Interview
Læsetid: 6 min.

Nytiltrådt minister: Det skal kunne mærkes, at der sidder en socialdemokrat i Erhvervsministeriet

Slår vi ikke hårdere ned på finansiel kriminalitet og hvidvask, risikerer vi, at borgerne mister tilliden til virksomheder, bankrådgivere og i sidste ende hinanden. Det siger erhvervsminister Simon Kollerup og lover, at ny arbejdsgruppe ikke bliver en syltekrukke
Indland
24. august 2019
Slår vi ikke hårdere ned på finansiel kriminalitet og hvidvask, risikerer vi, at borgerne mister tilliden til virksomheder, bankrådgivere og i sidste ende hinanden. Det siger erhvervsminister Simon Kollerup og lover, at ny arbejdsgruppe ikke bliver en syltekrukke

Meget er sket, siden De Konservatives Brian Mikkelsen tiltrådte som erhvervsminister i vinteren 2016 med budskabet om, at nu skulle mobningen af bankerne stoppe.

Knap havde han sat sig til rette i ministerstolen, før der blev nedsat en arbejdsgruppe, som skulle gøre livet lettere for netop bankerne.

Halvandet år senere var der udskiftning i Erhvervsministeriet. Partifællen Rasmus Jarlov overtog posten midt under den abnorme hvidvasksag i Danske Bank, og med en hårdere og mere direkte tone fastslog han, at han på ingen måde ville holde hånden over bankerne.

Et regeringsskifte senere hedder landets nye erhvervsminister Simon Kollerup. Den 33-årige socialdemokrat fra Thisted i Nordvestjylland er den yngste minister i Frederiksen-regeringen og overtager embedet i en tid, hvor nye skandaler i bank- og finanssektoren stadig bliver afdækket.

Det med finansskandalerne vender vi tilbage til. For det er ikke kun inden for hvidvask, grådighed og finansiel kriminalitet, at Danmarks nye erhvervsminister ønsker at markere sig.

Simon Kollerup varsler et opgør med det traditionelt borgerlige-liberale syn på forholdet mellem den private og offentlige sektor:

»Mange af mine forgængere har set den offentlige sektor og velfærdssamfundet som en klods om benet på den private sektor. Den private sektor skulle tjene penge for at betale for den offentlige sektor. Men jeg ser det sådan, at de to er hinandens forudsætninger,« siger han.

Det er et værdipolitisk opgør, som ifølge Simon Kollerup vil tydeliggøre for danskerne, at der nu sidder en socialdemokrat i hjørnekontoret på Slotsholmsgade 10, hvor Erhvervsministeriet holder til.

Han mener, at en stærk og velfungerende offentlig sektor med et højt velfærdsniveau er altafgørende for et godt erhvervsklima. Det er to sider af økonomien, som afhænger af hinanden. De offentlige skoler uddanner og leverer arbejdskraften til det private. Det offentlige sundhedsvæsen behandler privatansatte, når de er syge. Og offentlige børnehaver og daginstitutioner sikrer, at både mor og far er tilgængelige for arbejdsmarkedet.

»Vi skal have et opgør med den gamle tanke om, at den offentlige sektor står med hatten i hånden over for den private sektor. For det gør den ikke. Det er den erhvervspolitiske kernefortælling, jeg står på,« siger Simon Kollerup.

Hammeren falder hårdt

Simon Kollerup er tiltrådt som erhvervsminister, efter at skeletterne de seneste år er væltet ud af skabet i finanssektoren. Danske Bank og Nordea er begge politianmeldt for hvidvask, flere danske direktører står bag formodet momssvindel for mange millioner kroner, og en række retsopgør om krakkede banker i kølvandet på finanskrisen er stadig ikke afsluttet. For blot at nævne et par eksempler.

Skandalerne bekymrer Simon Kollerup, der frygter konsekvenserne ved, at finansielle institutioner stadig bliver taget i at bryde »samfundskontrakten«.

»Mit allervigtigste bidrag til det danske samfund er, at vi får styrket den samfundskontrakt mellem virksomhederne og vores samfund. Lever man op til de formelle regler og love i vores samfund, men også de normer og værdier, som handler om ordentlighed, så har man fået en stærk allieret her i Erhvervsministeriet. Så ruller jeg gerne den røde løber ud,« siger han.

»Men hvis man ikke kan finde ud af det, så kommer hammeren til at falde hårdt, og jeg er ikke bange for at anvende de redskaber, der skal til. For hvis der ikke bliver slået hårdere ned, skaber det en risiko for, at vi som borgere mister tillid til virksomheder, bankrådgivere og i sidste ende hinanden.«

16 initiativer

Derfor vil han nu – som en af sine første ministergerninger – igangsætte en arbejdsgruppe, der skal finde frem til, hvordan domstolene i højere grad kan stille ledelsesmedlemmer i banker og finansinstitutioner til strafferetligt ansvar. Arbejdsgruppen var en del af den aftale, som et bredt politisk flertal i Folketinget indgik i foråret.

Her blev der fremlagt 16 initiativer til at styrke Finanstilsynet og stille skærpede krav til bank- og finanssektoren. Blandt andet at en arbejdsgruppe skal vurdere, hvordan ledelser i finansielle virksomheder kan holdes erstatnings- og strafferetligt ansvarlige, hvis den finansielle lovgivning overtrædes.

Det har nemlig vist sig svært. I sagen om Capinordic Bank, der gik konkurs under finanskrisen, frikendte Højesteret eksempelvis bankens ledelse for »generel uansvarlighed«. Dermed slap ledelsen markant billigere, end hvad Finansiel Stabilitet – statens oprydningsselskab for nødlidende banker – havde sagsøgt dem for.

Dommen fra Højesteret viste ifølge eksperter, at der er en konflikt mellem lovgivernes intention om mere stabile banker og så domstolenes vurdering af en bankledelses erstatningsansvar.

Simon Kollerup er enig:

»Vi har set, hvordan man på ledelsesgangene i de finansielle institutioner, der har stået bag de her sager, rent faktisk står tilbage med en millionbelønning for indsatsen. De burde i stedet stå tilbage med en hård straf for indsatsen,« siger han.

»Som helt almindelig dansker bliver man forarget, når for eksempel bankerne, som vi jo som skatteydere står bag, når lokummet brænder, glemmer at opføre sig ordentligt. Derfor skal vi slå hårdere ned på finansiel kriminalitet og hvidvask, også for enkeltpersoner i ledelser.«

– Skærpet strafansvar over for bankledelser stod også i den aftale, som din forgænger lavede i foråret. Man kan godt forestille sig, at mange danskeres tålmodighed er ved at være sluppet op. Hvorfor nøjes du med en arbejdsgruppe, som vel bare risikerer at blive en syltekrukke?

»Det kommer ikke til at blive en syltekrukke. Vi politikere, der står bag hvidvaskaftalen, skal sikre, at der bliver lavet en tidsplan for det. Men der er tale om tunge juridiske forhold, som skal belyses ordentligt og rigtigt. Og derfor er det rigtigt at nedsætte en arbejdsgruppe.«

– Hvem skal sidde i den, og hvor lang tidshorisont skal den have?

»Så dygtige folk som muligt og så kort tid som muligt.«

– Har lovgivningen været god nok på området i forhold til at retsforfølge ledende personer i bank- og finanssektoren?

»Det synes jeg ikke. Og det bliver en opgave for den ny arbejdsgruppe. Om lovgivningen kan ændres, så man får mulighed for at placere et egentligt ledelsesansvar. Det handler om den følelse, vi sidder tilbage med, når fjernsynet er fyldt med historier om hvidvask og tvivlsomme tilfælde i den finansielle sektor, men hvor direktøren har fået en bonus for det.«

»Det kan ikke være rigtigt. Og hvis det kræver lovgivningsmæssige ændringer, så ser vi på det. Men jeg vil godt have, at det er en højt kvalificeret arbejdsgruppe, der kigger på det, for jeg er klar over, at det er et vidtgående og nyt skridt at tage. Men jeg kan godt undre mig over, at det ikke er blevet taget før.«

Større tillid

Med hvidvaskaftalen fra marts besluttede Folketinget blandt andet, at Finanstilsynet, statens finansielle vagthund, fremover skal tilføres større muskler og have mulighed for selv at give bøder. Derudover skal tilsynet have mulighed for at indsætte observatører i bankernes bestyrelser og stoppe for optagelse af nye kunder, hvis der er konstateret overtrædelser af hvidvaskreglerne i banken.

Simon Kollerup mener ikke, at der på nuværende tidspunkt er behov for yderligere tiltag på området, men stiller sig tilfreds med den brede aftale, der skal behandles i folketingssalen gennem efteråret.

»Der er lavet en politisk aftale, som jeg er glad for, og som, jeg tror bliver god. I Socialdemokratiet var vi meget optagede af, at der ikke måtte være interessekonflikter blandt dem, der skal være vagthund over for bankerne, og så bankfolkene selv. Det, der har løst problemet, er at arbejde med en karensperiode, som nu bliver indført,« siger han.

– Så hvad må befolkningen måle dig på om et halvt år? Hvor kan man forvente forandring?

»At man som dansker kan mærke, at man i stigende grad har tillid til sin bank, til sit samfund og til den finansielle sektor. Det vil jeg kunne bidrage til, hvis jeg vogter over vores samfundskontrakt og slår hårdt ned, når den bliver brudt. For hvis vi ikke passer på, så står vi om kort tid med meget, meget store problemer omkring os.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ole Rasmussen

Jeg oplever samfundet som pilråddent. Alle vil snyde alle i stort set alle sammenhænge, som Rasmus Jarlov har svigtet ved at indkøbe for 75 milliarder ubrugelige fly. Velfærdsbananen er folks ledetråd, hvor de offentlige kasser er en slags tag selv bord, hvilke rigtig mange benytter sif af. Så der er noget at tage fat på, for det er en af de ting Venstre ikke havde styr på.

Steffen Gliese

Muligvis er det hinandens forudsætninger, men det er erhvervslivet, der trækker læsset - og sådan skal det naturligvis være, for målet er jo ikke at skabe en rig overklasse, men at sikre et samfund, hvor alle lever en anstændig, men ikke prangende tilværelse.

Ministeren kan begynde med at offentliggøre alle bankchefers årsopgørelser, helt tilbage
fra den dag de blev forfremmet, så gør jeg det samme, helt tilbage til 1959.

Altså: Duel på samfundssind! Jeg vil vinde i % af skattepligtig indtægt.

Eva Schwanenflügel

Det er i det hele taget på høje tid at gøre op med Finansministeriets regnemodeller, der beregner hele den offentlige sektor som en udgift :

https://enhedslisten.dk/den-politiske-regnemaskine

Birte Pedersen, Karsten Lundsby, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Susanne Kaspersen, Mogens Holme, Carsten Munk og Katrine Damm anbefalede denne kommentar