Og få uger senere, den 27. februar, skrev en af forskerne bag rapporten til styregruppemedlemmer fra Landbrug & Fødevarer, at »der mangler dog tekst i et afsnit i starten af rapporten. Det regner vi med, at I tager initiativ til«.

En måned efter kvitterede folkene fra Landbrug & Fødevarer med et færdigskrevet udkast. Den 22. marts skrev en ansat til forskerne, at »jeg har også vedhæftet afsnittet om introduktion og overordnet metodetilgang i en separat fil. Det er tanken, det skal erstatte introduktionsafsnittet i den samlede rapport«.

Både medforfatter til rapporten, seniorforsker ved DTU Ellen Trolle, og en repræsentant fra Landbrug & Fødevarer bekræfter over for Information, at det er interesseorganisationen, der har formuleret oksekødsrapportens forord samt afsnittet ’Introduktion og overordnet tilgang til projektet’.

Af de mange mails og dokumenter fremgår det, at forskerne har haft mulighed for at kommentere landbrugets udkast undervejs. Men når Information sammenholder det oprindelige udkast med den færdige rapport, er indholdet i høj grad det samme.

»I en forskningsrapport er der grænser for, hvor tæt man kan arbejde sammen med interesseorganisationer og stadig fremlægge rapporten som uafhængig forskning. De grænser er overskredet her,« siger Alex Dubgaard, som er lektor emeritus på Københavns Universitet, hvor han arbejder med miljø- og klimaøkonomi.

Også han mener, at der er tale om »et klart brud på god forskningsskik«.

»Det er ikke acceptabelt at gøre det, de har gjort her,« siger Alex Dubgaard.

Ellen Trolle fra DTU fastholder, at der fra hendes side er tale om uvildig forskning. Forelagt kritikken fra eksperterne siger hun, at det er »foregået uden indflydelse på resultater og konklusioner«.

»Som du jo har læst, så spørger vi, om Landbrug & Fødevarer tager initiativ til teksten i starten. Det handler om introduktion og overordnet tilgang til projektet. Og jeg kommenterer så deres udkast og mener ikke, at der er skrevet noget, som jeg ikke synes skulle stå der,« siger hun.

Hun tilføjer, at »rapporten er udgivet af Aarhus Universitet, så det må være dem, der står inde for den del med forord og introduktion.«

»Hvis rapporten var kommet herfra (DTU, red.), så ville jeg selv have skrevet de afsnit,« siger Ellen Trolle.

»Men vi har jo kunnet rette til og kommentere på det, de har skrevet. Så jeg synes ikke, der er problemer i det.«

Men det argument køber Alex Dubgaard ikke.

»Det er ikke nok, at forskerne har kunnet kommentere teksten. Man må gå ud fra, at når en forskningsinstitution udgiver en publikation, og der kun er nævnt forskere som forfattere, så er det dem, der har skrevet hele rapporten,« siger han.

’Meningsforstyrrende’

Det er også lykkedes Landbrug & Fødevarer og Danish Crown at erstatte en passage i rapporten, de var utilfredse med, med deres egen formulering.

I kapitel otte stod oprindeligt, at oksekød vil »kunne erstattes i de forskellige kostmønstre med en kombination af andre fødevarer, uden at næringsindholdet forringes.«

Men det var »meningsforstyrrende«, indvendte Danish Crowns medlem af projektgruppen til forskerne i en mail d. 12. april 2017. Landbrug & Fødevarers ditto hæftede sig ved, at det var en »meget kategorisk udmelding, som måske kunne blødes lidt op«.

Landbrug & Fødevarer foreslog i stedet den mindre klare formulering, at »oksekød vil kunne erstattes i de forskellige kostmønstre med en kombination af andre fødevarer, idet indholdet af kun få næringsstoffer påvirkes, så det er ernæringsmæssigt interessant.«

Det kopierede forskerne direkte ind i rapporten uden at anføre, hvem der havde skrevet det.

Både Claus Emmeche, Morten Birkved og Heine Andersen finder det »dybt kritisabelt« og et brud med armslængdeprincippet, at interesseorganisationen kan skrive i og komme med rettelser til rapporten.

»Det er stærkt kompromitterende for de ansvarlige på Aarhus Universitet og DTU. Det svækker omdømmet for universiteter i det hele taget, at sådan noget kan forekomme. Det er virkelig en grim sag,« siger Heine Andersen.

Han hæfter sig også ved, at det er en studentermedhjælper ved Landbrug & Fødevarer, som har været tovholder på og håndteret styregruppemedlemmernes løbende rettelser til rapporten.

»I må meget gerne sende jeres rettelser og kommentarer senest fredag den 12., så sætter jeg dem sammen,« skrev hun den 7. april 2019 i en mail, der blev sendt til både Aarhus Universitet, DTU og Danish Crown. Emnefeltet var »rettelser til samlet rapport«.

Heine Andersen mener, at det er tydeligt, at landbrugslobbyen har fulgt processen omkring rapporten tæt. »Det strider med god videnskabelig praksis at overlade det til udenforstående at styre. Det er klokkeklart,« siger han.

‘Epokegørende publikation’

Danish Crown har også haft afgørende indflydelse på oksekødsrapportens titel. Forfatterne havde oprindeligt døbt rapporten »Okse- og kalvekød; Betydning for ernæring og miljø«, men det var »lidt underspillet«, mente Danish Crowns repræsentant på projektet og understregede, hvor stort rapportens potentiale var:

»Det bliver jo en epokegørende publikation, som mange sikkert gerne vil kunne google sig frem til. Måske vi kunne give den lidt mere gas ;),« skrev hun til forskerne i april 2019 – få måneder før publicering.

Hun foreslog i stedet det, der blev den endelige titel:

»Okse- og kalvekøds klimapåvirkning – gennem hele værdikæden sammenholdt med ernæringsaspekter i forskellige kostmønstre«.

Også publikationens forsidefoto er valgt af Landbrug & Fødevarer og Danish Crown. Konkret frabad Landbrug & Fødevarer sig råt kød på forsiden, fordi »det er svært at få til at se pænt ud«.

Danish Crown tilføjede i en anden mail, at »hvis der kun skal være et kødbillede, så skal det være af burgeren,« for »der er også rigeligt med grøntsager«. Og sådan blev det.

Alt i alt er Claus Emmeche »chokeret« over, at landbruget på så mange områder har kunnet præge rapportens endelige form.

»Ændringen i titlen er helt klart et skift i fokus i forhold til formidlingen. Den har en helt anden signalværdi end den oprindelige. Ligesom burgerbilledet selvfølgelig handler om at præsentere oksekød bedst muligt,« siger han.

Som Information tidligere har afdækket, har landbrugslobbyen også påvirket en nyhed om oksekødsrapporten, som Aarhus Universitet lagde ud på sin hjemmeside tidligere på sommeren. Universitet har efterfølgende erkendt, at man på opfordring fra Landbrug & Fødevarer fremhævede et afsnit, hvor klimaaftrykket fra oksekød sammenlignes med klimaaftrykket fra en pulje nydelsesmidler som kaffe, øl og slik. Sammenligningen er blevet stærkt kritiseret af udenforstående eksperter for at være fejlagtig og vildledende.

Overordnet tegner der sig et billede af en »rigtig grim sag«, mener Claus Emmeche.

»Vi er vidne til en proces, hvor en videnskabelig rapports indhold og formidling forhandles på plads mellem forskere og den landbrugslobby, der har betalt for forskningen. Det er dybt problematisk og burde virkelig mane til eftertanke hos de involverede universiteter,« siger han.

Niels Halberg, der er centerleder for Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, som har udgivet rapporten, ønsker ikke at stille op til interview. Men i en mail til Information fastholder han, at indholdet i rapporten er uvildig forskning og afviser, at forskerne har brudt god forskningsskik.

»Der er ikke tale om, at de har kunnet påvirke det faglige indhold i rapporten, og forskerne har haft sidste ord under alle omstændigheder,« skriver Niels Halberg. Han tilføjer, at der har været »forskningsfrihed i valg af metoder og data, opgørelse af resultater og den videnskabelige fortolkning af disse«.

»Som bekendt har vi allerede i forordet på side 3 deklareret at vi har fået midler til en del af denne forskning fra Kvægafgiftsfonden og at projektet er gennemført i samarbejde med virksomheder og Landbrug & Fødevarer. Der er således ikke puttet med den information!« skriver Niels Halberg.

Det fremgår imidlertid ikke af rapporten, at Landbrug & Fødevarer og Danish Crown har både påvirket og skrevet dele af indholdet i rapporten.

»Det kan kritiseres, at dele af forord og ikkefaglige afsnit i rapporten har været formuleret af andre end forskerne. Men forskerne har haft det sidste ord,« skriver Niels Halberg.

Han påpeger også, at Aarhus Universitet »fremover vil forbedre beskrivelsen af samarbejdets arbejdsfordeling og understrege, hvordan vi sikrer vores forskningsfrihed i hele processen og principper for kommunikation«.

Aarhus Universitet skrev i en pressemeddelese, at klimabelastningen fra oksekød er markant mindre end klimabelastningen fra en række nydelsesmidler lagt sammen. Sammenligningen er blevet stærkt kritiseret af udenforstående eksperter for at være fejlagtig og vildledende. Og nu viser det sig, at det var på opfordring fra interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, at den blev fremhævet og skærpet i universitetets nyhed.
Læs også
Klimabelastningen pr. kilo sukker er omkring en tyvendedel af belastningen fra oksekød.
Læs også
Den primære ingrediens i drikkevarer som sodavand, vin og øl er sukker. Og sukker kræver meget lidt energi at producere, hvorfor klimabelastningen ikke er specielt høj. Her høstes sukkerroer ved Steensgård på Lolland.
Læs også
Serie

Oksekødsrapporten

I en tid, hvor klimakrisen står højt på den politiske dagsorden, er landbruget og særligt oksekødsindustrien under pres. For hvilke konsekvenser vil forbrugere og beslutningstagere drage af det store klimaaftryk fra oksekød?

I en rapport finansieret af landbruget har forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med en forsker fra DTU givet deres bud på oksekøddets klimaeffekt ift. andre fødevarer. Men rapporten er ifølge udenforstående eksperter metodisk problematisk.

I denne artikelserie undersøger Information, om der er tale om uvildig forskning. Eller om Aarhus Universitet er gået på kompromis med god forskningsskik.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Peter Tagesen
  • Tom Andreæ
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Johnny Christiansen
  • Olaf Tehrani
  • Christian Mondrup
  • Søren Kramer
  • Søren Andersen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Morten Wieth
  • Jane Jensen
  • Dorte Sørensen
  • Benno Hansen
  • David Breuer
  • Steffen Gliese
  • Marianne Stockmarr
  • Palle Yndal-Olsen
  • Torben Skov
  • Britta Hansen
  • Steen K Petersen
  • Flemming Berger
Morten Lind, Peter Tagesen, Tom Andreæ, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Johnny Christiansen, Olaf Tehrani, Christian Mondrup, Søren Kramer, Søren Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Morten Wieth, Jane Jensen, Dorte Sørensen, Benno Hansen, David Breuer, Steffen Gliese, Marianne Stockmarr, Palle Yndal-Olsen, Torben Skov, Britta Hansen, Steen K Petersen og Flemming Berger anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Christiansen

Vel ikke noget overraskende i, Hr E Lunde lagde ikke skjul på at hvis forskerne ville have del i forskningspenge. Skulle de helst skrive det og BD landbrug ville se og høre.
Så det kan umuligt komme bag på nogen

Kim Houmøller, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, John Andersen, Mogens Holme, Dorte Sørensen, Steffen Gliese, Marianne Stockmarr, Karsten Lundsby, Dennis Jørgensen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Forskerne bag rapporten har samtidig fastholdt, at de har udført »uvildig« forskning, og at landbruget »ikke har haft indflydelse« på deres arbejde med rapporten.

Det er stærkt kompromitterende for de ansvarlige på Aarhus Universitet og DTU. Det svækker omdømmet for universiteter i det hele taget, at sådan noget kan forekomme. Det er virkelig en grim sag,«

Nævnet for Videnskabelig Uredelighed må på banen.

https://ufm.dk/forskning-og-innovation/rad-og-udvalg/Naevnet-for-Vidensk...

Morten Lind, Rolf Andersen, Bell Wigelsen Bruun, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, John Andersen, Mogens Holme, Jan Nielsen, Tommy Gundestrup Schou, Claus Nielsen, Søren Bro, søren ploug, Steffen Gliese, Marianne Stockmarr, Karsten Lundsby og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Det er virkelig nederen for DTU!

Og dette her er bare SÅ kendetegnende også: "Han hæfter sig også ved, at det er en studentermedhjælper ved Landbrug & Fødevarer, som har været tovholder på og håndteret styregruppemedlemmernes løbende rettelser til rapporten."

Klart. En studentermedhjælper. Hvem ellers skulle overtage koordineringen og ansvaret for projektet? Alt andet ville jo have kostet penge (nu, hvor universitetet allerede fik så mange)...

Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Steen K Petersen, John Andersen, Søs Dalgaard Jensen, Steffen Gliese, Marianne Stockmarr, Karsten Lundsby og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Først landbrugspakken og nu dette. Aarhus Universitets forskermiljø har helt og aldeles, samt komplet gjort sig selv fuldstændig til grin. Sørgeligt for et tidligere troværdig miljø.

Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Anders Reinholdt, Steen K Petersen, Birgit Kraft, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, John Andersen, Mogens Holme, Poul Simonsen, Søren Bro, jørgen djørup, søren ploug, Steffen Gliese, Marianne Stockmarr, Torben Lindegaard, Palle Yndal-Olsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ud med sektorforskningen, mens vi stadig har ægte forskere tilbage på universiteterne. Decentralisering, demokratisering - alt det, der er blevet ofret, er det tydeligt, at vi ikke kan undvære.

Morten Lind, Henrik Leffers, Niels Jakobs, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Anders Reinholdt, Steen K Petersen, Bjarne Tingkær, Werner Gass, Lise Lotte Rahbek, Mogens Holme, Dorte Sørensen, Poul Simonsen, Torben Skov, søren ploug og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Der findes et begreb, der hedder 'luder-journalistik', som dækker over den form for betalt journalistik, hvor konklusionen er givet på forhånd.
Der findes tilsyneladende også 'luder-forskning'.
Helt ufatteligt, at der tilsyneladende ikke findes et eneste reflekteret menneske i dette akademiske miljø, som er i stand til at gennemskue at penge kommer med en pris. Og det uanset, at forskningen - måske - er helt og aldeles uhildet.

Morten Lind, Anders Skot-Hansen, Bell Wigelsen Bruun, Nis Jørgensen, David Zennaro, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Anders Reinholdt, Britta Hansen, Steen K Petersen, John Andersen, Mogens Holme, Jan Nielsen, Poul Simonsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jane Jensen, Claus Nielsen, Steffen Gliese, Torben Skov og søren ploug anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Et PS: til Per Christiansen 29. august, 2019 - 20:28
Ja- Men det var Helge Sander og Fogh Rasmussen , der skabte muligheden.
Opret hurtig de statslige undersøgelser , som fx DMU, så landet igen kan få neutral forskning og ikke mindst forsker på universiteterne, der igen er "rene" i deres vurderinger og evt. kritik.

Morten Lind, Niels Jakobs, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Steen K Petersen, Carsten Munk, Torben Skov, Kenneth Jacobsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Danmark har fået sin egen "Monsanto Papers" historie:
"I årtier har den store agrokemiske producent af Roundup, Monsanto, købt forskere, skrevet artikler i deres navn, lobbyet myndigheder og sværtet uafhængige ekspertorganer for at redde milliardforretningen fra en dødbringende kræftdom"... https://www.information.dk/udland/2017/10/giftig-drejebog-sproejtemiddel...

Morten Lind, Thomas Tanghus, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Anders Reinholdt, Britta Hansen, Steen K Petersen, Christian de Coninck Lucas, Bjarne Tingkær, Birgit Kraft, John Andersen, Torben Skov, Jan Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

Demokratier bygger på uafhængig objektiv viden.
Universiteternes opgave er at sikre det fundament.
Vores administrative apparat eks. Sundhedsstyrelsen hviler på den viden.
Det er tydeligt nu at det vi har brugt århundrede på at opbygge gennem de sidste århundreder er ved at blive blive nedbrudt.
Særligt inden for sundhedsområdet har det problem været til stede siden 70erne i USA og er gennem de sidste 20 år kommet til Danmark.
Mest tydeligt illustreret inden for kostområdet.
Status er her værre end i 70erne.
Det kan ses i supermarkederne.
Overvægtige, diabetes ramte danskere med stribevis af autoimmune sygdomme som dør for tidligt af hjertekarsygdomme og kræft.

Det koster et 3 cifret milliard beløb om året og en væsentligt miljøbelastning. Alene diabetes koster 31 milliarder årligt. Det er 3 gange så meget som skatteyderne betaler i tilskud til landbruget. Og 3 gange så meget som landbrugets årlige indtægt.

https://diabetes.dk/presse/diabetes-i-tal/diabetes-og-oekonomi.aspx

Det kan undre at finansministeriet ikke får øjnene op for at der faktisk er mange leveår og effektive arbejdsår at hente her. Et ubegribeligt snæversyn. Det er let at regne på og det er her fremtidens strukturelle økonomiske gevinster skal hentes.

Morten Lind, Søren Bro, Britta Hansen og Birgit Kraft anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Her i landet kan man gøre karriere på at lyve landet i krig uden konsekvenser.
Så når man nu kan tjene penge på at lyve og svindle , regnes man vel blandt de her kvalificerede dansker vi mangler flere af eller hvad.

Morten Lind, Søren Bro, Kim Houmøller, Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Christian de Coninck Lucas

Hvem var det, som hylede at vi er nogle konspirationsteoretikere???

Whoops, eh?

Morten Lind, Søren Bro, Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er da næsten værre end Penkowa ?!

Ib Christensen, Bell Wigelsen Bruun, Nis Jørgensen, David Zennaro, Kim Houmøller, Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

@David Zennaro
Nej. Det er skamligt at indrømme, her i H. C. Andersens hjemland, men det er blot ynkelige danskere der tillader sig at være skrædderer!

Nis Jørgensen

Når Informations journaliser er færdige med denne sag, kan de passende grave lidt i Ellen Trolle og Lisbeth Mogensens forrige samarbejde, der handlede om mælk: https://maelkeritidende.dk/sites/default/files/udgivelser/Forskningsarti...,
https://mejeri.dk/~/media/mejeri-dk/forskning-og-uddannelse/forskning/sl...

Så vidt jeg kan se er det et lignende setup - et "uvildigt" forskningsprojekt, finansieret af industrien, og med et meget snævert fokus - i hvert fald i formidlingen - på at man kan blive ved med at drikke mælk som man plejer, og gøre resten af kosten sundere og bæredygtigere.

Morten Lind, Ib Christensen, Niels Jakobs og Peter Tagesen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Information

Da i startede sagen her op var jeg skeptisk. Det må jeg ærligt indrømme at jeg ikke længere er. Rapporten strider i dén grad mod enhver form for forskningsetik.

Når det er sagt er jeg stadig ikke sikker på at resultaterne og konklusionen i rapporten er forkerte. Det kunne man sige er ligegyldigt fordi rapporten bliver utroværdig via dens udformning. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke over om forskerne vitterligt mente at de havde en pointe. Om det ikke var væsentligt at se på hvor meget næring der er i en given fødevare, når man ser på hvor meget klimabelastning produktionen har medført.

Det synes jeg stadig er en væsentlig pointe. Man kan simplificeret sige at landbruget (globalt og lokalt) skal kunne brødføde befolkningen, med så lille belastning af bla. klimaet som muligt. Her er der noget som ser ud til at gå helt galt med konklusionen, for det er ret udbredt viden at kødproduktion medfører at mindre af den næring planterne producerer havner som mad, hvis man fodrer planterne til husdyr.

Jeg kan personligt huske da jeg begyndte at læse om metanudledning fra køer efter at have set dokumantarfilmen "Cowspiracy". Det var jo et åbenlyst problem vi burde gøre noget ved. Dog, jo længere man gravede sig ned i emnet, jo mere indviklet blev det. F.eks. er en af de største kilder til udledning af metan ganske rigtigt køer, men en anden væsentlig kilde er rismarker. Nu kan kød erstattes af andre fødevarer end ris, men det er absolut væsentligt at danne sig er større overblik inden man går igang med at beslutte for fremtiden. Derudover plantes ris mange steder fordi terrænet ikke tillader dyrkning af f.eks. hvede eller majs.

Overordnet set overser vi stort set hele tiden ét kæmpe problem. Den globale fødevaresikkerhed i fremtiden. Vi skal have styr på klimaet, men vi skal også kunne brødføde snart 10 milliarder mennesker. 30% af den globale CO2 udledning stammer fra produktion og distribution af fødevarer. Økologi er ikke det man køber i supermarkedet. Økologi betyder oprindeligt noget i stil med "husholdning". Man kunne også sige husholdningsbudget. Vi er nødt til at prioritere, hvis vi ikke kan få alting som vi vil have det. Vi er nødt til at sikre mad til alle. Og nej, her er kød ikke løsningen.

Samtidig er det nemt at skyde efter forskerne, og her ser det ud til at de har fortjent det, men man overser at det er den måde forskning i dag fungerer. De senere år har tidligere regeringer slået på tromme for at forskning skal kunne betale sig selv. Det vil uvægerligt føre til sager som denne. Problemet stikker meget dybere end bare kød. Alle forskere jeg kender bruger bla. ufattelige mængder tid på at søge om penge, og pengene kommer ikke allesammen fra staten. Det er ikke ny viden, men når forskere tidligere har påpeget problemet er de blevet bredt overhørt.

Endelig er der et problem i at videnskaben, hvis den fungerer som den skal har til opgave at beskrive virkeligheden som den er, uden at pakke den ind i cellofan og parfume. Der sker ofte det at man skyder budbringeren, og virkeligheden peger på en langt mere grum fremtid end folk i almindelighed aner. Den udbredte misforståelse er at videnskaben løser alt med forskning som leder til ny teknologi. Det gør den nogen gange, men den kan ikke trylle, og den kan ikke bryde naturlovene.

De fleste forskere som beskæftiger sig med emnerne her ved godt at det absolut grundlæggende problem er at vi er blevet for mange mennesker på Jorden. Dét er der bare ikke ret mange som tør sige højt, bla. fordi det er tabu, men også fordi der ikke findes nogen "god" løsning på problemet. Stikker man alligevel næsen frem og siger sandheden som den er, så skal man passe på næsen. Tit mødes man f.eks. med kontraargumentet at de rige bare kan bruge mindre, men det er ikke løsning nok, og de rige lader til at være ligeglade. Ergo er vi for mange.

Selv i denne oplyste debat er emnet upopulært, men hvis man påpeger at selv fattige i Danmark ikke lever bæredygtigt, og at vi skal langt længere ned i levestandard for at Klodens "husholdningsbudget" går op, så bliver folk stille. De fleste synes "det er for galt", men meget få vil virkeligt gøre det der skal til. Det er nok ikke hykleri, men det lugter af hykleri.

Flytrafikken står for 3% af CO2 udledningen. Landbruget derimod for 11%. Oven i landbrugets udledning kommer så store ødelæggelser af kæmpe skovområder for at skabe mere plads til landbrug. Skov som ellers ville optage CO2.

Mange snakker lige nu om klimaændringer og nødvendigheden af at gøre noget ved det. Men hånden på hjertet. Stort set ingen er parate til at reagere derefter. Stort set alle forsætter bare som de plejer. Bruger måske lige en plastpose to gange og føler klimamoralen så er i orden.

Alt i mens buldre CO2 udslippet, skov afbrænding, forbruget, alle mulige andre skadelige udledninger bare der ud af i stadigt stigende tempo uden reelt den mindste smule aftagning. I 2018 var der 4.400.000.000 flypassagerer (1.100.000.000 fra EU, dvs. alle i EU flyver i gennemsnit 2 gange om året). I 2037 anslås det at dette tal vil være 8.700.000.000.

Point-of-no-return er for længst overskredet i dette ustoppelige kapitalistiske markedsorienterede vækst helvede. And-nobody-cares.

@Jeppe Lindholm

Hvis man også indregner tranport af fødevarer og afkøling undervejs til forbrugerne så står fødevarer samlet for ca. 30% af den globale CO2 udledning. 30% er meget CO2, men det er noget af et dilemma, fordi en væsentlig reduktion af CO2 udledningen nu, uvægerligt vil føre til svigtende global fødevaresikkerhed. Samtidig vil fortsat udledning af CO2 også medføre faldende produktion af fødevarer pga. mere ekstremt vejr. Sidste år var den danske høst kun ca. 3/4 af hvad den plejede at være de foregående år. Grunden var en "ekstrem" sommer.

Fødevaresikkerhed er formentlig den vigtigste parameter ift. nogenlunde fred på planeten. Vi er ved at løbe tør for olie og fosfor, begge vitale for den nuværende fødevareproduktion, og vi har pt. ikke noget at sætte i stedet. Vi er løbet tør for uudnyttet jord, og fælder derfor skov i store mængder. Vi mangler vand og så er der det faldende høstudbytte pga. klimaet. Hvordan nogen kan forestille sig at det vil blive ved med at gå godt er mig et mysterie. FN siger at vi bliver ~12 milliarder i 2100, men det vil der langt fra være mad nok til.

Et eksempel på hvor lidt folk har forstået:

"Erst kommt das Fressen, dann kommt die Moral." --Bertolt Brecht (This is hard to translate. "Fressen" is to eat, but in an animal way, to feed. The best translation I can come up with is "First comes the feeding, then comes morality," i.e., humans are, in an Orwellian way, just pigs in disguise, we worry about our own stomachs first then deal with morality. It's a cool line, though, and very Mackie Messer.)

Jeg synes ikke sætningen er "cool". Den er skræmmende.

Den ene ekstreme situation trækker den næste med og den næste og den næste. Først bliver det lidt varmere som vi har set det de seneste årtier med stadig mildere vintre i bl.a. Danmark; havet absorbere en del af denne varme ligesom havet optager en del af den menneskeskabte CO2. Men på et tidspunkt er havet mættet; is begynder at smelte, lige nu først og fremmest i arktiske regioner og føre enorme ferskvandsmængder ud i havet omkring Grønland; her befinder saltvandspumpen sig, som driver golfstrømmen kloden rundt og skabe et mildt klima i nord og tålelige temperature i ækvator mod syd som en slags varmeveksler. Ferskvandet gør at den er begyndt at sagte farten; mindre solenergi refleks fra de hvide ismasser omkring Arktis for temperaturen til at stige grundet det stadig større område af isfri og dermed mørkere og energiabsorberende overflade; den øgede temperatur får permafrosten til at smelte og dermed frigive enorme mængder af drivhusgasser i form af CO2 og metangas oplagret gennem millioner af år i permafrosten; den øgede varme forårsager stadig flere enorme skovbrande som det for øjeblikket ses i Amazonas; oven i alt dette kommer en stadig stigende befolkning; stadig stigende økonomisk vækst; og dermed et stadigt stigende forbrug.

En ustoppelig spiral er sat i gang. Det er ikke særligt svært at få øje på.

Ja, systemet (Jorden) hænger per definition sammen som ærtehalm. Befolkningstallet er roden til det hele, men vi kan og vil ikke slå nogen ihjel. Vi vil ikke engang prøve at begrænse befolkningstilvæksten. Ergo må vi prøve at klare os med de muligheder vi har.

Det absolut største problem er mad og energi. De hænger som nævnt også sammen, og det går alt for langsomt med at stable en bæredygtig energiprodiktion på benene. Alt tyder på at produktionen af olie snart vil begynde at falde. Uden energi kan vi ikke bygge vindmøller etc. så vi har travlt, og må se i øjnene at vi kommer til at udlede store mængder CO2 bare for at bringe os delvist ud af den nuværende situation. Hvis vi ikke gør det nu er vi meget snart fucked!

Derudover er vi hele tiden nødt til at fokusere på fødevaresikkerheden. Energi er der hvor vi skal starte, men uden mad bliver energi ret hurtigt ligegyldig. Det vil helt sikkert komme til at betyde at man må hugge en hæl og klippe en tå, når det kommer til etikken i f.eks. landbruget.

Ift. væksten, så burde det være ret tydeligt at de tiltag vi står overfor vil skabe masser af muligheder for at tjene penge. Det kan ikke lade sig gøre i praksis, men hvis vi f.eks. ville bygge et stort litium batteri som kunne levere strøm til kloden i 12 timer, når vinden ikke blæser, skal man bygge et 25 TWh batteri som vil fylde 30x30 km og som vil koste 11 trillioner dollar. For at bygge et sådant batteri skal man også bruge hvad der svarer til 18 mdr global energi produktion, og efter 10 år kan man formentlig starte forfra, fordi litium batterier mister deres opladningsevne over tid. Det samme gælder iøvrigt for vindmøller som har yderst begrænset levetid.

Til "batteriet" skulle vi samtidig bruge ca. 4 millioner tons litium, ud af en samlet reserve på 14 millioner tons. Hvis vi samtidig vil erstatte en milliard fossilt drevne biler med el-biler skal vi bruge de sidste 10 millioner tons på det, og så har vi brugt hele reserven. Så er der intet litium tilbage til lastbiler, smartphones, laptops mm. Nævnte jeg at vi ikke genbruger litium?

Kilde: Barnhart, C., et al. 2013. On the importance of reducing the energetic and material demands of electrical energy storage. Energy Environment Science 2013(6): 1083–1092.