Læsetid: 9 min.

Økonom til økonomer: Så lyt dog til virkeligheden

Efter 30 år som økonomiprofessor tager Katarina Juselius bladet fra munden og appellerer om et opgør med den dominerende tilgang til økonomien, som med sine abstrakte modeller har mistet realitetssansen og ikke kan levere de nødvendige svar i miljøkrisens tidsalder
Data skal have lov at tale frit. Jeg skal ikke presse mine egne fordomme ned over det, for i så fald kommer der noget forkert ud, siger den nu pensionerede økonomiprofessor Katarina Juselius. Hendes nye bog, ’Økonomien og virkeligheden’, udkommer på torsdag.

Data skal have lov at tale frit. Jeg skal ikke presse mine egne fordomme ned over det, for i så fald kommer der noget forkert ud, siger den nu pensionerede økonomiprofessor Katarina Juselius. Hendes nye bog, ’Økonomien og virkeligheden’, udkommer på torsdag.

Sigrid Nygaard

24. august 2019

Efter tre årtier som professor i økonomi på Københavns Universitet og efter i en periode at have været den ottendemest citerede økonom i verden er Katarina Juselius i dag pensionist. Og hvad gør hun så?

I stedet for at hvile på laurbærrene og nyde sit otium skriver hun en bog, der er et skarpt opgør med dagens dominerende økonomiske paradigme, som ifølge Juselius har mistet realitetssansen. Det »mangler forankring i den sociale, menneskelige virkelighed, som den faktisk ser ud«, hedder det på bagsiden af bogen Økonomien og virkeligheden, der udkommer på torsdag.

»Jeg regner med, at reaktionen bliver hård,« siger hun.

– Så hvorfor gør du det?

»Staten har betalt min løn i så mange år, så jeg synes, jeg skylder noget. Samtidig er jeg stærkt bekymret for, hvad der sker i verden. Jeg når måske ikke at opleve det værste, men jeg har børn og børnebørn, som skal leve med det. Jeg mener helt seriøst, at vi kunne have undgået de mest alvorlige konsekvenser af den herskende økonomi, hvis man havde lyttet mere til virkeligheden og ikke holdt så fast i bestemte dogmer,« siger Katarina Juselius.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Katrine Damm
  • Jane Jensen
  • Niels Møller Jensen
  • Charlotte Ardal
  • Olaf Tehrani
  • Carsten Mortensen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Morten Lind
  • Ejvind Larsen
  • Kim Folke Knudsen
  • Morten Balling
  • Viggo Helth
  • Jørgen Tryggestad
  • Troels Ken Pedersen
  • Steen K Petersen
  • Troels Holm
  • Gert Romme
  • Anders Reinholdt
  • Thomas Tanghus
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Johnny Christiansen
  • Torsten Jacobsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Poul Erik Riis
  • Morten Wieth
Kurt Nielsen, Katrine Damm, Jane Jensen, Niels Møller Jensen, Charlotte Ardal, Olaf Tehrani, Carsten Mortensen, Klaus Lundahl Engelholt, Morten Lind, Ejvind Larsen, Kim Folke Knudsen, Morten Balling, Viggo Helth, Jørgen Tryggestad, Troels Ken Pedersen, Steen K Petersen, Troels Holm, Gert Romme, Anders Reinholdt, Thomas Tanghus, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Johnny Christiansen, Torsten Jacobsen, Lise Lotte Rahbek, Poul Erik Riis og Morten Wieth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Videnskab er bagudskuende og analyserende, derfor kan den kun bruges til at diagnosticere, ikke forudsige og handlingsangive. Derfor må man kvalificere sine beslutninger på almennyttigt grundlag, og det kan kun lade sig gøre, hvis vi opgiver markedstænkning og varebytte til fordel for handlinger for deres egen skyld.

John Liebach, Allan Stampe Kristiansen, kjeld jensen, Arne Albatros Olsen, Henrik Peter Bentzen, Nette Skov, Susanne Kaspersen, Poul Erik Pedersen, nils valla, Eva Schwanenflügel og Steen Obel anbefalede denne kommentar

Dette har jeg sagt siden min studietid - også her.

De mikro-økonomiske teorier fungerer nogenlunde. Men de makro-økonomiske teorier hænger ikke rigtigt sammen - i hvert fald ikke med virkeligheden.

At de læres og anvendes, hænger formentlig dels sammen med den tilgængelige undervisningslitteratur. Men også at de er så simple og "firkantede", at de er lette at forstå. Og så kan de let beregnes ved ret simpel matematik.

Af ovennævnte grunde syntes jeg, at de forsat skal anvendes i undervisningen, da de giver et godt overblik. Men så skal man også lære de studerende at forstå, at de ikke altid passer ind i virkeligheden. Virkeligheden består jo bl.a. af forskellige politiske teorier.

Men da jeg i sin tid tog min mastergrad, bestod undervisningen egentlig af komplekse casestudier, der både var tæt sammenflettede, og hele tiden udviklede sig til nye problemstillinger. Og her forstod man ret hurtigt (dog uden for indlæringen), at verden er langt mere kompleks end teorierne - bl.a. på grund af netop forskellige politiske opfattelser i den førte politik.

Karsten Aaen, Kim Folke Knudsen, Arne Albatros Olsen, Henrik Peter Bentzen, Peter Tagesen, Rolf Andersen, Søren Bro og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Steffen Gliese

Videnskab er indsamling af viden om fortiden, for at kunne forudsige fremtiden. Viden for videns skyld er ligegyldig.

Økonomi er grænsende til pseudovidenskab, forstået på den måde at enhver videnskab som bygger på åbenlyst forkerte aksiomer har et problem.

Samtidig er økonomi blevet så kompleks at man har svært ved at se skoven for bare træer. I stedet for f.eks. at blive enige om, hvad værdi er for noget, så prøver man at forstå og forudsige Dow Jones et al. Dét er rundt regnet lige så nemt som at forudsige vejret. Specielt hvis man ikke har basale grunddefinitioner på plads.

Frem for alt har man opbygget troen på vækst, og samtidig delvist indset at det pyramidespil vækstøkonomi er før eller siden kollapser uden vækst. Der findes alternativer, såsom cirkulær økonomi.

http://www.ecomacundervisning.dk

Helt personligt er jeg af den overbevisning at økonomi ligger bygget ind i det system vi kalder virkeligheden. Jeg tror ikke Adam Smith opfandt noget. Han opdagede sammenhænge. Man finder utallige eksempler på økonomi i naturen. F.eks. sender planterne op til 30% af det sukker de producerer ved fotosyntese ud gennem deres rødder. Her nærer sukkeret mikrofloraen i jorden, som samtidig leverer vitale næringsstoffer til planten. Noget for noget.

Hallberg Borg, Boe Larsen, Jane Jensen, Karsten Aaen, Carsten Mortensen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, nils valla og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

"I dagens verden er det fuldstændig forrykt at appellere til øget forbrug, fordi det faktisk ødelægger Jorden og fremtiden"

John Liebach, Hallberg Borg, Mogens Holme, Allan Stampe Kristiansen, kjeld jensen, Kim Folke Knudsen, Viggo Helth, Nette Skov, Jan Weber Fritsbøger, Søren Bro, Susanne Kaspersen, nils valla, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Morten Balling, ikke for at kunne forudsige fremtiden, videnskaben forklarer os derimod det, vi ikke ved. Psykoanalyse er et virkeligt godt billede på tidsperspektivet i videnskab, hvor afdækningen af oplevelser i fortiden forklarer følelser i nutiden.
Grundproblemet er, at man afkræver videnskaben et svar på, hvad fremtiden bringer. Bevares, i nogle tilfælde er det faktisk muligt at sandsynliggøre kendte konsekvenser på naturvidenskabelig grund - som klimaforandringerne, der har materiel realitet.
Men som du selv er inde på, så er matematik blot en forklaringsmodel, og derfor kan den selvfølgelig ikke bruges til at forudsige samfundets udvikling, der baserer sig på konkrete menneskers subjektive beslutninger i et uoverskueligt system af individer. Derfor er man nødt til at dataindsamle på helt andre områder og med helt andre udsigter for politiske beslutninger på fællesskabets vegne.

John Liebach, Karsten Aaen, Rolf Andersen, Poul Erik Pedersen, nils valla, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Økonomisk teori bliver i alle tilfælde et en problem i det omfang teorien forudsætter noget ideelt som måske ikke holder også bliver udmøntet i praktisk politik. Der har jo før her på avisen været debat om finansministeriets regnemodeller. Så modellerne bliver omsat til praktisk politisk handling og i den forstand også et styringsredskab. Og selv om man sikkert nok kan justere modellerne så går vejen måske fra teori til praksis.

Jeg tror der er et gammelt græsk ordsprog der "Undersøg ikke fakta i lyset af argumenter, men argumenter i lyset af fakta.

Det kunne man måske så også mene gjaldt lidt her

Modellerne foregiver en virkelighed, hvor den mulige politik måske er mere eller mindre indiskutabel, som man har talt om "nødvendighedens politik" Men sæt nu, at modellerne opererede ud fra forudsætninger, der ikke svarede til virkeligheden.

Og samtidig er modellerne fagøkonomers gebet. Det er vel der vi lidt står nu

Karsten Aaen, Kim Folke Knudsen, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Den politiske regnemaskine er uvidenskabelig og komplet i udu :

https://enhedslisten.dk/den-politiske-regnemaskine

Mogens Holme, Henrik Leffers, Allan Stampe Kristiansen, Karsten Aaen, kjeld jensen, Kim Folke Knudsen, Arne Albatros Olsen, Torben K L Jensen, Rolf Andersen, Jan Boisen, Peter Marckwardt, Ivan Breinholt Leth, Torben Skov, Susanne Kaspersen, nils valla, Torben Bruhn Andersen, Steen K Petersen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Flere vise ord fra økonomiens bedstemor, her fra

http://politiken.dk/7348702

»I lang tid har man betragtet folk på overførselsindkomst som nogle, der bare skulle fattiggøres for at få dem til at tage et arbejde.

Men man kan godt have et samfund, der omfordeler mere, uden at det nødvendigvis påvirker væksten negativt – en vækst, som Jordens klima under alle omstændigheder ikke kan tåle mere af«.

Jane Jensen, Mogens Holme, Allan Stampe Kristiansen, Karsten Aaen, kjeld jensen, Kim Folke Knudsen, Arne Albatros Olsen, Kim Houmøller, Rolf Andersen, Torben Skov, Poul Erik Riis, Eva Schwanenflügel, nils valla og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det værre er jo også, at denne tro på ’økonomi’ medfører uanstændige måder at lovgive på, nemlig adfærdsregulering. Hvis det koster noget at gøre et eller andet, vil folk lade være; men nej, det fungerer desværre på måde, at folk får et aldeles afslappet forhold til dette og hint, når det blot er et spørgsmål om penge, selv for dem med meget få. Det giver faktisk folk en idé om, at de med deres overtrædelse er med til at betale for noget.
Man er nødt til at lovgive i en moralsk ånd for, hvad der er legalt og ikke. Protestantismen blev grundlagt på oprør imod afladshandelen, men vi har via neoliberalismen fået det tilbage ad bagvejen. Det er virkelig ikke hensigtsmæssigt, det nivellerer alle værdibegreber ved at gøre dem til økonomiske transaktioner.

Jane Jensen, Karsten Aaen, Kim Folke Knudsen, Rolf Andersen, Poul Erik Pedersen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Riis

Jeg glæder mig til at læse bogen. Siden 1983 har vi fokuseret på at skabe formuer, kernen i enhver kapitalisme. Nu skal vi skabe mindre ulighed og redde klimaet. Det må Katarina Juselius gerne koncentrere sig om i sin næste bog.

Hallberg Borg, Peter Tagesen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Steffen

Jeg er stædig nu, men i et videnskabsfilosofisk perspektiv så er formålet med videnskab at samle viden så man bedre forstår virkeligheden. I og med at fortid er fortid, så er de eneste bekymringer eller muligheder vi har enten i nutiden eller i fremtiden. At forstå fortiden, bare for at forstå den, og ikke bruge den viden til noget giver ingen mening.

Der er også det klassiske problem med det jeg, fordi jeg er en provokerende satan, kalder de grødbløde videnskaber. Der er enorm forskel på nøjagtigheden af den viden naturvidenskaben disker op med, og den viden f.eks. psykologi eller økonomi leverer.

Ifm. med mit eget grødbløde speciale satte jeg mig for at prøve at modellere kloden. Hvor svært kan det være? Well, det er ekstremt svært at få det væsentlige med og bortsortere det man tror er uvæsentligt, og det er tilsvarende svært at finde pålidelige data. Stort set alle nationer snyder på vægten.

Jeg har derfor skåret min model helt ned til knoglen, og ender dybest set op med et simpelt argument. Mennesker dør hvis de ikke får mad, og vi kommer snart til at mangle mad. Overfor den simple logik mødes jeg (og andre) af økonomer som siger: Når der bliver mangel på mad, så stiger prisen, og så bliver der produceret mere mad.

For det første skal man bruge forskellige ressourcer for at producere fødevarer, og hvis bare én af dem mangler, så er de andre ligemeget. Det kaldes Liebig's lov. For det andet så prøvede jeg at se på den helt basale udbud/efterspørgsels model, for at prøve at danne mig et groft billede af hvordan prisen på mad vil udvikle sig, når der kun er mad til halvdelen af os.

Det siger økonomerne at man ikke kan. Mikro-makro og alt det der, men hvis man går tilbage til den originale ide bag udbud/efterspørgsel, så er det ikke så indviklet, og giver faktisk ret god mening:

Lad os sige at du har ti æbler og der er ti mennesker, hver med en krone, som vil købe æbler. Hvis du sælger alle æblerne kan du maksimalt få ti kroner for dem, eller en krone pr. æble. Hvis der er tyve købere til ti æbler må nogen klare sig uden æbler, eller to købere kan slå sig sammen og tilbyde at købe et æble for to kroner, som de derpå kan dele, og dermed få et halvt æble til en krone.

For at producere æbler skal du have jord til at plante æbletræer, vand til at vande med, gødning til jorden, osv. Hvis du har vand og gødning, men ikke noget jord, kan du ikke producere æbler. Hvis du har jord og gødning, men mangler vand så kan du heller ikke producere æbler. Ergo kan køberne stå med alle de pengesedler de vil, der er stadig en øvre grænse for hvor mange æbler du kan producere. Prisen vil stige, men der kommer ikke flere æbler. De pengesedler du får for dine æbler har ingen reel værdi. Du kan købe f.eks. pærer for dem, men hvis produktionen af pærer også er begrænset (og det er den), så vil den samlede værdi i systemet ikke vokse. Du kan bruge dine penge på at gå til kiroprakter, men han/hun skal også have noget at spise. Værdi er dybest set ressourcer (herunder energi), og alt det andet økonomer har tilføjet definitionen på værdi er dybest set tant og fjas, hvis man mangler de vitale ting. Hvis du er ved at dø af sult vil du være villig til at give en lystyacht i bytte for en burger.

Niels Møller Jensen, Karsten Aaen, Flemming Berger, René Arestrup, Jan Weber Fritsbøger, Torben Skov, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

dejligt at en økonom ser lyset, dog en skam, at det som oftest er emeritusserne, der gør det.

Hallberg Borg, Mogens Holme, Allan Stampe Kristiansen, kjeld jensen, Kim Folke Knudsen, Ole Schwander, Susanne Kaspersen, Pia Nielsen, Torben Skov, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Og i skrivende stund skal Metroen stige i pris, og undskyldningen er kvalitet. Politikerne er en flok nikkedukker hvor By & Havn dikterer alt.

Allan Stampe Kristiansen, Kim Folke Knudsen, Susanne Kaspersen, Rolf Andersen, Torben Skov og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Kim Houmøller

Hvis du cykler på arbejde bruger din krop ca. seks gange så meget energi, som hvis du sad i metroen og stirrede tomt ud i luften. Du udleder derfor mere CO2. Cyklen selv danner ikke noget CO2, og det gør metroen basalt set heller ikke, hvis den får strøm fra en vindmølle og blev bygget med energi fra en vindmølle.

Den CO2 du udleder kommer fra at du forbrænder sukker. Sukkeret kommer fra din mad, som altsammen startede i en plante. Planten optager CO2 og producerer sukker, så den CO2 du udleder kommer indgår i et kredsløb, i modsætning til den fossile energi man brænder af for at lave el til metroen. Alligevel er regnestykket væsentligt, fordi du skal spise mere mad for at kunne yde mere arbejde, f.eks. hvis du skal cykle. Den energi din krop bruger skal du have i form af mad. Vi kan ikke lade kroppen op ved at stikke to fingre i en stikkontakt. Samtidig er der en øvre grænse for hvor meget CO2 planterne kan optage.

Det er sådan nogle helt basale regnestykker og logik som bør være grundlaget for politiske beslutninger. Juselius undrer sig over den blinde tro på vækst, og har indset at den ikke kan blive ved. Hvis hun ikke har læst Harari's bog Sapiens kan jeg anbefale hende at læse den. Det var den som fik min personlige tiøre til at falde med et brag. Vækstøkonomi er stort set som et pyramidespil, og uden vækst kollapser økonomien. Uden vækst kollapser bankerne og det vil hive aktiemarkedet mm. med i faldet.

Set fra menneskehedens synspunkt er det måske på længere sigt det bedste som kunne ske, selvom det vil komme til at gøre ondt. Det vil med stor sandsynlighed forsimple økonomien hen mod mere simpel bytteøkonomi, som vil være væsentligt nemmere at forstå for Otto Normalforbruger. Det ville formentlig også udrydde troen på vækst, og dermed gøre at vi brugte færre ressourcer.

Det onde aspekt er at det vil komme til at koste menneskeliv. Rigtigt mange mennesker, hvilket set fra helikopteren også er "godt" for bæredygtigheden. Nede på overfladen vil konsekvenserne dog blive af mere personlig karakter. Dét er for mig at se en af de væsentligste årsager til at man stædigt holder fast i økonomiske dogmer, som tydeligvis ikke holder med virkeligheden. Derudover er det ikke så fedt som videnskaber at måtte indse at det emne man har beskæftiget sig med i lang tid, og som man er blevet ekspert i, i virkeligheden er varm luft på pose.

Niels Møller Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Karsten Aaen, Steen K Petersen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Susanne Kaspersen, Pia Nielsen, Rolf Andersen, René Arestrup, Jan Weber Fritsbøger, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Siden 2002 da den stirre konkurence stats minimalist Anders Fogh Rasmussen trådte til som startsminister for en lille andel af den danske befolkning har ingen længere lyttet til virkeligheden. Kun magt med penge som ideologi er blevet tilegnet betydning i en mere og mere afstumpet verden.

Hallberg Borg, Karsten Aaen, Flemming Berger og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

De virkelige værdier er naturresourcerne. Når de er fjollet og sollet væk er det ligegyldig hvor mange penge der står på kontoen. Man kan ikke sætte en skov i banken.
Jo hurtigere dette forrykte system bryder sammen des bedre. Økonomi er ikke naturvidenskab - det er en pseudovidenskab. Den bliver ikke brugt til at forudsige noget som helst. Den opretholder blot en uretfærdig fordeling og et absurd og decideret skadeligt forbrug af ressourcerne i verden. Denne perverterede økonomiske model har intet andet formål end at berige de få som regner med at overleve forløbets sikre destination - kaos.
Den har allerede dræbt millioner af mennesker rundt om på kloden. Og vi har alle et medansvar. Men hvornår begynder vi at handle.

Niels Møller Jensen, Mogens Holme, Randi Christiansen, Allan Stampe Kristiansen, Karsten Aaen, Klaus Lundahl Engelholt, Bruger 264566, Kim Folke Knudsen, Steen K Petersen, René Arestrup, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Susanne Kaspersen og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Det er tilsyneladende kun tilladt at skabe privat gæld, offentlig gældsætning - dvs. udgifter på statsbudgettet er forbudt ud over 3% af BNP. Den neoliberalistiske økonomiske politik forhindrer således staten/ fællesskabet i at foretage investeringer der kan sætte gang i den grønne omstilling. Den eneste måde det kan ske på er ved yderligere skatter og afgifter på miljø eller ved at bruge færre penge på velfærden mens vi venter på at markedet og økonomerne redder kloden. Hvornår indser vi at det ikke kommer til at ske nogensinde og sætter dem på porten. Økonomi er en religion/ideologi.

Niels Møller Jensen, Randi Christiansen, jens rasmussen, Allan Stampe Kristiansen, Karsten Aaen, kjeld jensen, Klaus Lundahl Engelholt, Bruger 264566, Kim Folke Knudsen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Susanne Kaspersen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men nej, Morten Balling, din fremstilling er jo, hvad der er galt med alle udsigter til at løse kriserne. Der er ingen mangel på æbler, og der bliver heller ikke mangel på æbler - faktisk kasserer vi i dag op i mod halvdelen af den mad, vi producerer i verden.
Så situationen er den modsatte: pga. et økonomisk paradigme udbredes købemidlerne ikke i en grad, som produktionen muliggør, og derfor har vi en uhensigtsmæssig fordeling af de varer, folk har brug for. I stedet for at komme mennesker, der efterspørger dem, til gavn, kasseres de hellere.

Brian W. Andersen

Lyt? Helt lavpraktisk bliver jeg nødt til at spørge om hvor svært det er at lytte til virkeligheden, når man arbejder i et fag, som hele tiden søger at styre og forme virkeligheden?

Økonomi er jo ret beset en rent teoretisk adfærdsvidenskab, hvortil der ikke findes noget isoleret og kontrollerbart testlaboratorium at afprøve teorierne i. Den må derfor bero på tro og tolkninger af den observerbare virkelighed. Denne virkelighed rummer så mange variable faktorer at ethvert forsøg som skal teste en teori aldrig kan reproduceres, så hvordan danner man en videnskabelig empiri?

Økonomisk teori har sine rødder i filosofi, der altid har afsøgt grænserne for tænkning, og økonomi hviler herfra tungt på læren om "det rationelle menneske", men økonomiens værktøjer til at teste teorier ude i virkeligheden, er alle i form af det der populært kaldes incitamenter. Alle disse kræver en følelsesmæssig respons for at virke, som alt efter type af incitament kan dannes i spektret lige fra grådighed og jalousi til helt primitive overlevelsesinstinkter. Følelsesstyret respons er ikke lig med rationel tænkning, så hvordan kan man tolke dette modforhold ind i resultater, uden at bruge tro som katalysator?

Disse er blot nogle af en lang række kritiske spørgsmål som de fleste økonomer har en fantastisk evne til at undgå at besvare. Selv når deres teorier står modsagt af de to andre adfærdsvidenskaber psykologi og sociologi formår de at slippe udenom og gør det endda også i de tilfælde hvor neurologien kan stille støtte til disse i form at faktiske målinger og skanninger af menneskehjernens processer. Der eksisterer slet ikke et spørgsmål som økonomer ikke kan undgå eller omgå med argumenter, der netop er hentet i økonomisk teori.

Cand.polit, cand.oceon og de få øvrige uddannelsestitler, hvormed man kan kalde sig økonom, er alle i hænderne på en meget afgrænset befolkningsgruppe. Denne rummer en række fællestræk.
Stort set alle, som fuldfører en af disse uddannelser, kommer fra varierende grader af privilegerede baggrunde. De fleste har haft deres opvækst i ressourcestærke familier og miljøer, og ofte med økonomiske privilegier som en af ressourcerne. Der er ikke rigtigt nogle fra den manuelle arbejderklasse eller fra underklassen som får en af disse uddannelser. I den anden ende af uddannelsesforløbene ligger de mulige jobs og karrierer alle i samfundets højtlønnede ende og selve arbejdet foregår i meget homogene og isolerede miljøer. Herfra skal der en direkte katastrofe til for ikke at fortsætte med at leve i de privilegerede klasser, så nedadgående social mobilitet er fra sjælden til ikke eksisterende. Disse forhold udgør tilsammen en kontekst.

Hvis der er en ting som al anden adfærdsvidenskab i dag er enige om, så er det at alle mennesker opfatter ud fra kontekst. Ingen kan selv ændre deres perspektiver, holdninger og individuelle tro, uden at den kontekst de danner disse i ændrer sig. Det er vores hjerner slet ikke bygget til. Til gengæld er de solidt bygget til at hvis vi først har fundet en behagelig levemåde og et behageligt levested, så vil vi helst blive der og ikke træde ud af vores komfortzone. De få som søger oplevelser udenfor deres normale komfortzone, gør som regel dette for at udfordre sig selv og/eller tilegne sig nye færdigheder, hvilket ikke giver meget viden om andre menneskers kontekst. Populære valg er ofte rejseaktiviteter, sportslige udfordringer eller iværksætteri.

De fleste økonomer er derfor ret effektivt isoleret fra store dele af det samfund som det er deres arbejde at analysere og påvirke. I deres arbejde kan de i deres datasæt kun se de målbare effekter af de reaktioner og handlinger som kommer fra alle mennesker i samfundet. Effekter kan ikke rigtigt fortælle noget om hvorfor folk reagerer og handler, hvilken kontekst de gør det i og ikke mindst ud fra. Dataene kan ikke fortælle hvilke tanker, følelser og motiver som frembragte de reaktioner og handlinger som skabte dem, så eneste mulighed er at gætte, hvilket kan gøres mere eller mindre kvalificeret.

Uanset hvem man er, så kan egen kontekst meget let sende gætværket ud på et helt ukvalificeret vildspor, fordi når vi som mennesker forsøger at sætte os ind i andres handlinger, så prøver vi at forestille os hvad vi selv ville gøre, hvis vi stod i deres situation. Det vil altid blive et gæt ud fra de handlemuligheder som vi har i vores egen kontekst, hvis ikke at vi på egen krop har oplevet den kontekst som personen/personerne vi prøver at aflæse befinder sig i.

Dette er en velkendt fejlkilde fra "den menneskelige faktor" og i mange andre videnskaber står man nærmest på hovedet for at udradere den fra resultaterne med alt lige fra isolerede testmiljøer til dobbelte blindstudier, men økonomer har kun den verden vi lever i. Det giver virkeligt dårlige vilkår for at ramme rigtigt.

Jeg kan da godt forstå at mange økonomer ikke lytter til virkeligheden. De fleste befinder sig jo i en egen situation, hvor det er meget svært at høre noget som helst andet end spejlinger og ekkoer af egne tanker. Det kan jeg ikke bebrejde dem, for de er også kun mennesker ligesom alle andre. Hvad jeg til gengæld har meget svært ved at forstå er; hvorfor virkeligheden, som mest er dannet af flertallet, lytter så pokkers meget til økonomerne?

Jens Kofoed, Niels Møller Jensen, Carsten Munk, Karsten Aaen, Steen K Petersen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Torben K L Jensen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Steffen Gliese

Korrekt, vi spilder alt for mange fødevarer, men faktum er at det gør vi. Det skyldes bla. også at det mange stedder er svært at få fødevarerne ud til forbrugerne inden de bliver for gamle. Vi bruger også enorme mængder energi på at transportere dem, og køle dem. Det ændrer bare ikke på at der ikke kommer flere æbler (fødevarer), mens befolkning iflg prognosen stiger frem mod 2100 (and beyond) til ca. 1,5 gange dens nuværende størrelse.

Hvis vi bare kunne holde fødevare produktionen på nuværende niveau og dele lige, så var der mindre is på koen, men vi deler ikke, vi mangler vand, jordarealet falder og stigende global temperatur fører til lavere udbytte pr. hektar. Derudover bruger vi 30% af den (fossile) energi på fødevarer, og der er ikke nogen tegn på at vi holder op før olie, kul og gas er brugt op. Til gengæld siger lidt simpel logik, at enhver udvinding af en begrænset ressource peaker ca. når man har brugt halvdelen af reserven, og det er dér vi er med olie i disse år. Efter peaket vil porduktionen pr. definition falde. Vi kan skrue ned på kødspiseriet, men så kommer vi endnu hurtigere til at miste den fosfor vi har tilbage i jord og miner, fordi stort set al den fosfor vi graver op, via WC'et, ryger ud i de syv verdenshave. En anden løsning er at spise lokalt producerede varer, men hvis der er ét økonomisk grundprincip jeg køber, så er det at specialisering øger produktiviteten.

Når gyllen en dag rammer den store ventilator, så skal det nok gå op for økonomerne, hvad der reelt er værdi, og hvad der er luksus. På det punkt er jeg enig med Pia Nielsen. Vi "risikerer" at havne der hvor ens ejendele er det man kan klamre sig til. Så er fiktive penge eller værdipapirer fordampet som dug for Solen. Det kan også være at det ikke går helt så slemt, og at folk finder ud af at indrette sig i små samfund, men sidst planeten så sådan ud, kunne den ikke brødføde 8-12 milliarder, og man sloges om det der var.

Karsten Aaen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Ole Schwander

Endnu en forsker som på sine ældre dage endelig har set ‘lyset’. Men som sædvanlig rækker evnerne ikke til at opstille realistiske alternativer men udelukkende til at synge med på de gamle travere om ‘kapitalismens’ elendigheder, som der disse år skrives det ene digre værk efter det andet om. Desværre uden løsningsmodeller. Hvorfor ikke sige det ligeud; at I kræver en kommunistisk/socialistisk økonomi, hvor vi alle får en skål grød om dagen af staten og ellers skal hakke i mulden for at dyrke afgrøder til det fælles bedste. Så må vi se, om dét bringer mere lighed, mindre fattigdom, bedre sygdomsbekæmpelse, mindre korruption, færre der rager til sig, flere midler til uddannelse og forskning osv, osv ...

Jørgen Wind-Willassen

"Hun påviser i bogen, hvordan de reale aktiepriser – dvs. aktiepriser i forhold til de almindelige forbrugerpriser – er steget med næsten 1.100 procent siden dereguleringen af den finansielle sektor og de internationale kapitalbevægelser i 1983, ligesom de reale boligpriser er steget med 152 procent, alt mens det reale BNP blot er vokset med 84 procent"

Det er svært det her.
Sammenligninger med tal over lange tider - og med vanskelige parametre.
Antages det -at de boligpriser der refereres til er kvadratmeterpriser skal man lige huske -det er IKKE de samme kvadratmeter.
Kvaliteten i dag er en helt anden. F.eks. større krav til isolering og inventar. Derved øges kvadratmeterprisen selvfølgelig.
Det kan nok rigeligt forklare % væksten i kvadratmeterprisen ud over BNP % væksten.
Vi bor simpelthen bedre i dag end i 1980- erne.

Aktier.
Det er jo IKKE sammenligneligt at kigge på virksomheder i f.eks. C25 indexet, som korrekt nogenlunde er vokset med en faktor 10 i perioden.
Novo Nordisk er jo et helt andet selskab i 2017 end i 1983.
I 1980- ernes begyndelse var omsætningen nogle få Mia kr og den er vokset til over 100Mia kr i dag.
Værdien af selskabet er selvfølgelig vokset tilsvarende.
Det samme gælder nok de fleste andre selskaber der indgår i C25 indexet.
Derfor den voldsomme vækst i selskabernes værdi.
Værdien er jo ikke dumpet ned fra himlen, men repræsenterer den værdi aktiekøbere/sælgere antager er den rigtige.
Og hver gang en person sælger en aktie- er der en køber der finder prisen interessant.
Ellers var der jo ikke nogen handel.

Morten Balling

@Ole Schwander

Hvis den udvikling Onkel Joakim altid har hængende på kontoret, den som går opad, hvis den vil føre til at der vitterligt kun er grødskåle til halvdelen i en fremtid, gældende for en del mennesker som allerede er født? Kunne det så ikke være smart at gøre som socialisterne og indse at "den ville de sgu ikke have", men at det eneste alternativ måske ikke er vækstøkonomi? Hvis folk indså den situation vi er i, så kunne vi dybest set godt smøge ærmerne op og bygge et mere bæredygtigt system. Vi kan ikke bygge et nyt system, hvis vi venter på at det nuværende kollapser. Mange har ikke forstået det endnu, og andre er så gamle at de er ligeglade, men det kommer de yngre til at forstå, og derfor synes nogen af os at det er væsentligt at folk allerede nu forstår alvorligheden af de ting videnskaben står med megafonen og råber udenfor.

De her ting skrev Rom Klubben en berømt bog om i 70'erne. Der er talrige eksempler på løsningsforslag som bygger på den bog, men de overser ligesom økonomerne at mennesker ikke handler rationelt. Vi vil have mere end vi har brug for, mere end de andre. Det ligger desværre nok kodet i vores DNA. På kort sigt sikrer det vores personlige overlevelse.

Susanne Kaspersen, Karsten Aaen, Steen K Petersen, Torben Skov, René Arestrup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Ole Schwander
Man skal altså ikke begive sig af med at stille diagnoser, hvis ikke man har svar på rede hånd?
I så fald går perspektivet fra miserabelt til decideret katastrofalt.
Men du er måske fundamentalt uenig i diagnosen?

Steffen Gliese

Morten Balling, der ligger formodentlig alt muligt kodet i vores DNA, så det er påvirkningerne, der afgør, hvad der fremmes eller hæmmes.

Steffen Gliese

Mange er tilsyneladende uvidende, om, at Juselius har haft disse synspunkter i årtier, det er ikke noget, hun er begyndt på efter sin pensionering.

Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Klaus Lundahl Engelholt, Steen K Petersen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Ole Schwander

René Arestrup - diagnosen ER stillet for længe siden. Og dagligt her i avisen. Så vi behøver ikke fælde flere træer for at at få stillet den samme diagnose for 117. gang.

Vi er kommet til et punkt, hvor mange af vore 'videnskaber' er faldet tilbage til udfærdigelsen af horoskober, og på trods af, at vi for længst har erfaret, at forudsigelserne ikke er bedre end de algoritmer og den parametrering, vi mennesker putter i dem, er resultaterne stadig en stor del af nyhedsstrømmen, som selv udgør en del af påvirkningen på udviklingen, og det er på ingen måde begrænset til den økonomiske 'videnskab' men gælder mange andre discipliner på vore universiteter.

Astrologi fostrede astronomien, så mon ikke der er håb for vore efterkommere ? Vi mangler blot erkendelsen af digitaliseringens begrænsninger, når det kommer til spådomskunst.

Susanne Kaspersen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ole Schwander

Jeg er enig i, at vi skal bort fra fossile brændstoffer, at kapitalgevinster til en vis grad skal beskattes hårdere (dén er lidt svær) og især at store multinationale virksomheder skal beskattes. Det bliver bare ekstremt svært uden et diktatur - for hvordan skal man fortælle folk, at de mister deres pensionsopsparinger, deres ejerboliger, deres biler og i sidste ende måske deres job? Desuden skal landet lukkes for uden fra kommende økonomiske og ideologiske interesser - ligesom Nordkorea, hvis det skal kunne lade sig gøre.

Torben - Nielsen

Jeg er ikke sikker på, at det med bolig priserne er helt dækkende.

Min far købte et lille stykke jord, i et område ude på vestegnen, efter at han havde løbet rundt i det, mens han var soldat. Han gav 5000 kr. for det i 1956.

Da han solgte det igen, i 1996, var der stadigvæk ikke nogen bygninger, kloakeret eller indlagt strøm.

Men prisen han solgte til var 600.000 kr.

Det er en stigning på 12000% på 40 år.
Så gode er aktierne ikke!!

Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Katarina Juselius

Den mest løfterige og positive artikel om økonomisk teori set i år 2019.

Endelig kvalificeret fagfolk som tør løfte fligen og sige se, han har slet ikke noget tøj på.

Den neoklassiske vækstmodel hører hjemme i århundredets start med små virksomheder uden monopoler og da markedet ikke var globaliseret men lokalt.

Modellen er lige til skraldebøtten nu, da den fremmer finasiel vildvækst massiv ulighed og økologisk ubalance.

Det er for mig at se utroligt, at så mange politikere og partier helt ukritisk har lænet sig op ad denne tænkning. Det er udtryk for et politisk forfald, hvor enhver kritisk overvejelse tilsyneladende ikke indgår i politikernes ledelse af landet. De borgerlige partier, Dansk Folkeparti inklusive Det Radikale Venstre har især jublet over den neoklassiske model og forsøgt at tvinge den ned over offentlig administration. Al halløjet med udbud af arbejdskraft og alle de gode forslag, som er kasseret på grund at de påvirkede udbud af arbejdskraft negativt. Det er resultatet af den politiske klasses dyrkelse af denne antikke og rustne økonomitænkning: Neoklassicismen.

Men måske står den snart for fald, når det bliver åbenlyst, at endog de formuende skal til at betale for at anbringe deres midler med negative renter, fordi de sidste krampetrækninger tilsyneladende går ud på at fjerner du al opsparing og gør alle til lånenarkomaner, så kan vi køre med lidt lånefinansieret forbrug 4-5 år videre, indtil den dag, hvor det bliver uoverskueligt at inddrage gælden igen.

Vi ser det allerede nu i SKAT, hvor der er meldt pas på inddrivelse af skattegæld for mia. af kr. en sand udhuling af velfærdsstaten.

Bankerne har været igennem en finanskrise på denne galej og hvem siger, at vi ikke skal igennem en krise til, hvis der ikke kommer nye boller på suppen.

Ja til en grøn økologisk baseret bæredygtighedsmodel, hvor produktion og forbrug bedømmes ud fra den globale belastning af vor jordklode og dens ressourcer.

Niels Møller Jensen, Susanne Kaspersen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Klaus Lundahl Engelholt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Steffen Gliese

"Der ligger formodentlig alt muligt kodet i vores DNA, så det er påvirkningerne, der afgør, hvad der fremmes eller hæmmes."?

Er du hoppet i drillegearet? Den der er en tand for cirkulær, fordi vores valg af hvordan vi påvirker hinanden og vores omgivelser dermed også må ligge kodet i vores DNA. Du kunne lige så godt have skrevet at du næsten altid tager forbehold. Den er lige så uendelig. ;-)

Steffen Gliese

Brian W. Andersen, jeg henviser til, hvad jeg mener er temmelig evident, at det er en tautologi at henvise til genetisk disposition, fordi udløsningen af den i sidste ende kommer an på påvirkninger i den faktisk eksisterende virkelighed.

Niels Møller Jensen

Tak til Katarina Juselius. Men også en stor tak til alle jer andre, det var spændende og meget lærerigt. Jeg har i mine 83 år hørt megen politisk diskussion om økonomi og har troet jeg forstod. Men det ville være nyttigt med mere viden, helt tilbage fra grundskolen. Som Kim siger "Den mest løfterige og positive artikel om økonomisk teori set i år 2019"

Martin Sørensen

jeg mener og kunne bevise at neo liberalismen er en dødskult slet og ret.

med sin fundamentalistiske, fravær af anerkendelses af virkeligheden , er denne neo klassike økonomi. reelt, set og regne, som en totalitær ideologi på linje med nazismen og den stalinistiske marxisme ja jeg vil på mange måder fremføre at neo liberalismen er værre, da den har forpestet vores, kornitive evne til at tænke rigtigt, og fælleskabet ind i vores centrum. i livet.

Homo economicus er ikke død nej homo economicus har ALDRIG LEVET.... mendesket er drevet af helt andre faktore og det er ganske enkelt VIDENSKABELIGT BEVIST. at neo liberalismens mendeske syn er forkert. at neo liberalismen syn på. verden som der i den rigtige økonomi og ikke den kætteriske neo liberalisme, er delt op i jord arbejde og kapital. og ikke kapital og arbejde som der er den neo liberale verdens billed udgangspunktet i denne idologi er en evig verden hvor resursene ALDRIG løber tør. bare gå mod vest og du vil finde nyt land nye resurser .... lyder logikken i dette vrangbilled af verden.

jeg er georgist og kalder her i 180 året for henry Georgs fødsel 140 året for udgivelsen af hans hovedværk fremskridt og fattigdom, og 100 året for retsforbundets opståen i danmark på en georgistisk vækkelse, i danmark. jeg hørte for et par år siden de koncercertive råbe på at koncervertismen var det 21 århundres idologi, hvilket jeg så inderligt håber på at kunne mane i jorden da jeg med nogen ret mener at neo liberalismen er slet og ret koncervertisme,

konservatisme hader skatter på jorden og arv. neo liberalismen ligeledes.
og da dette er fundementet for den klassiske liberalisme ja så er neo liberalismen ikke liberal.

koncervertismen bygger på. at klasse samfundet, er en forudsætning for orden i samfundet her er neo liberalismen så ikke enig da den bygger på at de bedste skal belønnes for deres viden og knowhow. koncervertismen er med sit gud konge og fæderlandet det sidste som det 21 århundrede behøver. nej georgismen bygger på en simpel logik

Vi er alle fælles om at eje jordrenten, som der i moderne georgisme er et vidt begreb og ikke kun handler om jord denne "kommunistiske" indstilling til resurse fundementet er basis for alt georgisme, oven på en lazefair økonomisk frihandels platform. dvs, vi beskatter alle esternaliteter, så man ikke har en markedsfordel i at ødelægge vores fælles grundlag naturen mens indsaten for dit flid og kløgt tilhøre dig og dig alene,

punkt et og to i retsforbundes, ide program fortæller det hele.
I Enhver har ret til personlig frihed inden for den grænse, hvor andres ret ikke krænkes.
II Alle borgere har ligeret i økonomisk og politisk henseende.

René Arestrup

@Ole Schwander
Ahh, der er vel en mellemting mellem 'frit valg på alle hylder' og Nordkorea.
Men du har ret for så vidt, at det er svært at forestille sig at mennesker, frivilligt, skulle vælge at gå ned i levestandard, målt i forbrug, henholdsvis at markedet, af sig selv, skulle lede os alle i en mere bæredygtig retning. Det sker næppe.
Derfor må der nødvendigvis et element af overordnet styring til. Liberalister vil givetvis kalde det 'tvang' og en indskrænkning af individdets råderum. Mere besindige mennesker vil kalde det nødvendige tiltag for overlevelse.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Det er jo interessant, at de økonomiske modeller foreskriver en eller anden form for balance, og stor er overraskelsen når kriser så indtræffer. Det forudsagde modellen måske ikke ligefrem, men virkeligheden blev alligevel så.

Samtidig kan man jo sige, at der i tiden hersker et vækstparadigme, og troen er måske i dag, at væksten skal stimuleres ved brugen af dankortet

Og man har ikke en kinamands chance for, at deltage i debatten som går op i tals magt, og talmagi. Jf. finansministeriets regnemodeller fremgår det hermed, at …. og straks er man sat til vægs, som næsten alle fremtidsperspektiver for vækst og velfærd er regnet år ud i fremtiden.

Økonomisk teori er selvfølgelig ikke idioti eller voodoo, men derfor er økonomien nu i dens væsen politisk, og selvfølgelig kan man diskutere retning og mål. Men modellerne bliver det undertiden omvendt, nemlig at enhver mulig politik er dikteret af økonomien.

Poul Erik Riis

Ole Schwander (der provokerede mig med sit første indlæg):

Nej, jeg vil ikke have kommunisme. Vi skal have en blanding af socialisme og liberalisme. Det har vi allerede. Den blanding kan for så vidt godt blive meget socialistisk eller meget liberalistisk. Men det liberalistiske boom i de seneste årtier har været præget af en tåbelig kapitalisme, der kun har fokuseret på, om formuerne vokser og vokser. Økonomisk vækst har der ikke været meget af – slet ikke i Danmark, hvor man sparer og sparer og producerer til eksport. Det er ikke så forskelligt fra en defensiv, passiviserende grøn la’ vær-mentalitet. Vi har brug for ukapitalistisk privat foretagsomhed, brug for at man driver privat virksomhed med hjertet og ikke bare for at blive stinkende rig og ligeglad med resten af verden. Privat virksomhed skal selvfølgelig hænge sammen økonomisk, og den regulerende stat skal understøtte privat virksomhed, der udretter noget for samfundet. Den grønne økonomi bør ikke være en tilbagevenden til førindustriel økonomi. Det bør heller ikke være en nøjsomhedsøkonomi – selv om folk skal have ret til og mulighed for at leve nøjsomt. Og selvfølgelig er der noget, vi som samfund skal spare på, men det betyder ikke, at vi skal spare på aktiviteten. Marx mente, at menneskets frigørelse var identisk med privatejendommens ophævelse, at staten nødvendigvis skulle nedlægges og arbejdsdelingen afskaffes. Det er en gang sludder. Vi skal tilstræbe politisk frigørelse gennem politisk lighed og politisk frihed, og borgerne må så gennem trial and error nå frem til, hvordan vi skal indrette økonomien og hele samfundet.

Steffen Gliese

Markedet var meget smart, da vi ikke havde moderne kommunikationsmuligheder og muligheder for at skabe overblik over både verdens tilstand og verdens rigdomme. At argumentere imod planøkonomi med henvisning til analogibaserede samfund er simpelthen for dumt - og i det private erhvervsliv er det da netop også planøkonomiske styringsmekanismer, man gør brug - som man næsten med nødvendighed må for at sikre prisstabilitet og øgede indtægter, når der ikke er andre faktorer, der begrænser produktionen i forhold til efterspørgslen, hvad der er drivende for profitraten.
Den bedste impuls, der hersker i øjeblikket, er, at folk faktisk gør oprør imod politisk og administrativ topstyring! Venstres oprørere kræver indflydelse på politikken, og forhåbentlig breder det sig til Socialdemokratiet - hvis partiet overhovedet ønsker igen at blive et parti med mange medlemmer, hvad man desværre kan mistænke, at de ikke er så interesserede i.

Morten Balling

Vi er dybest set mere i en situation, som minder om at vi er havnet på en øde ø med en palle fuld konservesdåser. Hvis man i starten spiser ubekymret løs af maden fra dåserne, så går der kortere tid før man løber tør for mad og sulter ihjel. Hvis man derimod rationerer maden, strækker den længere, men det fører samtidig til at folk bliver sure over at de ikke bare kan spise løs.

I sådan en situation er det smarteste måske ikke at begynde at ekspermentere med forskellige ideologier. Specielt ikke dem vi allerede har set ikke fungerer i praksis. Vi er mere ude i noget ala den måde man organiserer nødhjælp ifm. en naturkatastrofe.

Jeg tror dybest set vi alle gerne vil have maksimal personlig frihed, og undgå at nogen får mulighed for at bestemme over os. Specielt hvis det de bestemmer ikke er retfærdigt.

Hvis man bruger den simplificerede analogi med den øde ø (Jorden) og pallen med konserves (ressourcerne), hvordan ville man så gøre i praksis? Man ville tale sammen og indgå en eller anden form for social kontrakt. Ham som var ligeglad med de andre og bare sætte sig ned og spiste mad fra dåserne ville flertallet godt kunne se opførte sig uansvarligt overfor de andre. Hvis gruppen bestod af under 20-30 mennesker ville han ikke få lov til at være egoistisk.

Hvis vi skal løse de mange problemer som, både hver for sig men især kombineret, truer menneskeheden, så slipper vi ikke for en eller anden form for global styring oppefra. Magt korrumperer, så mit gamle forslag om at udnævne mig selv til "flink kejser for planeten" har altid været en joke, med det formål at få folk (og mig selv) til at reflektere over alternativerne.

For at bruge et af de utallige Churchill citater: "Demokrati er den værste styreform, bortset fra alle de andre". Vi har været i stand til at lave en mere eller mindre velfungerende form for demokrati i mange lande, så måske kunne vi også få det til at fungere globalt. En stor global social kontrakt, med det mål at omstille planeten til en som ikke er på vej ud over afgrunden. Det skal helt sikkert ikke være i form af en global kejser, og der er stor risiko for at det havner i korruption, magtbegærlighed og personlig grådighed, men det må man lægge ind i systemet i form af en eller anden solid "grundlov". Måske kunne man udtyre magthavere med et eksplosivt halsbånd, som eksploderede hvis en global majoritet af befolkningen syntes en magthaver var blevet for grådig eller for doven. Det kunne løses med en app ;) Måske kunne man finde en mindre blodig løsning.

Eva Schwanenflügel

Det er jo hele problematikken omkring at nogen kan "eje" de fælles ressourcer, der er fundamentalt forkert..
Jord og vand er blevet privatiseret, hvor længe går der før luften også bliver det?
De enorme tech-selskaber har approprieret vores ret til privatliv ved at sælge alt hvad de kan få fat på af personlige oplysninger, eller bruge dem internt.
De ved mere om os end vi selv..
Det planetare fællesskab bør således ikke have nogle ejere eller eneherskere til det fælles.
Naturen bør anerkendes som entitet i egen ret.
Men det er naturligvis ret utopisk :-)

René Arestrup, Poul Erik Riis, Martin Sørensen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

@ Eva Schwanenflügel.

Det er faktisk muligt og gennemføre en reform, så alle resurser igen bliver fælles eje,

Henry Georges reform fra bogen fremskridt og fattigdom er reformen. som der ved og beskatte resursens værdi som en årlig fuldgrundskyld faktisk og i realiteten gør den til fælles eje mens, vi bevare respekten for grundlovens, princip om egendomsrettens ukrænkelighed. det kræver faktisk kun politisk viljestyrke, og gennemføre reformen. og det smukke er at det er en reform der kun kan lade sig gøre og gennemføre demokratisk. på denne enkle georgistisk måde expropiere man jordrenten uden og rørre ved egendomsretten, det er faktisk ret simpelt, fuld grundskyld er 100% afgift på jordprisen, i årlig afgift og med det vil prisen falde til nytteværdien, som er jordrente værdien, det vil så gøre ret ondt i processen da der er så meget spekulativt, bygget op i jordprisen og dette skal drænes ud, af økonomien.

henry george beskriver det som at frigive slaverne og ønskede ikke og kompensere de jordejere som der hade købt dyrt, dette mener jeg så er utopi i dag, som moderne georgist. da vi ikke lever i 1870ne, men i snart 2020 med ufattelige spekulative værdier der er belånt til op over skårstenen,

princippet er jeg dog enig i vi skal hæve jord skatten op til fuld grundskyld så det gør rigtigt ondt. og spekulere i jord, men er profitabelt og udvikle, området man har ejerskab over.

det smukke ved georgismen er at den jord der nu er så værdiløs at den ikke kan bruges ja den vil automatisk blive til natur, da det vil være dyre og udnytte den jord, giver vi fint plads til naturen, til at være natur. provenuet fra denne skat bruges 1:1 til at sænke indkomst skatten og momsen med, vi georgister ønsker ikke og beskatte flid og kløgt. men vil gerne ramme spekulation som vi ser som skadeligt i en økonomi.

Eva Schwanenflügel

PS. Når jeg skrev, at luften stadig var fælleseje, er det overhovedet ikke korrekt.
Den bliver jo fyldt med forurening fra afbrænding af fossiler og træer, pt Amazonas regnskoven..
Det er alt for sent vi er ude.

Eva Schwanenflügel

PPS. Brasilien har afvist hjælp fra EU til at slukke brandene i Amazonas.
Jair Bolsonaro gør grin med Macron på Twitter :
Han udstiller stolt sin halvt så unge hustru, og peger fingre af at Macrons er meget ældre, ved at vise et uflatterende billede af Frankrigs præsident og kone sammenlignet med sig selv og hans yngre model.
Mere macho-fornærmet bliver det næppe..

René Arestrup

I øvrigt er det påfaldende, at BNP, et begreb, der blev opfundet for cirka 100 år siden af en økonom, stadig er et helt centralt begreb i økonomisk tænkning og dermed også et parameter for hvordan vi indretter og styrer samfundet. Og det uanset at BNP ikke siger noget som helst om menneskelig trivsel endsige tager højde for de fælles ressourcer, vi har til rådighed. Begrebet tjener intet andet formål end at værdisætte - i helt snæver forstand - et samfund og måle dets vækst.
Måske det er ved at være tid til at sende BNP på pension.