Læsetid: 10 min.

Mor om sexlivet efter børn: »Det er mere et spørgsmål om nydelse og mindre et spørgsmål om performance«

Katrine og Peter Folmann Finne har ikke sex lige så ofte, som før de fik børn. Til gengæld har de bedre sex. Og det giver god mening, påpeger ekspert, der advarer imod fortællingen om, at det er ødelæggende for sexlivet at få børn
At få børn kan have den positive effekt, at man ser sin partner i en ny rolle. Flere kvinder beskriver eksempelvis, at de bliver mere forelskede i deres mænd, når de ser dem agere som fædre. For Katrine og Peter Folmann Finne åbnede der sig også nye aspekter af sexlivet, efter de blev forældre.

At få børn kan have den positive effekt, at man ser sin partner i en ny rolle. Flere kvinder beskriver eksempelvis, at de bliver mere forelskede i deres mænd, når de ser dem agere som fædre. For Katrine og Peter Folmann Finne åbnede der sig også nye aspekter af sexlivet, efter de blev forældre.

Peter Nygaard Christensen

5. august 2019

Mellem tørrestativ, trampolin og udestole vralter to lysebrune høns rundt i haven. Solen bager på det nyvaskede børnetøj, der lynhurtigt bliver hængt op af to rutinerede hænder. Man er ikke i tvivl om, at der bor en børnefamilie i huset i Farum.

Katrine og Peter Folmann Finne er 28 og 37 år og har været kærester i mere end 10 år. Sammen har de to børn, og Peters datter fra et tidligere forhold bor hos dem hver anden weekend.

De er børnefamilie med stort B. Men de er også to seksuelle væsner med lyster og behov. De to ting kan sagtens kombineres, mener de selv, og faktisk er kvaliteten af deres sexliv højere i dag, end før de fik børn. Til gengæld er hyppigheden er faldet.

De gætter på, at de i gennemsnit havde sex tre gange om ugen, før de fik børn, mens det i dag er en-to gange om ugen.

»Men der kan også godt gå en uge, hvor vi ikke har sex og nogle gange også lidt mere,« siger Katrine Folmann Finne.

Sådan var det ikke i starten af deres forhold.

»Der kunne man jo gøre det på alle tidspunkter af døgnet,« siger hendes mand, Peter Folmann Finne.

»Ja, og vi snakkede om det som noget helt forrykt, hvis der gik en uge, hvor vi ikke havde sex,« griner Katrine Folmann Finne.

»Dengang krævede det jo bare, at vi var det samme sted på det samme tidspunkt.«

At have mindre, men bedre sex, er ikke usædvanligt, når man får børn, fortæller lektor i sexologi Charlotte Overgaard.

Mange oplever en periode efter fødslen, hvor man ikke har fokus på sex, og ofte er hyppigheden af seksuelt samvær nedsat, mens man har små børn.

»Men man skal ikke tro på fortællingen om, at børn ødelægger alt seksuelt for forældrene, for det gør de simpelthen ikke,« siger Charlotte Overgaard.

»Der kører nogle stereotyper i medierne om, at det står rigtig slemt til. Jeg ved ikke, hvorfor den diskurs er der, men reelt er det kun cirka 10 procent, som oplever alvorlige eller blivende problemer,« siger Charlotte Overgaard.

Faktisk viser et amerikansk studie, at 12 procent af forældrepar oplever, at kvaliteten af deres sexliv blev decideret forbedret, da de fik børn. Den kategori tilhører Katrine og Peter Folmann Finne.

Temperaturmåling

Helt grundlæggende er seksualitet, når man har børn, en slags »temperaturmåling på det relationelle miljø mellem parterne«, siger lektor Charlotte Overgaard.

Man har længe fokuseret på, at et dårligt sexliv kan være årsag til problemer i parforholdet, men for mange går kausaliteten faktisk den anden ved rundt. Problemer i parforholdet er ofte årsagen til manglende begær og intimitet i sexlivet, siger Charlotte Overgaard.

For Katrine og Peter Folmann Finne er der en meget direkte forbindelse mellem det seksuelle og det følelsesmæssige.

»Når vi er i underskudsperioder, er vi begyndt at have noget fuldstændig mekanisk sex: ’Værsgo, her er en orgasme’. Først skal den ene komme, og så skal den anden person overtage og give en orgasme,« forklarer Katrine Folmann Finne.

I pressede perioder kan hun godt kan affinde sig med det, men sådan har Peter Folmann Finne det ikke. For ham er det lige så slemt som ikke at have sex.

»Hvis man bare laver ’en bytter’, måske i flere måneder, så forsvinder al intimitet og nærhed,« fortæller han.

Løsningen på problemet fandt de, da de begyndte at sætte ord på deres følelser.

»Jeg følte mig ikke værdsat. Det var i virkeligheden dét, der var på spil for mig. Om jeg var elsket, og om hun havde lyst til mig, eller om det bare var en pligt,« fortæller Peter Folmann Finne.

Oplevelsen afspejler en generel ubalance i mænd og kvinders forhold til sex, som ofte er kilde til problemer. Ifølge Charlotte Overgaard viser forskningen nemlig, at selve samlejet betyder lidt mere for mænd end for kvinder, når det kommer til følelsen af nærhed.

»Det er simpelthen, fordi de fleste mænds tætteste relation er til deres partner. Det tætteste sted i verden, hvor de er mest afhængige af at få bekræftelse og føle sig elsket, det er hos partneren,« siger Charlotte Overgaard.

På det punkt er mænd og kvinder forskellige. Kvinder kan nemlig godt finde samme nærhed hos en mor eller en tæt veninde, forklarer Charlotte Overgaard.

»Men hvis kvinden er det absolut tætteste, en mand har, er der også mere på spil, hvis man i en periode ikke har samleje. Samlejet er dét, der giver ham adgang til partnerens ultimative opmærksomhed og den intense følelse af nærhed.«

Hjemmet er ikke et fristed

Katrine Folmann Finne bliver snart færdiguddannet som læge. Det betyder, at hun har mange eksaminer og aftenvagter. Omvendt betyder Peter Folmann Finnes arbejde som konditor, at han altid skal møde meget tidligt om morgenen. Derfor er det svært at finde tid til sex i hverdagene.

»Og i de weekender, hvor vores ældste er her, så står de små op kl. 5.00 om morgenen, og den ældste går i seng kl. 22.00 om aftenen. Det er altså også min sengetid, så det er virkelig begrænsende,« fortæller Katrine Folmann Finne.

Mens hun var på barsel med deres andet barn, fik parret, hvad de selv kalder en syvårskrise, hvilket resulterede i, at de måtte søge hjælp hos en parterapeut. Ifølge Katrine Folmann Finne lærte terapien dem, at de manglede nogle redskaber til at rumme hinanden – også seksuelt.

Peter Folmann Finne nikker.

»Vi snakker mere åbent om sex i dag. Det tog vi nok med ud af vores krise. Vi spørger, hvis vi fornemmer, at der er noget, der ikke bliver sagt,« siger han.

De smiler stolt til hinanden over at være kommet ud på den anden side. Men de lægger samtidig ikke skjul på, at det har krævet ofre at sætte familien først. Det har blandt andet betydet, at de måtte opgive visse elementer af sexlivet.

»Hjemmet holder op med at være et sted, hvor man kan foretage sig hvad som helst,« siger Katrine Folmann Finne.

Det er også blevet sværere rent praktisk at have sex uden for hjemmets fire vægge.

»Og det bliver sværere og sværere, jo ældre børnene bliver. Der er bare nogle ting, der ikke kan lade sig gøre mere. Hvis man for eksempel vil involvere andre mennesker i sit sexliv, kræver det, at børnene passes ude, eller at vi selv tager et sted hen,« forklarer hun.

Fødslen sætter sine spor

Ifølge Charlotte Overgaard viser flere studier, at kvinder oplever et pres for at kunne præstere seksuelt kort tid efter de har født – også selvom de måske slet ikke er klar til det.

»Der er en seksualisering af barselskvinden. Restitutionsperioden er ’aflyst’, og hun skal hurtigst muligt vende tilbage til den førgravide tilstand, blive tynd og trimmet og være seksuelt attraktiv og aktiv – som om det var det, som var det højeste mål,« forklarer hun.

»Måske nye forældres højeste mål hellere skulle være at tage sig af det barn, de har sat i verden. Unge par oplever, at de skal performe på det her område,« siger hun.

Den følelse ramte også Katrine Folmann Finne.

»To graviditeter sætter sine spor. De fleste kvinder kender til at være kropskritiske, men jeg synes godt nok, det var hårdt at føde, hvad det angår,« fortæller hun.

»Jeg oplevede nogle trælse bristninger, som jeg aldrig blev helt tilfreds med. Brysterne får heller aldrig den fylde tilbage, som de har haft.«

Hun mener, at folk snakker for meget om, hvordan det føles at være gravid, og for lidt om, hvad der sker med kroppen bagefter.

Peter Nygaard Christensen

»Det påvirkede mig meget. Der var en lang periode, hvor jeg ikke følte mig sexet. Ikke fordi, jeg ikke havde lyst til sex, men jeg havde svært ved at kapere omvæltningen og forholde mig til min nye krop.«

Peter Folmann Finne fortæller, at han slet ikke oplevede ændringerne som så voldsomme.

»Jeg oplevede Katrines frustration over det, og det undrede mig, men jeg vil næsten sige, at jeg oplevede det modsatte. Jeg synes, det er the same or better

Fagre nye verden

Da Katrine Folmann Finne lærte at acceptere sin nye krop og føle sig tilpas i den, skulle det vise sig at få stor betydning for deres sexliv.

»Det hele skal genopdages, kortet ser anderledes ud, og man skal finde nye knapper,« som Peter Folmann Finne siger.

De beskriver, at nye døre åbnede sig, og at stillinger, der aldrig havde virket for dem, pludselig fungerede. Det hjalp også på komplekserne over den ’nye’ krop, at funktionaliteten af kroppen var anderledes, fortæller Katrine Folmann Finne.

»Mine bryster er blevet mere følsomme. Den følsomhed, der kom med amningen, er bare blevet der. Det føles også lidt, som om fødslen medførte en slags anatomisk rokade. Jeg kan få nye typer orgasmer, og mit G-punkt skulle genopdages, så det har gjort en stor forskel for vores sexliv.«

Det har også betydet, at hendes kropsbillede er gået fra at handle om, hvordan kroppen ser ud, til at handle om, hvad den kan.

»Det er mere et spørgsmål om nydelse og mindre et spørgsmål om performance nu.«

At få børn kan også have den positive effekt, at man ser sin partner i en ny rolle. Flere kvinder beskriver eksempelvis, at de bliver mere forelskede i deres mænd, når de ser dem agere som fædre, fortæller lektor Charlotte Overgaard.

»Mange kvinder tænder på at se deres mænd interagere med barnet eller gå med det i en babyslynge,« fortæller lektor Charlotte Overgaard.

»At se ham i den kompetente, maskuline rolle, hvor han samtidig har kærlighed til og yder omsorg for barnet.«

Det kan Katrine Folmann Finne godt genkende. Hun synes, at den tilknytning, der er i mor- og farrollen, skaber en »spill over-effekt til sexlivet.«

»Det er virkelig attraktivt, at nogen støtter en, når man er sårbar, som for eksempel lige efter fødslen. At der kommer en mand og siger, at han vil kæmpe for en og passe på familien. Det er da mega sexet,« siger Katrine Folmann Finne.

Det samme er tilfældet for mange mænd. Lektor Charlotte Overgaard har blandt andet oplevet flere fortælle, at de aldrig har set deres ægtefælle så smuk, som da hun ammede deres barn.

»Der er mange smukke ting i det, som binder parrene meget tæt sammen.«

Mormaskine og farmaskine

Selv om Katrine og Peter Folmann Finne gør, hvad de kan for at holde gang i deres sexliv, oplever de perioder, hvor der går havregrød og vasketøj i den.

»Der er dage, hvor jeg ikke kan overskue sex, før gulvet er støvsuget, og madpakkerne er smurt. Det bliver bare for stressende, hvis man ikke er klar til næste morgen,« siger Katrine Folmann Finne.

»Så bliver vi til en mormaskine og en farmaskine, og så er der snotbotterne, som vi skal passe på. Hverdagen kan bare vokse sig så stor, at den spiser alle de lyster og behov, jeg har som kvinde.«

De er enige om, at sexlivet efter børn bærer præg af, at man pludselig skal arbejde aktivt for at få det til at fungere.

»Det er ikke, som da man var 19 år og på Roskilde Festival, hvor der altid kom noget i ens retning, bare fordi man så sød og omgængelig ud,« siger Katrine Folmann Finne og griner.

Nu skal man konstant lave et regnestykke for, om det er tiden og kræfterne værd at have sex i stedet for at sove, siger Peter Folmann Finne. Han beskriver, hvordan han ofte ligger i sengen, kigger på uret og overvejer, om det kan betale sig.

Da han bagefter fortæller, at han også nogle gange har mere lyst til at se en serie end til at have sex, afbryder Katrine Folmann Finne sin mand.

»Men man må også ofre sig for holdet. Hvis ens partner har lyst, må man nogle gange gøre det alligevel. Lyst avler lyst, og det har en pris at lade være – det skaber distance. Jeg drømmer jo heller ikke om at se en Chuck Norris-film fredag aften, men jeg gør det alligevel.«

Peter Folmann Finne griner og siger:

»True love

Ifølge lektor Charlotte Overgaard er en af de største kilder til manglende sex, at kvinder oplever manglende lyst, fordi de er udmattede.

Det sker ofte, fordi de både er barnets primære omsorgsperson, da de har taget det meste af barslen, og faren derfor kender barnets behov dårligere, og samtidig står for størstedelen af det huslige arbejde – ud over deres almindelige arbejde.

»Så bliver kvinden mere og mere udmattet, og er der én ting, der kan fortrænge enhver form for sexlyst, er det træthed,« siger Charlotte Overgaard.

»Og med træthed kommer konflikt. Måske sidder moren meget alene hjemme med barnet og synes, at det er en hård omgang. Og faderen kan opleve, at det er belastende at være hjemme hos en sur partner, og så skruer de op for arbejdet eller går til sport i stedet for. Det er dømt til at gå galt, hvis faren ikke aflaster en presset mor.«

Derfor er det helt afgørende at være fælles om opgaverne, og at faderen finder sin rolle i omsorgen for barnet, siger Charlotte Overgaard.

I Katrine og Peter Folmann Finnes tilfælde var det hende, der tog hele barslen. Det betød, at hun var meget alene med børnene, hvilket gjorde hende træt, udmattet og »mekanisk i sengen«, forklarer hun.

Hvad der sker med sexlivet, når børnene vokser sig større, ved forskningen ikke særlig meget om.

»Jeg glæder mig ikke til, at børnene bliver større, hvad angår sex. Så sidder de bare oppe til kl. 23.00, og det giver meget mindre plads til intimitet,« siger Katrine Folmann Finne.

»Men når de flytter hjemmefra, er jeg spændt på, om man faktisk realiserer alle de eventyr, man ikke nåede.«

»Jeg tror, der sker noget nyt og spændende,« siger Peter Folmann Finne.

Serie

Sex til hverdag

I reality-tv-serier kan vi se de unge og smukke gøre det. På nettet kan vi få det på alle tænkelige måder. Og i SM- og swinger-klubber kan vi virkeliggøre vores inderste fantasier. Men hvordan står det egentlig til med helt almindelige danskeres hverdagslige sexliv? Det ser Information nærmere på i denne artikelserie.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Oluf Husted
David Zennaro og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Sørensen

Så førhen havde de sex tre gange om ugen, og nu har de sex to gange om ugen (så vidt de husker)?

Det virker ikke statistisk signifikant.

Måske er det ikke sexlivet som har ændret sig. Måske er det hvem der lægge sprog til at tale om sexlivet.

Manden, hvis sprogbrug unge par ofte udnytter for de får børn, taler om sex som noget frækt.

Kvinden, hvis sprogbrug par ofte benytter efter de har fået børn, taler om i en uendelighed om god sex.