Læsetid: 6 min.

Oprør fra forskernetværk: Begrænset ytringsfrihed og politisk styring er hverdag

Afhængigheden af ekstern økonomisk støtte betyder, at fri forskning er en sjældenhed, siger seks af landets førende pædagogiske forskere. I denne uge har de lanceret en kampagne, der skal sætte fokus på manglende frihed i forskningen
Helle Rabøl Hansen er en af de forskere, der i ny kampagne råber op om den manglende frie forskning i Danmark, for forskningen i stadig højere grad styres af fonde og universitetspolitik.

Helle Rabøl Hansen er en af de forskere, der i ny kampagne råber op om den manglende frie forskning i Danmark, for forskningen i stadig højere grad styres af fonde og universitetspolitik.

Thomas Lekfeldt

15. august 2019

Seks af landets førende forskere inden for pædagogik har fået nok. Gennem Netværket af Uafhængige Forskere har de i denne uge lanceret en kampagne, der skal sætte fokus på deres oplevelser med at blive styret af politiske stemninger, strømme i fondsbevillinger og interne magtkampe på universiteterne

»Jeg har aldrig været i et så ukritisk miljø udadtil. Havde vi været buschauffører, havde vi for længst stillet den gule bus i porten og strejket. Men vi står sjældent frem sammen som gruppe og peger på de urimelige vilkår, vi har,« siger Helle Rabøl Hansen.

Hun er en af de seks forskere, der står bag kampagnen. Hun er uddannet jurist og har en baggrund hos Børnerådet, UNICEF og Børns Vilkår, men er i dag toneangivende på områder som mobning, børn og unge.

»Som forsker er ens drivkraft og motivation at afdække behov og bare pletter i sit felt. Men vi oplever i stigende grad, at vi indretter os efter, hvad fonde, politikere og universitetsledelser vil have,« siger Helle Rabøl Hansen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Mortensen
  • Johnny Christiansen
  • Olaf Tehrani
  • ingemaje lange
  • Jørgen Vogelius
  • Kurt Nielsen
  • Espen Bøgh
  • Tommy Clausen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Gert Romme
  • Bjarne Andersen
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Troels Ken Pedersen
  • Poul Erik Riis
  • Bjarne Toft Sørensen
  • Steen K Petersen
Carsten Mortensen, Johnny Christiansen, Olaf Tehrani, ingemaje lange, Jørgen Vogelius, Kurt Nielsen, Espen Bøgh, Tommy Clausen, Lise Lotte Rahbek, Gert Romme, Bjarne Andersen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Troels Ken Pedersen, Poul Erik Riis, Bjarne Toft Sørensen og Steen K Petersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"Det gælder særligt unge med en ph.d. eller postdoc., som har defineret eller kortlagt en række huller, der kræver nærmere belysning. ---- »De ser sig omkring og kan ikke finde nogen, der vil finansiere deres idéer. Så må de skrinlægge deres måske ganske originale ideer, søge noget helt andet og håbe på, at de en dag kan vende tilbage til deres oprindelige projekt,« siger Heine Andersen.

På den baggrund kunne det være interessant for Informations journalister videre at undersøge:

I hvilket omfang er forskere, der har etableret sig med en magtposition på universiteternes institutter, i stand til, på forskellige måder, at sikre sig indflydelse på, hvad fondenes midler bliver anvendt til?

Hvordan de forskningsprojekter, der får støtte, bliver afgrænset og formuleret? Hvordan nye stillingsopslag på den baggrund bliver formuleret? Hvordan de på forskellige måder kan styre, at de personer, som de ønsker, skal have stillingerne, faktisk også får dem?

Spørgsmålet kunne også formuleres på en anden måde:
Hvordan bruger forskere, med en magtposition på universiteternes institutter, adgangen til fondsmidler til at styrke deres egen magtposition på institutterne?

Philip B. Johnsen

Pointen er vel den, at forskningsresultater der mistænkes for at være farvet til fordel for betalende interessenter, ikke bør anerkendes overhoved.

Carsten Mortensen, Tommy Clausen, Rikke Nielsen, Bjarne Andersen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Men hvordan kan forskere medvirke. Der er overhovedet ingen videnskab i farvede undersøgelser. Er det hele bare for penge og en plads i elfenbenstårnet?

Steffen Gliese

Hele strukturen er blevet forplumret på mange niveauer. Først og fremmest centraliseringen og sammenlægningen af institutioner og afdelinger indenfor institutionerne, der har fjernet den faglige autonomi.
Værst er det selvfølgelig med afskaffelsen af styrelsesloven - og det monster, som den europæiske aftale om strømlining af uddannelsessystemer, Bologna-processen, har medført: et broget og dynamisk akademisk felt er blevet underlagt politiske strukturer igennem økonomiske ikke-videnskabelige paradigmer, der smadrer formålene med ikke blot forskning og uddannelse, men alle afgørende væsentlige aktiviteter indenfor vores samfundsstruktur.
I en gravskrift over det enestående og velfungerende vestlige universitet håner en af arkitekterne bag den liberalistiske omkalfatring det ideal, som ligger sønderslået tilbage, ofret på Mammons alter: https://www.researchgate.net/publication/278687965_The_Decline_of_an_Aca... - artiklen kan downloades i sin helhed fra den grønne knap øverst til højre.

Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel, Christian de Coninck Lucas, Tommy Clausen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Dette er når alt er kommercielt - også pengestrømmen til drift og lønninger.

Jeg har tidligere nævnt mit første job som ung økonom og MBA for snart 40 år siden. Der lavede jeg ganske seriøse og ret kostbare undersøgelser på samlebånd.

Konklusionerne var i forvejen besluttet af ledelsen, for de var kommercielle. Mit job bestod i at designe individuelle og 100% tilpassede undersøgelser af forskellig slags, der endte med at føre frem til den kommercielle konklusion.

Dette kan faktisk lade sig gøre. Og ud over det rablende useriøse, givet det faktisk giver god rutine og viden om, hvordan research kan udnyttes, som de fleste økonomer aldrig får.

Philip B. Johnsen

@Steffen Gliese
Det at ‘en’ specifik virksomhed ‘ønsker’ ekstra fordele af en gruppe kvikke hoveders arbejde, kan ikke undre nogen eller nogle ideologiske magtsyge politikere for den sag skyld.

Det ændre vel ikke ved, at forskningsresultater der mistænkes for, at være farvet af betalende interessenter, ikke bør anerkendes overhoved.

Forskning lig med forklaring.
Den, der læser resultater som objektive sandheder, ufarvet af interesser og holdninger, må revidere sin naive opfattelse.
Skyd ikke på "forskerne", skyd på brugerne - misbrugerne !

Philip B. Johnsen

@Leo Nygaard
Det er et stråmandsargument.

Der er naturligvis forskel på, at være betalt af nogen for at sige noget og det selv mene noget.

Der er den brede konsensus om den bedste forhåndenværende videnskablige evidens og der er købte resultater.

Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Christian de Coninck Lucas

Vi ved det godt. Politikere smadrer jeres profession med antividenskabelige ideer. Velkommen til kampen :)

Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Der er en tilbøjelighed til i denne debatstreng ret ensidigt at se forskere som seriøse og dybt engagerede i områder, som de brænder for.

De bliver så presset af nogen med magt udefra, med f.eks. særlige økonomiske og politiske interesser, som får dem til at handle på en måde, der strider mod deres principper.

Der er imidlertid også mange forskere, ikke mindst yngre forskere, der har en usædvanlig evne til netop at være seriøst interesseret i det, der vil kunne give dem opmærksomhed og succes, og som også i deres forskning har en forbavsende evne til undersøge og publicere på en måde, der forventes af dem. Andre betragter dette som udtryk for opportunisme.

Disse andre føler sig til gengæld presset til at arbejde med noget og gøre det på en måde, der ikke har deres helt store interesse, og som de ikke brænder for. Ligesom de mener, at mange af de krav, der stilles for at få publiceret artikler i anerkendte tidsskrifter, gør at deres forskning fremstår meget mainstream og uinteressant.