Læsetid: 4 min.

Ny rapport: Hver fjerde LGBT-person har svært ved at være åben om sin seksualitet på arbejdet

Kun hver fjerde adspurgte LGBT-person føler stadig ikke eller kun i nogen grad, at vedkommende kan være åben om sin seksualitet på arbejdspladsen. Samtidig mistrives LGBT-personer mere på jobbet end andre, viser ny rapport fra Ligestillingsministeriet
På Copenhagen Pride - her i 2018 - er det en fest at være LGBT-person. Men hverdagen rummer for mange fortsat store udfordringer, når det handler om at kunne stå ved sin seksualitet, viser ny rapport. Og ikke mange arbejdsplader har en personalepolitik på området. »Det antal skal løftes,« siger ligestillingsministeren.

På Copenhagen Pride - her i 2018 - er det en fest at være LGBT-person. Men hverdagen rummer for mange fortsat store udfordringer, når det handler om at kunne stå ved sin seksualitet, viser ny rapport. Og ikke mange arbejdsplader har en personalepolitik på området. »Det antal skal løftes,« siger ligestillingsministeren.

Gonzales Photo

12. august 2019

I den kommende uge vil Copenhagen Pride 2019 lave parade i gaderne, diskutere menneskerettigheder for minoritetsgrupper og meget andet. Men en ting er fest. En anden er hverdagen, hvor jobbet fylder i langt de fleste menneskers liv. Og arbejdslivet er langt fra ukompliceret for mange LGBT-personer.

En meget stor gruppe føler nemlig stadig, at de ikke kan være helt eller delvist åbne om deres seksuelle orientering over for deres kolleger og chefer på arbejdet.

Det viser en ny undersøgelse om LGBT-personers trivsel på arbejdsmarkedet, der er bestilt og udgivet af Ligestillingsministeriet, og som udkommer mandag.

Mens 69 pct. af de adspurgte føler, at de i høj grad eller meget høj grad kan fortælle om deres seksualitet, føler 12 pct., at de slet ikke eller i ringe grad kan være åbne på deres arbejdsplads. 18 pct. føler, at de kun i nogen grad kan være åbne.

Det er særligt transpersoner, som føler sig begrænsede, når snakken falder på seksuel orientering. Her svarer 44 pct. af de adspurgte, at de i ringe grad eller kun i nogen grad føler, at de kan fortælle om deres seksualitet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Bjerrehuus

Vor herre bevares. Jeg ønsker hverken at høre om hvad LGBT knalder eller for den sags skyld nogen som helst anden knalder når jeg er på arbejde.
Endnu en gang vrøvl i Information der er en forunderlig blanding af sludder og en avis med knivskarpe analyser.

Mogens Holme, christian christensen, Carl Chr Søndergård, Anita Pedersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Jeg tror aldrig, jeg på mit job har præsenteret mig med navn og sexualitet. Newsflash: man dør ikke af ikke at tale om det. Det er vist det samme for religiøse mennesker, så vidt jeg ved, og godt det samme: begge dele hører til privatssfæren. Vær dog i det mindste glade for, at minoriteter ikke forfølges af magthaverne her i landet.

Karsten Lundsby, Mogens Holme, Steen Obel, christian christensen, Lise Lotte Rahbek, Per Torbensen, Carl Chr Søndergård, Mads Jakobsen, Anita Pedersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Anita Pedersen

Hvis man var krakilsk, kunne man jo indvende, at det heller ikke er formålet med at gå på arbejde.
Læser man artiklen grundigt, fremgår det, at det i virkeligheden kun er 12%, der føler, at de slet ikke kan tale om deres sexualitet.
Imidlertid hviler det på fornemmelser.
Heldigvis er det kun 8%, der har oplevet mobning/diskrimination. Det er vist nogenlunde svt andelen af baggrundsbefolkningen, der føler sig mobbet.
Identitetspolitik er trættende.

Mvh
Henrik Keller

Karsten Lundsby, Jens Kofoed, Steen Obel, Lise Lotte Rahbek, Niels Johannesen og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar
Søren Nielsen

Hvad indebærer det at være 'åben om sin seksualitet'?
Skal man beskrive akten i detaljer, eller er det nok at fortælle at man er til mænd/damer?
Jeg er hetero og jeg har ikke fortalt nogen hvilken slags porno jeg ser når jeg (forkortet af redaktionen)

David Zennaro

Det kan godt være, I ikke vil høre om andres seksualitet, men de fleste heteroer holder sig ikke tilbage med at omtale, at de er sammen med eller endda gift med en person af et modsat køn. Helt uden at gå i detaljer om deres sexliv. Suk, hvor er det træls at skulle høre den slags lavpandede udfald her i Information. Men det demonstrerer meget godt problemet.

Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Nis Jørgensen, Nike Forsander Lorentsen, Katrine Damm, Marie Jensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Anita Pedersen

David Zennaro. Hvis du læser artiklen ser du, at det hele er fornemmelser. Kun 8% føler sig mobbet/udenfor, dvs føler sig håndgribeligt skidt tilpas. Det svarer nogenlunde til den andel af baggrundsbefolkningen, der føler sig mobbet på arbejdspladsen.
Resten føler ikke, at de kan tale om sexualitet, men de ved de i realiteten ikke. Det kan lige så godt være fordomme fra deres side.
Jeg har aldrig fortalt min sekretær om min sexualitet og jeg mindes heller ikke, at hun har berettet om sin.
Der er nok forskel fra arbejdsplads til arbejdsplads. Nogle steder vil folk gerne have sig frabedt at høre om kollegaers sexualitet. Andre steder er det et naturligt samtaleemne. Hvis folk ikke ønsker at høre om andres sexualitet, er det måske lidt meget at påtvinge dem dette.
Henrik Keller

Helle Walther

Emnet blev meget fint omtalt på P 1 til morgen og drøftet med ligestillingsministeren, som har taget flere tiltag allerede og er i gang med at indkalde arbejdsmarkedets parter samt LGBT folk til debat, hvad man kan gøre bedre. Folk er som de er, man skal og må kunne stå ved, hvem man er. Og så er der jo noget, der hedder privatlivets fred, så i realiteten på det enkelte menneske selv bestemme, hvor åben han eller hun ønsker at være, så interessant er folks sexliv altså heller ikke, selv om nogle måske tror det. Oplysning er måske også en god vej at starte på på det man ikke ved så meget om, men tror man gør det.

Nike Forsander Lorentsen

Heterosexuelle er nu meget åbne med sin sexualitet både på og udenfor arbejdspladsen, uden tanke på at man måske kører over andres følelser. Men viktigest er vel at alle tager sit ansvar og siger fra overfør racistiske, sexistiske, homofobiske joke. Meget afhænger af ens arbejdsplads om man førtæller om man er lesbisk eller bøsse.

Erik Fuglsang, Eva Schwanenflügel og Nis Jørgensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Mange af kommentarerne her i tråden understreger fuldkommen problemet.

At være åben om sin kønsidentitet/seksualitet handler jo overhovedet ikke om at udpensle sine aktiviteter eller pornovaner, men om at kunne deltage på lige fod i almindelige samtaler om eventuelle kærester, ægtefæller, dates, samliv og andet relevant.

Man er som udgangspunkt heteroseksuel, indtil man siger det modsatte, for det er det normative univers vi lever i.
Derfor ville det klæde folk at tænke over hvordan de selv ville have det hvis de blev opfattet anderledes end de i virkeligheden var, og hvordan det ville influere på deres velbefindende.

Estermarie Mandelquist, Karsten Lundsby, Erik Fuglsang og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Thomas Østergaard

Kommentarerne understreger at problemet er ordet "seksualitet", som er et lorteord at bruge i sammenhængen (og i artiklen), fordi de fleste heteroseksuelle opfatter ordet som udpensling af deres lagenaktiviteter, mens det for andre orienteringer både kan betyde det samme, og noget så simpelt som kønnet/whatever på deres partner(e).

Så hvis man spørger heteroseksuelle om de har svært ved at være åbne om deres seksualitet på arbejdspladsen vil langt over 50% (heldigvis) svare "ja", mens det for LBGT-segmentet kun er 25%.

Problemet kunne være undgået ved at bruge "deres partner" i stedet for at "deres seksualitet", men jeg har på fornemmelsen at sådanne spørgeundersøgelser bevidst er udformet for at give bestilleren mulighed for at fremstå som de svages beskytter og undertryktes forkæmper og alt det der - selv om det i bund og grund nok ville være et noget mere dristigt politisk move at stå frem og tordne mod Sodoma og Gomorra.

Eva Schwanenflügel

@ Thomas Østergaard

Det er da lovlig snerpet ikke at kalde tingene for hvad de er.. Men hvis man absolut vil misforstå hensigten, er det selvfølgelig nemt nok.

Før i tiden blev der taget hensyn til heteroer, og den gamle benævnelse hed derfor "homofil", så ingen behøvede at få ubehagelige associationer.
Den tid er heldigvis forbi.

Iøvrigt er det ikke alle der har en partner, så det en misvisende erstatning.

Hvordan er det lige at ens seksualitet er relevant på en arbejdsplads? Det forekommer mig super uprofessionelt og jeg kan ikke optænke et scenarie hvor det er relevant for noget job at tving ens seksualitet ned i halsen på sine medarbejdere.

Det er bestemt ikke noget jeg går op i og ej heller noget jeg gider høre om. At nogen har behov for at skrige deres seksualitet ud fra bakketoppe står vel ikke over andres ret til at være i fred for intim information de ikke har bedt om?

Det grænser til blufærdighedskrænkelse. Hvis nogen på min arbejdsplads kan lide at kneppe skotøjsæsker eller tænder på mariekiks så fred være med det men hvorfor skal jeg blandes ind i det?

Thomas Østergaard

Det er ligeledes nemt nok at beskylde andre for at misforstå ens hensigter, når man anvender ord der uværgeligt vil blive forstået på anden måde end de er ment.

"Seksuelle orientering" havde også været fint, men hvis du spørger ind til den gennemsnitlige normaldanskers seksualitet vil vedkommende altså stejle noget mere end hvis du spørger til vedkommendes seksuelle orientering eller partnerpræference.

Selv om ingen af delene vel ret beset vedkommer dig.

Det er muligt at spørgeundersøgelsen har anvendt termer der ikke lagde op til misforståelse, i hvilket tilfælde fejlen ligger i Informations formidling af resultaterne.

Men i det hele taget burde man måske starte med at finde ud af hvad norrmerne angående arbejde vs privatliv er for den gennemsnitlige dansker. Kollegaer er ikke nødvendigvis venner, og jeg er ikke nødvendigvis interesseret i at høre om andres ferieophold i Lalandia eller problemer med ekskonen, hvis vi iøvrigt ikke omgås privat.

Og det er da muligt at det kan afholde nogen fra at bringe ferien eller ekskonen op i mit selskab, men det gør mig ikke nødvendigvis til Lalandiafob.

Anita Pedersen

Der er noget sært barnagtigt og narcissistisk over nutidens identitetspolitik.
Som det lille barn, der insisterer på at tale om sin kønsidentitet og sexualitet.
“SE MIG. SE MIG!!”
Kan i ikke bare dyrke jeres sexualitet og det køn, i nu identificerer jer som?
Jeg er temmelig sikker på, at de fleste af jeres medmennesker er ligeglade.
I kan gøre præcis som i vil. Ingen forhindrer jer i det og i finder ikke mange andre lande, hvor forholdene er mere frie.
Diskrimination er allerede ulovligt og det skal der sættes ind overfor, men
Måske var det på tide at slappe lidt af.
Det kan godt være, at jeres kampagner kan blive så absurde, at de giver bagslag.
Mvh
Henrik keller