Læsetid: 4 min.

Økonomer: Ny forskning understreger, at reformer er ved at have udtjent deres potentiale

Ny forskning fra Rockwool Fonden leverer ifølge økonomer vigtig ny viden og understreger, at det er overordentlig vanskeligt at presse flere arbejdsløse i job ved hjælp af klassiske reformer
Rockwool Fondens forskere kan ikke dokumentere, at kontanthjælpstreformen fra 2013 har fået flere unge kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Samtidig viser tidligere undersøgelser af det nye og gamle kontanthjælpsloft og starthjælpen, at de kun i meget lille grad har fået flere i arbejde.

Rockwool Fondens forskere kan ikke dokumentere, at kontanthjælpstreformen fra 2013 har fået flere unge kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Samtidig viser tidligere undersøgelser af det nye og gamle kontanthjælpsloft og starthjælpen, at de kun i meget lille grad har fået flere i arbejde.

Thomas Lekfeldt

14. august 2019

Det er et stykke vigtig ny forskning, Rockwool Fonden netop er kommet med, og forskningsenhedens resultater viser med al tydelighed, at det er vanskeligt at lave effektive arbejdsudbudsreformer til de svage grupper i samfundet.

Sådan lyder det fra økonomer, efter at Information mandag skrev om forskning fra Rockwool Fonden, der konkluderer, at beskæftigelseseffekterne af den forkortede dagpengeperiode og den lavere kontanthjælp til unge enten er noget mindre eller mere usikre end hidtil antaget.

»Denne analyse viser igen, at der er begrænset effekt på arbejdsudbuddet, når man målretter reformerne mod marginaliserede grupper. Det er super relevant, hvis man skal kigge på nye reformer,« siger senioranalytiker fra tænketanken Kraka Niels Storm Knigge.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
  • Bjørn Pedersen
  • Steen K Petersen
  • Marianne Stockmarr
  • Hans Ditlev Nissen
  • Lise Lotte Rahbek
David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Bjørn Pedersen, Steen K Petersen, Marianne Stockmarr, Hans Ditlev Nissen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Niels Storm Knigge mener, at man på baggrund af Rockwool Fondens analyse kan gentage pointen om, at "de lavest hængende frugter er plukket".

Hold da op, hvor er det et elendigt udtryk !!

Hvis man bliver i samme fantasiverden, kunne man fortsætte med at beskrive alle de nedfaldsfrugter der ligger og rådner på jorden, og vil gøre det årtier fremover..

Det bliver dyrt, både menneskeligt og økonomisk.

FØJ :-(

Niels Duus Nielsen, Jan Boisen, David Zennaro, Birte Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Hansen, Bjarne Andersen, Tue Romanow, Britta Hansen, Susanne Kaspersen, Ejvind Larsen, Carsten Munk, Henrik Peter Bentzen, Steffen Gliese, Torben Skov, birgitte andersen, Bjørn Pedersen, Brian W. Andersen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Marianne Stockmarr, Estermarie Mandelquist og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det kunne også være dejligt få reetableret ordet reform, så det igen får en positiv betydning - ikke mindst for dem der er omfattet.

Niels Duus Nielsen, David Zennaro, Werner Gass, Flemming Berger, Birte Pedersen, Per Hansen, Bjarne Andersen, Tue Romanow, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Henrik Peter Bentzen, Steffen Gliese, Torben Skov, birgitte andersen, Steen K Petersen, Rolf Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Det er tide at også de mennesker får en undskyldning, som har været udsat for arbejdspolitiske tiltag - reformer kaldet - med et indhold som psykologer og læger ikke viger tilbage for at kalde psykiske og fysiske overgreb, chikane, mobning af udsatte mennesker med komplekse diagnoser og i en svær livssituation. De har været pisket rundt i et udsigtsløst system og fået frataget forsørgelsesgrundlag uden reel støtte til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det viser forskningen. Der har været opbygget en profitabel privat industri af konsulentvirksomheder med tvivlsomme kompetencer til at varetage opgaven for målgrupperne. Og opbygget tvivlsomme vurderingssystemer, jobcentre, sygedagpengeenheder etc., hverken virksomheder eller borgere har fået så meget varigt og værdifuldt ud af det andet, men derimod oplevelse af skyld, skam, ydmygelse opgivet af samfundet og udleveret til et grotesk menneskefjernt system.

Niels Duus Nielsen, Werner Gass, Birte Pedersen, Rolf Andersen, Carsten Wienholtz, Pietro Cini, Per Hansen, Bjarne Andersen, Tue Romanow, Britta Hansen, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Henrik Peter Bentzen, Steffen Gliese, Torben Skov, Peter Wulff, Ebbe Overbye, birgitte andersen, Leo Nygaard og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Som om højrefløjens ideologiske felttog var slut...!

Birte Pedersen, Carsten Wienholtz, Torben Skov, Bjarne Andersen, Tue Romanow, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi lever i en virkelighed, hvor pengene er så rigelige, at der ikke kan tjenes penge på dem mere. Der er stort set ingen inflation, fordi der ikke er flere penge end varer, der er - overflod. Det kan vi ikke blive ved med, for naturen kan ikke bære det. Men set fra et borgersynspunkt er der ikke behov for profit - eller penge for den sags skyld - for vi kan, hvis vi producerer, mere end tilfredsstille efterspørgslen, også i forhold til de nye middelklasser i Asien, Sydamerika, Afrika. Vi er bare nødt til at bruge teknikken til at afskaffe overgrebet på naturgrundlaget - bl.a. ved at producere efter efterspørgsel fremfor udbud.

Niels Duus Nielsen, Birte Pedersen, Bjarne Andersen, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen og Maia Aarskov anbefalede denne kommentar

@Steffen Gliese, "Vi er bare nødt til at bruge teknikken til at afskaffe overgrebet på naturgrundlaget - bl.a. ved at producere efter efterspørgsel fremfor udbud." Ordene "at producere efter udbud" giver ikke nogen mening, men jeg tror at vide, hvad du mener. "Problemet" er imidlertid også nonsens, for hvis producerede varer ikke finder efterspørgsel, så stopper produktionen, når lageret er fyldt eller kassekreditten tom. Og det sker ret hurtigt. Reelt produceres der kun varer, som der er efterspørgsel efter. Virksomheder, der producerer varer, der ikke efterspørges, går konkurs.

Noget andet er så - hvilket er det reelle problem - at mange forbrugere køber bras, men meget af det. Det er forbrugerne, der skal fokusere på kvalitet og bæredygtighed i deres indkøb.

Det er sikkert rigtigt, som Rockwool forskerne påpeger, at mulighederne for at øge arbejdsudbuddet (udbuddet af arbejdskraft) gennem flere reformer, som dem, der allerede er gennemført (forkortelse af dagpengeperiode og reduktion af kontanthjælp osv.), er udtømte.

Men hvad er løsningen på arbejdskraftmanglen så?

Højere pensionsalder, definitiv afskaffelse af de sidste reminiscenser af efterlønnen, import af arbejdskraft og...? Eller skal vi sende de gamle hjem fra plejehjemmene, fordi vi ikke kan skaffe SOSUer nok; udskrive syge, fordi der ikke er sygeplejersker nok; smide turisterne ud, fordi vi ikke kan skaffe medarbejdere til at gøre rent og skifte linned på hotellerne; købe varerne i udlandet, fordi dansk industri mangler arbejdskraft; stoppe med at bygge boliger, fordi der ikke er bygningsarbejdere nok?

Rolf Andersen

Jens,
Der er jo mildest talt ikke mangel på mennesker på denne klode. Da jeg var ung, havde 'The Archies' et - noget sentimentalt - hit med omkvædet: "Three billion people..". Det var antallet af mennesker på kloden dengang. Nu er antallet ca. tredoblet.

Så hvor ser du manglen på arbejdskraft ?

Der er mangel på faglært arbejdskraft - samtidig med, at der er mangel på praktikpladser ??

Og stoppe med at bygge boliger .. Tja, vi kunne jo holde op med at tale om at rive ganske glimrende bygninger ned, bare fordi 'vi' ikke kan lide, dem der bor der.

PS: The Archies: https://www.youtube.com/watch?v=8opWtyqnPb8

Philip B. Johnsen

Steffen Gliese og Jens Winther er begge den moderne type populister.

Når noget lyder for godt til at være sandt, så er det ofte fordi, at der er for godt til at være sandt.
Det er denne type af løfter eller løgne, der blev brugt online og fodret målrettet sårbare fattig mennesker i Trump og Brexit valg kampagnerne,

Problemer er smarte dataanalytikere med adgang til folks data profiler, de ser økonomiske sårbare personer, der ønsker enhver forandring i deres liv, der kan få dem ud af denne økonomiske sårbarhed.
Pseudo økonomiske ondskabsfulde mennesker på den yderste højrefløj, der mener at de rigtige mennesker, skal have adgang til sikkerhed og så pyt med resten.

Donald Trump og Brexit kommer ud af samme støbeske, det er på tide danskerne vågner op til den virkelige verdens globale problemer.

Der er og var frygt fra millioner af ‘working poor’ langt op i middelklassen for selv, at blive fattig, hvor nu Brexit/Donald Trump er og var løftet om forandring, der er den enorme magtfaktor i den markante kampagne for at få vælgerne til at forlade EU, en ‘disruption’ politik, om det faktisk forholder sig sådan, at Brexit/Donald Trump ‘disruption’ skaber økonomisk eller social fremgang på den lange bane, er ikke længere relevant for de fattige og udsatte, de er blevet konstant fattigere i årtier, de fattige og det stigende antal udsatte, samt de mange der ser, at de bliver udsatte på sigt, vil enhver forandring der skaber det mindste håb om hjælp og øget tryghed.

Brexit/Donald Trump vil skrue tiden tilbage til dengang, hvor kul afbrænding og olie afbrænding var fremtiden, hvor de hvide i var en klasse for sig i samfundet, der var sikret privilegier alene af den årsag.

Denne voksende destabiliseret gruppe i befolkningen, vil have adgang til kortsigtede økonomiske gevinster, som de rige i dag høster økonomisk ubegribelige rigdomme på, ved bevist økonomisk urentable olie, gas og kul afbrænding med stor CO2 udledning i kølvandet, disse kortsigtede økonomiske gevinster drømmer de fattige og udsatte, at få en større andel i fremtiden.

Hvis ikke danskere forstå, at det handler om pseudo økonomi og politisk bevist radikalisering på den yderste højrefløj, vil udviklingen komme som den samme overraskelse, det var for ca. 50% af amerikaneren og briterne.

Det kræver kun en ny finansboble og nogle få klimaflygtninge.

Det er ikke muligt, at producere bæredygtig samlet set global vækst ej heller i den samlede produktion og der er intet der tyder på det bliver muligt i fremtiden.

Faktum er:
“Verdensøkonomien er ikke i stand til at vokse, uden at CO2-udledningerne følger med.

Sådan lyder konklusionen i et omfattende internationalt studie, der dermed gør op med forestillingen om grøn vækst.

I de rige lande må der søges veje til mindre produktion og forbrug.”

Fra link:
“Is it possible to enjoy both economic growth and environmental sustainability?
This question is a matter of fierce political debate between green growth and post-growth advocates.

Over the past decade, green growth clearly dominated policy making with policy
agendas at the United Nations, European Union, and in numerous countries building on the assumption that decoupling environmental pressures from gross domestic product (GDP) could allow future economic growth without end.

Considering what is at stake, a careful assessment to determine whether the scientific foundations behind this “decoupling hypothesis” are robust or not is needed.

This report reviews the empirical and theoretical literature to assess the validity of this hypothesis.

The conclusion is both overwhelmingly clear and sobering:
Not only is there no empirical evidence supporting the existence of a decoupling of economic growth from environmental pressures on anywhere near the scale needed to deal with environmental breakdown, but also, and perhaps more importantly, such decoupling appears unlikely to happen in the future.”

Link: https://mk0eeborgicuypctuf7e.kinstacdn.com/wp-content/uploads/2019/07/De...
Information 16 juli 2019
Link: https://www.information.dk/udland/2019/07/nyt-omfattende-studie-skyder

Philip B. Johnsen

Pointen er den billige arbejdskraft i mere usikre job, det er, hvad den blå økonomiske arbejdsudbuds politik og dennes politikerne ønsker at udstyre konkurencestaten med.

I standard-økonomisk tankegang arbejdsudbuddet, det samlede antal timer, som de blå økonomisk funderede politikere mener personerne i en befolkning, ønsker at arbejde ved en given realløn, (altså udbuddet af arbejdskraft, ikke udbuddet af jobs), hvor den generelt blå økonomisk funderede, har den opfattelse, at de fattige bogstaveligt talt ’skal’ være sultne nok til ethvert job der tilbydes, precist så sultne, at de fattige ideelt må tage to job, for at holde sulten fra døren, et der betaler huslejen og så et job nummer to, der ’næsten mættet familien’, så de blå økonomisk funderede, har en befolkning, der kan være konkurencedygtigt på produktions enhedspriser i forhold til f.eks. polske teenagers løn og arbejdsvilkår og ikke helt mætte.

Det er en farlig vej at gå, at tage håbet fra folk.
I takt med fattige bliver flere i antal, vil ønsket om forandring sprede sig som ringe i vandet.

Hvilken som helst forandring!

@Rolf Andersen, der er ikke mangel på mennesker på kloden - siger du - OK, men der er mangel på arbejdskraft i Danmark. Hvad foreslår du, at vi gør ved det? Importerer noget arbejdskraft - altså inviterer "gæstearbejdere", som vi gjorde i '60-erne og starten af '70-erne? Det bliver nok vanskeligt at få et politisk flertal for den idé - men derfor kan det jo godt være det rigtige at gøre..

Jeg synes, som du, at det er tåbeligt at rive funktionelle boliger ned. Men det har bare ikke noget med manglen på arbejdskraft at gøre.

@Philip B. Johnsen, du skyder totalt forbi skiven! Det handler ikke om løntrykkeri. Manglen på arbejdskraft går på jobs til overenskomstmæssige løn og arbejdsvilkår.

Nu er det jo en antagelse, at jobs opstår alene fordi vi sætter ydelserne ned, hvor der dog nok er en sandhed i jobs hænger sammen med vareproduktion, forbrug og konjunkturer og mange andre ting. Teoretisk forudsætter man altså, at jobs opstår blot fordi man sænker dagpenge og kontanthjælp. Alle jordbær skulle altså blive solgt bare vi sænker prisen tilstrækkeligt Og givet er det, at det også påvirker lønudviklingen, og skaber gode valoriseringsbetingelser for kapitalen. Det svarer i store træk til borgerlig snik snak om, at man kan få et job hvis man vil, og høje sociale ydelser bevirker, at folk hellere vil ligge hjemme på sofaen. Men ude i fremtiden der lurer den næste krise

Men i den anden ende af skalaen der skaber arbejdsfrie gevinster initiativ og virkelyst.

Men efterhånden så kan vi godt se hvor alle disse reformer fører hen, da de i social henseende slår bunden ud af samfundet og medfører armod, noget som ellers var på tilbagetog i sidste halvdel af forrige århundrede.

Ydermere så opererer man en gammel liberal antagelse om, at markederne nok regulerer sig selv, selv om det efterhånden er evident, at ting kan blive handlet helt ulig værdi, og formuer kan opstå på grundlag af relativt passive værdier i ejendomsmarkedet.

Hele denne ideologi om, at vi til stadighed skal udvide arbejdstyrken bevirker, at vi efterhånden skal arbejde til vi segner. Gad vide om der ikke også er nogen der vil gøre krav på vores indsats når vi ligger tre alen under ?

Der jagtes rundt med syge, med arbejdsløse, mens bonusserne på direktørgangene, og vederlag i toppen af pyramiden tager himmelflugt som aldrig før. Men det er en gammel historie der blot fremtræder i en ny form.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

@Jan Boisen, du er heeelt galt på den. Jobbene er der, det eneste, der mangler, er nogen der vil arbejde. Reduktionen i ydelser har vist, at der faktisk var nogle, der godt kunne arbejde, og godt ville arbejde, hvis der blev større afstand mellem kontanthjælpen og den overenskomstmæssige løn.

Det er vi så ikke enige om Jens Winther, selv om den officielle melding lige pt. er mangel på arbejdskraft.

Rockwoolfondens undersøgelse viser netop, at der er en meget marginal effekt, at nedsætte ydelserne i beskæftigelsesmæssig henseende. Og konklusionen synes, at være, at jo længere man er væk fra arbejdsmarkedet desto mindre effekt.

Så hvis man skulle konkludere lidt overordnet på f.eks. kontanthjælpsloftet, så bevirker det snarere, at man gør en gruppe mennesker fattigere end, at man bringer dem i arbejde

Det svarer vist endda til nogle af ministeriet egne redegørelse, hvor man opgjorde den beskæftigelsesmæssige effekt til i omegnen af 700 mennesker, mens måske over halvtreds tusindende blev relativt gjort fattigere.

Hvis jeg skulle validere det for der skulle - jeg bladre - men du må tage mit ord for, at man har kunnet læse det flere gange på dette medie i det forgange.

Hvad der indirekte kommer ud af, at presse lønningerne ned, som er en indirekte konsekvens af reformerne er naturligvis sværere, at gøre op.

Men jeg tvivler lidt på det grundaksiom, at en nedsættelse af ydelser udvider arbejdsstyrken.

I alle tilfælde synes jeg, at de sociale konsekvenser er uacceptable.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jamen, Jens Winther, der er da intet, der forhindrer virksomhederne i at tiltrække den arbejdskraft ved at øge afstanden til det, samfundet har sat som minimum for en rimelig tilværelse i form af kontanthjælp.

Niels Duus Nielsen, Jan Boisen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jens Winther, hvem siger det var reduktionen i ydelser, der fik flere i arbejde og ikke de mange kontrolforanstaltninger, der samtidig blev indført, hvorefter det reelt blev ulovligt at være arbejdsløs?

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Søren Kristensen, det er ikke ulovligt at være arbejdsløs - tværtimod får man økonomisk hjælp fra fællesskabet.

@Steffen Gliese, korrekt, virksomhederne kunne i teorien bare sætte lønnen højere end overenskomsten. Ligesom man - igen i teorien - kunne sænke lønnen under overenskomstniveauet, når der var arbejdsløshed.

@Jan Boisen, så lad mig høre: synes du, at vi skal importere udenlandske arbejdere i stedet for at forsøge at få flest mulige danskere i arbejde?

Jens Winther: Jeg synes ikke nødvendigvis, at det er positivt, at importere udenlandsk arbejdskraft i stedet for, at få danskere i arbejde, men den forudsætning der så i givet fald opereres med er, at danskere skal presses i ydelser, således at de er villige til, at konkurrere på hvad arbejdsgiverne kan købe udenlandsk arbejdskraft for.

Social dumping er jo vitterlig også et reelt problem, ligesom jeg øjner en problematik med overhovedet, at opretholde en velfærdsstat, hvis der ikke skulle være nogen nedre grænse for til hvilken en pris arbejdskraft skal sælges for. Vi ruller ned af en sliske og har gjort det i en årrække. Der er muligvis god kapitalistisk ræson i, at køre det på den måde, men det er måske undgået din opmærksom, at der bliver stadig større ulighed både i DK og internationalt?

I øvrigt er der mange andre parametre for værdien af arbejdskraft - både mht. kvalitet og produktivitet end alene pris.

Og for rigtigt mange f.eks. på kontanthjælp gælder, at de har andre pressende problemer end, at de er arbejdsløse. De er måske i bund og grund måske slet ikke arbejdsmarkedsparate, og hele problematikken med arbejdsmarkedet er, at kvalifikationer skal møde efterspørgslen efter arbejdskraft. Alene af den grund kan man ikke piske en del af befolkningen til, at arbejde.

Men sagt igen så tvivler jeg på det aksiom, at en nedsættelse af ydelserne i sig selv skaber jobs, selvom nogle sikkert godt kan se fordelen i sultne proletarer.

Niels Duus Nielsen, Ebbe Overbye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Jan Boisen, det drejer sig om jobs til overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår! Det har absolut intet med "social dumping" at gøre.

Jens Winther: Det gør det sikkert rigtigt nok for det danske arbejdsmarked. Det har du sikkert ret i. Det ændrer dog ikke på, at en del kontanthjælpsmodtagere ikke er arbejdsmarkedsparate endsige besidder de kvalifikationer der kræves. Selv ufaglært arbejde kan i dag være specialiseret.

For overhovedet at kunne byde ind på et job skal man opfylde nogle kriterier vedr. kvalifikation og være i en position hvor man kan bestride et job, hvilket nogle kontanthjælpsmodtagere ikke kan, hvilket igen er en del af forklaringen på, at tommelskruer i økonomisk forstand ikke er så virksomme.

Og ellers må man jo sige, at der bliver ført en aktiveringspolitik der gør det noget nær umuligt, at ligge uvirksom på sofaen, hvis der så meget som bare er skyggen af chance for, at man kan arbejde

Med andre ord er en del af dem på de sociale ydelser er ikke tilgængelige for arbejdsmarkedet hvis der sigtes på ordinært lønnet arbejde efter markedsvilkår. Derimod er det sikkert, at reducerede ydelser påvirker deres livskvalitet og levevilkår.