Læsetid: 5 min.

Ny forskning: Når psykisk syge slår ihjel er ofret i hovedreglen et familiemedlem

Det går oftest ud over familiemedlemmer, når mennesker med psykisk sygdom begår drab, viser ny forskning. Samtidig er antallet af drab begået af psykisk syge i stigning. Det handler om mangelfuld psykiatrisk behandling, lyder det fra både retspsykiatere og landsforeningen SIND
31. august 2019

En nat i december 2015 dræbte 18-årige Nicklas sin far. Han slog ham i hovedet med et baseballbat, hældte benzin ud over ham og satte ild til. Nicklas fik efterfølgende diagnosen skizofreni. Han fik en foranstaltningsdom og er i dag anbragt på en retspsykiatrisk institution.

Historien, som i dag kan læses i Moderne Tider, er langt fra enestående. Et nyt studie, ’Homicide in Denmark 1992-2016’ viser, at det i overvejende grad er familiemedlemmer, der bliver ofre, når mennesker med psykisk sygdom begår drab.

44 procent af alle drab i Danmark bliver begået mod familiemedlemmer. Mens det gælder hele 67 procent af alle drab, hvor gerningsmanden er psykisk syg. Forskningen er lavet af retsmediciner Asser Hedegård Thomsen ved Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet, og blev offentliggjort i sidste uge.

De fleste psykisk syge drabsmænd lider af skizofreni og har vrangforestillinger. Og de retter ofte deres handlinger mod deres nærmeste, fortæller Hans Henrik Ockelmann, retspsykiatrisk overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup:

»Kærlighed og had er ikke hinandens modsætninger. Det er nabofølelser. Den psykotiske hjerne kan blande had og kærlighed sammen, så det går ud over mor eller far – de mindst ligegyldige personer i patientens liv,« siger Hans Henrik Ockelmann, der understreger, at mange psykisk syge kan virke farlige, uden at det nogensinde udvikler sig til noget.

»Men de sager, hvor patienter har holdt sig fuldstændig under radaren, før det ender med drab, forekommer meget sjældent,« siger Hans Henrik Ockelmann.

Antal foranstaltningdomme til psykisk syge for drab de seneste 15 år

 

 

Hvis en mentalundersøgelse i forbindelse med en straffesag viser, at gerningsmanden er psykisk syg, kan han eller hun efter dansk lov ikke straffes, men bliver i stedet idømt en foranstaltningsdom. Der findes tre typer: Anbringelsesdomme, behandlingsdomme og domme til ambulant psykiatrisk behandling. I drabssager idømmes typisk anbringelsesdomme på en psykiatrisk afdeling uden længstetid. Det vil sige, at gerningsmanden kun kan udskrives, hvis retten ophæver eller ændrer foranstaltningen. I gennemsnit er der afsagt fem foranstaltningsdomme om året for drab til psykisk syge gerningsmænd frem til 2016. Her steg antallet til ti domme, og i 2017 til 13 foranstaltningdomme.

Kilde: Justitsministeriets Forskningskontors årlige redegørelser for nye foranstaltningsdomme fra 2002 til 2018 samt Danmarks Statistik. Året forinden blev der afsagt ti foranstaltningsdomme for drab begået af psykisk syge. Der forefindes ikke tal for år 2009.

Han mener, at alt for mange af de allertungeste psykiatriske patienter ikke får den fornødne behandling, før de begår noget kriminelt. Fra 2001 til 2014 er der sket en tredobling af retspsykiatriske patienter fra 1.445 patienter til 4.393. Stigningen gælder også antallet af psykisk syge drabsmænd.

Psykisk syge personer, der findes skyldige i drab, får ikke fængselsdom, men idømmes i stedet en foranstaltningsdom – og siden 2002 har antallet af den type domme ligget på gennemsnitligt fem om året. Men i 2016 og 2017 blev der idømt henholdsvis ti og 13 foranstaltningdomme til psykisk syge drabsmænd.

Det fremgår af årsrapporter fra Justitsministeriets Forskningskontor.

Selv om der er tale om små tal mener Knud Kristensen, formand for Landsforeningen SIND, at de mange ofre i familien samt de stigende drabstal endnu engang dokumenterer, at behandlingstilbuddene til mennesker med psykisk sygdom er under al kritik:

»Ressourcerne pr. patient i det psykiatriske system er faldet i årevis. Behandlingen bliver ringere og ringere, patienterne bliver udskrevet tidligere og tidligere og i en stadigt dårligere forfatning. Og så havner de på gaden eller hos familien, der også er tættest på, når det går helt galt med eksempelvis drab.«

Retspsykiatrisk overlæge og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, Gitte Ahle, er ikke overrasket over hverken den nye forskning eller de stigende drabstal, som hun også mener skyldes mangelfuld behandling:

»Vi ved fra alle undersøgelser, at ubehandlet psykose, manglende fastholdelse i behandling kombineret med misbrug øger risikoen for alvorlige voldelige overgreb, forsøg på manddrab og drab,« siger Gitte Ahle.

Hun stod tidligere i år bag en opsigtsvækkende rapport fra Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet. Rapporten gennemgik 218 sager fra 2016 om kriminalitet begået af psykisk syge. Heraf syv sager om drab og seks om drabsforsøg.

Ud af de 13 sager vurderede rapportens forfattere, at 11 kunne have været undgået, hvis behandlingen havde været tilstrækkelig. Og generelt vurderede rapporten, at i 74 procent af de 218 sager havde gerningsmændene fået utilstrækkelig støtte.

»Det er vores opfattelse, at den eksplosive stigning, vi har set i retspsykiatrien, skyldes en dårligt fungerende, underfinansieret almen psykiatri. Den fører til, at psykisk syge mennesker nogle gange bliver udskrevet inden de er tilstrækkeligt behandlet og på psykotisk baggrund begår voldsom kriminalitet, herunder drab,« siger Gitte Ahle.

Knud Kristensen fra SIND peger på, at selv om der er blevet bevilliget flere penge de senere år til psykiatrien, er de ikke fulgt med en stigning i antallet af mennesker med psykisk sygdom.

»Pengene slår simpelthen ikke til. Den eneste måde, man kan få det til at hænge sammen med er at have færre mennesker indlagt i kortere tid og flere i ambulant behandling,« siger Knud Kristensen. Det går særligt hårdt ud over de allertungeste patienter – som typisk også er dem, der begår den mest voldsomme kriminalitet. Herunder drab.

Eksperterne og SIND peger på, at der er for få sengepladser til de allermest syge:

»I gamle dage, da man havde flere ressourcer, sagde man: ’Vi er i tvivl, så vi beholder ham en uge mere.’ I dag siger man: ’Vi er i tvivl, men vi skal bruge pladsen, så vi sender ham hjem.’ Og det skal der flere penge til at rette op på. Punktum,« siger Knud Kristensen.

Sophie Hæstorp Andersen, (S) formand for Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg er enig i, at der er brug for at løfte psykiatrien. Hun henviser til, at en arbejdsgruppe under Danske Regioner i løbet af efteråret kommer med en række anbefalinger til forbedringer.

»Folk skal hjælpes langt tidligere, og vi skal give dem den fornødne hjælp, før de begår noget kriminelt. Ingen tvivl om det,« siger Sophie Hæstorp Andersen, der bebuder flere sengepladser og også håber på, at der i kommende aftaler med den nye regering vil blive afsat flere midler til psykiatrien.

Knud Kristensen, formand for SIND, understreger, at det er vigtigt ikke at tegne et billede af mennesker med skizofreni som potentielle øksemordere.

»Men når en helt ny undersøgelse konstaterer, at tre ud af fire mennesker med psykisk sygdom, der begår kriminalitet, gør det på grund af manglende behandling, så er det samfundet, der gør dem til forbrydere og ultimativt til drabsmænd,« siger Knud Kristensen.

Serie

1.417 danske drab i 25 år

Ny dansk forskning har kortlagt samtlige drab i Danmark hen over 25 år og giver unik viden om, hvem der bliver dræbt, hvorfor og hvordan. Information går bag om tallene i en serie artikler om ofre, gerningsmænd og de mennesker, der arbejder med at opklare drab.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • birgitte andersen
  • David Zennaro
birgitte andersen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu