Nyhed
Læsetid: 4 min.

Ny rapport: Hver fjerde LGBT-person har svært ved at være åben om sin seksualitet på arbejdet

Kun hver fjerde adspurgte LGBT-person føler stadig ikke eller kun i nogen grad, at vedkommende kan være åben om sin seksualitet på arbejdspladsen. Samtidig mistrives LGBT-personer mere på jobbet end andre, viser ny rapport fra Ligestillingsministeriet
På Copenhagen Pride - her i 2018 - er det en fest at være LGBT-person. Men hverdagen rummer for mange fortsat store udfordringer, når det handler om at kunne stå ved sin seksualitet, viser ny rapport. Og ikke mange arbejdsplader har en personalepolitik på området. »Det antal skal løftes,« siger ligestillingsministeren.

På Copenhagen Pride - her i 2018 - er det en fest at være LGBT-person. Men hverdagen rummer for mange fortsat store udfordringer, når det handler om at kunne stå ved sin seksualitet, viser ny rapport. Og ikke mange arbejdsplader har en personalepolitik på området. »Det antal skal løftes,« siger ligestillingsministeren.

Martin Fælt Gonzales

Indland
12. august 2019

I den kommende uge vil Copenhagen Pride 2019 lave parade i gaderne, diskutere menneskerettigheder for minoritetsgrupper og meget andet. Men en ting er fest. En anden er hverdagen, hvor jobbet fylder i langt de fleste menneskers liv. Og arbejdslivet er langt fra ukompliceret for mange LGBT-personer.

En meget stor gruppe føler nemlig stadig, at de ikke kan være helt eller delvist åbne om deres seksuelle orientering over for deres kolleger og chefer på arbejdet.

Det viser en ny undersøgelse om LGBT-personers trivsel på arbejdsmarkedet, der er bestilt og udgivet af Ligestillingsministeriet, og som udkommer mandag.

Mens 69 pct. af de adspurgte føler, at de i høj grad eller meget høj grad kan fortælle om deres seksualitet, føler 12 pct., at de slet ikke eller i ringe grad kan være åbne på deres arbejdsplads. 18 pct. føler, at de kun i nogen grad kan være åbne.

Det er særligt transpersoner, som føler sig begrænsede, når snakken falder på seksuel orientering. Her svarer 44 pct. af de adspurgte, at de i ringe grad eller kun i nogen grad føler, at de kan fortælle om deres seksualitet.

Det skal dog bemærkes, at kun et fåtal af respondenterne er transkønnede, og at resultaterne angående den gruppe derfor er mere usikre end resultaterne angående for eksempel bøsser og lesbiske.

Andre resultater viser, at mere end hver femte transperson i ringe grad eller slet ikke føler, at de kan fortælle om deres kønsidentitet på arbejdet. Samtidig viser undersøgelsen, at hver femte transperson heller ikke ønsker at fortælle sine kolleger om sin kønsidentitet.

En ting er, om LGBT-personer føler, at de kan være åbne og ønsker at være åbne. Noget andet er, om de rent faktisk fortæller om deres seksuelle orientering på deres arbejdsplads.

Her viser undersøgelsens resultater, at 42 pct. af de adspurgte slet ikke, i ringe grad eller kun i nogen grad er åbne om deres seksuelle orientering over for deres kolleger.

Det er især ufaglærte og faglærte LGBT-personer, der ikke fortæller deres kolleger om deres seksuelle orientering, viser undersøgelsen.

Undersøgelsen er udført i perioden september 2018 til april 2019 og bygger dels på telefoninterview med LGBT-personer og elektroniske spørgeskemaundersøgelser. I alt indgår svar fra 1.655 LGBT-personer i undersøgelsen. Information har taget udgangspunkt i resultaterne, som de ser ud, hvis man lægger svarene fra telefoninterview og spørgeskemaundersøgelser sammen.

Mandehørm

Ligestillingsminister Mogens Jensen (S) er ikke tilfreds med rapportens resultater.

»Hvis vi ønsker et Danmark, hvor man skal kunne føle sig hjemme uanset kønsidentitet og seksuel orientering, også på arbejdspladsen, så er det et stort problem, at en fjerdedel af LGBT-personer ikke føler, at de kan være fuldt åbne om deres seksuelle orientering på arbejdspladsen,« siger ministeren.

Rapporten fremhæver, at manglende åbenhed og diskrimination relateret til seksuel orientering på arbejdspladsen hænger sammen med en markant øget risiko for mistrivsel. Samlet set har otte pct. følt sig diskrimineret eller chikaneret på arbejdspladsen, og de har sammenlignet med andre LGBT-personer en markant større risiko for mistrivsel i form af depression og langvarig stressbelastning.

Mogens Jensen understreger, at det kræver flere undersøgelser, hvis man skal definere, hvad der er baggrunden for de barrierer, der opleves på de danske arbejdspladser. Derfor vil ministeren igangsætte en ny og mere grundig undersøgelse.

»Der kan være mange ting i det. Men vi kan jo se, at det særligt er blandt de ufaglærte og faglærte arbejdspladser, hvor flest ikke føler, at de kan være åbne omkring deres seksualitet. Så barriererne for mere åbenhed kan have noget at gøre med arbejdspladskultur og måske også bestemte kulturer i bestemte faggrupper.«

Ministeren kender som åbent erklæret homoseksuel selv til den proces, det er at stå frem med sin seksuelle orientering.

»Jeg ved, hvilke tanker man kan have om, at verden falder sammen, og at folk vil se skævt til én, hvis man får fortalt noget om de her ting. Det er værre på nogle arbejdspladser end andre, tror jeg. F.eks. hvis der er meget mandehørm for bøssernes vedkommende. Men vi kan faktisk se, at lesbiske har sværere ved at turde at være åbne, end bøsserne har. Og transpersoner har en helt særlig udfordring med det – hvilket hænger sammen med, tror jeg, at mange danskere ikke rigtig ved, hvad det vil sige. Derfor er der også stadigvæk et stort oplysningsarbejde foran os.«

Personalepolitik

Blot seks pct. af de adspurgte ledere og HR-medarbejdere i undersøgelsen svarer, at personalepolitikken på deres arbejdsplads adresserer seksuel orientering. Mens to pct. angiver, at de har en politik rettet mod kønsidentitet og kønsvariation.

»Det antal skal løftes,« siger ligestillingsministeren.

Derfor vil Mogens Jensen på baggrund af den nye undersøgelse indkalde arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger og virksomheder til en dialog med LGBT-miljøet om, hvilke indsatser der skal igangsættes ude på arbejdspladserne. Det skal blandt andet munde ud i en handlingsplan med nye værktøjer til, hvordan man kan skabe bedre vilkår for åbenhed. En kampagne, der skal løbe af stablen i 2020 og 2021, med særligt fokus på arbejdspladserne er allerede i støbeskeen.

En af de ting, der giver ministeren anledning til optimisme ud over, at 69 pct. ikke oplever problemer på arbejdspladsen, er, at det – set over tid – går fremad med LGBT-personers trivsel på arbejdspladsen.

»Det gør, at vi kan have en optimisme i forhold til, at vi kan løse de udfordringer, der stadig er. Derfor er der også grund til at holde fanen højt i Prideugen – i hvert fald når det gælder danske forhold. For desværre må vi også erkende, at der er tilbageslag på det her område, også på det europæiske kontinent. Særligt i nogle østeuropæiske lande, men også i USA. Det her er også en global kamp,« siger Mogens Jensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Bjerrehuus

Vor herre bevares. Jeg ønsker hverken at høre om hvad LGBT knalder eller for den sags skyld nogen som helst anden knalder når jeg er på arbejde.
Endnu en gang vrøvl i Information der er en forunderlig blanding af sludder og en avis med knivskarpe analyser.

Mogens Holme, christian christensen, Carl Chr Søndergård, Anita Pedersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Jeg tror aldrig, jeg på mit job har præsenteret mig med navn og sexualitet. Newsflash: man dør ikke af ikke at tale om det. Det er vist det samme for religiøse mennesker, så vidt jeg ved, og godt det samme: begge dele hører til privatssfæren. Vær dog i det mindste glade for, at minoriteter ikke forfølges af magthaverne her i landet.

Karsten Lundsby, Mogens Holme, Steen Obel, christian christensen, Lise Lotte Rahbek, Per Torbensen, Carl Chr Søndergård, Mads Jakobsen, Anita Pedersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Anita Pedersen

Hvis man var krakilsk, kunne man jo indvende, at det heller ikke er formålet med at gå på arbejde.
Læser man artiklen grundigt, fremgår det, at det i virkeligheden kun er 12%, der føler, at de slet ikke kan tale om deres sexualitet.
Imidlertid hviler det på fornemmelser.
Heldigvis er det kun 8%, der har oplevet mobning/diskrimination. Det er vist nogenlunde svt andelen af baggrundsbefolkningen, der føler sig mobbet.
Identitetspolitik er trættende.

Mvh
Henrik Keller

Karsten Lundsby, Jens Kofoed, Steen Obel, Lise Lotte Rahbek, Niels Johannesen og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar
Søren Nielsen

Hvad indebærer det at være 'åben om sin seksualitet'?
Skal man beskrive akten i detaljer, eller er det nok at fortælle at man er til mænd/damer?
Jeg er hetero og jeg har ikke fortalt nogen hvilken slags porno jeg ser når jeg (forkortet af redaktionen)

David Zennaro

Det kan godt være, I ikke vil høre om andres seksualitet, men de fleste heteroer holder sig ikke tilbage med at omtale, at de er sammen med eller endda gift med en person af et modsat køn. Helt uden at gå i detaljer om deres sexliv. Suk, hvor er det træls at skulle høre den slags lavpandede udfald her i Information. Men det demonstrerer meget godt problemet.

Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Nis Jørgensen, Nike Forsander Lorentsen, Katrine Damm, Marie Jensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Anita Pedersen

David Zennaro. Hvis du læser artiklen ser du, at det hele er fornemmelser. Kun 8% føler sig mobbet/udenfor, dvs føler sig håndgribeligt skidt tilpas. Det svarer nogenlunde til den andel af baggrundsbefolkningen, der føler sig mobbet på arbejdspladsen.
Resten føler ikke, at de kan tale om sexualitet, men de ved de i realiteten ikke. Det kan lige så godt være fordomme fra deres side.
Jeg har aldrig fortalt min sekretær om min sexualitet og jeg mindes heller ikke, at hun har berettet om sin.
Der er nok forskel fra arbejdsplads til arbejdsplads. Nogle steder vil folk gerne have sig frabedt at høre om kollegaers sexualitet. Andre steder er det et naturligt samtaleemne. Hvis folk ikke ønsker at høre om andres sexualitet, er det måske lidt meget at påtvinge dem dette.
Henrik Keller

Søren Nielsen

@David Zennaro. Det fremgår tydeligt at de fleste LGBT'ere heller ikke holder sig tilbage.

Helle Walther

Emnet blev meget fint omtalt på P 1 til morgen og drøftet med ligestillingsministeren, som har taget flere tiltag allerede og er i gang med at indkalde arbejdsmarkedets parter samt LGBT folk til debat, hvad man kan gøre bedre. Folk er som de er, man skal og må kunne stå ved, hvem man er. Og så er der jo noget, der hedder privatlivets fred, så i realiteten på det enkelte menneske selv bestemme, hvor åben han eller hun ønsker at være, så interessant er folks sexliv altså heller ikke, selv om nogle måske tror det. Oplysning er måske også en god vej at starte på på det man ikke ved så meget om, men tror man gør det.

Helle Walther

må det enkelte ....

Nike Forsander Lorentsen

Heterosexuelle er nu meget åbne med sin sexualitet både på og udenfor arbejdspladsen, uden tanke på at man måske kører over andres følelser. Men viktigest er vel at alle tager sit ansvar og siger fra overfør racistiske, sexistiske, homofobiske joke. Meget afhænger af ens arbejdsplads om man førtæller om man er lesbisk eller bøsse.

Erik Fuglsang, Eva Schwanenflügel og Nis Jørgensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Mange af kommentarerne her i tråden understreger fuldkommen problemet.

At være åben om sin kønsidentitet/seksualitet handler jo overhovedet ikke om at udpensle sine aktiviteter eller pornovaner, men om at kunne deltage på lige fod i almindelige samtaler om eventuelle kærester, ægtefæller, dates, samliv og andet relevant.

Man er som udgangspunkt heteroseksuel, indtil man siger det modsatte, for det er det normative univers vi lever i.
Derfor ville det klæde folk at tænke over hvordan de selv ville have det hvis de blev opfattet anderledes end de i virkeligheden var, og hvordan det ville influere på deres velbefindende.

Estermarie Mandelquist, Karsten Lundsby, Erik Fuglsang og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Thomas Østergaard

Kommentarerne understreger at problemet er ordet "seksualitet", som er et lorteord at bruge i sammenhængen (og i artiklen), fordi de fleste heteroseksuelle opfatter ordet som udpensling af deres lagenaktiviteter, mens det for andre orienteringer både kan betyde det samme, og noget så simpelt som kønnet/whatever på deres partner(e).

Så hvis man spørger heteroseksuelle om de har svært ved at være åbne om deres seksualitet på arbejdspladsen vil langt over 50% (heldigvis) svare "ja", mens det for LBGT-segmentet kun er 25%.

Problemet kunne være undgået ved at bruge "deres partner" i stedet for at "deres seksualitet", men jeg har på fornemmelsen at sådanne spørgeundersøgelser bevidst er udformet for at give bestilleren mulighed for at fremstå som de svages beskytter og undertryktes forkæmper og alt det der - selv om det i bund og grund nok ville være et noget mere dristigt politisk move at stå frem og tordne mod Sodoma og Gomorra.

Eva Schwanenflügel

@ Thomas Østergaard

Det er da lovlig snerpet ikke at kalde tingene for hvad de er.. Men hvis man absolut vil misforstå hensigten, er det selvfølgelig nemt nok.

Før i tiden blev der taget hensyn til heteroer, og den gamle benævnelse hed derfor "homofil", så ingen behøvede at få ubehagelige associationer.
Den tid er heldigvis forbi.

Iøvrigt er det ikke alle der har en partner, så det en misvisende erstatning.

Eva Schwanenflügel

Læs her om frygten for at springe ud som homoseksuel:

https://www.tv2lorry.dk/artikel/spring-ud

Eva Schwanenflügel

Sex & Samfund har lanceret en kampagne mod hverdagshomofobi og den nedladende sprogbrug, mange oplever :
(Der er ingen betalingsmur)

https://politiken.dk/kultur/art7327527/Sex-og-Samfund-vil-g%C3%B8re-op-m...

Hvordan er det lige at ens seksualitet er relevant på en arbejdsplads? Det forekommer mig super uprofessionelt og jeg kan ikke optænke et scenarie hvor det er relevant for noget job at tving ens seksualitet ned i halsen på sine medarbejdere.

Det er bestemt ikke noget jeg går op i og ej heller noget jeg gider høre om. At nogen har behov for at skrige deres seksualitet ud fra bakketoppe står vel ikke over andres ret til at være i fred for intim information de ikke har bedt om?

Det grænser til blufærdighedskrænkelse. Hvis nogen på min arbejdsplads kan lide at kneppe skotøjsæsker eller tænder på mariekiks så fred være med det men hvorfor skal jeg blandes ind i det?

Thomas Østergaard

Det er ligeledes nemt nok at beskylde andre for at misforstå ens hensigter, når man anvender ord der uværgeligt vil blive forstået på anden måde end de er ment.

"Seksuelle orientering" havde også været fint, men hvis du spørger ind til den gennemsnitlige normaldanskers seksualitet vil vedkommende altså stejle noget mere end hvis du spørger til vedkommendes seksuelle orientering eller partnerpræference.

Selv om ingen af delene vel ret beset vedkommer dig.

Det er muligt at spørgeundersøgelsen har anvendt termer der ikke lagde op til misforståelse, i hvilket tilfælde fejlen ligger i Informations formidling af resultaterne.

Men i det hele taget burde man måske starte med at finde ud af hvad norrmerne angående arbejde vs privatliv er for den gennemsnitlige dansker. Kollegaer er ikke nødvendigvis venner, og jeg er ikke nødvendigvis interesseret i at høre om andres ferieophold i Lalandia eller problemer med ekskonen, hvis vi iøvrigt ikke omgås privat.

Og det er da muligt at det kan afholde nogen fra at bringe ferien eller ekskonen op i mit selskab, men det gør mig ikke nødvendigvis til Lalandiafob.

Anita Pedersen

Der er noget sært barnagtigt og narcissistisk over nutidens identitetspolitik.
Som det lille barn, der insisterer på at tale om sin kønsidentitet og sexualitet.
“SE MIG. SE MIG!!”
Kan i ikke bare dyrke jeres sexualitet og det køn, i nu identificerer jer som?
Jeg er temmelig sikker på, at de fleste af jeres medmennesker er ligeglade.
I kan gøre præcis som i vil. Ingen forhindrer jer i det og i finder ikke mange andre lande, hvor forholdene er mere frie.
Diskrimination er allerede ulovligt og det skal der sættes ind overfor, men
Måske var det på tide at slappe lidt af.
Det kan godt være, at jeres kampagner kan blive så absurde, at de giver bagslag.
Mvh
Henrik keller