Ny forskning: 300 ud af 536 kvindedrab blev begået af partneren

I begyndelsen af marts 2019 blev en 58-årig mand sigtet for at have dræbt sin hustru på Møn og bagefter forsøge at brænde hendes lig. I begyndelsen af juni blev en 62-årig mand sigtet for at have dræbt sin hustru i Nordjylland. Begge kvinder blev fundet kvalt i deres hjem. To drab i hver sin ende af landet. Og begge eksempler på en type drab, der udgør en meget stor del af danske drabstal:

300 af de 536 kvinder, der blev dræbt mellem 1992 og 2016, blev slået ihjel af deres partner. Det svarer til 56 procent af alle drab på kvinder. Generelt udgør partnerdrab mere end hvert fjerde drab i perioden, hvilket gør det til den største enkeltstående gruppe.

Det fremgår af en artikel, der i dag udkommer i det internationale tidsskrift Forensic Science International: Synergy. Der er tale om et unikt og omfattende talmateriale, eftersom detaljerede data på danske drab ikke er opgjort siden 1970.

Artiklen er del af en ph.d.-afhandling, der ventes færdiggjort næste år. Her har retsmediciner Asser Hedegård Thomsen, Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet gennemgået samtlige danske drabssager hen over 25 år – i alt 1.417 drab. Heraf 62 procent af ofrene mænd. Resten er kvinder. De fleste drab i perioden er begået af partneren, i alt 379 – eller 26,7 procent af alle drab.

Retsmedicineren er ikke overrasket over, at partnerdrab på kvinder fylder så meget i hans tal:

»Når man arbejder med det her til daglig, ved man godt, at partnerdrab på kvinder er den største enkelttype af drab i Danmark. Bandedrab fylder måske mere i medierne og i politikernes bevidsthed. Det er også alvorligt, men sammenlignet med partnerdrab udgør de en meget lille del – kun syv procent. Det er også derfor, at det er så utroligt vigtigt at få sat præcise tal på,« siger Asser Hedegård Thomsen, der gik i gang med projektet for fem år siden.

Optællinger i medierne, blandt andet på Information og DR, samt en mindre opgørelse fra Justitsministeriet, har tidligere vist et lignende billede – nemlig at partnerdrab er udbredt, og at ofrene primært er kvinder. Men det er første gang, at det bliver dokumenteret over så lang en periode med samtlige registrerede drab.

»Jeg har samlet objektiviserbar viden, der rækker ud over den personlige erfaring. Vi skal vide, hvad vi har med at gøre for at kunne gøre noget ved det,« siger Asser Hedegård Thomsen.

Helt nye sager

I de nye danske tal udgør skilsmisse og jalousi en del af motivet i 38 procent af alle partnerdrab. Det er et mønster, den svenske kriminolog og forsker ved politimyndigheden i Sverige, Sven Granath genkender. Han har analyseret partnerdrab i Europa og Sverige. Sidstnævnte har nogenlunde samme andel af partnerdrab som i Danmark.

»Engang kendte politiet ofte til problemerne i et forhold forud for drabet, fordi de måske var blevet kaldt ud til vold i hjemmet. Men kvinder, der bliver banket til døde af deres partner, ser vi ikke lige så ofte som tidligere. Når kvinder bliver slået ihjel af deres partner i dag, er det faktisk stadigt oftere sager, vi slet ikke har hørt om før, hvor skilsmisse og jalousi eksempelvis er en del af motivet,« siger Sven Granath.

Direktør i Danner, Lisbeth Jessen, mener, at vi som samfund skal gøre langt mere, og at vi skal gøre det langt tidligere, hvis vi skal forhindre, at kvinder bliver ofre for vold og drab. Blandt andet ved at anerkende kønsforskelle, når vi taler om vold og drab:

»Vold og drab er ikke ukønnede problemer. Det er noget, kvinder oplever i uforholdsmæssig grad. Kvinder bliver typisk slået ihjel på baggrund af deres køn, af mænd, der ikke respekterer kvinder, og som vil have magt og kontrol over dem. Jeg har hørt politikere sige, at køn ingen rolle spiller i vores ligestillede samfund, men det er ikke rigtigt. Det spiller den allerstørste rolle i de her sager, og hvis vi ikke har det fokus, kan vi ikke forebygge det,« siger Lisbeth Jessen og peger på, at tidligere forskning har vist, at det ofte er, hvis en kvinde vil forlade en mand eller siger fra over for vold og kontrol, at hun bliver slået ihjel.

Hun opfordrer politikerne til at sætte konkrete mål for at nedbringe vold mod og drab på kvinder og styrke indsatsen med eksempelvis specielle enheder, der arbejder med forebyggelse, opklaring og tidlig opsporing i sager om fysisk og psykisk vold mod kvinder.

»Det her område har alt for længe været underprioriteret. Det mangler det samme politiske fokus, som vi længe har haft på eksempelvis ungdomskriminalitet eller bandekriminalitet. Kvindedrab taler vi kun om, hvis de er særligt bestialske eller ikke bliver opklaret. Ellers bliver det bare en avisnote, når en mand slår sin kone ihjel,« siger hun og peger på, hvordan man eksempelvis i Norge sætter tidligere ind i sager om vold i hjemmet.

Noget, Dansk Politi kunne lære noget af, mener Lisbeth Jessen, der selv har en fortid i politiet.

»Politiet skal gøre sig klart, at det her ikke er et privat problem. Bare fordi der ikke bliver skudt i det offentlige rum som med bandedrab, har vold og drab i hjemmet stadig store implikationer for både den enkelte og for samfundet,« siger Lisbeth Jessen. 

Vigtigt at forebygge

Chef for Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter, politiinspektør Tenna Wilbert, afviser, at politiet ser samlivssager som et privat anliggende:

»Vold i samliv er et strafbart forhold. Og det skal vi gå ind i, uanset at det foregår inden for hjemmets fire vægge. Men det her er svære sager, hvor politiet er afhængige af, at der er nogle, der anmelder, og at offer, naboer eller andre medvirker til opklaringen. Det gælder både i sager om vold, psykisk vold og æresrelateret vold,« siger Tenna Wilbert.

Hun fortæller, at politiet faktisk de senere år har indført såkaldte ’risikovurderingsværktøjer’ i samlivssager for at forebygge stalking, fysisk og psykisk vold og i sidste ende drab:

»Når det gælder samlivsrelateret vold, herunder psykisk vold, har vi de senere år implementeret risikovurderingsværktøjer. Her laver politiet en konkret vurdering af den forurettede, af gerningspersonen og de samlede omstændigheder. Andre faktorer som misbrug eller beskæftigelse, skal også tænkes ind, når man skal vurdere, om der er konkret risiko for at det udvikler sig til mere vold eller i sidste ende drab,« siger Tenna Wilbert, der også peger på, at det er vigtigt for at forebygge eskalering i voldssager, at politiet har mulighed for at henvise videre til krisecentre eller behandling, hvor hun mener, det er vigtigt, at der er tilstrækkelig kapacitet.

Mænd truer kvinder

Mænd bliver også udsat for partnerdrab. 79 mænd blev således hen over de 25 år dræbt af deres partner. Men her viser den nye forskning, at drabene ofte sker efter forudgående trusler og vold mod kvinden. Et fænomen, der også er påvist i flere udenlandske undersøgelser.

»Jeg har dels kunnet læse det ud af politirapporterne, men kan også konstatere det ud fra de retsmedicinske undersøgelser, der viser skaderne på kvinderne. Det er ikke ulogisk, men det har overrasket mig, hvor tydeligt det er,« siger Asser Hedegård Thomsen.

Partnerdrab er kun en af de mange drab, der foregår i familien. Faktisk udgør familiedrab lige under halvdelen af alle danske drab – 44 procent. Og selv om drab generelt er faldende over hele Europa, udgør drab i familien en stadigt større andel af statistikken, siger Marieke Liem, lektor og ph.d. i retsmedicinsk psykologi ved Universiteit Leiden i Haag med speciale i drab. De falder nemlig ikke helt så støt som de kriminalitetsrelaterede drab.

»Jo færre drab, jo højere andel af drab i familien. Familiedrab falder, men mindre drastisk. Det er dårlige nyheder og gode nyheder på samme tid,« som Marieke Liem formulerer det.

Faldet i antallet af europæiske drab skyldes ifølge forskerne dels mindre misbrug og mindre vold i samfundet generelt. Faldet er formentlig også hjulpet på vej af ændringer af lovgivningen samt mere forebyggelse.

Det næstmest typiske drab bliver i øvrigt begået i nattelivet typisk under indflydelse af alkohol eller stoffer. Her er begge parter mænd, og det er i 63 procent af sagerne trivialiteter, der udløser konflikten.

»For eksempel en spildt øl eller et forkert blik,« siger Asser Hedegård Thomsen.