Læsetid: 8 min.

Ny kritik: Oksekødsrapport brugte stærkt tvivlsomme tal om klimabelastning fra læskedrikke

I en omstridt rapport finansieret af landbruget har Aarhus Universitet opgjort nydelsesmidler til at være mere klimabelastende end oksekød. Men et nedslag i kildematerialet afslører alvorlige problemer. Forskerne bag afviser kreativ omgang med data, men medgiver, at de kan have overdrevet klimabelastningen fra sodavand og saft
Selvom danskerne primært drikker Coca-Cola fra dåser og plastikflasker har Aarhus Universitet lavet beregninger ud fra en Cola på glasflaske. Det er med til at give en forkert billede af læskedriks CO2-aftryk.

Selvom danskerne primært drikker Coca-Cola fra dåser og plastikflasker har Aarhus Universitet lavet beregninger ud fra en Cola på glasflaske. Det er med til at give en forkert billede af læskedriks CO2-aftryk.

George Frey

22. august 2019

Da forskere på Aarhus Universitet og DTU i en ny rapport opgjorde danskernes forbrug af nydelsesmidler som sodavand, alkohol, kaffe og slik til at belaste klimaet mere end forbruget af oksekød, skete det på baggrund af stærkt tvivlsomme tal.

Det afslører et nedslag i rapportens kildemateriale, som Information har foretaget.

»Det ser ekstremt skævt ud,« siger Jannick Schmidt, der er lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i livscyklusanalyser og fødevarer, efter at have gennemgået Informations research.

I rapporten, der er finansieret af Kvægafgiftsfonden og har haft interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer som projektleder, hævder forskerne, at nydelsesmidler står for hele 28 procent af klimabelastningen fra danskernes forbrug af mad og drikke, mens oksekød blot står for 11-15 procent.

De tal er forskerne nået frem til ved at tage data for de forskellige fødevarers klimabelastning pr. vægtenhed fra en lang række forskellige undersøgelser og gange dem med data om danskernes forbrug.

Det vil derfor være en omfattende opgave at gennemgå samtlige kilder. I stedet har Information foretaget et nedslag med fokus specifikt på sodavand og saft.

De to drikkevarer tegner sig ifølge rapporten for cirka fem procentpoint af de 28 procent af klimabelastningen fra danskernes forbrug af mad og drikke, som forskerne tilskriver nydelsesmidler.

Tallet baserer sig på en antagelse om, at de to drikkevarer medfører en udledning på ét kilo CO2 pr. liter. Kilden til dette tal er ifølge rapporten et svensk studie fra 2010, der har sammenlignet forskellige drikkevarers klimabelastning.

Studiet er udarbejdet af forskere ansat i interesseorganisationen LRF Mjölk, der repræsenterer Sveriges mejerier og mælkebønder, og har som overordnet konklusion, at mælk er den drikkevare, der har det højeste næringshold i forhold til dens CO2-udledning.

Bruger højeste tal

Da Information dykker ned i studiet står det hurtigt klart, at det i virkeligheden ikke er svenskerne, der er den egentlige kilde til tallet for sodavand og safts klimabelastning. De har, fremgår det af deres artikel, hentet det fra et studie, som Coca-Cola har fået udført i Storbritannien og omtalt i sin årsrapport for 2008.

I den forbindelse har svenskerne valgt at bruge tallet for cola på 33 cl glasflaske – med den begrundelse at det ifølge dem er almindeligt i Sverige at drikke læskedrikke af glasflasker på den størrelse, når man indtager dem til et måltid.

Hvad hverken de svenske eller danske forskere nævner, er, at det bemærkelsesværdigt nok også er det højeste tal, man kan finde i Coca-Colas rapport. En af konklusionerne i Coca-Colas rapport er nemlig, at emballagen er noget af det, der betyder allermest for colas klimabelastning, og ifølge deres tal har netop glasflasken det suverænt højeste aftryk.

Havde forskerne i stedet valgt at bruge Coca-Colas tal for klimabelastningen fra 33 cl cola på dåse, ville den kun være halvt så stor. Og hvis man tog udgangspunkt i cola på toliters plastflaske ville det komme helt ned på en fjerdedel. Ifølge Coca-Colas tal er klimabelastningen derudover op til 20 procent lavere for sukkerfri cola.

Ved at bruge det tal, de gør, antager forskerne fra DTU og Aarhus Universitet altså, at alt det saft og sodavand, danskerne drikker, har samme klimaaftryk som cola fra 33cl-glasflasker – som ifølge den data, de lægger til grund, er den mest klimabelastende emballage.

Alt andet lige overdriver de dermed klimabelastningen fra saft og sodavand. For sådan er det selvfølgelig ikke i virkeligheden.

I COOP-koncernens butikker, heriblandt Superbrugsen, Fakta, Irma og Kvickly, er »langt det meste« af det sodavand, der bliver solgt, på dåse. Det oplyser analysechef Lars Aarup til Information. Sodavand i glasflasker har de derimod »ikke ret meget« af.

»Butikkerne kan bestille dem hjem, hvis for eksempel der er en klasse, der skal holde en klassefest eller sådan noget. Men det er ikke noget, vi fører i fast sortiment,« siger Lars Aarup.

En verden til forskel

Et andet problem er, at Coca-Colas studie er lavet i Storbritannien, der langtfra har et lige så veludviklet retursystem som Danmark. Dermed kan man i realiteten ikke bruge tallene til noget i en dansk kontekst.

Det vurderer Jannick Schmidt, lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i livscyklusanalyser og fødevarer, der har gennemgået Informations research.

I 2008, da Coca-Colas studie blev udgivet, havde Storbritannien endnu ikke et pantsystem, forklarer han. Og de flasker, der trods alt blev indleveret til genbrug, blev omsmeltet i stedet for at blive genpåfyldt, som man gør i Danmark.

»Hvis du omsmelter en flaske, så sparer du en lille smule energi, men det gør ikke den store forskel. Så der er en kæmpe klimabelastning i de her tal fra noget, som ikke er et problem i Danmark,« siger han og tilføjer, at det derudover »er skævt« at vælge lige præcis den type cola, der ifølge Coca-Colas data har den allerhøjeste klimapåvirkning.

Sammen med flere andre forskere har Jannick Schmidt tidligere i Information kritiseret rapporten fra Aarhus Universitet og DTU for at have en række metodiske problemer, der reelt gør den ubrugelig.

Et af de problemer er, at rapporten henter sine data for de forskellige fødevarers klimabelastning fra en lang række forskellige studier, der er udarbejdet på forskellige tidspunkter og baserer sig på forskellige antagelser.

Som svar på den kritik sagde seniorforsker emeritus ved Aarhus Universitet John Hermansen, der er medforfatter til rapporten, at det normalt er »noget, der betyder ganske lidt for tallet«. Men Informations nedslag i kildematerialet illustrerer, at det ikke er korrekt, mener Jannick Schmidt.

»Nu kan vi se, med det I har gravet frem, at det faktisk betyder en verden til forskel,« siger han.

»Hvis vi tager Coca-Colas tal fra 2008, som jo er den kilde, de selv henviser til, så afviger tallene jo med en faktor fire. Og det var nok nærmere det laveste tal, man skulle have brugt, hvis man skulle vælge et, der var mere retvisende. Det er ikke decimaler, det handler om her.«

DTU: Mangel på data

Også Sander Bruun, der er lektor ved Københavns Universitet og ekspert i livscyklusanalyser, undrer sig.

»Når de vælger at bruge tallet for cola på glasflaske, er det formentlig fordi den svenske artikel har valgt at bruge det. Men det giver ikke så meget mening i den her sammenhæng,« siger han.

»Coca-Colas rapport indeholder meget lidt information omkring basis for beregningerne, men som jeg læser den, bliver de flasker, man regner CO2-udledningen ud fra, ikke recirkuleret. Og det gør de jo i Danmark. Og så er det endda det højeste tal, de har brugt, selv om vi jo i Danmark også drikker en masse cola på dåse og plastikflaske. Det virker ikke som det mest logiske valg.«

Forskerne på DTU og Aarhus Universitet har længe inden udgivelsen af rapporten været klar over risikoen for, at de overvurderer saft og sodavands klimabelastning.

I et mailsvar til Information bekræfter seniorforsker ved DTU Ellen Trolle, der er medforfatter til den danske rapport, at de har brugt de samme tal i forbindelse med en artikel, som de udgav på DTU’s hjemmeside tilbage i marts måned. I den artikel fremgår det, at »beregningerne er forbundet med usikkerheder«.

»Eksempelvis bygger klimaaftrykket fra sukkerholdige drikkevarer måske på for høje estimater,« skrev forskerne den gang.

Dette forbehold fremgår ikke af den nye rapport, der er udgivet på Aarhus Universitets hjemmeside. Ellen Trolle medgiver over for Information, at det kunne have fremgået tydeligere.

I et mailsvar påpeger hun, at data for forarbejdede produkter er »relativt fåtallige«.

»Eksempelvis har vi valgt at bruge et tal for klimaaftryk for sodavand, som stammer fra en publikation fra Coca-Cola. Tallet er fra 2008 og svarer mest til aftrykket fra sodavand på flaske og bidrager derfor muligvis til en overestimering,« skriver hun.

»Omvendt er der mange forskere, som kun regner med bidraget fra sukkeret i sodavanden og dermed sandsynligvis underestimerer bidraget«.

Ellen Trolle tilføjer, at forskergruppen »indtil videre« holder fast i Coca-Colas tal, fordi »vi og andre har brugt dette tal tidligere«, men at de »er opmærksomme på at undersøge, om der er/bliver tilvejebragt nyere veldokumenterede tal, som vi kan indarbejde i fremtidige beregninger.«

Afviser cherrypicking

På spørgsmålet om, hvorfor forskergruppen har valgt at henvise til det svenske studie som kilde, når tallene i virkeligheden stammer fra et studie foretaget af Coca-Cola i Storbritannien, svarer hun, at »man kan referere på begge måder«, og at det under alle omstændigheder er muligt at finde frem til data.

Hun svarer ikke på spørgsmålet om, hvorfor forskerne har valgt kun at bruge det højeste tal i Coca-Colas studie, nemlig det for cola på glasflasker, men skriver, at forskerne har »valgt ikke at ændre tallet, førend vi har haft mulighed for i samarbejde med andre at undersøge, om der er nyere data.«

Til kritikken om, at der er store forskelle på retursystemerne i Storbritannien og Danmark skriver hun, at DTU Fødevareinstituttet ikke kan »gå ind i en del af disse vurderinger«, men skal »samarbejde med andre om vurderingen af tallene«.

John Hermansen, der er seniorforsker emeritus ved Aarhus Universitet og medforfatter til rapporten, afviser, at forskerne har cherry-picked data – altså selektivt valgt det højeste tal i Coca-Colas studie for at dreje resultaterne i en bestemt retning.

»Det er valgt på det tidspunkt, hvor vi har gennemgået det. Så har vi syntes, det var rimeligt,« siger han.

Selv hvis man antog, at sodavand og saft slet ikke havde nogen klimabelastning, ville det dog ikke ændre ved rapportens konklusioner, siger han.

Information har spurgt hovedforfatteren til det svenske studie, Annika Smedman, om hun og hendes kolleger valgte det højeste af Coca-Colas tal for at dreje deres resultater i en bestemt retning. Det afviser hun.

»Jeg husker ikke detaljerne i vores arbejde, men ved at vi brugte de bedste data/oplysninger, der var tilgængelige på det tidspunkt, på en objektiv måde. Selvfølgelig valgte vi ikke data for at påvirke resultaterne,« skriver hun i et mailsvar og tilføjer, at der siden 2010 er kommet ny viden og nye data, »hvilket er godt«.

Adspurgt om hun mener, det er realistisk, at sodavand i lande som Danmark og Sverige udleder omkring et kilo CO2 pr. liter, svarer Annika Smedman, at hendes ekspertise er ernæring, og at det er bedre, at Information kontakter eksempelvis det svenske forskningsinstitut RISE, hvis vi vil vide mere om læskedrikkes klimapåvirkning.

I RISE’s database over fødevarers klimapåvirkning er sodavand opgjort til at have en belastning på 0,1 kg CO2 pr. liter. Altså en tiendedel af hvad forskerne fra DTU og Aarhus Universitet regner med.

Den primære ingrediens i drikkevarer som sodavand, vin og øl er sukker. Og sukker kræver meget lidt energi at producere, hvorfor klimabelastningen ikke er specielt høj. Her høstes sukkerroer ved Steensgård på Lolland.
Læs også
Kritikken af oksekødsrapporten har blandt andet gået på, at rapporten ikke medregner den såkaldte indirekte arealanvendelse i det samlede regnskab for oksekødets klimabelastning – den øgede udledning af drivhusgasser, der følger af, at et naturområde bliver omlagt til landbrug, fordi efterspørgslen på oksekød stiger. Det er på trods af, at det kan udgøre op mod 50 procent af fødevarers miljøpåvirkning, ifølge andre eksperter.
Læs også
De fejlbehæftede og usammenlignelige tal i rapporten peger i en klar retning: imod en nuancering af oksekøds status som klimasynder. En nuancering, som rapportens bagmænd formentlig er godt tilfredse med, men som der ikke er belæg for.
Læs også
Serie

Oksekødsrapporten

I en tid, hvor klimakrisen står højt på den politiske dagsorden, er landbruget og særligt oksekødsindustrien under pres. For hvilke konsekvenser vil forbrugere og beslutningstagere drage af det store klimaaftryk fra oksekød?

I en rapport finansieret af landbruget har forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med en forsker fra DTU givet deres bud på oksekøddets klimaeffekt ift. andre fødevarer. Men rapporten er ifølge udenforstående eksperter metodisk problematisk.

I denne artikelserie undersøger Information, om der er tale om uvildig forskning. Eller om Aarhus Universitet er gået på kompromis med god forskningsskik.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • lars søgaard-jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Steen K Petersen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Dorte Sørensen
ingemaje lange, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Palle Yndal-Olsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Hvordan kan en forskergruppe "vælge" at bruge et svagt underbygget tal, når det er så let at finde noget bedre?

Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Jesper Valgreen anbefalede denne kommentar
Bo Holm Jacobsen

Check detektors sobre gennemgang af, hvordan dr.dk og Fødevarestyrelsen har forvredet den omtalte rapport:
https://www.dr.dk/nyheder/detektor/detektor-dr-og-foedevarestyrelsen-ska...
Rapporten drejer sig primært om klimaaftryk fra forskellige typer oksekød, og hvordan opdræt kan reducere klimaftryk af oksekød.
Men lad os et øjeblik glemme det og gå med på Informations fortsatte vinkling af denne sammenligning af nydelsesdrikke (28%) og oksekød (11-15%). Hvad får Information til at slå ned på det meget lille bidrag fra sodavand (5%)? Heldigvis viste det sig nu, at vi med god klimasamvittighed kan bælle Cola. Gid vi på lignende vis kan næsten eliminere klimaaftryk at vin og øl (14%) eller kaffe/te (8%) eller måske endda oksekødet? Rapporten viser, at kød fra malkekvæg fås for en brøkdel af klimaaftrykket fra dedikeret kødkvægsopdræt. Virkeligheden er kompleks.

David Joelsen, Ole Schwander, Henrik Brøndum og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Er klimaaftrykket for emballagen medtaget for oksekød der sælges i supermarkeder?
Det burde det jo være.

Det viser, hvor komplekst det er at udregne klimaaftryk, når der indgår så mange forskellige faktorer i det samlede tal.

Derudover er det en bestilt rapport, der ikke har været udsat for peer-review, og DR har heller ikke spurgt andre forskere om hvad de måtte mene, før de publicerede den.

Endnu engang bliver videnskabelige undersøgelser undermineret af usaglighed, hvilket ødelægger tilliden til deres resultater.

Minna Rasmussen, Søren Bro, Ole Henriksen og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar

Det her er ved at udvikle sig til en Århushistorie. Kun en tåbe stoler på Landbrug og Fødevarer, det gælder så fremover også Århus Universitet, håber at pengene rækker til at dække prestigetabet.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, ingemaje lange, Carsten Munk, Gert Romme, Ole Henriksen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar
Erik Vestergaard

Er vi ikke ved at være ude i videnskabelig uredelighed, defineret i forskningsrådsloven:

”Forfalskning, fabrikering, plagiering og andre alvorlige brud på god videnskabelig praksis, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskningsmæssige resultater.”

Maya Lumina, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Minna Rasmussen, Søren Bro og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Tag nu og læs rapporten selv.
Den er ENORM.
Indeholder virkelig mange aspekter af problemstillingen.
Så vidt jeg er orienteret er det ikke udført tidligere, at der laves beregninger der tager HELE CO-2 belastningen med for forskellige produkter.
Dvs produktion- transport- tilberedning- spild- affald.
Flot arbejde, som selvfølgelig har punkter der kan diskuteres om det skulle være gjort anderledes.
Sådan er forskning.
Læs den.

Søren Kramer

Skal vi gætte på om denne ENORME rapport indeholder solide afsnit om:
Biodiversitet
Fosfat
Nitrat
Økonomi - dansk landbrug har en indtægt på ca 10 milliarder om året, som modsvares af skatteborger betaling på ca. 10 millarder og bruger 65% af landets areal.

Information dykker ned i rapporten og finder ligegyldigheder omkring selve tallenes validitet. Som om problemer med dansk forskning i dag er Penkova problemer.

Hvor svært kan det være at se at industriens indflydelse på forskningen ikke går gennem skummel tal fusk og uærlige forskere, hat og briller, men simpelthen ved defineringen af selve scopet af forskningen?

Hvordan forventer vi at vores politikere skal reagere på at uvildigheden i forskningen i det senere årti er skredet, når vores medier giver en fejlagtig kritik af det væsentlige i problemstillingen og sætter fokus på ligegyldigheder?

Hvordan er vi havnet i en situation hvor vores bedste forskere, parkerer deres udsyn? - hvad er det på vores universiteter der gør den udvikling mulig?

Information er blevet en tynd og skvattet avis der ikke engang kan åbne en øl. I stedet for at gå i detaljer omkring hvordan co2 belastningen er af emballage, så undersøg hvordan finansiering påvirker karrierer på universiteterne. Hvis det handler om at have flest mulige peer reviewed artikler så kan man være sikker på industrien tager vores universiteter fra samfundet.

David Joelsen, Morten Balling og Anina Weber anbefalede denne kommentar